Bøger af Jørn Moos

Om kampen mod den organiserede narkohandels indtog i Danmark i perioden 1970-1985. Jørn Moos blev som ung betjent ansat i den nu hedengangne narkoenhed Afdeling N under Københavns Politi. Det var en tid, hvor narkobekæmpelsen var lavprofileret, og hvor narkoforretningen derfor på rekordtid voksede sig stor. Moos fortæller om, hvordan politiarbejdet på ti år gik fra at handle om nogle få morfinister og unge, der tog ”paki-piller” og røg lidt lommetjald – til at være en kamp mod smuglerringe og internationale skruppelløse bagmænd, der omsatte for mange millioner. Læseren kommer med ind i bag facaden i Afdeling N på politigården, hvor vi lærer Volmer Nissen at kende – den legendariske og ubestikkelige politiadvokat fra modstandskampen og senere Edderkop-sagen. Den handler også om Jørn Moos og hans kolleger, der rejste til USA i 1970’erne for at lære DEA’s metoder – metoder, der satte nye standarter for opklaringsarbejdet og lovningen i Danmark. Fortælling er både personlig og medrivende. Fortalt af Moos, der også fortæller ærligt om sit eget ophav og den betydning, det har haft for hans arbejde med mennesker på samfundets bund. Bogen er veldokumenteret og bygget op omkring en række af historiens betydningsfulde narkosager og agentsager, som afdækkes minutiøst af Nana Askov og Jørn Moos.

Kriminalinspektør Jørn Moos stod i spidsen for det særlige efterforskningshold, som i 1989 afslørede en våbenspækket dæklejlighed på Amager og optrevlede Blekingegadebandens forbrydelser: en stribe røverier i millionklassen og det tragiske politidrab ved postkontoret i Købmagergade. Jørn Moos kendte alt til Blekingegadesagen. Mente han. Indtil han for nylig opdagede, at tingene hænger sammen på en helt anden måde, end han – og offentligheden – har troet i 20 år.Sandheden er, at kriminalpolitiet op gennem 1980’erne havde mistanke til personerne bag banden fra Blekingegade og i en række konkrete sager endda var klar til at skride til anholdelser. Men stærke kræfter bremsede dem. Hver gang.POLITIETS HEMMELIGHEDER er en kriminalinspektørs rejse tilbage i tiden. Jørn Moos kontakter gamle politifolk, opsøger vidner, endda et enkelt bandemedlem og finder gulnede dokumenter frem fra gemmerne. En stædig jagt på sandheden om Blekingegadesagen, som kun er blevet mere speget med årene, skydes i gang med denne bog.Bogen udkom første gang i 2009.

Den 2. maj 1989 åbnede kriminalinspektør Jørn Moos døren til Blekingegade 2, 1.th. Som leder for røveriafdelingens efterforskningsenhed havde Moos i månedsvis stået i spidsen for en efterhånden desperat jagt på beviser mod en gruppe venstrefløjsaktivister, som politiet mistænkte for drabet på en bare 22 år gammel betjent under et groft røveri mod Købmagergades Postkontor i det indre København. En gruppe, som netop på denne forårsdag gik over i historien som Blekingegadebanden. For bag døren fandt politiet en sand terroristrede. Her opbevarede Blekingegadebanden planer over udførte og planlagte røverier og kidnapninger, stribevis af falske id-kort og våben nok til at forsyne en mindre borgerkrig - fra håndvåben til plastisk sprængstof og panserværnsraketter.I Blekingegadebetjenten fortæller Jørn Moos sin historie om den nervepirrende opklaring af Blekingegadebandens mange forbrydelser. For med fundet i Blekingegade faldt brikkerne på plads i en række spektakulære sager, som i årevis havde ligget uopklarede.

JØRN MOOS BLEV SOM UNG BETJENT ansat i den nu hedengangne narkoenhed Afdeling N under Københavns Politi. Det var en tid, hvor narkobekæmpelse havde lav prioritet, og hvor handlen med hash og stoffer eksploderede.Moos fortæller om, hvordan politiarbejdet på ti år gik fra at handle om nogle få morfinister og unge, der tog ”paki-piller” og røg lidt lommetjald, til pushere og hårdkogte kriminelle.Læseren kommer med Jørn Moos ind bag facaden på Politigården, hvor han kæmper for at fange de skruppelløse bagmænd, der står bag internationale smuglerringe, som omsætter for millioner på narkomanernes forfald.Han tager os med ind til afhøringer, aflytninger og nogle af de første agentsager i danmarkshistorien, mens Afdeling N tager skrappere og skrappere metoder i brug.