Bøger af Johannes Jørgensen

Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

På baggrund af et stort kildemateriale skabte Johannes Jørgensen denne omfattende helgenbiografi om Den hellige Katerina af Siena. Han skrev den kun få hundrede skridt fra, hvor den karismatiske kvinde i sin tid voksede op og boede, som den viljestærke, magtfulde og rettroende kvinde hun var idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlForfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Johannes Jørgensens rejseberetning i "Romersk mosaik" dykker ned Roms kunst, kirker, kupler og det romerske liv, som det udfolder sig på gader og stræder omkring århundredskiftet – spækket med helgenhistorier, der knytter sig til ikke kun Rom men til hele Italien.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

"Hr. Johansen: en Silhouet" er forfatter Johannes Jørgensens smukke portræt af sin onkel, realskolelærer Jørgen Johansen (1838-1920) fra Svendborg. Bogen er derudover en helt særlig skildring af dansk købstadskultur i slutningen af det 19. århundrede.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

"Livets træ" indgår i den række af små romaner, der gjorde Johannes Jørgensen til en af samtidens mest læste forfattere. De enkeltstående romaner kan kan læses hver for sig. Men ved afslutningen af den femte og sidste bog er dannelsessporet brudt og tegner tydeligt udviklingen i en ung mands liv fra ungdommens første forelskelse til den tidlige manddoms skuffelse over den frie kærligheds fremmedgørende seksualitet.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlForfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Få mennesker har sat så dybe spor i den kristne verden som Frans af Assisi, en rig købmandssøn i det trettende århundredes Italien. Allerede i sin tidlige ungdom indser Frans det verdslige livs tomhed, og han forlader sit hjem for at leve i streng askese, pleje de syge og hjælpe de fattige. Efter en Kristusvision, hvor Frelseren byder ham at genrejse sin kirke, påbegynder Frans sin missionsgerning og drager med sine disciple ud i landet. For Frans er fattigdom lig med den ikke-tilknytning til verden, som er nødvendig på den åndelige vej. Han genrejser middelalderkirken i den forstand, at han sætter det åndelige over alt andet - magt, velstand og lidenskaber - og demonstrerer det i sit eget liv. Hen imod slutningen af Frans’ liv bliver hans ’mindrebrødre’ anerkendt af kirken som en religiøs orden, og efter hans død udbredes Fransciskanerordenen over hele den vestlige verden. Bogen er skrevet i et mesterligt sprog og bærer præg af forfatterens store kærlighed og kendskab til Frans af Assisi. Teksten har inspireret tusindvis af danskere til at besøge Assisi, et af Europas mest søgte pilgrimssteder.

Pilgrimsbogen fra 1903 er en af den danske katolske forfatter Johannes Jørgensens mest populære bøger. Den skildrer en vandring i fodsporene på den hellige Frans af Assisi (1181-1226), hvis biografi Jørgensen netop på det tidspunkt arbejdede på. Fra Rom drager han til Greccio i Rieti-dalen, hvor Frans iscenesatte historiens første julekrybbe. Derfra går rejsen over andre steder med tilknytning til Frans' liv til Assisi, helgenens fødeby og gravsted, for til sidst at nå La Verna, bjerget hvor Frans modtog Jesu korsmærker. Pilgrimsbogen er en stærkt sanset og eksistentiel rejseskildring og samtidig Johannes Jørgensens kærlighedserklæring til Italien, det folkelige, katolske, franciskanske Italien. Pilgrimsbogen optrykkes her efter den tredje, illustrerede udgave fra 1936 efter opfordring fra Assisi-Kredsen og er forsynet med et forord af Stig Holsting, formand for Johannes Jørgensen Selskabet.

Frans af Assisi – en uudgrundelig kilde til kristen inspiration og fascination. Købmandsønnen så ikke megen rigdom i materielle goder og besluttede tidligt at vie sit liv til at pleje de fattige og syge. Efter en Kristus-vision begynder Frans sin egentlige missionsgerning og drager med sine disciple ud i landet for at sprede barmhjertighedens og godhedens budskab, og rygtet om disse gerninger spredes overalt.Johannes Jørgensen blev berømt for denne bog, der så fint indrammer personen Frans, men også Jørgensens kærlighed til ham.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

"Orion over Assisi" er et udvalg af Johannes Jørgensens efterladte arbejder, poesi og prosa fra Italien, fra København og Fyn skrevet gennem hele livet – fra journalisttiderne i hovedstaden til den sidste tid i Assisi – samt et udvalg af europæisk litteratur og digtning.Også de litterære essays om sine danske samtidige, Pontoppidan, Drachmann og Rode, har en plads i samlingen ligesom kritiske artikler om Johannes V. Jensen og Georg Brandes, som havde stor indflydelse på den unge Jørgensen. Omend på trods.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Johannes Jørgensen udgav "Indtryk og stemninger" i 1911 efter at have rejst i Tyskland, Italien, Belgien og England. Minutiøst, levende og sanseligt beskriver Jørgensen alt, hvad han registrerer på turene – fra skiltninger over kulturelle fænomener til rejsekomforten omkring århundredskiftet – og hvert kapitel er som et farverigt postkort af ord.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

I "Don Bosco" fortæller Johannes Jørgensen helgenen Don Boscos (1815-1888) livshistorie med sprudlende og overraskende fyldighed. Don Bosco stiftede i 1876 Associatione Cooperatori Salesiani under Paven og havde viet sit liv til arbejdet med fattige i Torino.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

I romanen "Vor Frue af Danmark" fra 1900 undersøger Johannes Jørgensen forholdet mellem kirke, stat og kongehus med udgangspunkt i rigmandssønnen og studenten Herman Ronges livsforløb og udvikling.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

(...)Smæld af Dugg fra Blad til Blade –skinger Surren op fra Græsset,som om tusind Alfehærederes sprøde Klinger hvæssed.Vognlyd over fjærne Veje naar mig blegt og vigestækket,og igennem Mørket klynkersom en Skrig-Stim Fugletrækket.Mellem Hækkes mørketungKyster rinder Vejens Strimmel –bleges under Mulmets Vover,rinder ud i øde Himmel.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Kaldæa, Tvivlens land, hvor Hyrden stirredved Nat mod Stjærneskriftens Gaadesprog --en evig Hieroglyf, en lukket Bog, hvis blanke Tegn den Vises Sind forvirred.Kaldæa, Troens Land, der Stjernen fødte,som Julenat stod over Bethlehem --den Himmel, der saa gaadefuld os mødte,er aabenbart som vort Hjærtes Hjem.Det er indledningen til "Kaldæa", som Johannes Jørgensen udgav i 1902.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

"Og atter kom der over ham denne Følelse af at være Fremmed i Verden ... Denne Følelse, som altid knuged ham ned, naar han saa andre arbejde ... Der var ikke den Plads, han dristede sig til at udfylde, hvis den blev tom - ikke det Arbejde, han turde staa frem og sige: `Det tager jeg paa mig.´Hvorfor var han bleven saadan - saa magtløs, saa viljebrudt?"En klog og evig aktuel roman om ikke at kunne gøre livet om, og om at forliges med det man har.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Året efter sin omvending til katolicismen skrev Johannes Jørgensens det lille formfuldendte, delvist selvbiografiske og naive skrift "Livsløgn og Livssandhed". Heri agiterer han for fritænkningens forførelse af ham ud i et ulykkeligt liv.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Vandet risler med sagte Lyd;til Dans langt borte de spille. Bag sorte Grene staar Nymaanens Spyd.Natten er klar og stille.Arkturus skælver i maanegraa Luft,og Trækfuglestemmer klage. Mit Hjærte beruses af Minders Duftog Drømme fra henfarne Dage.O drømmende Hjærte, o Liv, der foer hen!o Stjærner, der opad mig vinker!End har jeg mit Hjem og min Sjæl igen,og endnu Arkturus blinker.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Bernadette (Marie-Bernarde) Soubirous (1844 – 1879) var fransk helgeninde, som Jomfru Maria ifølge legenden åbenbarede sig for i en grotte ved Lourdes. Johannes Jørgensen rejste til miraklernes by Lourdes i 1909 og fortæller, med udgangspunkt i sin rejse, Bernadettes historie.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

"Den yderste dag" er Johannes Jørgensens fortælling om en døende kunstnersjæl og en eksistentiel krise som er dyb og mørk som dagene i november. Niels Graff opdager at hans gamle ven, Ole Jastrau, ligger for døden i Italien, alene og forladt. Han mindes hvordan de to sammen udfoldede deres kunstneriske evner og levede som unge digtere og hvordan livet har formet de to venners skæbner så forskelligt.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Katolske helgener og missionærers biografier og levnedsbeskrivelser havde Johannes Jørgensens hovedinteresse i den sene del af hans omfattende forfatterskab.I "En apostel" portrætterer Jørgensen den berømte flamske missionær og præst Joseph de Veuster, kaldet Fader Damien (1840-89). Veuster viede sit liv til de spedalske på den hawaiianske ø Molokai, hvor de var blevet sendt i isolation. Uheldigvis blev Veuster selv smittet og døde – som "godgørenhedens martyr". I 2009 blev han udråbt til helgen af Pave Benedict XVI.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

På baggrund af et stort kildemateriale skabte Johannes Jørgensen denne omfattende helgenbiografi om Den hellige Katerina af Siena. Han skrev den kun få hundrede skridt fra, hvor den karismatiske kvinde i sin tid voksede op og boede, som den viljestærke, magtfulde og rettroende kvinde hun varForfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Fra det sydligste Italien til spidsen af Danmark – 1906 tværs gennem støvlen og op til hatten, hvor havene skilles.Johannes Jørgensen tager i "Fra Vesuv til Skagen" ud på eventyr og undersøger emner som tro, nøje og byernes lokale berømtheder som katolske helgenfigurer.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Alvernerbjerget er kendt som det bjerg, hvor den hellige Frans af Assisi opdagede sine stigmasår. Mellem 1912 og 1915 rejste den praktiserende katolik og danske forfatter Johannes Jørgensen til Italien og samlede sine indtryk og levende beretninger om franciskanermunkene, katolske messer og processioner og ikke mindst det betagende Italien i bogen "Alvernerbjerget".Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Den hellige Birgitta – den svenske enke i det 14. århundrede – er en fængslende kvindeskikkelse; på en gang kvinde, hustru, moder og helgeninde. Hun fik stor indflydelse i den katolske kirke og i afslutningen af pavernes pomp og pragt-landflygtighed i Avignon. Med stor detaljerigdom og indlevelse skriver Johannes Jørgensen sig i sin tredje store helgenbiografi og portrætterer Birgitta fra de første spæde skridt i Sverige til den modige og modne kvinde lægger sit tidligere liv bag sig og begiver sig på rejse i troen – og til Rom. En rejse i troen på askesen og på de åbenbaringer, der førte an på hendes vej.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Fortællingen "Forårssagn" var den første i en række af små romaner, der gjorde Johannes Jørgensen til en af samtidens mest læste forfattere. De enkeltstående romaner kan læses for sig. Men ved afslutningen af den femte og sidste bog er dannelsessporet brudt igennem og tegner tydeligt udviklingen i en ung mands liv fra ungdommens første forelskelse til den tidlige manddoms skuffelse over den frie kærligheds fremmedgørende seksualitet.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Jeg kender Haarets Guld og Øjets Blaaog Oliegrenen, der om Panen laa,og Kappen, der er grøn som Foraars-Enge.Ak, er det dig, jeg i min Ungdom saae, som kommer til mig i mit sidste Blund, naar svimmel over Dødens Dyb jeg hænger?Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Johannes Jørgensens rejsebog BEURON er fra året 1896: Året, hvor Jørgensen konverterede til katolicismen. Beuron er navnet på det kloster, hvor katolikken Jan Verkade levede og malede som munk. Jørgensen besøgte ham i sommeren 1894, holdt det ikke ud og flygtede efter et døgn. I 1896 kom han tilbage og blev i fjorten dage – og troen flyttede sig ikke resten af livet.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Den danske digter Johannes Jørgensen portrætterer i "Goethe bogen" den store tyske digter i hans ungdom og ungdomsforelskelser. Værket er fremkommet på baggrund af en inspirationsrejse, Johannes Jørgensen foretog i det romantiske Tyskland. Tonen er journalistisk og ligger godt i tråd med datidens "moderne gennembrud".Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Den hellige Birgitta – den svenske enke i det 14. århundrede – er en fængslende kvindeskikkelse; på en gang kvinde, hustru, moder og helgeninde. Hun fik stor indflydelse i den katolske kirke og i afslutningen af pavernes pomp og pragt-landflygtighed i Avignon. Med stor detaljerigdom og indlevelse skriver Johannes Jørgensen sig i sin tredje store helgenbiografi og portrætterer Birgitta fra de første spæde skridt i Sverige til den modige og modne kvinde lægger sit tidligere liv bag sig og begiver sig på rejse i troen – og til Rom. En rejse i troen på askesen og på de åbenbaringer, der førte an på hendes vej.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

"Vers" er Johannes Jørgensens debut; hans første digtsamling, som han skrev, da han var 21. Særligt stærkt står skildringen af menneskets frustration over ikke at kunne forene sin egen kønsdrift med dets samtidige religiøse behov; det kødelige og det åndelige liv i uskøn og forstyrrende sameksistens. Johannes Jørgensen blev selv omvendt til katolik i 1896 og befandt sig godt ved at underkaste sig en absolut autoritet.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.