Bøger af Johannes Jørgensen

"Orion over Assisi" er et udvalg af Johannes Jørgensens efterladte arbejder, poesi og prosa fra Italien, fra København og Fyn skrevet gennem hele livet – fra journalisttiderne i hovedstaden til den sidste tid i Assisi – samt et udvalg af europæisk litteratur og digtning.Også de litterære essays om sine danske samtidige, Pontoppidan, Drachmann og Rode, har en plads i samlingen ligesom kritiske artikler om Johannes V. Jensen og Georg Brandes, som havde stor indflydelse på den unge Jørgensen. Omend på trods.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Syv år når Johannes Jørgensen at tilbringe udenlands i begyndelsen af 1900-tallet, inden han atter vender tilbage til hverdagen i Danmark – og i syv dele beretter han her om tilvænningen, kulturforskellene og om at snuble tilbage til hjemstavnen.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Johannes Jørgensen udgav "Indtryk og stemninger" i 1911 efter at have rejst i Tyskland, Italien, Belgien og England. Minutiøst, levende og sanseligt beskriver Jørgensen alt, hvad han registrerer på turene – fra skiltninger over kulturelle fænomener til rejsekomforten omkring århundredskiftet – og hvert kapitel er som et farverigt postkort af ord.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

I "Don Bosco" fortæller Johannes Jørgensen helgenen Don Boscos (1815-1888) livshistorie med sprudlende og overraskende fyldighed. Don Bosco stiftede i 1876 Associatione Cooperatori Salesiani under Paven og havde viet sit liv til arbejdet med fattige i Torino.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

I romanen "Vor Frue af Danmark" fra 1900 undersøger Johannes Jørgensen forholdet mellem kirke, stat og kongehus med udgangspunkt i rigmandssønnen og studenten Herman Ronges livsforløb og udvikling.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Han var en sand kosmopolit efter Brandes' forbillede, forfatteren Johannes Jørgensen. En europæer, der havde mærket nationalismens snærende bånd.I "Breve fra Assisi" beretter Johannes Jørgensen om sin store kærlighed til troen, til egnen og også til sit fædreland i skyggen af 1. Verdenskrig.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Et lettelsens suk og et "endelig fred" runger gennem det plagede Europa, da 1. verdenskrig slutter. Johannes Jørgensen beretter fra Italien, fra Frankrig og fra Flandern, om hvilke ar krigen har efterladt – hos de allierede lande, men også hos den enkelte og særligt i Belgien.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

"Italiensk" – jeg har ikke kunnet finde nogen bedre titel til dette lille Bind Skitser, skrevne i løbet af næsten tyve Aar, fra December 1913 til Foraaret 1932. Alle er de gennemstrålede af samme Lys – Italiens Sollys, snart hvidt og rent, snart brudt i Poesiens Regnbuefarver – Længsel, blaa som fjærne Bjærge, Alderdoms vemodige Aftenrøde, Dødstankers tunge Violet, det evige Haabs Himmelblaa.Fyrretyve år er snart udrundne, siden jeg første Gang aabnede mine Øjne for Italiens Lys. Men aldrig vil jeg naa at faa betalt den Taknemlighedsgæld, hvori jeg staar til dette Land, og som er større end til noget andet udenfor Danmark."Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

Som Maanelys igennem Mulm sig skærerden søde Sang om sommerhede Synder,vor Hjærne frygter, men vort blod begærer.Men som et Hav i Fred Du sagte nynner,og som en stor og stille Skov Du suser,o Tempel, i hvis Port vort Liv begynder!Om Jordens Kyst Din Stjærne-Brænding bruser,og Livet nærer Du af dunkle Strømme –o Afgrundsdyb, der ængster og beruser!Hvor skal, o Evighed, fra Dig vi rømme?I Dyrets Puls Dit store Hjærte banker;Du higer gennem gyldne Plantedrømmemod Sol og Luft og rene, lyse Tanker.Og hvor min Sjæl sig end i Verden vender,og hvor mit Legem gennem Natten vanker,o Evighed! jeg er i Dine Hænder!(fra titeldigtet "Bekendelse")Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

Johannes Jørgensens rejseberetning i "Romersk mosaik" dykker ned Roms kunst, kirker, kupler og det romerske liv, som det udfolder sig på gader og stræder omkring århundredskiftet – spækket med helgenhistorier, der knytter sig til ikke kun Rom men til hele Italien.Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter af store rejseberetninger, digte og særligt helgenbiografier. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.

(...)Smæld af Dugg fra Blad til Blade –skinger Surren op fra Græsset,som om tusind Alfehærederes sprøde Klinger hvæssed.Vognlyd over fjærne Veje naar mig blegt og vigestækket,og igennem Mørket klynkersom en Skrig-Stim Fugletrækket.Mellem Hækkes mørketungKyster rinder Vejens Strimmel –bleges under Mulmets Vover,rinder ud i øde Himmel.Forfatteren Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som en kendt kunstner. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især nu kendt i Italien for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var han en kendt digter og journalist/debattør og opnåede at blive æresborger både i Assisi og i Svendborg. Var han ikke den moderne litteraturs mand, udgav han dog kønne senromantiske digte og rejsebøger. Et hovedtema i det katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdrift og higen efter Gud og evigheden.

"Klokke Roland er mit Navn,naar jeg klemter, er det Brand,naar jeg kimer, er det Sejr i Flanderland!"Således stod der skrevet på det store klokketårn i Gent – symbolet på belgisk modstand i krisetider. Johannes Jørgensen var i 1915 kendt for to ting: symbolisme og katolicisme. Gennem et professorat i Leuven i årene før 1. verdenskrig fik han en nær forbindelse til det katolske Belgien, som under krigen blev udsat for et voldsomt overgreb fra Tysklands side. Med ‘Klokke Roland’ trådte Johannes Jørgensen ind på den politiske scene. Han forsvarede Belgiens og de allieredes position og markerede sig som en politisk og kontroversiel debattør, som den danske offentlighed viste sig at være lydhør over for. Bogen udkom i 21 oplag alene i 1915.Johannes Jørgensen (1866-1956) blev født i Svendborg. Han flyttede til København og senere til udlandet, men vendte hjem til fødebyen som kendt forfatter. Johannes Jørgensen konverterede til katolicismen og er især i Italien kendt for sin biografi om Frans af Assisi. I sin samtid var Jørgensen anerkendt som digter og symbolist ligesom hans samtidige Viggo Stuckenberg og Sophus Claussen, mens det kom til store offentlige konfrontationer mellem Claussen og Jørgensen i diskussionen af, hvad symbolismen er og rummer. Jørgensens religiøse etos kom på tværs af Claussens poetik. Et hovedtema i katolske Jørgensens omfattende forfatterskab er menneskets splittelse mellem kønsdriften og higen efter Gud og evigheden.