Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Johannes Nørregaard Frandsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 23%
    - Bind 3
    af Lise Busk-Jensen, Anne Birgitte Richard, Henrik Wivel, mfl.
    382,95 kr.

    Bindet dækker perioden fra 1870 til 1920 og tager sin begyndelse med det, som Georg Brandes kaldte "det moderne gennembrud" i litteraturen. Et vigtigt kendetegn var det samfundspolitiske aspekt, som Brandes havde været med til at vække yngre danske forfatteres opmærksomhed for. I.P. Jacobsen indvarslede naturalismen og den unge Holger Drachmann, Amalie Skram og Henrik Pontoppidan var blandt de forfattere, som "satte problemer under debat" i deres noveller og romaner. Kønsmoral og kvinder rolle i samfundet var et af 1880ernes brændende temaer, som skilte vandene i "konservative" og "progressive" synspunkter. Psykologisk og stilistisk skiller Herman Bangs forfatterskab sig ud fra den øvrige 80'er-litteratur, ligesom han rendyrker en journalistik, som ikke før er set i Danmark. I 1890'erne meldte en ny generation sig på scenen, og den satte en mere indadrettet dagsorden, som er blevet kaldt "det sjælelige gennembrud" eller "symbolisme". Toneangivende repræsentanter var den unge Johannes Jørgensen, Sophus Claussen, Viggo Stuckenberg og Helge Rode. Menneskelivets groteske sider udstilles med sort humor af Gustav Wied, mens mange kvindelige forfattere debuterer i disse år og i langt højere grad end tidligere tilfører kvindelige erfaringer, f.eks. Agnes Henningsen og Karin Michaëlis. Ligeledes får den danske provins sine særlige talerør i litteraturen med det, der er blevet kaldt "det folkelige gennembrud": forfattere som Jeppe Aakjær, Marie Bregendahl og Johan Skjoldborg. Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen er to højdepunkter i 1900-tallets første par årtier. De åbner verden ud mod dels en proletarisk tolkning, dels en storladen evolutionistisk tilværelsesforståelse.

  • - Liv i sproget
    af Johannes Nørregaard Frandsen
    187,95 kr.

    De fleste af os har sproget i munden til daglig. Vi bruger det ustandseligt, tygger på det, spytter det ud, henvender os med det, meddeleler os i det. Det er derfor ikke underligt, at sproget, det daglige, talte og skrevne dansk er i stadig udvikling. Ord, vendinger og begreber opstår, og de forgår. Ord importeres, fordrejes, slides op. Der er simpelthen liv i sproget.KOVENDINGER. LIV I SPROGET er ikke en bog om korrekthed eller retskrivning, men en munter fortælling om, hvordan ord og vendinger undertiden løber vildt eller om, hvordan der pludseligt opstår nye, frugtbare eller skæve betydninger. Ord og vendinger kan ofte fortælle spændende historie, når man giver sig tid til at grave lidt i sproget.Bogen er langt fra at være en pedantisk redegørelse for sproget og dets historie. I stedet vender forfatteren pandekager med nogle af de ofte overraskende betydninger eller medbetydninger, der ligger i sproget, og som er med til, at sprogbrug kan blive en oplevelse af mangfoldighed og rigdom.Johannes Nørregaard Frandsen, født 1949, er professor og leder af H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Han har tidligere udgivet bøger om bl.a. ”de tre jyske tenorer” Jeppe Aakjær, Thøger Larsen og Johannes V. Jensen. Forfatteren er flittig foredragsholder samt klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.