Bøger af Johannes V. Jensen

„Folkeslagene i Østen“ giver i de store Hovedlinjer en Oversigt over Befolkningsforholdene i Østasien, hvor Kampen om Herredømmet over Stillehavet endnu venter sin Afgørelse. Foruden etnografiske Træk indeholder Skildringen en Orientering over de asiatiske Folkeslags Oprindelse og deres Slægtskabsforhold til den europæiske Verden, paa Grundlag af personlige Indtryk fra Rejser i Østen og Oplysninger hentet fra den nyeste antropologiske Litteratur.

Johannes V. Jensen kalder selv denne lille bog for sine memoirer, idet den bringer hans erindringer om de store åndelige bevægelser i det nittende århundrede, som endnu har betydning for vor tid. Men han kunne også have kaldt den for sit manifest, thi man får i virkeligheden her hele hans livsopfattelse, således som man ikke finder den samlet noget andet sted i hans rige produktion. Han fremhæver fem førende navne og deres ideer: Goethe, Hegel, Karl Marx, Taine og Darwin. Hovedrepræsentanterne for litteratur, filosofi, politik, økonomi, åndsvidenskab og Naturvidenskab. Den lille aktuelle åndshistorie er forsynet med seks portrætter.

Straks man griber Johannes V. Jensens bog om Afrika – med undertitlen „Opdagelsesrejserne“ – fanges man af dens charme, som fæstnes og uddybes ved læsningen. Han skildrer den lange række af rejsende, der repræsenterer det, man kunne kalde den klassiske udforskning af den mørke verdensdel, tiden omkring midten af forrige århundrede, først og fremmest Stanley og Livingstone, men også folk som Samuel Baker, Joseph Thomson, Mungo Park, Georg Schweinfurth, Harry Johnston og mange flere. En enkelt kvinde er med, den for de allerfleste ukendte hollænderinde Alexandrine Tinne.Johannes V. Jensen ville ikke være den, han er, hvis han ikke så sit stof i den fremtidige udviklings perspektiv. Som han selv udtrykker det: „Afrikas Etnografi er et Eventyr. Ikke en overfladisk Rysten sammen af Nationaliteter, men en Blodblanding vil finde Sted her. Naar Negre, Hamiter, og Arabere, fra gammel Tid med fast Fod i Afrika, Hinduer, som er i Færd med at trænge ind, bliver blandet sammen med Evropæere, der bringer dem Civilisationen, og kommer under Udvikling, vil man for Alvor høre Nyt fra Afrika.“

En genudgivelse af udgaven fra 1948, hvor Johannes V. Jensens fem digtsamlinger, Digte (1906), Aarstiderne (1923), Verdens Lys (1926), Den jydske Blæst (1931) og Paaskebadet (1937) er suppleret med digte fra Aarets Højtider (1925). "Nye læsere skal absolut begynde her. Og har den dannede læser glemt, hvordan den moderne verden bliver intoneret, er Johannes V. Jensens digte sagen." - Erik Svendsen, Jyllands-Posten.

Pisangen udgør femte Bind af de Samlinger under Navn af Myter Forfatteren i Aarenes løb har udsendt, i den ham egne fortættede Kunstform, som omfatter de fleste andrer Genrer, kun ikke de slæbende. Myterne indeholder komponerede Ting, hvad man ellers ville kalde Noveller eller Æventyr, "Romaner", men i Korthed, uden Romanens Bredde og Omsvøb; Indtryk fra Rejser, Beskrivelser, Dyrehistorier, nature morte, ethvert stof hvori der er Liv, og som adskiller sig fra Essayet eller Artiklen deri at en universal Rytme er indvirket deri. Den korte bevingende Form er født af vor Tids Tempo, Myterne gør sig Haab om at ses ikke under Synspunktet Bagatellen, men Essensen, Tingenes Marv.

Sælernes Ø udgør syvende Bind af de Samlinger under Navn af Myter Forfatteren i Aarenes løb har udsendt, i den ham egne fortættede Kunstform, som omfatter de fleste andrer Genrer, kun ikke de slæbende. Myterne indeholder komponerede Ting, hvad man ellers ville kalde Noveller eller Æventyr, "Romaner", men i Korthed, uden Romanens Bredde og Omsvøb; Indtryk fra Rejser, Beskrivelser, Dyrehistorier, nature morte, ethvert stof hvori der er Liv, og som adskiller sig fra Essayet eller Artiklen deri at en universal Rytme er indvirket deri. Den korte bevingende Form er født af vor Tids Tempo, Myterne gør sig Haab om at ses ikke under Synspunktet Bagatellen, men Essensen, Tingenes Marv.

Kornmarken udgør sjette Bind af de Samlinger under Navn af Myter Forfatteren i Aarenes løb har udsendt, i den ham egne fortættede Kunstform, som omfatter de fleste andrer Genrer, kun ikke de slæbende. Myterne indeholder komponerede Ting, hvad man ellers ville kalde Noveller eller Æventyr, "Romaner", men i Korthed, uden Romanens Bredde og Omsvøb; Indtryk fra Rejser, Beskrivelser, Dyrehistorier, nature morte, ethvert stof hvori der er Liv, og som adskiller sig fra Essayet eller Artiklen deri at en universal Rytme er indvirket deri. Den korte bevingende Form er født af vor Tids Tempo, Myterne gør sig Haab om at ses ikke under Synspunktet Bagatellen, men Essensen, Tingenes Marv.

Bagsideteksten på førsteudgaven fra 1944 (året hvor han vandt Nobelprisen i Litteratur) byder på smukke ord om det niende og sidste bind af Johs. V. Jensens myter:"Der er altid et mærkeligt Perspektiv over, hvad Johannes V. Jensen skriver, "et langt Aandedrag i Tid og Rum", for at bruge hans egne Ord i et af denne Bogs skønneste Stykker, "Flora mellem Mure". Møllen er det niende og sidste Bind af hans Myter og Beskrivelser, indrammet af de to symbolske Skildringer "Møllen", om Tiden der gaar og gaar, og "Løvspringet", om Livets Fornyelse og Fastholden. Mellem denne Indgang og Udgang ligger en Rigdom af oplevet Liv, af Iagttagelser, af Befrugtende Tanker. Man kommer vidt omkring i Bogen, og man er i det bedste Selskab, en stor Digters. Med samme livsvarme Forelskelse fortæller han om Bønderbørns Lege i det gamle Ægypten, om Dyrehavsbakkens Mennesker og Zoologisk Haves Dyr, om det lærde Barn ved det danske Hof i 1724 og om de Ephesers Diana med et Smut om ad Notre Dame de Lourdes. Med Tak og Beundring lukker Læseren Bogen."

En række essays fra 1925 hvor Johs. V. Jensen deltager i debatten om destruktion, depravation, udvikling og fremskridt efter Første Verdenskrig.

Dette udvalg af Johannes V. Jensen-noveller fra det meste af et halvt århundrede slutter sig til de to allerede udgivne mytesamlinger "Himmerlandsk musik" og "Nordisk foraar". Hermed er hovedparten af Johannes V. Jensens digteriske kortprosa samlet og opdelt i tre store bind, hvoraf "Hos fuglene" omfatter hans novellistiske arbejder, samt et afsnit med eventyr og fabler. En del af disse fortællinger har ikke tidligere været bragt i bogform.

I en udgave af bogen fra 1936 lyder bagsideteksten: "Gudrun er Bogen om den sunde, ranke cyklende Frøken København, som vi alle kender hende fra Byens Gader. Gudrun er 19 Aar, Kontorist og Privatsekretær i et stort Bilfirma, en sund langlemmet Pige med Indhold i, rank og modig nok til ikke at bukke under for Mandfolks Snak om, at Kvinder skal være moralsk fribaarne."Bogen blev filmatiseret i 1963 af Anker Jørgensen.

Intermezzo, som udkom første gang i 1899, er inspireret af Johannes V. Jensens rejse gennem Europa det foregående år. Bogen indeholder de tre fortællinger Dolores, Forsvundne Skove og Louison.

Bræen er andet, selvstændige bind i romancyklussen Den lange Rejse, som indbragte Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur i 1944. Den lange Rejse omhandler menneskeslægtens udvikling fra urtiden frem til det femtende århundrede.Bræen, med undertitlen "Myter om Istiden og det første Menneske" udkom første gang i 1908.

Skibet, som udkom første gang i 1912, er femte, selvstændige bind i romancyklussen Den lange Rejse, som indbragte Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur i 1944. Den lange Rejse omhandler menneskeslægtens udvikling fra urtiden frem til det femtende århundrede. Skibet er en fortælling om vikingetiden.

Christofer Columbus, som udkom første gang i 1921, er sjette og afsluttende, selvstændige bind i romancyklussen Den lange Rejse, som indbragte Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur i 1944. Den lange Rejse omhandler menneskeslægtens udvikling fra urtiden frem til det femtende århundrede.

Det tabte Land er første, selvstændige bind i romancyklussen Den lange Rejse, som indbragte Johannes V. Jensen Nobelprisen i litteratur i 1944. Den lange Rejse omhandler menneskeslægtens udvikling fra urtiden frem til det femtende århundrede. Det tabte Land udkom første gang i 1919 og omhandler tiden før istiden. Den udkom således efter både Bræen, Skibet og Norne-Gæst, men i Den lange Rejse har den sin rette plads som andet bind i menneskeslægtens udviklingshistorie.

Aarets Højtider, 1925, er et kuriøst forsøg på at spore årets store mærkedage tilbage til deres hedenske baggrund. Ligesom i Æstetik og udvikling, 1923, er en stærk polemisk, undertiden hadefuld tone, rettet mod kristendommen, fremherskende.

„Vor Oprindelse“ skildrer Menneskehedens Opstigning fra den første Urtid, som taber sig i Naturhistorien, gennem de forhistoriske Perioder. Det er de ældste Stadier og Retningen op gennem de øvrige, der er Tyngdepunktet i denne Bog om, hvem vi er, og hvordan vi er blevet det, vi er.Bogens 17 Afsnit hedder: Historie og Udvikling – Fra Skoven til Byen – Menneskehedens Memoirer – Kasteren – Manden med Køllen – Naturens Skole – Den første Smed – Hulebeboeren – Rensdyrtiden – Flintteknikens Kulmination – Det primitive Menneske – Skytten – Hyrden – Agerdyrkeren – Spredningen – Samfundsdannelsen – Hvem vi er.Den Opgave, Johannes V. Jensen har haft for Øje, er, som han siger i en Efterskrift, at skildre Menneskehedens Oprindelse, undersøgt gennem Haandens Spor. Det er det samme Emne, som han har skildret i digterisk Form i Romanserien „Den lange Rejse“, men iøvrigt slutter „Vor Oprindelse“ sig nær til Skrifter som „Æstetik og Udvikling“, „Evolution og Moral“, „Dyrenes Forvandling“, „Aandens Stadier“ og „Det Blivende“. Studierne til Bogen har strakt sig over syv Aar, og gennem en Række Radioforedrag om „Arbejdets Historie“ har Johannes V. Jensen paa Forhaand givet en Prøve paa Emnets Art.I „Vor Oprindelse“ fortæller Johannes V. Jensen om Menneskets gradvise Erobring af Civilisationen paa en saadan Maade, at man ikke kan undgaa at rives med. Det er Menneskehedens Memoirer, han har skrevet, og derfor vedkommer Bogen enhver af os.GYLDENDAL

I Aandens Stadier (1928) sammenfattes Johannes V. Jensens biologiske, antropologiske og naturvidenskabelige interesser under begreberne evolution og race. Da disse begreber senere i 1930'erne fik en nazistisk farvning, tog Johs. V. Jensen kraftigt afstand fra deres politisk-ideologiske udnyttelse.

KVINDEN I SAGATIDEN er en Ekstrakt af alle de islandske Sagaer, af Heimskringla og af nogle af Sangene i Edda. Hensigten med Bogen er at belyse Kvindens hele Stilling i Forhold til Manden i den Periode omkring Religionsskiftet, Vikingetiden, da Kaarene, Samfundstilstandene og Sproget var fælles for alle tre nordiske Riger."Kvinden i Sagatiden“ er, kan man sige, Sagaerne krænget om og set fra Indersiden, saa alt, hvad der har med Kvindens Kaar at gøre, belyses. Der er nye Momenter baade i Arbejdsmetoden og den historiske Betragtning. (Gyldendal).

Den gotiske Renaissance, der både er en journalistisk rejsebog og et ideologisk kampskrift, bygger på en række artikler, som Johannes V. Jensen skrev for danske aviser, da han i 1898 blev sendt til Spanien for at dække kolonikrigen mellem USA og Spanien og senere i 1900 tog til Frankrig for at skrive om Verdensudstillingen i Paris. Bogen, der er præget af et personligt nærvær, af sanselige virkelighedsbeskrivelser og et overraskende billedsprog, kom til at danne æstetisk skole for andre skribenter. Den gotiske Renaissance udkom første gang i 1901 og har ikke været genudgivet siden.

"Ved livets bred" indeholder myterne: Ved Livets Bred ; Memerang ; Den hvide Mands Gerninger ; Den lykkelige Flugt ; Mr. Pickles' Endeligt ; Darduses Myndlinge ; Naaede de Færgen? ; Den røde Busk ; Killingerne ; Bønder og Dyr i Ægypten I-III ; Ærkeenglen ; Hos Fuglene ; De Blinde ; Maanebyen ; Jordskælvet i Cairo ; Den store Bø ; Mod Stjernerne ; Alderdommens Ø ; Tømmerlæsset ; Bakmandens Hund ; Dadde.

En samling af myter, der på én gang beskriver altings ophør, altings varighed og altings forvandling. I Niels Birger Wambergs redaktion foreligger myterne for første gang udvalgt efter Johannes V. Jensens egen mytedefinition - uden fx noveller eller essays. Supplerer erindringsmyterne Himmerlandsk Musik fra 1997.

På overgangen fra 1890’erne til det nye århundrede skrev Johannes V. Jensen en række korte og ofte visionære prosatekster – undertiden med prosadigtets fortættede karakter – og hans specielle genre, myten, fandt her sin udformning. Disse myter står centralt placeret i det tidlige forfatterskab, men har ikke før været udgivet i de gængse mytesamlinger.I sit forord til udvalget skriver mag. art. Niels Birger Wamberg bl. a.:„Mørkets Frodighed“, de 33 myter og beskrivelser fra Johannes V. Jensens tidligste forfatterår, udgives alene ud fra det synspunkt, at det ville være synd, hvis de gik tabt. Hovedparten har ligget i dvale i aviser og illustrerede publikationer fra århundredeskiftet … Johannes V. Jensens lyriske sprog blev til i disse tidlige enesange. „Nu har jeg begyndt at kvæde, og saa er der ingen Ting, der kan staa for mig“, forkyndte han henrykt selvhævdende i den tidsmæssigt seneste af monologerne fra Mørkets Frodighed.

Johannes V. Jensens korte, meget ujævne prosatekster, myterne, der ofte først havde været trykt som aviskronikker, blev udgivet i 11 bind mellem 1907 og 1944. I essays, skitser, rejse-, dyre- og naturskildringer, "Forsøg paa som i et Brændpunkt at samle Livets Væsen i en Drøm" (Jensen), præsenterer han, gerne med udgangspunkt i et koncist sanseindtryk, sine grundideer i symbolsk, fortættet form. I dette bind findes Johannes V. Jensens myter fra 1914-1924.

Johannes V. Jensens korte, meget ujævne prosatekster, myterne, der ofte først havde været trykt som aviskronikker, blev udgivet i 11 bind mellem 1907 og 1944. I essays, skitser, rejse-, dyre- og naturskildringer, "Forsøg paa som i et Brændpunkt at samle Livets Væsen i en Drøm" (Jensen), præsenterer han, gerne med udgangspunkt i et koncist sanseindtryk, sine grundideer i symbolsk, fortættet form. I dette bind findes Johannes V. Jensens myter fra 1908-1912.

Om Sproget. Og Undervisningen udkom første gang i 1942 med nedenstående indholdbeskrivelse:"Johannes V. Jensens Bog om Sproget og Undervisningen føjer sig til „Vor Oprindelse“ som en Særbehandling af et af de Problemer, der dèr er behandlet i større Sammenhæng. Johannes V. Jensen har altid haft Evnen til at se Tingene og Problemerne, saa de blev nye for hans Læsere. Dette gælder ogsaa disse Essays. Her er Johannes V. Jensens Forslag til Omlægning af Filosofikum til Antropologikum, Menneskelære, en Reform, der saa smaat er paa Vej. Skolernes Undervisning i Dansk og Historie kritiseres indgaaende, og Kravet rejses om den størst mulige Undervisning i fremmede Sprog i Barneskolen, i alle Skoler, udfra den Betragtning, at Kendskabet til Sprog virker som et Klasseskel. Desuden er der Artikler om mange aktuelle Emner: Smaa eller store Bogstaver, Tegnsætning, en Reform af Alfabetet o.s.v."

„Dr. Renaults Fristelser“ er en Roman i den eneste Forstand, Johs. V. Jensen vil godkende for sit Vedkommende. Den er fiktiv, d. v. s. frit opfundet, en Tumleplads for Fantasien, for Refleksioner over Tiden og Menneskene, en Digters Værk. Romanen, der lægger Forfatterens eget Liv frem til offentlig Beskuelse eller som bevæger sig paa en snæver Plet Jord, er Johannes V. Jensen fremdeles en Modstander af. I „Dr. Renaults Fristelser“ er der den egentlige Romans Spænding. Den følger ikke et Skema, men med den Rundhaandethed, man venter sig af Johannes V. Jensen, strør dens Skaber Indfald af snart alvorlig, snart lystig Natur om sig. I intet af Kapitlerne kan man læse sig til, hvad det næste vil indeholde.

Verdens Lys fra 1926 indholder bl.a. Danmarkssangen ("Hvor smiler fager den danske kyst").

Johannes V. Jensens Myter. Fjerde samling indeholder myterne "Hestebetvingeren Varg", "Da menneskene var børn", "Rødspætten", "Fyenske billeder", "Hardanger I-V", "Nordisk Foraar", "Rugen bølger" og "Envoi".