Bøger af John Chr. Jørgensen

Perfide portrætter er en bog om kulturjournalistik, der går til grænsen – og nogle gange over. Morten Sabroe skrev, at der bankede et svins hjerte i brystet på Ekstra Bladets chefredaktør, Sven Ove Gade. Det ville Gade ikke finde sig i. Han hev Sabroe i Byretten, som idømte ham 8 dagbøder à 400 kr. John Chr. Jørgensen fortæller om dette og flere andre perfide portrætter – og om en stribe retssager og pressenævnssager, der er blevet anlagt mod anmeldere. Kun én gang har en dansk forfatter vundet over sine kritikere i Højesteret. Den sejr havde nær ruineret ham. Uden for det juridiske system fandtes der før i tiden dueller. Nu er de erstattet af trusler, magtfordrejning og selvtægt i form af udhængninger på nettet. Internettet byder på fristende muligheder for svage sjæle, som citerer, plagierer og konstruerer. Opdigtede interviews med sportsstjerner, som for længst har opgivet at dementere løgnehistorier, og krigsreportager skrevet ved en bardisk nær fronten. Der foregår dog en vis etisk regulering i form af afsløringer, fyringer og offentlige udskamninger. John Chr. Jørgensen afdækker som den første etikken bag kulturjournalistikken i denne bog, der bugner med eksempler på skandaler i nutid og fortid.

Alt imens ældre kunstretninger har udviklet sig, og nye er kommet til, har anmelderne stået klar på sidelinjen til at give deres holdning og analyse af det pågældende værk til kende. Indimellem har det været til frustration for skaberen, men altid har det været i publikums tjeneste. John Chr. Jørgensens afhandling "Det danske anmelderis historie" begynder i 1720’erne, hvor de første litteratur- og teateranmeldelser dukker op i tidsskrifterne, og fortsætter op igennem 1800-tallet, hvor toneangivende anmeldere og kritikere for alvor begynder at sætte kulturen under lup i de mange aviser, der bliver mere og mere læste. Bogen giver et spændende indblik i anmelderiets historie fra 1720 og op til starten af det tyvende århundrede.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

I denne bog tegner litteraturforsker John Chr. Jørgensen et portræt af forfatteren Mette Thomsen (f. 1970) og hendes kunstneriske virker, der både tæller litteratur, billedkunst og tegneserier.John Chr. Jørgensen (f. 1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

”Hensigten har været at beskrive de væsentligste generelle stilmønstre. Dem, der kæmper om retten til at kalde sig det journalistiske sprog eller den journalistiske stil”, skriver forfatteren i sit forord. Den opgave har John Chr. Jørgensen løftet med den styrke, der ligger i både at være forsker og underviser ved Københavns Universitet og samtidig ansat på Politiken og senest i en årrække Ekstra Bladet. Teoretisk velfunderet og praktisk velorienteret.

"Hvem anmeldte hvad?I ’Kulturkritikkens mestre’ samles for første gang under én hat danske anmeldere af ballet, film, kunst (herunder arkitektur), litteratur, musik, radio/tv og teater. Nogle er akademikere, andre journalistuddannede, andre igen kunstnere eller autodidakter. Ingen fagbog har hidtil kunne opfange dem alle. Presse- og kritikhistorisk interesserede læsere – herunder forfatteren af denne bog – har måttet flakse rundt mellem diverse leksika og opslagsbøger i håb om at få besked om navnene bag anmeldelserne."For at give en kulturanmeldelse autoritet over for modtageren er det vigtigt at vide, hvilken baggrund anmelderen har for at udtale sig om det pågældende værk. "Kulturkritikkens mestre" samler alle de vigtigste dagbladskritikere i perioden 1900-1990 og giver et spændende indblik i de toneangivende anmelderes baggrund, kvalifikationer og præferencer.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Når man dykker helt ned i ét bestemt forfatterskab, bør man gå til stoffet på en anden måde, end hvis man studerer en genre eller et kapitel i litteraturhistorien. "At læse et forfatterskab" vejleder os til at få mest muligt ud af forfatterskabet og få dets dybde til at komme til udtryk. Bogen henvender sig primært til gymnasie- og hf-undervisning samt indledende forløb på danskstudiet på universitetet, men den kan læses af alle, der er interesserede i litteratur og ønsker at få en dybere forståelse af den.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

De danske kulturanmeldelser begynder helt tilbage til 1700-tallets tidsskrifter, hvor man fokuserede på anmeldelser af litteratur og teater, men sidenhen er også kunstanmeldelser, balletanmeldelser og i nyere tid tv-, film- og musikanmeldelser kommet til. John Chr. Jørgensen fortæller om kulturanmelderiets historie i Danmark og tegner portrætter af nogle af danmarkshistoriens mest markante og toneangivende anmeldere.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

"Realismen anser jeg for en af flere mulige æstetikker, men den vigtigste af dem. Hævder man, at al kunst er realistisk, for så vidt den i en eller anden forstand må repræsentere en efterligning af noget menneskeligt – bare mere eller mindre stiliseret –, så kan jeg sådan set ikke være uenig i princippet, men nok i praksis: man opløser simpelthen realismebegrebet i et alment kunstbegreb i stedet for at søge at anvende det meningsfuldt som det vigtige ’underbegreb’, det kan være."I løbet af en række essays forsøger litteraturkritiker John Chr. Jørgensen at etablere et meningsfuldt realismebegreb og samtidig bevise, at realismen er en aktuel og værdifuld genre inden for kunst såvel som litteratur. Bogen giver et spændende indblik i dansk litteraturforskning og de litterære strømninger, der dominerede i slutningen af 1970’erne.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

John Chr. Jørgensens artikler og kronikker fra perioden 1969 til 1975 behandler en række af tidens mest aktuelle litterære temaer. Nogle er anmeldelser af bøger, andre er essays om litteraturen og dens foranderlige betydning i samfundet. Fælles for dem er, at de henvender sig til den brede befolkning og ikke bare en snæver kreds af indviede litteraturkendere. Bogen giver et spændende indblik i dansk litteraturkritik og kulturpolitik i slutningen af 1960’erne og starten af 1970’erne.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

I midten af 1970’erne rasede kulturkampen i Danmark, og mange af de gamle begreber og idealer måtte genfortolkes og omdefineres. John Chr. Jørgensens bog fra 1977 ser blandt andet på, hvordan den borgerlige liberalisme fra 1800-tallet, som vi kan takke for vort riges Grundlov, i 1970’erne havde mere tilfælles med venstrefløjen end højrefløjen. Han beskriver også, hvordan nogle venstreorienterede vendte Socialdemokratiet ryggen og i stedet vendte blikket mod det kommunistiske Kina. Alle mulige kulturelle og politiske strømninger bliver sat under lup og viser os 1970’ernes kultur- og samfundsdebat fra et usædvanligt perspektiv.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Hvordan vurderer man, om en bog er god eller dårlig? Hvornår er det en smagssag, og hvornår er der tale om en objektiv vurdering? Det har til enhver tid været boganmelderens store dilemma. For kan man nogensinde løsrive sig fra sine egne præferencer og være virkelig objektiv i sin kritik?Boganmelder og litteraturforsker John Chr. Jørgensen har skrevet en grundig fagbog om netop dette problem. Bogen går i dybden med de mange kultur- og litteraturteorier, der beskæftiger sig med emnet, og bringer desuden en række eksempler på, hvad anmeldelsen kan og ikke kan.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

I starten af 1970’erne begyndte mænd at se på sig selv på en ny måde. De begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, hvad manderollen egentlig var i samfundet, kulturen og forholdet mellem kønnene. I årene 1973-83 udkom der en række danske romaner om netop mandens stilling og identitet. "Hamskiftet" fortæller om disse skelsættende romaner, og hvad de hver især har at sige om mandens foranderlige rolle og identitet. Bogen ser blandt andet på bøger af Klaus Rifbjerg, Jesper Jensen, Sven Holm og Lean Nielsen. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1984.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

"Forfattere for folket" byder på litterære portrætter af ti af de mest kendte og elskede danske forfattere i slutningen af 1980’erne. Bogen gør op med den elitære tanke om, at hvis noget er populært blandt befolkningen, kan det ikke være kvalitetslitteratur. John Chr. Jørgensen tegner portrætter af blandt andre Ebbe Kløvedal Reich, Martha Christensen, Dan Turèll, Vita Andersen og Suzanne Brøgger.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

"Den bedst kendte Holberg-figur er nok ham, der vågner op i baronens seng og ikke ved, om han drømmer eller er vågen. Hvad hedder han?Hvad ville H.C. Andersen være, før han begyndte at digte?Var Thit Jensen i familie med Johannes V. Jensen?"Litteratur behøver ikke bare være noget, man sidder med alene og fordyber sig i. John Chr. Jørgensens "Litteratur-quiz for hele familien" stiller 570 spørgsmål om både dansk og udenlandsk litteratur med svar på følgende side. Bogen er den perfekte kombination af lærdom og sjov for hele familien eller vennekredsen.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Der er blevet skrevet utallige boganmeldelser igennem de sidste to-tre århundreder, og ligesom bøgerne har ændret sig undervejs, har anmeldelserne det også. Men hvad karakteriserer en god anmeldelse? Hvilket sprog og hvilken type vendinger bruger anmelderne for at formidle deres mening om en bog, hvad end den er positiv eller negativ? Det er lige netop det, John Chr. Jørgensens bog "Sprogblomster i spinatbedet" undersøger. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1999.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

"Leif Panduros tv-spil, som ses af mere end 2 millioner og som trykkes i billigbogsoplag på mere end 10.000 eksemplarer, har det til fælles med de store klassiske skuespil, at de er umiddelbart forståelige for enhver, men under overfladen er der en næsten utrolig kompleksitet og tvetydighed.Igennem hele Panduros forfatterskab går en bestræbelse henimod denne klassiske simplicitet, denne bestikkende enkelhed."Leif Panduro satte om nogen sit præg på både dansk litteraturhistorie med sine romaner og dansk fjernsyn og radio med sine tv- og radiospil. Hans værker udmærker sig ved både at være umiddelbart forståelige og samtidig at rumme uudtømmelige muligheder for dybere fortolkning. "I Panduros verden" dykker ned i Leif Panduros manuskript til tv-filmen "I Adams verden", der opnåede enorm popularitet blandt den brede befolkning, da det blev sendt i fjernsynet i 1973.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

"Erfaringen viser, at man kan nærme sig litteraturen på mange forskellige måder. Hvilken tilnærmelsesmåde er den bedste? Der findes intet alment acceptabelt svar på dette teoretiske spørgsmål. Til de forskellige former for praktisk forskning svarer forskellige teoretiske opfattelser."Der er mange forskellige måder at tolke og analysere en tekst, og det er umuligt at sige, hvilken en der er den bedste. John Chr. Jørgensens bog "Litterær metodelære" undersøger de mange aspekter af tekstanalyse og udforsker de talrige metoder, der kan anvendes. Bogen er skrevet som grundbog til danskstudiet på Københavns Universitet, hvor John Chr. Jørgensen dengang underviste, men den kan læses af alle, der interesserer sig for litteratur og tekstanalyse.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Realismen dominerede i flere årtier den danske litteratur i 1900-tallet, og alligevel var det i mange år sparsomt med dansksproget litteratur om selve genren. Litteraturhistoriker John Chr. Jørgensens bog fra 1972 er et af de første værker, der ser på den danske realisme i sin helhed. Bogen beskriver både nogle af de største realistiske forfattere samt de mange strømninger og undergenrer, der hører ind under realismen.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

"Igennem længere tid – nogle siger så lang tid som de sidste 200 år – er det patriarkalske samfund blevet undermineret. Her tænkes ikke bare på, at kvinderne har fået stigende samfundsmæssig magt (adgang til højere uddannelse 1875, valgret til Folketinget 1915, lov om ligeløn 1973), men også på, at de såkaldt kvindelige værdier (opdragelse gennem efterligning snarere end forbud, demokratisk samarbejde frem for ordrer oppefra og nedefter m.m.) i stigende grad gennemtrænger samfundet. Hvor langt denne underminering er kommet, kan diskuteres. Men det er en kendsgerning, at der er sket noget."I en række essays fra 1985 gør John Chr. Jørgensen status over mændenes position i samfundet, det traditionelle mandesyn og dets udfordringer samt mandens foranderlige rolle som far, forsørger og ægtemand. Bogen giver et spændende indblik i ligestillingsdebatten i midten af 1980’erne set fra mandens synspunkt.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Side om side med litteraturhistoriens udvikling har anmelderne altid stået klar til at give deres kritik og indimellem ros af alt fra poesi til skønlitteratur. Kritikeren kan både være en positiv kraft, der kan give forfatteren fremdrift og selvindsigt, men han eller hun kan også være demotiverende og til tider direkte nedsablende. I en lang række essays skrevet over en tyveårig periode ser litteraturkritiker John Chr. Jørgensen nærmere på kritikerens rolle i litteraturhistorien og bringer desuden sine egne oplevelser som kritiker af den litteratur, han har viet sit liv til.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

I slutningen af 1970’erne var dansk litteratur midt i en brydningstid. Idealet om den ophøjede forfatter var blevet aflivet i tiden omkring ungdomsoprøret, og forfatteren havde fået en mere praktisk og jordnær rolle. I en periode mente mange, at litteraturen skulle tjene et konkret formål og bruges som opdragelsesmiddel, men også denne tankegang begyndte man så småt at gøre op med i slutningen af 1970’erne.John Chr. Jørgensens essays fra 1977-1982 giver et spændende indblik i dansk litteratur i disse spændende år og den måde, man så på den. Bogen går kronologisk til værks og viser os, hvilken vej udviklingen gik skridt for skridt i denne interessante tid.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

I 1800-tallet brød den danske litteratur ud i fuld flor, og realismen, der gjorde sit indtog med Herman Bang, Georg Brandes, Poul Møller og Hans Egede Schack markerede starten på et nyt kapitel i dansk litteraturhistorie. Litteraturforsker John Chr. Jørgensen fortæller om de strømninger, der var på spil i denne brydningstid, og går helt tæt på de fire store forfattere, og hvad de hver især har haft af betydning for dansk litteraturhistorie.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

"Leif Panduro havde et par drømme, som vendte tilbage livet igennem.I en af drømmene bliver han ladt alene. Vældige skikkelser er på vej bort. De sidste, der forlader ham, er nogle kvinder med sære, fjerne smil. Til sidst er han helt alene. Så vågner han op. Angst, fortvivlet og afmægtig."Leif Panduro er kendt som en af det tyvende århundredes største danske forfattere, der var uforlignelig til at skildre det danske samfund med både humor og realisme. Men den dygtige og skarpsindige forfatters liv havde langt fra været normalt eller nemt. Hans mor blev sindssyg kort efter hans fødsel, og hans far forlod dem for at stifte ny familie. Under anden verdenskrig stod sønnen på modstandsbevægelsens side mod sin far, der var nazist, og blev henrettet i 1944 af netop modstandsbevægelsen.John Chr. Jørgensens biografi om Leif Panduro går helt tæt på den store forfatters svære og usædvanlige liv og ser på hans enestående forfatterskab i lyset af hans indre liv og personlige oplevelser i barndommen, ungdommen under anden verdenskrig og efterkrigstiden, hvor hans karriere for alvor tog fart.John Chr. Jørgensen (f.1944) er en dansk litteraturforsker og har været tilknyttet Københavns Universitet siden 1969. Han har desuden været litteraturkritiker ved både Politiken og Ekstra Bladet. John Chr. Jørgensen var desuden én af hovedkræfterne bag Dansk forfatterleksikon, 1-2 fra 2001.

Han kom som en stjerne,
opførte sig som en hertug
og blev behandlet som et nummer. Så kort kan historien om Herman Bang og dagbladet Politiken fortælles. Det er en klassisk historie: En ung journalist, som har haft succes på et blad, som gav ham frie hænder, lader sig ansætte på et andet blad, hvor han tror, han kan slippe af sted med hvad som helst. Det nye blad, som har stjerner i flokkevis, svarer igen med at behandle den nyansatte som hvem som helst. Man sylter hans artikler eller trykker dem anonymt. Samtidig binder man ham med høj hyre og rundhåndede forskud, så han ikke lader sig friste af tilbud fra konkurrenterne. Men det går sædvanligvis kun for en tid. Så vil talentet søge at blive herre i eget hus. Sådan gik det med Herman Bang og Politiken. Herman Bang skrev godt 600 artikler til Politiken i perioderne 14.5.1885-20.12.1890 og 3.4.1900-26.1.1902. Peter Nansen var hans ven på bladet. Edvard Brandes og Henrik Cavling var hans farlige konkurrenter. John Chr. Jørgensen fortæller historien med alle dens farverige facetter.

Kritiker eller anmelder? spurgte Tom Kristensen i 1940. Han svarede, at han for sit eget vedkommende foretrak at være anmelder – at give et indtryk af værket, så læserne selv kunne danne sig en mening. Tom Kristensen fulgte senere dette program og blev kendt som en mild og venlig anmelder. Manden, der ikke kunne gøre en flue fortræd.Sådan var han ikke i sine unge år i 1920’erne. Dengang klaskede han uden skånsel til dilettanterne. Blodet dryppede fra hans litteratursider i Politiken. Da en forfatter foreslog ham at lægge mere vægt på referatet og mindre på dommen, svarede han, at han hellere ville emigrere end opgive at være kritisk.Kritiker eller emigrant er en analyse af den unge Tom Kristensens anmeldelser i Politiken i 1920’erne, hans kritiske strategier, vurderingskriterier og hans leg med formerne.

Prinsesse Mary roses i pressen for at være elegant i påklædning og adfærd. I sport har elegance noget med lethed og ubesværethed at gøre. Fodboldspilleren Michael Laudrup er blevet fremhævet for sin elegante spillestil. Det samme er tennisspilleren Roger Federer. Den elegante sportsmand har naturligvis fysikken i orden, men han sejrer ved teknik og snilde. En elegant bokser bevæger sig let og er hurtigt væk igen efter at have plantet en lige venstre i hovedet på modstanderen. En elegant cykelrytter sidder ubesværet i sadlen og har et let tråd. Men hvad er elegance på tryk? John Chr. Jørgensen portrætterer elleve danske skribenter, som alle har ord for at være elegante: Georg Brandes, Herman Bang, Andreas Vinding, Valdemar Koppel, Agnes Henningsen, Loulou Lassen, Knud Sønderby, Kai Friis Møller, Lise Sørensen, Hans Hertel og Henrik Wivel. Tre træk viser sig at være kendetegnende for elegancen: lethed, charme og overlegenhed. Det er en kunst at skrive elegant, men det er en kunst, som i en vis udstrækning kan læres. Agnes Henningsen fik personlig skrivevejledning af Herman Bang, og Georg Brandes’ elegante kritik har dannet forbillede for eftertiden. Til sidst diskuterer forfatteren, om polemiske grovheder (mod Helle Thorning-Schmidt og Pia Kjærsgaard) og politiske taler (af Mette Frederiksen) kan være elegante – og om der er ballon i balletkritikken.

Postkassen der rødmede handler om kvalitet i private breve.Den, der vil skrive et godt brev til en ven, må give noget af sig selv og samtidig kunne sætte sig i vennens sted.Eftersom brevet skal formes i sprog, må man som brevskriver have ordet i sin magt. Men man behøver ikke at være en stor forfatter for at skrive gode breve. Nogle siger: – tværtimod, man skal ikke være alt for selvbevidst. Ærlig brevskrivning kræver en vis uskyld?En kendsgerning er det, at vi finder prægtige privatbreve skrevet af en kunsthistoriker (Julius Lange), to teologer (Otto Møller og Thomas Skat Rørdam), en farmaceut (August Fridolin Bauer), en landbrugsøkonom (Christian Olufsen), en jurist (P.V. Jacobsen) og en maler (Anna Ancher).Brevgranskeren, dr.phil. John Chr. Jørgensen, peger på kvaliteterne i breve af en række ikke-professionelle forfattere og diskuterer, hvad der skal til for, at man kan tale om brevkunst af interesse for andre end brevets modtager.I særlige, illustrerede afsnit behandles brevet som motiv i malerier, satiretegninger og vittigheder. Bogen byder også på helt nyt brevmateriale: John Chr. Jørgensen løfter sløret for sin korrespondance fra de 34 år, hvor han anmeldte og redigerede bøger i Politiken og Ekstra Bladet. Han blev skældt ud for at være arrogant, flabet, onanist og ”selve den socialdemokratiske luksusleverpostej”. Han modtog dog også mere venligsindede hilsener: ”I like you! Du är en älskling!”

Karin Michaëlis sendte kærlighedsbreve forklædt som forretnings- breve. ”Jeg kysser dig – hvor du vil”, skrev hun til sin forlægger, Peter Nansen – og tilføjede: ”Værsaagod at bruge mine Breve som Fidibus – de er for private.” Men Nansen brændte ikke brevene.H.C. Branner gemte både andres og egne breve. Da hans søn Jens Branner optrykte brevene fra faderen i erindringsbogen Opbrud, forkortede han i dem uden at fortælle læserne det. Han gjorde H.C. Branner mere tandløs og mindre intellektuel, end han var.Da Edvard Brandes som den første udgav J.P. Jacobsens breve, fjernede han de steder, hvor Jacobsen signalerede, at hans breve engang ville blive udgivet. Jacobsen måtte ikke kunne anklages for forfængelighed. Men Brandes vidste udmærket, at mange digtere skæver til evigheden, når de skriver breve.John Chr. Jørgensen går tæt på brevskrivere og brevudgivere i denne bog. En række forskellige brevtyper præsenteres: kærlighedsbrevet, vennebrevet, forretningsbrevet m.fl. Centrale brevproblemer analyseres, fx: Hvem ejer et brev – den, der har skrevet det, eller den, der har modtaget det? Hvem har ret til at brænde breve?

I brevene fra Afrika udfoldede Karen Blixen sine blændende evner som fortæller. Hjemkommet til Danmark demonstrerede hun sit talent for at administrere, dirigere og belære i en myndig stil. Bag den stålsatte stil gemte der sig imidlertid en ensom og ulykkelig brevskriver, der havde forvildet sig så meget ind i skæve relationer og stive former, at hun kunne komme i tvivl om, hvordan hun skulle underskrive sig. H.C. Andersen var en brevskriver af en anden art. For ham var brevet en livslang eksistentiel nødvendighed, et redskab, hvormed han klamrede sig til tilværelsen og sine medmennesker. Hans fremstillingsform spændte fra det reflekteret ironiske til det ekspressivt emotionelle. H.C. Andersen overgik langt Karen Blixen i brevproduktivitet og beherskede tillige et bredere stilregister end hende. Men han skrev ikke nogen brevrække, der som værk kan måle sig med Karen Blixens breve fra Afrika.

- Modstandskampen blev hendes skæbne. Da hun først var kommet ind i den, kunne hun ikke komme ud igen. Hun deltog i den livet ud. Og hun fortsatte med at idealisere den, skriver John Chr. Jørgensen i denne bog om journalisten og frihedskæmperen Kate Fleron (1909-2006).Da tyskerne besatte Danmark, var den 30-årige Kate Fleron en toneangivende konservativ journalist, som skrev om sundhedsforhold i Nationaltidende. Ved besættelsens ophør fem år efter var Kate Fleron blevet i den grad politisk radikaliseret, at mange anså hende for at være kommunist. Engagementet i den illegale presse – og et syv måneder langt ophold i Vestre Fængsel og Frøslevlejren – havde sat sit præg på hende. Men hendes journalistiske ry var vokset. Hun var nu redaktør af bladet Frit Danmark. Og hun havde mødt sit livs kærlighed. Om hvad der gik forud, og hvad der fulgte efter, fortæller John Chr. Jørgensen i denne bog, der er bygget på analyser af pressemateriale, herunder to injuriesager, og på interviews og breve. Brevene viser, at der bag det officielle billede af Kate Fleron som en stålsat og strålende politisk skribent gemte sig et til tider usikkert menneske. Men det valgte hun at holde for sig selv. ”Mine tvivl tier jeg med,” skrev hun i et brev.Kate Fleron tilhører dronningerækken i dansk journalistik. I bogen her kan man følge hendes løbebane gennem alle omskiftelserne.