Bøger af Johnny Kondrup

Dette er en dansk litteraturhistorie, men det særlige er, at den ser sit emne fra så højt et fugleperspektiv, at detaljerne forsvinder og hovedkonturen - hovedsporet - træder frem. I én bog på 700 sider når vi fra Vølvens spådom og de islandske sagaer over Kingo, Holberg, Oehlenschläger og Hauch til Brandes, Blixen, Brøgger og Guldager. Arbejdsgruppen bag Hovedsporet - Jens Anker Jørgensen, Johnny Kondrup, Peter Olivarius, Bjarne Sandstrøm, Svend Skriver, Marianne Stidsen og Knud Wentzel - har skåret en principielt grænseløs historie ned til en stor, spændende fortælling om dansk litteratur.Denne e-bogsudgave er uden illustrationer.

Illusion og forførelse er et begrebspar, der følges ad gennem litteraturens historie, fra middelalderens folkeviser til vore dages romaner.Forførelse er ofte erotisk, men kan også dreje sig om andet, for eksempel magt, penge eller indsigt. Man kan bare tænke på beretningen i 1. Mosebog om slangen, der forfører Eva til at spise af frugten fra kundskabens træ. Forføreren er den, der kan skaffe sig herredømme over andre menneskers bevidsthed og få dem til at gøre, hvad han eller hun vil, mens de tror, at det er i deres egen interesse. Derfor er der også illusioner på spil, hvor der sker forførelse. Men ikke altid omvendt. Litteraturen er et godt sted at søge, hvis man vil blive klogere på de kræfter, der binder eller frigør den menneskelige bevidsthed.Bjergtaget er skrevet af kærlighed til litteraturen og i respekt for de indsigter, den rummer om menneskelivet. Den har ingen teoretiske ambitioner, men sigter til gengæld højt, når det drejer sig om at forstå.I bogen læses følgende værker: Søren Kierkegaard: »Forførerens Dagbog« og Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. M.A. Goldschmidts noveller. Henrik Pontoppidan: Mimoser og Det forjættede Land. Henrik Ibsen: Bygmester Solness. Selma Lagerlöf: Herr Arnes penningar og Karen Blixen: »Drømmerne« og Ehrengard.Johnny Kondrup (født 1955) er dr.phil. og professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet.

Litteraturens tilgange er en grundbog til undervisning i litterær metode på videregående uddannelser, skrevet af en række erfarne forskere og undervisere. Bogen giver et panorerende blik over metodelandskabet og rummer en række eksemplariske læsninger. Metodekapitlerne er suppleret med vejledende litteraturlister og et leksikon over centrale begreber og personer samt en antologi med de anvendte teksteksempler. Siden bogen udkom første gang i 2001 er der sket meget. Nye tilgange er dukket op, ældre har fået en renæssance, og nogle er blevet mindre interessante. Derfor rummer den nyreviderede udgave en række nye kapitler, mens de tilbageblevne er blevet opdateret og tilføjet en didaktisk dimension, hvor metodens undervisningsmæssige konsekvenser diskuteres. I bogens afsluttende kapitel tegner Hans Hauge nye tendenser på det litterære landkort og sætter de eksisterende metoder ind i et internationalt perspektiv.

Editionsfilologi er en bog om videnskabelig tekstudgivelse – den første på dansk siden Paul V. Rubows Den kritiske Kunst fra 1938. Bogen behandler editionsfilologiens fundamentale problemstillinger: grundtekstvalg, tekstfejl og tekstrettelser, varianter og variantapparater, bog- og manuskriptbeskrivelse samt kommentering. Desuden rummer den kapitler om videnskabelige udgavetyper og om elektronisk udgivelse. Fremstillingen er struktureret efter de forskellige dele af den videnskabelige udgave, som man oftest møder dem, når man tager en konkret (bog)udgave i hånden: tekst, kritisk apparat, variantapparat, bibliografisk beskrivelse, manuskriptbeskrivelse og øvrige kommentarer. Editionsfilologi koncentrerer sig i alt væsentligt om nyfilologisk materiale, dvs. værker opstået efter bogtrykkerkunstens opfindelse. Editionsfilologi er dog ikke blot en praktisk eller teknisk håndbog. Dens ærinde er også at vise, hvordan der eksisterer tætte bånd mellem udgivelse og fortolkning, mellem editionsfilologi og hermeneutik. Bogen argumenterer for, at editionsfilologien er en uundværlig del af litteraturstudiet, ligesom den bidrager til at afklare væsentlige litteraturanalytiske begreber som værk, tekst og forfatter. Johnny Kondrup er dr.phil. og lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Han er bl.a. medredaktør af Søren Kierkegaards Skrifter og af Grundtvigs Værker. Medlem af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og af Det Norske Videnskaps-Akademi.

Litteraturens tilgange er en grundbog til undervisning i litterær metode på videregående uddannelser, skrevet af en række erfarne forskere og undervisere. Bogen giver et panorerende blik over metodelandskabet og rummer en række eksemplariske læsninger. Metodekapitlerne er suppleret med vejledende litteraturlister og et leksikon over centrale begreber og personer samt en antologi med de anvendte teksteksempler. Siden bogen udkom første gang i 2001 er der sket meget. Nye tilgange er dukket op, ældre har fået en renæssance, og nogle er blevet mindre interessante. Derfor rummer den nyreviderede udgave en række nye kapitler, mens de tilbageblevne er blevet opdateret og tilføjet en didaktisk dimension, hvor metodens undervisningsmæssige konsekvenser diskuteres. I bogens afsluttende kapitel tegner Hans Hauge nye tendenser på det litterære landkort og sætter de eksisterende metoder ind i et internationalt perspektiv.

Fortæller historien om Kierkegaards efterladte papirer fra hans død i 1855 til deres deponering på Det Kgl. Bibliotek i 1945.Udgivet i samarbejde med Søren Kierkegaard Forskningscenteret og Det Kgl. Bibliotek."En fryd for øjet." - Johannes Møllehave i Kristeligt Dagblad

Den danske guldalder er et omstridt begreb i litteratur - og kunsthistorien, og professor Johnny Kondrup indleder sin bog med at nævne to synspunkter, han ofte er stødt på: For nogle betegner guldalderen et sublimt æstetisk og filosofisk højdepunkt, for andre indbegrebet af snæversynet reaktion, et stykke verdensfjern nostalgi. "For mit eget vedkommende har guldalderen været en kilde til interesse og fascination lige siden studietiden i 1970’erne, hvor det stort set fordelte sig sådan, at mine ’sorte’ lærere nærede det første synspunkt og de ’røde’ det andet. Men de interesserede sig alle sammen for perioden!"Om forfatterenJohnny Kondrup (f. 1955) er professor i nordisk litteratur ved Københavns Universitet. Han er medudgiver af Søren Kierkegaards forfatterskab og af N.F.S. Grundtvigs forfatterskab og ekspert i bl.a. dansk guldalder. Formand for Det Danske Sprog- og Litteraturselskabs bestyrelse.

Den selvbiografiske genre har forandret sig betydeligt over hundredvis af år og har påvirket vores syn på individet gennem tiden. I "Levned og tolkninger" undersøger Johnny Kondrup selvbiografien som litterær genre og belyser genrens historiske udvikling fra den spæde begyndelse i oldtiden til den store forandring op gennem middelalderen og renæssancen, før Jean Jacques Rousseau og Johann Wolfgang von Goethe sætter deres unikke præg på den. Johnny Kondrup (f. 1955) er dansk forfatter og dr.phil. fra Syddansk Universitet i 1994 og har siden 2012 fungeret som professor i nordisk litteratur ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Kondrups primære forskningsområder er dansk litteratur fra ca. 1800 til 1960, Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvigs forfatterskaber, editionshistorie, editionsfilologi og biografien som genre.

Selvbiografien er som genre ofte blevet erklæret død eller døende af litteraturhistorikere, til trods for at netop denne genre går som varmt brød hos boghandlere og på biblioteker. I afhandlingen "Erindringens udveje" fra 1994 undersøger Johnny Kondrup selvbiografien som litterær genre og belyser gennem analyser af selvbiografier af store kulturpersonligheder som Ole Wivel, Elsa Gress og Thorkild Bjørnvig selvbiografiens umulighed.Johnny Kondrup (f. 1955) er dansk forfatter og dr.phil. fra Syddansk Universitet i 1994 og har siden 2012 fungeret som professor i nordisk litteratur ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Kondrups primære forskningsområder er dansk litteratur fra ca. 1800 til 1960, Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvigs forfatterskaber, editionshistorie, editionsfilologi og biografien som genre.

Biografien har som genre nydt stor og stabil popularitet blandt den brede befolkning i årtier, mens den akademiske verden ofte har spurgt, hvad denne litterære genre, som dyrker ét individ, kan bruges til. I "Livsværker" forsøger Johnny Kondrup at besvare dette spørgsmål, mens han samtidig undersøger biografiens konstituerende træk og dens potentialer.Johnny Kondrup (f. 1955) er dansk forfatter og dr.phil. fra Syddansk Universitet i 1994 og har siden 2012 fungeret som professor i nordisk litteratur ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Kondrups primære forskningsområder er dansk litteratur fra ca. 1800 til 1960, Søren Kierkegaard og N.F.S. Grundtvigs forfatterskaber, editionshistorie, editionsfilologi og biografien som genre.