Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Josefine Guldahl

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Josefine Guldahl
    104,95 kr.

    Alfedalen ligger under et kæmpe egetræ, dybt nede ved skovbunden, med grønne efeu og smukke blomster i varme farver. Gule følfod, lilla martsvioler, blå, gule og hvide anemoner, vorterod, ko­driver og guldstjerner. Alfedalen er et rigtig rart sted at være. Alle alferne hilser altid på hinanden og smiler og er glade. De hjælper hinanden og er der altid for hinanden. Der er altid liv og glæde i alfedalen. Alferne sørger altid for at være glade, og hvis noget driller, eller der er noget i vejen, så prøver de altid hurtigst muligt at løse problemet, så de igen er glade. Alle de små alfebørn går i skole. Det er en god skole, og alfebørnene er ved at lære en masse i skolen, og de lærer også, hvordan de skal opføre sig. Alferne er rigtige alfer. Nogle tykke, nogle tynde, nogle har en topmave. Store blå eller brune mandeløjne lyser fra de kærligste små ansigter. Uddrag af bogen En lille tåre fra alfens kind er nu blevet til en lille dråbe så smuk. Dråben slipper nu stille sit tag i alfens hage for at dryppe ned og ramme den store kvist i egetræet, alfen sidder på. Noget magisk sker. Pludselig begynder kvisten, alfen sidder på, at bevæge sig. Alfen stivner og kigger med store øjne rundt for at finde ud af, hvad der sker. Alfen holder godt fast i kvisten. En stemme så rolig, en stemme så dyb, en stemme så behagelig, bevæger sig nu i nattens stilhed så klar og tydelig. Stemmen kommer fra træet, træet kan tale, træet er levende. ”Du lille alf, du sidder på min næse. Det kilder, vil du være sød at rejse dig og hoppe lidt, ellers kommer jeg til at nyse, og du vil falde ned.” Alfen sidder med åben mund og kæmpe øjne, tænker, om det er virkeligt, det her. ”Du, lille alf, hører du … Aaaaa … Aaaaaa … Aaaaaauuutttttt …” Og alfen skynder sig at rejse sig op og hoppe rundt på kvisten, som åbenbart er det store egetræs næse. Om forfatteren Josefine Guldahl er født 1987 i Horsens. Hun er optaget af eventyrets forunderlige verden og de muligheder, den rummer for at give lærdom til børn og unge på en sjov og spændende måde

  • af Josefine Guldahl
    118,95 kr.

    På eventyr i Botswana er Josefine Guldahls personlige beretning om en rejse til Botswana. Afrika er på alle måder forskellig fra Danmark, så Josefine får mange stærke oplevelser undervejs. Hun er på en fascinerende fotosafari, hvor hun oplever de mange vilde dyr helt tæt på. Hun oplever også Afrikas ubegribeligt skønne natur, der kan virke helt overvældende.Helt centralt står dog hendes oplevelser med en lokal profet, en synsk mand, der kan heale. Josefine oplever hans kræfter på egen krop, og det bliver en voldsom oplevelse. Han healer Josefine og befrier hende for forskellige problemer. Hun tør dårligt tro på, at det kan være rigtigt, men det er det.Josefines rejse er egentlig blot en familieferie, men det skal vise sig, at den bliver en rejse for livet.Uddrag af bogenPludselig er der en kvinde, der står tæt på cirklen, som begynder at sige nogle underlige lyde. Hendes hoved pisker fra den ene side til den anden, op og ned, hun siger de der lyde, og hendes ansigt er fyldt af sorg. Det ligner, hun er i trance, hun står helt slapt, ustabil og svinger sin krop fra den ene side til den anden, svinger hovedet og kroppen rundt, som om hun har det ualmindeligt dårligt og ikke kan holde ud at være i den. Kvinderne omkring hende støtter hende mellem deres arme, så hun ikke vælter.En dame holder nu i hendes arm, og en mand tager den anden arm, de løfter hendes krop op, og præsten holder ved hendes ene skulder med den ene hånd og slår på en eller anden måde den anden hånd ind i hendes pande. Det ser ikke voldeligt ud, men det ser virkelig vildt ud. Han siger noget på afrikansk, idet han gør det. Han gør det nogle gange, hendes krop er helt slap.Pludselig falder hun om, besvimer. Hun ligger nu på jorden. Jeg er fuldstændig målløs, min mund står åben, og mine øjne føles kæmpestore. Alt står stille, og musikken og sangen buldrer med afrikanske rytmer.Om forfatterenJosefine Guldahl er født 1987. Hun har tidligere udgivet børne­bogen De seje superalfer.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.