Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Medier fylder meget i hverdagslivet og er med til at definere os som individer og som samfundsborgere. De indgår i økonomiske, politiske og kulturelle processer og omfatter et væld af forskellige genrer – fra reklamer, sport, nyheder og politisk debat til radiodokumentar, sitcoms, soap operas, komedier, webcams, romaner, digte, action film m.m. Mediekultur, mediesamfund er en grundbog i medievidenskab, der forener et humanistisk, samfundsvidenskabeligt og historisk perspektiv. Med udgangspunkt i den enkeltes relation til massemedierne præsenteres feltets centrale områder: identitet, påvirkning, sociale forskelle, semiotik, hermeneutik, retorik, narratologi, offentlighed og demokrati, produktion m.m. Grundlæggende teoretiske perspektiver præsenteres sammen med konkrete analyser og eksempler. Medievidenskaben afspejler det komplekse område, der definerer faget, og mange af bogens kapitler vil derfor også være af interesse for folk, der studerer beslægtede emner.JOSTEIN GRIPSRUD er professor i medievidenskab og institutleder på Institut for Informations- og Medievidenskab, Universitetet i Bergen. Han er forfatter til en lang række norske og internationale bøger og artikler og har igennem en årrække været en markant stemme i den skandinaviske medie- og samfundsdebat. Førsteudgaven af bogen modtog i 2001 Meltserprisen for fremragende formidling. Bogen er siden blevet en klassiker på sit område og er oversat til både svensk og engelsk.
Klassisk og moderne medieteori er den første samlede danske fremstilling af medieteoriens centrale retninger, skoler og paradigmer. Behovet for en dansksproget grundbog om medieteori er blevet udtalt i takt med medie- og kommunikationsvidenskabens vækst i Danmark siden 1980’erne og interessen for mediernes rolle i tilstødende videnskaber.Medier udgør en central del af den moderne tilværelse og det moderne samfundsliv. Det gælder alt fra politik, kultur og religion til arbejde, fritid og forbrug. Bogen søger at udbrede kendskabet til førende teorier om medier og kommunikation. Desuden viser den, hvordan vores medieteoretiske forståelse har ændret sig i takt med forandringer i det medie- og informationsteknologiske landskab.Bogen tilbyder en historisk oversigt over medieteoriens fremkomst og udvikling. Tidsmæssigt griber bogen tilbage til det 20. århundredes begyndelse, hvor de første medieteoretiske betragtninger blev formuleret. Derpå følger en gennemgang af efterkrigstidens mere systematiske udvikling af medieteorien. Bogen slutter med en række teorier, der sætter forståelsesrammer for de ændringer, som de sidste års medieteknologiske udvikling – og i særdeleshed de digitale medier – afstedkommer for relationerne mellem medier, mennesker og samfund.Bogen er opbygget kronologisk og består af tre dele: ”Klassisk medie- og kommunikationsteori”, ”Nyere medieteori” og ”Forandringer af medier og kommunikation”. De enkelte kapitler præsenterer periodens centrale teorier og afsluttes med en oversigt over nøglebegreber.
This documents and analyses the 'Dynasty phenomenon', the hotly debated success of the Hollywood-made soaps which it is said heralded a profound transformation of European television.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.