Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Julie Edel Hardenberg

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Julie Edel Hardenberg
    200,95 kr.

    Billedkunstneren Julie Edel Hardenberg skyder en harpun igennem romantiske forestillinger om en grønlandsk enhedskultur baseret på den traditionelle fangertilværelse. Hun skriver Grønland direkte ind i det 21. århundrede og ser den etniske og kulturelle mangfoldighed som en styrke for landet.Hendes flotte fotoserier overrasker, begejstrer og provokerer – Den stille mangfoldighed ramte lige i hjertekulen hos Grønlands mangfoldige befolkning og blev udsolgt på ganske få måneder. Den opnåede at blive nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2006 som et billedpoetisk værk - og skabte debat om litteraturbegrebet…»Ny grønlandsk bog åbner for globalisering. Den stille mangfoldighed er kaldt den mest åbne bog om Grønland nogensinde.«- Erik Lund, DR P1 Orientering»Som et indlæg i en debat om oprindelighedskultur versus globalisering er den kærkommen. I menneskehedens slikbutik er der kun blandede bolsjer; alt andet er ideologi, synes værket at sige.« - Karsten R.S. Ifversen, Politiken»Det er en kunstbog, som er enestående af sin slags i Grønland. Den giver en masse at tænke over, og grænserne for, hvad der er grønlandsk, bliver flyttet. Det er en meget smuk bog og godt redigeret.« - Hans Anthon Lynge, Atuagagdliutit, GrønlandspostenSoftcoverudgave af Julie Edel Hardenbergs fotokunstbog. Plastfolieret.

  • - En bog om mønsterbrydere
    af Julie Edel Hardenberg
    208,95 kr.

    Modige opgør og spændende collagekunst.Den grønlandske kunstner Julie Edel Hardenberg har taget kontakt til en lang række mønsterbrydere – forstået som mennesker, der har været i stand til at bryde med de negative mønstre, der har præget deres opvækst. Medierne fokuserer meget på de sociale problemer i Grønland – og i denne bog gøres der heller ikke noget for at skjule, hvorledes misbrug og omsorgssvigt påvirker mennesker og deres selvopfattelse i en grad, så de må kæmpe en lang, sej kamp for at få et godt liv på deres egne betingelser. Men udgangspunktet og ideen bag projektet er positivt og livsbekræftende.Kunstneren bidrager selv med smukke og følsomme fotocollager og med hudløst ærlige statements, så det står klart, at emnet også på det personlige plan optager hende. Hendes ærinde er dog langt fra selvudlevering og bekendelse, men derimod at få skabt positiv synlighed og bevidsthed om, at det ER muligt at gøre op med fortiden og komme videre med livet. At skabe åbenhed og debat om emnet samt at støtte og inspirere andre potentielle mønsterbrydere er det fornemste sigte med bogen.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.