Julegaver: Du kan nemt købe dine julegaver hos os. Vi bytter indtil den 31. januar 2019

Bøger af Julie Ugleholdt

Julie Ugleholdt er en aktuel dansk debutant forfatter med hendes første titel, Projekt Baby: Mit
første år som uperfekt mor (2018). Hun er født i 1987 og er vokset op i en lille landsby på
Midtsjælland. Julie er kandidat i innovation og iværksætteri fra CBS. Hun er tidligere
forretningsudvikler og rådgiver for ledelsen i it-virksomheden KMD. Julie er nu iværksætter og bor
i København med sin mand Jon, datteren Charlie og bonusdatteren Alva.
Ovenpå en voldsom fødsel, kolik og en fødselsdepression med hendes datter, Charlie, valgte Julie
at skifte retning og gå forfattervejen. Hvilket blev fundamentet for Projekt Baby. Hendes skrivestil
er rå og kontant. Der bliver ikke lagt en finger i mellem, når hun hudløst ærligt byder læseren ind i
selv de mørkeste og mest skamfulde kroge af hendes sind. Julie bruger desuden humor og
absurditeter til at rammesætte hendes budskaber, hvilket får læserene til at græde og grine når
siderne vendes.
Hendes første værk tager samfundskritisk fat i flere nærværende temaer som: adfærd på sociale
medier, forbrugskultur og informations overload. Julie er især optaget af at afdække indre og ydre
forventninger, som fylder meget i det moderne moderskab.
Hendes første værk er for dig der vil nyde en velskrevet og fængende historie, men som stadig er
let læselig og afhængighedsskabende.