Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En sen nat midt under Den Kolde Krig lød sirenerne på den russiske varslingsstation Serpukhov-15: Et amerikansk atomangreb var under optræk. USA havde afsendt atomraketter mod Sovjetunionen, meldte computeren. De ville ramme om en halv time. Det var den 26. september 1983, Den Kolde Krigs køligste år, og for Jurij Andropov, USSR’s præsident, ville angrebet ikke komme som en overraskelse. Han havde frygtet det siden 1981, hvor Ronald Reagan blev præsident i USA. Men Andropov blev ikke underrettet om alarmen. For netop denne nat havde den 44-årige oberst Stanislav Petrov vagten på Serpukhov-15, og han besluttede, at det måtte dreje sig om en fejlmelding. Men så lød alarmen igen. Og igen. Manden der reddede verden er den spændende beretning om den nat, verden kom tæt på et atomangreb, der ville have lagt store dele af den vestlige verden øde.
'De kalder mig terrorist' er Niels Holcks personlige og dramatiske livshistorie om idealisme, oprør, korruption, international storpolitik og svære erfaringer. En historie, der tager sin begyndelse i den danske andedam og ender med en verdensomspændende interpolefterlysning.I 1981, mens resten af danskerne spiser andesteg, beslutter en ung mand fra Års, at han vil vie sit liv til at hjælpe de fattige og forfulgte. En rejse har bragt ham tæt på de sultende i Calcuttas slum og på verdens ulighed. Konfronteret med den ekstreme fattigdom træffer han et valg: han vil kæmpe for de fattiges ret verden over – også hvis det betyder, at han må forbryde sig mod loven for at gøre det. De følgende fjorten år er den unge mand, Niels Holck (alias Niels Christian Nielsen), på flugt fra dansk politi. Han organiserer guldsmugling over hele Asien, og fortjenesten bliver brugt til udviklingsprojekter. Men i Vestbengalen saboterer den kommunistiske delstatsregering projekterne – militser jævner skoler og hospitaler med jorden og slår medarbejdere ihjel. For at give de undertrykte mulighed for at forsvare sig organiserer Niels Holck en kæmpemæssig våbennedkastning.En decembernat i 1995 bliver fire ton våben og ammunition kastet ud med faldskærme fra en russisk propelmaskine. Men missionen mislykkes. Våbnene falder i de forkerte hænder, og sagen kommer på forsiden af alle indiske aviser. På mirakuløs vis undslipper Niels Holck de indiske myndigheder i Bombays lufthavn, men den russiske besætning og en britisk våbenhandler bliver anholdt og dømt til fængsel på livstid. Og på grund af denne episode har den indiske regering i årevis krævet Niels Holck udleveret.Bogen udkom første gang i 2008.
Ulrik Schultz, 32 år gammel, havde været tre dage i Colombia, da han blev kidnappet. I næsten otte måneder var han gidsel hos guerillabevægelsen ELN, konstant bevogtet af to guerillasoldater. Selv om Ulrik Schultz var et uskyldigt og tilfældigt offer, blev kidnapningen af ham og hans tre kammerater usædvanlig. Den førte til afsløringen af et tysk storpolitisk komplot, styret af en snu og rig privatdetektiv, Werner Mauss, der sammen med sin unge kone havde fået dele af den tyske og colombianske regering til at invitere til hemmelige forhandlinger mellem de stridende parter.De fordækte politiske ambitioner og agentens private interesser gjorde, at Ulrik Schultz blev kastebold for mange modstridende interesser. De 223 dage som fange i junglen var ikke alene hårde for Ulrik Schultz, men også for hans kære, der pintes i angst og afmagt. Han var konstant i kærestens - "Trille's" - tanker og hun førte dagbog, hvor hun berettede, at hun tænkte på, hvad han fik at spise, hver gang hun satte sig til middagsbordet, og spekulerede over, om han var varmt påklædt, når hun selv tog tøj på.
Bornholmerne var Den Kolde Krigs danske førstehåndsvidner. For dem var truslen fra Øst hverdag, når Østblokkens spionskibe lagde til i Rønne Havn forklædt som fiskekuttere.Samtidig voksede modstandsånden på øen. Hvis russerne kom, forventede bornholmerne ingen hjælp fra det øvrige Danmark – kloge af skade efter århundreders besættelse af svenskere, tyskere og senest russere. Denne gang ville de tage sagen i egen hånd. Lokalpressens chefredaktører indgik i et civilt beredskab og havde trykpresser stående klar på hemmelige steder. Luftfotos skulle godkendes af politimesteren, før de måtte bringes i avisen. Og i Handelsbanken på Torvet i Rønne deponerede Nationalbanken 100 millioner kroner i kælderen til brug i en krigssituation, hvis øen blev afskåret fra resten af kongeriget – og måtte klare sig selv.I dag går historierne om det hemmelige Bornholm fra mund til mund blandt indbyggerne på øen. I denne bog introducerer forfatter og journalist Øjvind Kyrø den enestående og dramatiske historie om Bornholm under Den Kolde Krig for alle os andre.
Onsdag aften den 6. april 1994 i den afrikanske stat Rwanda: Et folkemord bryder ud, hurtigere og blodigere end noget andet i nyere tid.I løbet af 100 dage bliver en million mennesker dræbt, ofte af deres naboer og egne familiemedlemmer. Mordvåbnene: Macheter, spyd, køller, skruetrækkere. Det internationale samfund ser passivt til, og den tilsendte FN-styrke på 2.500 mand beordres ud af landet.Øjvind Kyrø, erfaren og respekteret dansk udenrigsreporter, var blandt de få journalister, der oplevede rædslerne på nært hold. Ti år senere er han vendt tilbage til Rwanda for at afdække folkemordets anatomi. Bogen beskriver, hvordan en lille elite planlagde folkemordet for at beholde magten. Efter et attentat på præsidenten gik massakrerne i gang. Hver morgen opfordrede studieværten i radioen befolkningen til at ”arbejde” - kodeordet for at myrde.Men bag de lukkede døre i FN skete der ingenting, og FN-general Roméo Dallaire måtte gang på gang se sine anstrengelser for at standse myrderierne løbe ud i sandet. Blandt andet fordi pressen, hjælpeorganisationerne og stormagterne svigtede Rwanda – og deres egne idealer.
En rejse gennem verdens største krigsskueplads.Øjvind Kyrø tager i Congo: Farezone 5 læseren med på en rystende ”road-dokumentar” gennem Congos hærgede og dybt forarmede krigszone. Beretningen er formet som en række krydsklip mellem egne oplevelser og historiske rids. I det ene spor følger man den noget hysteriske og hypokondre jeg-person, reporteren Øjvind Kyrø, der må døje med hastighedsdjævle til lands og til vands, med svag kulinarisk standard på spise- og sovesteder samt mudder på støvlerne og ømme baller. I det andet spor føres man ind i et stykke nationalhistorie. Afrika-kenderen Øjvind Kyrø beretter personligt, engageret og dybt chokerende om Congo, dette hus i splid med sig selv; om kannibaler og krigere, om idealister og korrupte embedsmænd, om udbytteren Kong Leopold den II af Belgien og hans grusomme håndlanger Stanley, om drømmeren Lumumba og heksekunstneren Mobutu; helt frem til Kabila og nutidens store Congokrig, der fortsat er et blødende sår midt i Afrikas hjerte. Bogen er et opråb til det danske samfund om opmærksomhed til Congo og det glemte kontinent, Afrika. På bogens forside ses den frygtede militsleder Tango Fort, som Øjvind Kyrø interviewer i bogen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.