Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger af Kaj Mogensen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Kaj Mogensen & Maja Lisa Engelhardt
    165,95 kr.

    Forkyndelse sker ikke blot ved tekstlæsning, prædiken og salmesang. Også kirkerummets indhold, dets arkitektur og udsmykning er forkyndelse.Bogen Opstandelseslyset indeholder 41 monotypier af kunstneren Maja Lisa Engelhardt og 15 prædikener af tidl. sognepræst Kaj Mogensen. Deres tema er i henholdsvis billeder og ord forkyndelsen af: »Kristus er opstanden«. Monotypierne er således ikke fortolkninger af prædikerne, ligesom de ej heller er illustrationer til dem. Monotypierne er i sig selv forkyndelse i billeder.I forbindelse med bogens udgivelse i sommeren 2016 blev der arrangeret en udstilling, hvor Maja Lisa Engelhardts 41 original-monotypier udstilledes på Heltborg Museum i Thy.Kaj Mogensen (f. 1942) er forfatter og tidl. sognepræst ved Lodbjerg Kirke i Vestjylland. Dr.theol. i 2018 på en afhandling om H.C. Andersens teologi.Maja Lisa Engelhardt (f. 1956) er billedkunstner. Har udsmykket et stort antal kirker; blandt andet Lodbjerg Kirke og bronzeporten til Viborg Domkirke.

  • af Kaj Mogensen
    148,95 kr.

    Forholdet mellem frelse og fortabelse dukker ofte op i den kirkelige og teologiske debat. Det er en væsentlig teologisk problemstilling, som griber ind i alt vedrørende den kristne tro: Gudsbillede, menneskesyn, skabelsestro, forståelse af Jesu forkyndelse og menighedens forkyndelse af Jesus som frelser og forsoner, synet på kirke og menighed, etik, bibelsyn og tolkning af en lang række bibelske tekster.Frelse og fortabelse har gennem kirkens historie været et dybt personligt anliggende for mange. Det er det stadigvæk: Er jeg et frelst eller et fortabt menneske? Hvad sker der, når jeg dør? Hvad med mit udøbte barn eller med en af mine kære, der åbenlyst har taget afstand fra den kristne tro?Der argumenteres i denne bog for, at Jesu Kristi forsonergerning omfatter hele menneskeheden, og at Gud vil genoprette hele det skabte og brudte skaberværk. Det fastholdes, at Guds kærlighed og magt, som er ét og det samme, hverken kan eller vil lade noget menneske gået fortabt i evig pine.Bogen er et dybtborende opgør med troen på og forkyndelsen af „den dobbelte udgang“, der ses som ophævelse af troen på den kærlige Gud og skaber og Jesus som frelser og forsoner. Forkyndelsen af, at Gud sender nogle af sine skabte og elskede menneskebørn i tidsubegrænset smerte, gør enhver tale om tro, håb og kærlighed meningsløs.

  • - H.C. Andersens teologi
    af Kaj Mogensen
    238,95 kr.

    H.C. Andersen skrev i selvbiografien Mit Livs Eventyr: “Mit Livs ­Historie vil vise Verden, hvad den siger mig: der er en kjærlig Gud, der fører Alt til Det Bedste.” Troen på, at Gud er kærlighed, at Gud elsker alle mennesker, og at denne tro gøres levende og vedkommende, var for H.C. Andersen den røde tråd i menneskelivet og i hans digtning. Det er også den røde tråd i denne fremstilling. Kaj Mogensen fortolker her en lang række H.C. Andersentekster – kendte og mindre kendte: romaner, digte og eventyr. H.C. Andersens tekster er en udfordring til ethvert menneske, der tænker over tilværelsen. Teksterne handler om forholdet mellem Gud og menneskelivet. De taler til fantasi, følelse og fornuft – ikke mindst i vor tid.H.C. Andersenteksterne tolkes i denne bog teologisk. Kristne og teo­logiske temaer spiller en meget stor rolle i H.C. Andersens forfatterskab fra dets begyndelse til dets afslutning. I teksterne forenes det dybe og det enkle: troen på Guds kærlighed og på mennesket som Guds elskede skabning. Denne tro sættes bestandig på prøve. I forfatterskabet fastholdes en virkelighedserkendelse med håbet om evigt liv og glæde. Samtidig afsløres fordomme og bedreviden. Kristendom er ikke et system, ikke rigtige meninger, men tro, håb og kærlighed. I bogen berøres en lang række temaer af betydning for kristendomsforståelsen: forholdet mellem tro og viden, forholdet mellem religion og naturvidenskab, synet på døden og det evige liv, etik, gudsopfattelse og menneskesyn. Forholdet mellem ateisme og kristentro belyses indgående.H.C. Andersens forfatterskab sættes ind i en tidshistorisk sammenhæng i forhold til teologi og digtning. Det er en fagteologisk fremstilling, der samtidig er formidlet på en måde, så alle, der er inter­esserede i H.C. Andersens forfatterskab, under læsningen kan blive udfordret, oplyst og oplivet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.