Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Kaj Therkelsen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Kaj Therkelsen
    29,95 kr.

    I denne omgang har vi besøg af vores forfatter, Kaj Therkelsen, som snakker om, hvordan han finder inspiration til at skrive bøger. Derudover så kommer vi også lidt ind på, hvad det er for en slags bøger, som Kaj skriver, og hvordan de kan have relevans for andre mennesker. Lyt med!

  • af Kaj Therkelsen
    147,95 - 205,95 kr.

    Jørgen søger stadig er tredje og sidste del om den 73-årige Jørgen, som i forhold til sin alder stadig er rask og velfungerende modsat sin jævnaldrende kone Karoline, som går med rollator og er afhængig af Jørgens hjælp. Karoline giver Jørgen ret til at have kærester, hvis de blot kan blive sammen. På en gåtur med rollator bliver Karoline ven og senere kæreste med Tommy. Han har for nogle år siden mistet sin kone, Nancy. Alle fire har boet i samme vænge i over 40 år, Jørgen er splittet i, at han stadig har følelser for Karoline, men har brug for noget, som Karoline hverken kan eller vil give ham.

  • af Kaj Therkelsen
    147,95 kr.

    Hvad med Jørgen og Karolines fremtid? er en fortsættelse af Et anderledes liv. Fokus er lagt på Jørgen og Karoline et ægtepar i halvfjerdserne, hvor Karoline har været syg i en del år, og Jørgen er velfungerende. Han søger efter en kvinde, der kan give ham noget af det, som han ikke mere kan få hos Karoline. Via datingbureauer finder han kvinder, som er blevet alene, og som mangler en mand i deres liv. Der opstår det problem, at de kvinder, som Jørgen dater, efterhånden som de bliver glade for Jørgen, vil have ret til at disponere over ham ud over tidspunktet 10-17, som er det tidspunkt, Karoline tillader Jørgen at være uden for hjemmet. Da Karoline får en rollator, får hun på sine gåture i vænget en enkemand som kæreste. Det sker på et tidspunkt, hvor Jørgen er vraget af alle de kvinder, han kender. Hvad nu?

  • af Kaj Therkelsen
    206,95 kr.

    Et ægtepar i pensionistalderen har et liv sammen, men også oplevelser hver for sig. Det samme gælder et ægtepar, som er lidt yngre end pensionist-parrets voksne børn. De bor i den samme by, men i løbet af kort tid bliver alle fire en del af hinandens liv. De to ægtepar må erkende, at de ikke kendte deres partner så godt, som de troede, de gjorde.

  • af Kaj Therkelsen
    147,95 kr.

    En 26-årig ugift kvinde, Alma, føder i 1949 en blind pige, Grete. Alma møder sin lillesøster Ritas mands storebror, Cornelius, og bliver gift med ham. Han tager Grete til sig, som var det hans barn, og får sammen med Alma datteren Lotte og sønnen Carlo. Romanen bygger især på relationen til Cornelius’ forældre, Cornelius’ søskende, deres ægtefæller, børn og børnebørn. Romanen slutter i september 2017, da Grete tager initiativ til at samle sine fætre og kusiner. Romanen giver en fremstilling af en families udvikling fra 1949 til 2017 og skildrer gode stunder, men også konflikter mellem de forskellige personer. Romanen fortæller også et stykke Danmarkshistorie fra et bondesamfund til nutiden med internet, og hvor børn og børnebørn har fået en større velstand og viden end dem, der var unge i 1949. I takt med fortællingen om den stadig større familie fortælles om begivenheder i Danmark og verden udenfor. Uddrag af bogen ”Kombinationen af mangel på børn og masser af jævnaldrende venner medførte, at jeg altid havde tid nok til at gøre de ting, som interesserede mig,” sagde Grete højt en dag. Hun sad alene i sin lejlighed, og hun fortsatte sin tale, som om der sad nogen og lyttede til hende: ”Jeg ville godt have haft et arbejde, fordi jeg godt ville have fået mine penge for et eller andet, som jeg havde gjort for andre.” Hun tog en slurk kaffe og spiste en vaniljekrans og fortsatte, da hun havde tygget af munden. ”Men hvorfor er der så mange af jer, der kan se, som tror, at vi blinde lever i konstant sorg og selvmedlidenhed? Jeg ville naturligvis gerne have haft en fornemmelse af, hvad farver er, når I snakker om tøj eller noget i naturen, som har smukke farver. Men vi har andre oplevelser gennem vore sanser. For hos mig fungerer lugtesans og høresans ligeså godt, som de gør hos jer.” Om forfatteren Kaj Therkelsen (f. 1948) er uddannet lærer og underviste på privatskoler i Odense til slutningen af 1992. Mens han underviste på fuld tid, læste han psykologi fra 1987 til 1992. Han gik på pension i 2015, men har stadig enkelte klienter. Han har siden 2006 udgivet ni romaner, senest Shadi – en af de nye danskere (2018).

  • af Kaj Therkelsen
    147,95 kr.

    Romanen starter med, at Shadi den 20. august 2009 møder Zenab, som han senere bliver først forlovet og senere gift med i 2011 – samme år, borgerkrigen i Syrien starter. Shadi og hans lillebror Hassan indkaldes til militærtjeneste, som vil indebære, at de vil få ordre om at dræbe modstandere af Bashar al-Assad. De flygter først til Jordan og senere til Ægypten. En begyndende arbejdsløshed i Ægypten betyder mangel på indtægt, og da hverken Shadi eller Hassan tør vende tilbage til Syrien, vælger de at købe sig adgang til et flygtningeskib til Europa, hvor de vælger at søge asyl i Danmark. Bogen fortæller, hvordan krigens episoder påvirker Shadis og Zenabs familie. Desuden beskrives forskelle på relationer i henholdsvis arabisk og europæisk kultur Romanen slutter med at præcisere Shadis situation ultimo juni 2017. Uddrag af bogenMin bog handler om, hvorfor jeg sammen med min kone og min bror Hassan valgte at flytte til Jordan og efterfølgende til Ægypten. Da jeg blev arbejdsløs i Alexandria, turde jeg ikke flytte tilbage til Syrien og valgte derfor at blive sejlet til Palermo på Sicilien. Menneskesmuglerne krævede et stort beløb for den farlige sejlads. Hvorfor min og Hassans rejse endte i Danmark, vil jeg afsløre i løbet af min fortælling. Jeg vil fortælle jer om mit liv, så I har mulighed for at forstå, hvem jeg er. Jeg kom ikke til Danmark for at score en af jeres piger. Jeg er lykkelig gift med Zenab, som jeg nu har i lejlighed med i Otterup siden oktober 2015. Jeg kom ikke til Danmark for at få en større indtjening, Den integrationsydelse, jeg får her i Danmark, er langt lavere end den indtægt, jeg havde i Damaskus … Jeg har den 27. januar i år fået en bekræftelse på, at den uddannelse, jeg har fået i Syrien, er tilpasset de danske krav, så jeg er på niveau med de danske kolleger inden for mit fag. Om forfatterenKaj Therkelsen (f. 1948) er uddannet lærer og underviste på privatskoler i Odense frem til slutningen af 1992. Mens han underviste på fuld tid, læste han psykologi fra 1987 til 1992. Han gik på pension som psykolog i 2015, men har stadig enkelte klienter. Han har siden 2006 udgivet otte romaner, senest Fedt eller forbi (2017).

  • af Kaj Therkelsen
    117,95 kr.

    Fedt eller forbi? Er det fedt, eller er det bedste i livet forbi, når man pensioneres fra arbejdsmarkedet? Knud Jørgensen stopper i juni 2016 efter at have været lærer siden 1975. Han fylder 65 år i maj, og romanen foregår fra februar til november 2016 med få tilbageblik til fortiden. Han kommer i februar i praktik ved avisen El Diario i Ciudad Juarez i Mexico, som er udnævnt til det mest kriminelle område i verden. Han vil opleve, hvordan hverdagen er sådan et sted. Hvad er årsagen til, at kriminaliteten er højere her end andre steder? Hvordan kan kriminaliteten mindskes? Knud vælger også at være samtalepartner med en 52-årig mand og en 68-årig kvinde, hvis det i Mexico ikke er noget. Knuds kone er stadig i arbejde. Desuden har han to voksne sønner og tre børnebørn. Knud har mange jern i ilden, for det skal helst være fedt at være pensionist. Uddrag af bogen ”De to, som jeg vekslede et par ord med, var to af El Diarios journalister, og nogle af dem, som du måske skal ud med de dage, du er hos os. De skal skrive om de fire i vores avis, og der kommer sikkert også noget om de fire i de lokale TV-stationer engang i aften,” fik jeg forklaret. ”Jeg fik faktisk også lidt medlidenhed med fyren, der græd. Måske har han allerede fortrudt, hvad han har været med til,” oplyste jeg, mens vi var på vej væk fra politistationen. ”Skal du have medlidenhed med nogen, skal du have det med hans kone og børn. Konfiskation af fire kilo kan indebære anbringelse i fængsel. Det kan være, at hans familie er uden indtægt, den tid han sidder inde. Desuden udsættes familien for social skam, og når han engang bliver løsladt vil han ikke blive ansat i noget lønnet arbejde de næste mange år.” Om forfatteren Kaj Therkelsen (f. 1948) er uddannet lærer og underviste på privatskoler i Odense frem til slutningen af 1992. Mens han underviste på fuld tid, læste han psykologi fra 1987 til 1992. Han gik på pension som psykolog i 2015, men har stadig enkelte klienter. Han har siden 2006 udgivet syv romaner. Senest Rejsen til Japan i 2015.

  • af Kaj Therkelsen
    147,95 kr.

    Amalie er godt fyrre år og arbejder som rejseleder. Hendes mor er japaner, og derfor går mange af hendes ture til Japan. Mens hun står og venter på, at seksten personer skal dukke op, kommer hun til at tænke på, at netop nu kender hun kun personernes navne, alder og køn, men når hun er tilbage i Danmark efter endt rejse, ved hun meget om dem alle sammen. De har fortalt om sig selv. De har sagt og gjort noget, så hun og de øvrige deltagere har gjort sig tanker om de andres personligheder. Og naturligvis tænker de også deres om hende. Men når de siger farvel efter endt rejse, ser de sikkert ikke hinanden igen. Rejsen til Japan handler om de tanker, den enkelte gør sig om sine rejsefæller, hvad man vil have, at de andre skal vide om en, og naturligvis også om mødet med et anderledes land, både med hensyn til historie og til kultur. Uddrag af bogenAmalie ville tage afsked med sin gruppe i Narita Lufthavn. Hun havde en uges ferie, hvor hun fik besøg af sin datter, Ursula, og hendes søn, Uffe, inden de tog tilbage til Danmark til deres arbejde og studier. I morgen tidlig skulle hun sige farvel til de 16, hun havde været sammen med de sidste ni dage. Det var underligt, at hun intet kendte til dem, da hun mødte dem i Kastrup på udrejsedagen. Hun vidste, hvad de havde oplevet på rundrejsen sammen med hende, men hvad tænkte de, som de ikke delte med andre? Hvad rejste de væk fra, og hvad rejste de hjem til? Det fik hun aldrig at vide. Om forfatterenKaj Therkelsen er født i 1948. Han er uddannet lærer og underviste på to privatskoler i Odense frem til februar 1993. Mens han underviste på fuld tid, læste han til cand.pæd.psych. fra 1987 til 1992. Han arbejdede som psykolog, til han blev pensioneret i juli 2015. Han har udgivet romanerne Ulmende gløder (2006) Julie (2010) Ludmillas nye liv (2012) Et liv som Holger Henriksen (2013), Olav og Louises erkendelser (2013) Indblik i et forfatterskab (2014).

  • af Kaj Therkelsen
    111,95 kr.

    Indblik i et forfatterskab er Kaj Therkelsens statusopgørelse over sit foreløbige værk og i bredere forstand en refleksion over, hvad det vil sige at være forfatter. Som den romanforfatter han er, har han valgt fiktionen til sit projekt frem for afhandlingens form.To af hans romaner har kvindelige hovedpersoner. De beslutter at mødes på den enes adresse. De to mandlige hovedpersoner, som figurerer i to andre romaner, sætter ligeledes hinanden i stævne. I deres samtaler fortæller de om, hvorfor de valgte at handle, som de gjorde, og hvilke konsekvenser det fik for deres liv.Forfatteren opsøger også en af sine trofaste læsere, som har læst alle hans fem romaner. Det bliver til en række refleksioner over, hvordan forfatteren fik ideerne til handling og persongalleri, og vi hører også om, hvordan det føles at opfinde personer og råde over deres liv og tanker.Indblik i et forfatterskab er en bog for alle dem, der gerne vil vide mere om, hvordan fiktive universer opstår og udvikler sig. Uddrag af bogenKaj Therkelsen har skrevet fem romaner. En vinterdag, hvor det er isnende koldt, fordi blæsten er hård udenfor, får han lyst til at gøre de første notater til roman nummer seks. Venner og familie har læst de fem romaner, men han savner en tilbagemelding på, hvorvidt de synes, at hans romaner kvalitetsmæssigt er på niveau med de romaner, som er blevet bestsellere. Er det, fordi de mennesker, som er tæt på ham, synes, at det er svært at tale med ham om noget, som måske er inspireret af hans private tanker og følelser, at de er karrige med at udtrykke sig detaljeret om hans forfatterevner? Men han har brug for præcise og ærlige udmeldinger. Selv om disse kan være hårde og ubarmhjertige, bliver han jo ikke en bedre skribent, hvis folk ikke vil gøre ham ked af det. Så får han en ide, som han synes er original og måske også usædvanlig. Han vil spørge de fire hovedpersoner i fire af sine fem romaner om, hvordan de har oplevet at blive til hans figurer. Han vil lade dem mødes to og to. Om forfatterenKAJ THERKELSEN (f. 1948) er uddannet lærer og underviste på privatskoler i Odense. I 1992 uddannede han sig til psykolog, hvilket han har arbejdet som siden. Indblik i et forfatterskab er hans sjette bogudgivelse.

  • af Kaj Therkelsen
    127,95 kr.

    Bliver du uenig med din chef, kan du lige så godt finde dig et nyt arbejde med det samme. For din chef afgør ene og alene, om du har et arbejde i morgen eller ej. Uanset hvor kompetent og vellidt du så ellers måtte være. Er det rimeligt? Louise har set sig sur på sin ansatte, Olav, og hun skyr ingen midler for at komme af med ham. I Olav og Louises erkendelser flettes deres livshistorier ind i hinanden, og romanen afdækker de psykologiske processer, der har ført dem til dette kritiske punkt. Gennem skyldfølelse, efterrationalisering og tilværelsen på godt og ondt lærer læserne disse to unikke og helt almindelige mennesker at kende. Og at holde af dem – og måske endda tilgive dem.Uddrag af bogen:”Nej, det kan og vil jeg ikke, Olav, og det er et problem, at du ikke er klar over det, og det er derfor, at jeg desværre må beslutte, at du ikke kan fortsætte i din stilling. Irene og jeg er enige om, at det ikke nytter at give dig mere supervision, som skal føre til, at du får de nødvendige kompetencer, så.” Louise holdt inde, og Olav kunne se, at hun ikke havde let ved at fortsætte. ”Ja, så vi har besluttet at afskedige dig pr. 30. juni, så det bliver din sidste arbejdsdag.” ”Nå,” svarede Olav. Han havde frygtet, men ikke ventet, at det ville blive konsekvensen af mødet, siden Irene havde skrevet eventuel afskedigelse i sit referat, selvom muligheden ikke var nævnt den 29. marts. ”Ja, det er jo worst-case scenario,” sagde juristen Tanja.Om forfatteren:Kaj Therkelsen er født i 1948. Han er uddannet lærer og underviste på privatskoler i Odense frem til slutningen af 1992. Mens han underviste på fuld tid, læste han psykologi fra 1987 til 1992. Han har siden arbejdet som psykolog. Han har udgivet romanerne Ulmende gløder (2006), Julie (2010), Ludmillas nye liv (2012) og Et liv som Holger Henriksen (2013).

  • af Kaj Therkelsen
    127,95 kr.

    Holger Henriksen er psykolog i Midtbyen. Holger er selv klar over, han har et problem. Når han føler sig overbebyrdet, bliver han psykotisk.Under en ferie i Krakow oplever han, at en messedreng ved Marienkirche faktisk er Boleslaw, Holgers tiårige selv fra 1790’erne. Holger får i stressede perioder flashbacks til dette liv, hvor han døde som tiårig, lige før hans mor fødte hans bror. Og han får herved en forklaring på, hvorfor det går ham så meget på, at han aldrig kan enes med sin lillebror.I datidens Polen blev Boleslaw misbrugt seksuelt af kirkens pater, og da Holger får nogle patienter, hvis historie minder om hans egen, bliver han langsomt overbevist om, at pateren også er genfødt i nutiden i form af kollegaen Gregers. Men er der en mening med, at de skal mødes igen, og hvad betyder Gregers’ forhold til Holgers bror?Uddrag af bogen:Hvad fanden skulle han gøre, hvis Gregers blev obduceret? Ville det blive opdaget, at han havde indtaget så store mængder nervemedicin, at det kunne slå et menneske ihjel? Ville nogen få en mistanke om, at det kunne være psykolog Holger Henriksen, der havde kommet pillerne i et glas med øl, som han vidste, at Gregers ville drikke? Nej, hvorfor skulle mistanken falde på ham, blot fordi han havde en svigermor, der var på plejehjem og fik nervemedicin? Men ville personalet på hans svigermor Randis plejehjem undre sig over, at så mange af Randis piller var væk, eller var det almindeligt, at ansatte tog piller fra medicinskabet og solgte til misbrugere, de kendte? Holger kunne jo håbe, at det hang sådan sammen, så han ikke blev afhørt.Om forfatteren:KAJ THERKELSEN er født i 1948. Han er uddannet lærer og underviste på privatskoler i Odense frem til slutningen af 1992. Mens han underviste på fuld tid, læste han psykologi fra 1987 til 1992. Han har siden arbejdet som psykolog. Han har udgivet romanerne Ulmende gløder (2006), Julie (2010) og Ludmillas nye liv (2012).

  • af Kaj Therkelsen
    120,95 kr.

    "Ludmillas nye liv" handler om den unge Ludmilla, der sammen med sin veninde Olga via et kontaktbureau bliver dansk gift, og som derefter skal forsøge at opnå opholdstilladelse i Danmark, Ludmillas forelskelse i ægtefællen Svend Erik varer ikke ved, og Ludmilla skal afgøre, om hun vil ud af forholdet og derved reducere muligheden for at få den forjættende opholdstilladelse. Ludmilla er en pige, der ikke vil nøjes med det næstbedste, og hun er villig til at gå gennem diverse ydmygende levemåder. Romanen skildrer Ludmillas kamp for at nå sine mål. Hun bliver involveret i en dansk mors kamp for at undgå at hendes 12 årige datter ikke skal på instituition. Ludmilla bliver vidne til rænkespil mellem politiske modstandere, og hun møder en ung jurastuderende, som er i splid med sig selv om han allerede under sit studium skal hjælpe samfundets svage eller om han først efter at have fået sin advokatbestalling skal bruge sin nyerhvervede indflydelse. Uddrag af bogen: ”Kan du lide Justin Timberlake?” havde Sergej spurgt. Det var det navn, han havde opgivet, da hun også ville vide, hvad han hed. Sergej havde været så fræk, at han havde kigget i hendes pung, som lå i hendes toilettaske. ”Du hedder Ludmilla Gimbutas, og du er en lille bondepige fra Kuronis.” ”Jeg er sgu ikke nogen bondepige.” Ludmilla huskede, at han havde gjort hende sur med den betegnelse. ”Gu er du så, når du kommer fra en bondeby, så er du i mine øjne en bondepige.” Han så drillende på hende. Mærkelig nok fik noget i hans øjne hendes begyndende irritation til at forsvinde. Om forfatteren: Kaj Therkelsen er født 1948. Han er uddannet lærer og underviste på privatskoler i Odense frem til slutningen af 1992. Han læste psykologi fra 1987 til 1992, mens han underviste på fuld tid. Han har arbejdet som psykolog siden. Han har udgivet romanerne ”Ulmende gløder” i 2006 og ”Julie” i 2010.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.