Bøger af Karen Zubari

Kirstens historie er ikke enestående i dagens Danmark, men den er heller ikke for tøsedrenge. Efter et hårdt liv bliver hun en dag indlagt og som 58-årig diagnosticeret med Alzheimers. Vi følger familiens dilemma, da Kirstens mand selv insisterer på at passe hende, men dør og efterlader hende hjælpeløs. Vi er med hende på den travle hospitalsafdeling, græder med hende, da hun dumper i urskivetesten, prøver at holde tungen lige i munden, da hun som en kastebold bliver sendt rundt i den kommunale visitationsjungle, oplever Arbejde Adlers perle af en aflastningsafdeling midt på Nørrebro og ånder lettet op, da hun med plyssofa, seng og teaktræskommode indtager den længe ventede plejehjemsplads på Lolland. Kirsten ville gerne selv have fortalt historien, men mistede ret hurtigt evnen til at skrive. Det faldt derfor i forfatterens lod, som Kirstens søster, at viderebringe hendes skæbne. Uddrag af bogen ”Ved mor godt, jeg er dement?” Jeg svarer, at det ved mor godt, og derfor er mor også glad for, at hun er her, hvor der er folk, der kan hjælpe, når der er noget, hun ikke lige kan huske. ”Jamen er der andre i familien, der er blevet demente?” Så snakker vi lidt om far og moster, som begge var gamle, da de fik det, og det var også på en lidt anden måde. Der er også rigtig mange, der er demente, det er nærmest blevet moderne, fortæller jeg hende. Vi bliver enige om, at det meget har at gøre med, hvordan man ta’r det. Lidt spøgefuldt kan hun finde på at sige, at det her demens, det kan altså ikke anbefales. Første gang, den røg af panden, tænkte jeg: Tak for kaffe! Om forfatteren Karen Zubari (f. 1953) skriver visetekster og har udgivet digtsamlingerne Digte fra en blondekant og Ingen anemoner er så blå. Erindringsglimt i prosa fra en tid som hjemmehjælper udkom i StORDstrømmen Antologi 2015. Hun sidder i Lolland Ældreråd.

På velkendte melodier har Karen Zubari digtet 25 spritnye viser i festlig og folkelig stil. Inspirationen er hentet i de gamle historier i ”Dem fra Lolland”, bind 2 og 3, af Georg Wiingaard.I 2018 udgav forfatteren ”Viser fra min Wiingaard” baseret på 1. bind af Wiingaards trilogi.”Knaldperler i tobakken” kommer vidt omkring på Lolland. Bonde og greve, fruentimmer, tigger, klog kone, smed, skomager og mange flere befolker visernes univers.

21 festlige og splinternye viser, som alle kan synge med på. De går på kendte melodier og er inspireret af 21 gamle fortællinger om folk og fæ, helte og heltinder, livskunstnere og seje matroner fra Danmarks Sydhavsøer.Det var konsul Georg Emil Wiingaard, der i 1953 på H. Hagerups Forlag udgav 1. bind i serien om ”Dem fra Lolland”, og det er de historier, der har dannet drejebogen for handlingen i viserne.I et moderne sprog, men med respekt for tidsbilleder og gammel stil, lader Karen Zubari ord som ”fundraising”, ”cool” og ”actionhelt” dele spalteplads med ”bajutskisnot”, ”polkatræsko” og ”slibestenschauffør”.Så kan alt ske, og der er lagt op til glad fællessang i plutten.

I ”Sporændring” tager forfatteren Karen Zubari bladet fra munden.Systematisk og alfabetisk viderebringer hun erfaringer fra en tid som pårørende til en demensramt søster, gode tips og ideer til andre i samme situation, skarpe holdninger til ældreplejen og velmente alvorsord til systemet, suppleret med læserbreve, korrespondance med kommunen og dagbogsnotater.Erindringsglimt fra en periode som hjemmehjælper kaster lys over dilemmaer og minuttyranni, men også værdifulde og livsbekræftende møder med et hav af skæbner.Ældrerådenes rolle får kritiske ord med på vejen, og der stilles spørgsmålstegn ved deres effektivitet som politikernes rådgiver og borgernes talerør.At få ældreplejen på rette spor kræver engagerede pårørende, et personale med interesse og flair for at arbejde med mennesker, synlige og kompetente ledere, konstante og tilstrækkelige budgetter og endelig politikere, der har prøvet på egen krop at arbejde med ældre og ikke bygger deres erfaring på regneark og akademisk sniksnak.Karen Zubari, f. 1953, bor i Rødbyhavn. Foruden tekster til viser og sange skrev hun i 2017 bogen ”Ved mor godt, jeg er dement?”.

Ingen anemoner er så blå som dem i den lollandske skovbund, for på Lolland stortrives både blå anemoner, sukkerroer, havørne og poeter. Karen Zubari opdagede Lolland i 2007 og beskrev i Digte fra en blondekant sydhavsøens lyksaligheder og dens fandenivoldske befolkning. Ingen anemoner er så blå er et udpluk af, hvad hun i øvrigt har skrevet. Ganske vist har de fleste af teksterne en melodi allerede, men nye komponister er velkomne til også at lade sig inspirere. Der er tekster om lidt af hvert: Lolland og Danmark, ballader, kærlighed, sang og eftertanke. I det åbne landskab, under den høje himmel, har fantasien frit spil. Rim og versefødder bringer poesien inden for rækkevidde. Tit har folk sagt, når Karen Zubari har læst op ude omkring, at de ellers ikke plejer at være til digte, men dem her, dem kunne de da forstå. Større ros kan ingen digter vist få. Uddrag af bogen Ta’r Sankt Peter mod en skilling? Skal man mon ha’ medlemskort? Kan man sikre sig en stilling uden at slide alt for hårdt? Kan man tjene sig lidt bonus? Kan man få returbillet? Tror du mon, der er et kursus, og mon sproget det er let? Ta’r de Dankort der i Himlen? Er der råd til ekstra kræs? Eller bli’r man væk i vrimlen og i dagligdagens ræs? Om forfatteren Karen Zubari (f. 1953) stammer fra Bagsværd, men flyttede i 2007 til Lolland. Hun er tekstforfatter til viser og sange, debuterede som lyriker i 2015 med Digte fra en blondekant og bidrog senere samme år til StORDstrømmen Antologi 2015 med ”Er det dig i morgen?” og andre erindrings­glimt i prosa.

Milevidt fra Indkantsdanmark ligger der en blonde af bølgebrus om landet. Der er højt til himlen og langt til horisonten, og der er hjerterum og plads. Det kan der komme digte ud af.Digte fra en blondekant handler om naturen og menneskene derude. Der er poetiske stemningsbilleder, underfundige originaler, fandenivoldsk ærlighed og en ukuelig optimisme, for selvom alting lukker, og arbejdspladser forsvinder, så kan man ikke kvæle de små samfund. Vi er til Late night i Røde Kors-butikken, møder en flyvsk skomager fra Rødby, overrasker en dækningsløs penselsvinger på afveje og er til narkoopgør med en hætteklædt måge i Ålbæk Havn.Digtene er hverken højtravende eller mystiske. På versefødder går de lige i folk med træsko på. Flere af dem har allerede været udsat for iderige komponisters hang til musikalske unoder. Forståeligt nok, for teksterne er som skabt til viser.Uddrag af bogenNår solen stod lavt i de to horisonterVar havet et spejl af det pureste guldDen bølgende silke fik kridhvide blonderNår storm i november rev alting omkuldMindst tusinde måner var skiftet deroppeOrkaner og stille og skumklædte toppeDen kendte det hele og skyernes dansMen hvorfra fik stenen sin glansOm forfatterenKaren Zubari, f. 1953, stammer fra Bagsværd. Tresproglig korrespondent. Flyttede i 2007 til Lolland. Forfatter til viser og danske sange, som er sat i musik og udgivet i sangbøger og på cd med forskellige kunstnere. Aktiv i Visens Venner i Nykøbing F. Medlem af Ældrerådet i Lolland Kommune.