Bøger af Karin Cohr Lützen

Byen tæmmes handler om København i tidsrummet 1830 til 1895, dvs. længe før velfærdsstaten så dagens lys - ja, længe for nogen overhovedet havde tænkt på den. Men det er bogens pointe, at mange af de forestillinger og normer, velfærdsstaten bygger på - bl.a. om kernefamilie og hvad det vil sige at leve Det gode Liv - blev udviklet i dette tidsrum.Ligesom i mange andre europæiske storbyer vise industrialiseringens sociale følger sig også i København. Den armod, den efterlod de mindrebemidlede borgere i, faldt middelklassen for brystet, og det var denne fattigdom, skidenhed og det i deres øjne lastefulde liv, de ønskede at gøre noget ved. Det gav sig udtrykt i de initiativer, der blev taget både gennem lovgivningen mht. hygiejne, politivæsen, fattigvæsen og prostitution, og gennem den private velgørenhed med dens bespisningsforeninger, understøttelsesforeninger og menighedspleje - i begge tilfælde med kernefamilien som bagvedliggende ideal og moralsk værn mod byens pulserende, men også farlige liv. Byen skulle tæmmes, og det var middelstanden, der styrede processen. Det var dens forestillom om Det gode Liv, der prægede alle offentlige og private tiltag i byen. Beretningen om dette forløb er fyldt med citater fr aviser, tidsskrifter, bekendtgørelser og reglementer - en sand guldgrube af utraditionelle kilder fra perioden.Karin Lützen er mag.art i folkemindevidenskaben, ph.d.

Hvordan har kvinder selv skildret kærlighed mellem kvinder, og hvordan har andre set på og opfattet kærlighed og begær mellem kvinder: de to spor løber som en rød tråd gennem Hvad hjertet begærer. Fortællingen begynder på et tidspunkt, hvor den slags følelser ikke rigtigt havde et navn, fordi kvinder ikke mentes at have en seksualitet, og herfra tager Karin Cohr Lützen sin læser med igennem ”opdagelsen” af, at kvinder havde et begær, og at det kunne rette sig mod andre kvinder, og hele vejen igennem 200 års fortælling om kvinders kærlighed til kvinder. Fortalt med stemmer fra kvinder – og med stemmer fra dem, der fik en holdning til kvinders begær og seksualitet.Så det er en fortælling om følelser og begær – levende, veloplagt, velskrevet på en mangfoldighed af kilder og med sans for at indfange både det nære og sanselige og for at favne de lange linjer i historien. Der fra 1970’erne og frem også bliver fortællingen om den spirende lesbiske organisering, generobringen af erotikken, de efterfølgende års landvindinger i forhold til accept af kvinders kærlighed og begær og opfattelsen af seksualitet som flydende.

”Tidens interesse for den nye psykologi og psykoanalyse har også sat sine spor i mytedannelserne, en lesbisk var fra nu af både en kvinde, der var standset i sin udvikling som kvinde ved moderfiksering, men også en, der led af penismisundelse, hvilket også skulle betegne heteroseksuelle kvinder. Fra den dag psykologien blev gjort til ny folkereligion, kunne en lesbisk ikke være lesbisk uden at hendes fortid blev endevendt og trukket frem i lyset og kaldt traumatisk og udnævnt som årsagen til hendes ’afvigelse’.”Der har altid været holdninger, fordomme og ikke mindst myter om lesbiske. Nogle er så grove, at det stikker i øjnene at læse dem sort på hvidt i dag, mens andre lever i bedste velgående. Karin Lützens artikel fra 1980 beskriver disse myter og deres opståen og afliver dem med fakta og oplyste holdninger. Artiklen koncentrerer sig om myter og fordomme om lesbiske i årene fra cirka 1600 til 1945 og tager udgangspunkt i, hvordan de er beskrevet i skønlitteratur, idéhistorie og kulturhistorie.Karin Cohr Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag.art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d.-grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.

I "At prøve lykken" fra 1988 fortæller 25 kvinder i alderen 16-80 år om, hvordan de har oplevet det at leve lesbisk. Nogle livshistorier starter helt tilbage i mellemkrigstiden, hvor man dårligt nok havde et sprog for lesbisk kærlighed, mens andre fortæller, hvordan det er, når man som teenagepige i 1980’ernes Danmark for første gang forelsker sig i en pige."Jeg har aldrig været sammen med en mand, det har jeg ikke haft lyst til, fordi jeg altid har været begejstret for piger. Jeg kender ikke nogen fra den tid, der var biseksuelle, vi gik ind for, at vi var lesbiske, men vi brugte ikke udtrykket dengang. Hvis man var inde på det, sagde man ’homoseksuel’. Ordet ’lesbisk’ kom senere, jeg tror først det var under krigen, at nogen begyndte at bruge det som sjov."Karin Cohr Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag.art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d.-grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.

"Lyst eller Nød?" er en redegørelse for kvinder og mænds homoseksualitet set i et historisk, politisk, sociologisk og kulturelt perspektiv. Den blev udarbejdet i 1986 af Henning Bech og Karin Lützen på foranledning af Kommissionen til belysning af homoseksuelles situation i samfundet, der var nedsat af Folketinget. Redegørelsen havde til formål at sammenstille og fremlægge tilgængelig videnskabelig dokumentation om homoseksualitet og homoseksuelles livsform. Den giver et grundigt overblik over samt indblik i homoseksuelles situation gennem tiden og er på den måde fortsat aktuel den dag i dag.Henning Bech (1946-2019) var dansk forfatter og professor i sociologi. Han var uddannet cand.mag. i dansk og idéhistorie og skrev senere ph.d. i kultursociologi. Henning Bech er internationalt anerkendt for sin forskning i køn, kultur, byliv samt homoseksuelles position i kulturhistorien og i samfundet.Henning Bech udarbejdede sammen med Karin Lützen – for den af Folketinget nedsatte "Kommission til belysning af homoseksuelles situation i samfundet" – redegørelsen "Lyst eller nød? Om kvinders og mænds homoseksualitet" (1986).

Længe før kvindebevægelsen for alvor slog igennem i 1960’erne og 1970’erne, fandtes der anledninger og fællesskaber, hvor kvinderne indtog de aktive roller eller simpelthen var de eneste deltagende. En af de mest veldokumenterede begivenheder for kvinder i de gammeldags bondesamfund var barselhuset eller barselgildet.I denne artikel fra 1977 kaster Karin Lützen lys over fødsel og barselhus hos bønderne i slutningen af 1800-tallet og undersøger, hvilken rolle disse begivenheder, hvor kun kvinder var til stede, spillede for samfundet og for kvinderne som gruppe.Karin Lützen (f. 1952) er dansk forfatter og siden 1996 lektor på RUC. Hun er uddannet mag. art. i nordisk folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1985, og var dernæst stipendiat ved Center for Kvinde- og Kønsforskning, hvorfra hun fik sin ph.d. grad i 1992. Hun har beskæftiget sig med kvindehistorie, seksualitetshistorie, familiehistorie, filantropihistorie, urbanitetshistorie og indvandringshistorie og formidlet sin forskning gennem bøger og artikler, der er skrevet i et sprog, som gør dem interessante og tilgængelige for lægmand såvel som fagpersoner.

”Lad ikke ’de faldne’ blive liggende!” Sådan lød et opråb fra en kirkelig forening i København i 1876. Livet i den relativt nye metropol var farligt. Pyntesyge piger og ensomme sømænd risikerede at blive ledt i fordærv. Nogen måtte spænde et sikkerhedsnet ud under de værdigt trængende fattige – altså kun de værdige af dem – så de kunne opfanges, før de dumpede ned i en armod så dyb, at kun det offentlige fattigvæsen kunne overtage plejen af dem. Den frivillige velgørenhed, der blomstrede frem i 1860’erne og 70’erne, kom som regel fra kristne kredse og var måske forsatsen til den statslige velfærd, vi kender i dag. Og som stadig er suppleret af frivilligt socialt arbejde.Karin Cohr Lützen, lektor på Roskilde Universitet (RUC), har gjort en god gerning og forsynet os med denne bog om at hjælpe andre.

”Dæk bord med Cohr” – det opfordrede Cohrs Sølvvarefabrik i Fredericia til i mere end 100 år, og man producerede det ypperste for hver en smag. Arvesølvet er fortællingen om en familie i tre generationer og et familiefirmas storhed og fald. Virksomheden skabte velstand til slægten og arbejde til hundredvis af mennesker i byen, dengang sølv var noget, der fandtes i hvert et hjem, og unge piger samlede på ”tolv af hvert”, men en dag var tiden blevet en anden, og sølv var blevet håbløst umoderne. Karin Cohr Lützen fortæller om slægtens mænd og kvinder, om sølv og dansk design og herigennem historien om familiefirmaets og hele sølvvarebranchens storhed og fald.

Mors hemmelighed er en fortælling om sent i livet at opdage, at ens rødder er anderledes end hidtil antaget. Karin Lützen voksede op i Fredericia med en dansk far og en fransk mor. Allerede fra barnsben kender Karin følelsen af at være anderledes med en fransk mor med accent, fine vaner og et rygende temperament. Men det er først efter moderens død, at det går op for Karin, at hendes mor er meget mere anderledes, end først antaget ...Lydbogen er indlæst af Nanna Salomon i 2009