Bøger af Kasper Lippert-Rasmussen

Samfundsvidenskab er en mangfoldig størrelse præget af uenighed omkring, hvordan vi opnår viden, og hvad der kan betegnes som videnskab. Disse spørgsmål er ikke kun vigtige på et teoretisk niveau, men spiller en afgørende rolle for, hvordan man anlægger en samfundsvidenskabelig analyse. Denne bog præsenterer samfundsvidenskabernes videnskabsteori fra tre perspektiver. For det første præsenteres to centrale teoretiske og metodiske tilgange: hypotesetest og forståelse og fortolkning. Dernæst gennemgås de vigtigste videnskabsteoretiske traditioner og positioner: positivisme, kritisk rationalisme, videnskabsparadigmer, hermeneutik, fænomenologi, kritisk teori, strukturalisme, poststrukturalisme, socialkonstruktivisme og kritisk realisme. Endelig sættes der fokus på en række vigtige temaer i det samfundsvidenskabelige arbejde: rationalitet, forklaring, værdier, metodologisk perspektiv, sandhed, relativisme samt samfundsforskningens indlejring i samfundet. Bogen er skrevet af førende kræfter på området, og der præsenteres løbende eksempler på de forskellige positioner og temaers betydning for det praktiske arbejde. Den foreliggende 2. udgave af bogen er blevet gennemgående revideret og udvidet med tre kapitler. Michael Hviid Jacobsen er professor på Aalborg Universitet, Kasper Lippert-Rasmussen er professor på Aarhus Universitet, og Peter Nedergaard er professor på Københavns Universitet.

Klassisk og moderne politisk teori er en bred indføring i den politiske teoris centrale teorier, personer, temaer og begreber fra Platon og Aristoteles til i dag. Bogen er skrevet af førende forskere og eksperter og er en autoritativ milepæl i dansk samfundsvidenskab.Klassisk og moderne politisk teori er opbygget kronologisk og består af fem dele: Fra antikken til den begyndende renæssance Klassiske tænkere - fra renæssancen til oplysningstiden Det lange århundrede 1789-1914 1914-1945 Politisk teori efter 1945Hver del indledes med en præsentation af periodens politiske og sociale klima. Herefter gennemgår de enkelte kapitler periodens centrale teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.Klassisk og moderne politisk teori er redigeret af JØRN LOFTAGER, lektor, ph.d., Aarhus Universitet, og LARS BO KASPERSEN, professor, ph.d., CBS – Handelshøjskolen i København.Tildelt Sven Henningsen-prisen for 2009 for årets bedste, alment tilgængelige bog inden for fagene samtidshistorie, statskundskab og international politik.I deres udtalelse om bogen skriver legatbestyrelsen:"Storværket Klassisk og moderne politisk teori er en kraftpræstation af redaktørerne, Lars Bo Kaspersen og Jørn Loftager. Over 69 kapitler og 1273 sider har de organiseret en samlet præsentation af politisk teori i bredeste forstand, der dækker perioden fra den klassiske antikke politiske teori og frem til de nyeste overvejelser. Dermed tilbydes læseren et imponerende overblik over teoridannelser, der belyser politik fra mange forskellige vinkler, alt sammen i læsevenlige bidrag, der forklarer nøglebegreber og præsenterer komplekse indsigter uden at overforenkle. Bogen har været otte år undervejs og vil blive stående som et helt centralt bidrag på sit felt.Bogen er et på dansk unikt eksempel på, at selv komplicerede politiske teorier lader sig formidle og fremstille på en alment tilgængelig måde. Efter bestyrelsens skøn, er det årets bedste eksempel."OBS! Første oplag af Klassisk og moderne politisk teori sælges med en gratis e-bog. Den vejledning, der står på bogens første side, er desværre ikke længere gyldig. I stedet skal man maile til support@publizon.dk for at få tilsendt en gratis e-bog. I mailen skal man oplyse koden fra bogens første side.

Nyere politisk teori er et forsøg på at analysere sig frem til principperne for det retfærdige samfund. Den amerikanske filosof John Rawls’ bog A Theory of Justice fra 1971 er et centralt udgangspunkt for traditionen. Konkurrerende samfundsmodeller med en minimalstat som omdrejningspunkt, eller med fokus på fællesskab frem for individuelle rettigheder, blev formuleret som alternativ til Rawls’ socialliberalemodel. Allervigtigst blev metoder udviklet til systematisk analyse af de konkurrerende værdier vi må overveje, når vi demokratisk drøfter, hvorledes samfundets grundlæggende institutioner skal indrettes. Dette har muliggjort oplysende og nydannende analyser af centrale temaer såsom diskrimination, immigration, og global retfærdighed. Bogen giver en grundig og sammenhængende introduktion til såvel decentrale teorier som en vifte af aktuelle temaer. Bogens fire forfattere har bidraget bredt til forskningen inden for feltet, og har stor erfaring med at formidle deres viden.Kasper Lippert-Rasmussen, ph.d., er professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus UniversitetSøren Flinch Midtgaard, ph.d., er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus UniversitetLasse Nielsen, ph.d., er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Tore Vincents Olsen, ph.d., er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Lighedsidealet er under angreb. I ingen af de tidligere socialistiske lande lykkedes det at skabe et klasseløst samfund. Mange mener derfor, at ethvert forsøg på at skabe et lighedsbaseret samfund er dømt til at mislykkes. Har lighedsidealet spillet fallit? Med udgangspunkt i teorier, fremsat af førende politiske filosoffer som Rawls, Dworkin, Nozick og Taylor, undersøger forfatterne hvilke former for lighed, det overhovedet er værd at stræbe efter, og hvordan lighedsidealet kan begrundes.Nils Holtug, Klemens Kappel og Kasper Lippert-Rasmussen er alle tilknyttet Institut for filosofi på Københavns Universitet.

"Thou hypocrite, first cast out the beam out of thine own eye; and then shalt thou see clearly to cast out the mote out of thy brother's eye" says the Bible. In other words: there is something problematic about one person blaming another, when the blamer's faults are even greater. Such blaming is hypocritical and, typically, we see ourselves as entitled to dismiss hypocritical blame. This is so, paradoxically, even when in fact we are blameworthy for that which we are being blamed hypocritically. This book explores the concept and ethics of hypocritical blame, and its wider ramifications, from a philosophical perspective.

Alle mennesker bør have lige muligheder i samfundet. Så langt, så godt. Men hvad vil det mere præcist sige? Kan man måle, om mennesker har ulige muligheder? Hvilke barrierer er det, som nogle mennesker møder, fx i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og i forhold til sundhed, der betyder, at nogle klarer sig dårligere end andre?Har kvinder, etniske minoriteter og børn med en uddannelsesfremmed baggrund ringere muligheder end andre befolkningsgrupper? Hvorfor er det overhovedet dårligt, at mennesker har ulige muligheder? Og er vi nogle gange selv ansvarlige for, hvis vi er dårligt stillede?Til at belyse disse og andre grundlæggende spørgsmål om ulige muligheder i det danske samfund, har redaktørerne samlet en fremtrædende gruppe af filosoffer, uddannelsesforskere, sociologer, en økonom, en kønsforsker, en politolog og en læge.

Erik Rasmussen (1917-1995) anses af mange for at være dansk statskundskabs ophavsmand. Som en af landets to første professorer i faget var han i årene 1959-1984 med til at opbygge Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Hans lærebog, Komparativ Politik (1968-69), var obligatorisk for de første generationer af cand. scient. pol.’er og med til at skole disse i den videnskabelige værdirelativisme, strukturfunktionalismen og David Easton’s opfattelse af politik og det politiske system. I sine senere år søgte Rasmussen især at kaste et kritisk lys over, hvad han anså for at være sin samtids uigennemtænkte »lighedsentusiasme«. Rasmussen var historiker af uddannelse og havde et udsædvanligt bredt videnskabeligt udsyn. Gennem hele sit akademiske virke var han stærkt optaget af videnskabsteoretiske aspekter ved statskundskaben.IndholdsoversigtRasmussenRedaktionelt forordKapitel 1. Erik Rasmussens liv og virkeKapitel 2. Den videnskabelige værdirelativismeKapitel 3. Videnskabelighed og intersubjektivitetKapitel 4. Hvad er politologi?Kapitel 5. Politiske systemer og strukturfunktionsanalysenKapitel 6. LighedKapitel 7. PerspektiveringKapitel 8. BegrebslisteKapitel 9. TekstudsnitLitteratur

If biotechnology can be used to "upgrade" humans physically and mentally, should it be used at all? And, if so, to what extent? How will biotechnology affect societal cohesion? Can the development be controlled, or is this a Pandora's box that should remain closed?These are but a few of the perplex questions facing scientists as a result of the increasing ability of technology to change biology and, in turn, profoundly change human living conditions. This development has created a new posthuman horizon that will influence contemporary life and politics in a number of ways.The Posthuman Condition addresses the challenges of:•Imagining a society where the properties of humans have shifted radically•Assessing the scope of deploying technologies that are already underway•Basing decisions on an ethical foundation that does not entail a concept of human nature•Ascertaining the types of political action that can and should be taken in the face of this situationThe anthology brings together researchers from a wide range of disciplines: biotechnology, medicine, ethics, politics, and aesthetics, and among contributors are Francis Fukuyama, Julian Savulescu, Maxwell Mehlman, John Harris and Chris Hables Gray.