Bøger af Kasper Støvring

For få år siden troede næsten alle, at verden ville blive friere og fredeligere. Handel villeføre mennesker sammen, og grænser ville blive nedlagt. Men sådan er det ikke gået. Vi lever i dag i en ny verdensorden.Det liberale demokrati har mistet sin appel, Vesten harmistet magt, og andre civilisationer har vokset sig stærkere. Det gælder bl.a. i Kina, Rusland og den muslimske verden. Disse civilisationer følger med rette deres helt egen kulturelle kurs. Autoritet, hierarki og kollektivisme er her de bærende værdier.Også i Vesten er der sket markante opbrud med Brexit, Trump og højrepopulisme. Disseopbrud kan dog vise sig at være en vej ud af Vestens krise. Hvordan bør vi forstå fremmede kulturer? Hvordan styrkes Vesten? Og hvordan undgår vi en global verdenskrig? I Gensyn med fremtiden giver Kasper Støvring sine bud.Kasper Støvring, født 1973. Ph.d., forfatter og foredragsholder. Han har bl.a. udgivet bøgerne Blivende værdier. Konservativ kulturkritik og kulturkamp (2004), Sammenhængskraft (2010) og Fortællingen om fredens Europa (2014).

Menneskesyn er forklædt religiøsitet: Enten har du det rigtige menneskesyn eller også er du et dårligt menneske! To af Danmarks mest læste politiske kommentatorer slår med denne bog næven hårdt i bordet. De gør op med det menneskesyn og den indbildte godhed, der betyder, at vi lukker øjne og ører for den sociale virkelighed, der befinder sig et stenkast fra de pæne kvarterer med det helt rigtige menneskesyn. Et menneskesyn, der hvert år koster milliarder og er godt på vej til at smadre det Danmark, vi kender og elsker. Et menneskesyn, der befordrer flere parallelsamfund, mere patriarkat, mere social kontrol, flere kvinder klædt ud som spøgelser, mere vold og sandsynligvis også mere terror. Sammen tager forfatterne bestik af deres politiske modning op gennem 90'erne og 00'erne, det nye Danmark og krisen i det liberale demokrati. De oplever, at deres fædreland er under angreb – både udefra og indefra. Og at det nationale og europæiske selvforsvar haster. De ønsker at give et genkendeligt Danmark videre til næste generation.

Kasper Støvring har med 'Dansk Natur – fortællinger om vejr og sind' bedrevet en række essays, der alle kredser om den danske natur og hvilken påvirkning, den har haft på det danske sindelag. Hvoraf er vi rundet og hvorfra er vi kommet? Er det Ribes brosten, der har givet os vores hårde hud på sjælens knæ, eller er det Sjællands skove og søer, der har givet os stemme og livsmod? Sammen med vejret og landskabet er der opstået et samfund med traditioner og normer, der giver mening i sit samspil med omgivelserne. Vores samfund er ikke opstået uafhængigt af omgivelserne, men i kraft af omgivelserne, hvilket giver grund til at fastholde og forstå, hvad landskabet kan fortælle os, både om nutiden og om fortiden.

Vi lever ifølge forfatterne i en krisetid. Vores fælles kultur er i forfald, og symptomerne ses bl.a. i den modernistiske kunst, der forekommer uforståelig og uden håb. Kulturen har brug for nyt liv, en ny renæssance. Det moderne er fortid er et modsvar til det kulturelle forfald, der præger vores tid og har gjort det de sidste godt 100 år. Et opgør er nødvendigt: Der er brug for at revitalisere vores kultur ved at gøre op med den moderne, progressive ideologi og i stedet genskabe forbindelsen med traditionen. For at komme frem må vi gå tilbage og lære af fortiden.Thomas Kluges malerier er bogens klangbund. De handler om, hvor vi som mennesker, som danskere og som vesterlændinge ståri en urolig verden, og hvor vi er på vej hen – hvad vores kultur og eksistens bør bygge på. Ved at give nyt liv til vores kultur kan der skabes håb om en fælles fremtid, der bygger på det, vi kender og holder af, men er ved at miste kontakten til. Bogen er rigt illustreret. Thomas Kluge, f. 1969, er autodidakt kunstmaler og debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1993. Han er blevet betegnet som magisk realist, og hans malerier hænger bl.a. i kirker og kulturinstitutioner.Kasper Støvring, f. 1973, ph.d. i litteraturvidenskab. Forfatter til bøger om litteratur, kunst og samfundsforhold, bl.a. Sammenhængskraft(2010), Mytisk modernisme(2018) og Breve fra provinsen (2023).

I Danmark findes der en positiv og udbredt nationalfølelse; landet er kulturelt homogent; der hersker fred og tryghed; der findes en meget høj grad af tillid, velstand og frihed; staten er præget af en lav grad af korruption; og danskerne er meget tilfredse med livet. Kort sagt: Der findes en meget stærk sammenhængskraft i Danmark.I Sammenhængskraft diskuterer Kasper Støvring, hvordan den nationale sammenhængskraft bliver til, og hvordan den kan bevares. Han argumenterer for, at sammenhængskraft hverken er politisk, retsligt eller økonomisk betinget, men derimod kulturelt betinget, og at kultur er en social orden, der bygger på forskellige værdier, normer og adfærdsmønstre. Svaret på spørgsmålet om, hvad sammenhængskraft er, forudsætter derfor et begreb om kultur, som Støvring i denne bog diskuterer i en national, primært dansk sammenhæng. Ideen om det nationale er nemlig hans svar på det presserende spørgsmål om, hvad der sammenbinder samfundets mange forskellige individer og grupper i et socialt fællesskab.Hvor Kasper Støvring i bogens første halvdel leverer et forsvar for den nationale sammenhængskraft, formulerer han i bogens anden halvdel en kritik af de mange teorier om, at nationen er under afvikling - eller bør afvikles. En af de største udfordringer for sammenhængskraften er ifølge Støvring således multikulturalismen. Problemet er som han ser det, at multikulturalisme medfører polarisering og konflikter samt et radikalt fald i den mellemmenneskelige tillid. Afslutningsvis argumenterer Støvring for, at multikulturalismen antager flere former, som må afvises til fordel for integration i landets kernekultur - hvis den nationale sammenhængskraft skal bestå

Med lige dele melankoli og tro på det gode liv skriver Kasper Støvring og Rasmus Dreyer sig i essayets form frem til en placering i verden, hvor både ånd og tidsånd tages i ed.Det moderne menneske vil ikke gå glip af noget. Men det vil også logge af. Det vil være tæt på storbyerne og kulturtilbuddene, men det vil også være tæt på skov og søer. Det vil socialisere og realisere sig, men det vil også på retræte. Det vil være den perfekte familie, men også den nære og tilstedeværende ven.De to forfattere har taget et valg. De har trukket sig tilbage til provinsen. Nærmere bestemt Sorø. Herfra nu deres verden går. Og vi går med, når vi følger deres brevveksling om tilværelsens basale og presserende spørgsmål: hjemstavn, lokalmiljø, natur, kristendom, dannelse, accelerationssamfund, hamsterhjul, kirken, tilbagetrækning, historie, tid og forankring.

Ph.d.-stipendiat Kasper Støvring argumenterer for, at Villy Sørensen i virkeligheden var kulturkonservativ snarere end kulturradikal, som han ellers traditionelt er blevet betragtet som. Støvring mener, at Sørensens værk Digtere og dæmoner fra 1959 rummer nøglen til denne nye forståelse og revurdering af forfatterskabet.

Konservatisme betyder at bevare, ikke mindst historie, nation og traditioner. I dette provokerende bidrag til den aktuelle kulturkamp spørges der, om der i dag er et misforhold mellem klassisk konservativ tænkning og et liberalistisk konservativt parti, alt imens en bagstræberisk konservatisme vinder frem på de politiske yderfløje.I stedet taler Kasper Støvring, med afsæt i store konservative tænkere og international debat, for en værdibaseret konservatisme. Et samfunds- og kultursyn hinsides socialisme og liberalisme, med kulturkritisk og menneskeligt udgangspunkt – og med fællesskabet i centrum.Kasper Støvring er cand.mag. i litteraturvidenskab. Han har blandt andet bidraget til antologier og offentliggjort kronikker. I 2004 udgav han debatbogen "Blivende værdier".

I de senere år har der været en stigende interesse for det frugtbare grænseland mellem litteratur, filosofi og teologi. Det gælder i forskningen, og det gælder i kulturlivet generelt. Men emnet er mangelfuldt repræsenteret på det hjemlige bogmarked, og mange har efterspurgt flere bøger herom. Syv-Sind-Serien er en antologi-række, hvor et bestemt skønlitterært forfatterskab med forbindelseslinjer til filosofien eller teologien belyses af syv forskellige litterater, filosoffer og teologer. Serien henvender sig såvel til "den dannede lægmand"’ som til undervisningssektoren, hvor den vil kunne anvendes på f.eks. universiteter, højskoler og seminarier eller i studie- og læsekredse. Denne bog i Syv-Sind-Serien omhandler Thomas Manns forfatterskab.Artiklerne er sammensat kronologisk efter udviklingen i Manns forfatterskab og omhandler følgende værker: Buddenbrooks, Døden i Venedig, Trolddomsbjerget, Josef og hans brødre, Doktor Faustus og Felix Krull. En svindlers bekendelser.I Syv-sind-serien er også udkommet:Kundera i syv sind (2006)Kafka i syv sind (2012)Knausgård i syv sind (2015)

Ethvert forfatterskab skal læses på en ny måde, hvis det skal have noget at sige en ny tids læsere og bevare sin kanoniske status. Således også Villy Sørensens forfatterskab.Villy Sørensen og kulturkonservatismen er en ny aktualiserende læsning af Villy Sørensens forfatterskab. I bogen undersøger Kasper Støvring de kulturkonservative inspirationer i forfatterskabet og perspektiverer dem ved at se det i sammenhæng med den moderne tradition for konservativ kulturkritik. Ambitionen er at trække forfatterskabet ud af den kulturradikale sammenhæng og derved levere en ny, original vinkel på forfatterskabet, der kan samles i begrebet kulturkonservatisme. Hos Sørensen findes mange indsigter, der er relevante i dag. Sørensen kritiserer f.eks. de herskende ideologier, især socialismen og liberalismen og deres blinde tro på fremskridtet; her findes nødvendige bidrag til diskussionen om samfundets naturlige værdigrundlag, hvor miljøforurening og klimaopvarmning truer, og her findes en spændingsfyldt og mangesidig analyse af menneskets potentiale og et mere realistisk begreb om humanisme, som er relevant i dag, hvor begrebet er blevet reduceret til et moraliserende plusord; her findes højst aktuelle overvejelser over, dels hvor hurtigt samfundet skal udvikle sig i en stadig mere foranderlig verden, dels hvordan staten kan tillade sig at behandle mennesket, og dels hvorfor man skal være skeptisk over for den moderne teknologi på et tidspunkt, hvor mange stadig begejstres over den fagre nye verden. Kasper Støvring (f. 1973), ph.d. i litteraturvidenskab og moderne kultur ved Københavns Universitet, debattør og forfatter til bl.a. Blivende værdier (2004) og Sammenhængskraft (2010).