Bøger af Katrine Frøkjær Baunvig

Det er et sjovt ord, romantik. For nogle er det noget med Otto Brandenburg, et par veldresserede køtere, én kødbolle og to lys på et bord. For andre en kunstnerisk periode i 1800-tallet domineret af forlæste tyske filosoffer. To vidt forskellige betydninger. Og så alligevel ikke. Romantik er nemlig ifølge Aarhus Universitets egen romantiker, Katrine Frøkjær Baunvig, altid et spørgsmål om dedikation. Til hinanden, til kunsten, til Sagen. Og ikke mindst til os selv - for i dag er vi alle uforbederlige romantikere. Ligesom den der bonderøv på DR1.

Tænkepauser 13-24. Tænkeboks 2:Kroppen, Kærlighed, Erindring, Håb, Tid, Sandhed, Mennesket, Magi, Loven, Terror, Litteratur og Romantik

Hvor kommer drømmen om den eneste ene fra, og hvordan har den forandret sig med tiden? Og hvordan har drømmen det i dag, side om side med eksistentiel ensomhed og høje skilsmisserater? Det er de spørgsmål, Katrine Frøkjær Baunvig, ph.d., fjerdegenerationsfraskilt og selverklæret håbefuld romantiker sætter sig for at finde svar på i denne bog. Fra begyndelsen af vores tidsregning og frem til nu sporer hun drømmen om den store kærlighed i dens mange forskellige udtryk. Gennem sin egen familiehistorie, religion, litteratur, film, reklamer og genstande finder hun tegn på menneskets evige ønske om at føle noget stærkt. Og på håbet om at finde en højere mening med livet, som nogle gange – men ikke altid – kan fremkaldes i samværet med ét bestemt andet menneske. Bogen er en kærlighedserklæring til håbet, til romantiske følelser, til fællesskabet og til drømmen om at være noget for nogen.

I Danmark har vi et vidtforgrenet net af frihedsrettigheder, der historisk har været samlet under begrebet ”åndsfrihed”. Vi har frihed til at tro, mene og sige, hvad vi vil, så længe vi respekterer andres ret til det samme. Alligevel stiller vi i dag spørgsmål, der berører åndsfrihedens kerne: Skal ytringer være frie? Må man bruge demokratiets goder til at forsøge at undergrave demokratiet? Hvad er forskellen mellem at tale og at handle frit? Og hvordan er forholdet mellem stat og borger?I Åndsfrihed diskuterer forskere fra teologi, filosofi, pædagogik, idéhistorie og samfundsvidenskab begrebets historie, idé og aktualitet og giver et indblik i åndsfrihedens vilkår i det moderne samfund.

Hvad sker der, når levede liv og skrevne bøger slår om i kulturelle bevægelser? Hvad var vejen fra ’N.F.S. Grundtvig’ til ’grundtviganisme’? Og hvordan var overgangen fra ’Georg Brandes’ til ’brandesiansk’ og ’kulturradikal’. Det er hovedspørgsmålene i denne bog, som handler om fremvæksten af to afgørende kulturelle strømninger i dansk åndsliv. N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og Georg Brandes (1842-1927) er ophavsmænd til hver sin bevægelse, som har præget dansk politik og kultur i mere end halvandet hundrede år. I deres samtid var de markante og farverige personer, der satte præg og dannede tone. I det 20. århundrede blev deres tanker løbende genstand for genfortolkning i de miljøer, som følte sig forpligtede på deres arv, og som ønskede at revitalisere den. De to mænd delte det 19. århundrede imellem sig, ligesom de delte vandende. Grundtvig er – blandt meget andet – kommet til at stå for mild og åbenhjertig oplysning; Brandes er – blandt lige så meget andet – forbundet med åndsfriskhed og spids kritik. Denne bog leder efter toner og stemninger, venner og vendinger, protegeer og arvtagere, folk og fænomener, som kan hjælpe os til at tegne konturerne af de tilværelser, der udfoldede sig i de grundtvigianske og brandesianske miljøer.De fem artikler i afsnittet Bevægelser er fagfællebedømt.