Bøger af Ken Follett

Ken Follett er forfatter til nogle af verdens mest læste bøger, hvilke blandt andet tæller "Jordens Søjler" og "Uendelige verden". Han debuterede i 1978 med den prisbelønnede spionroman "Nålens Øje", der finder sted under 2. verdenskrig i 1944. Ken Follett har altid været interesseret i litteratur. Han blev født i 1949 og voksede op med sine forældre og tre søskende i Wales og London. I barndomshjemmet var det forbudt at se tv, og de fire børn udviklede derfor en stor kærlighed for de skrevne fortællinger. I sin ungdom studerede Follett filosofi ved University College London. I mange år arbejdede han som reporter flere steder i England. I 1970 blev han redaktør og begyndte samtidigt selv at skrive fiktion. Det var dog først ved udgivelsen af debutromanen, at Ken Follett blev et kendt navn. Siden da er succesen voksede og i dag er han ikke til at komme udenom. Med over 150 millioner solgte eksemplarer er han en af de 100 bedst sælgende forfattere i verden. Flere af Ken Folletts bøger er blevet filmatiseret igennem årene. Blandt andet "Jordens Søjler" som i 2011 havde præmiere. Filmen var stjernebesat med blandt andet Eddie Redmayne og Hayley Atwell. Ken Follett er kendt for at skrive spændende og historiske romaner, der fejer benene væk under enhver læser. I 2014 udgav han sin seneste roman "På Kanten af Evigheden", der er den sidste bog i trilogien om det 20. århundrede. Bogen er blevet taget godt imod af både kritikere og fans. Ken Follett har vundet mange priser i forbindelse med sit forfatterskab og kæmper for at fremme litteraturens rolle i samfundet.