Bøger af Kim Dirckinck-Holmfeld

Hack Kampmann var 31 år, da han tegnede sit første hus, men allerede to år efter slog han sit navn fast blandt førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland. Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Ufattelige mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue. I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket. Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans sidste værk, Politigården i København, blev det mest omstridte. Kampmann døde midt i projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprojektet fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig frem og tog æren af projektet. Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.

Denne bog behandler danske arkitektkonkurrencer fra ungdomsoprøret og til i dag. Bind 1 omhandler perioden fra o. 1900 og til 1968.Bøgerne giver tilsammen et overblik over konkurrencernes arkitektur- og kulturhistoriske betydning, og sidste del gør status over dagens situation.Mange af vores fineste værker er skabt gennem åbne arkitektkonkurrencer, men de har også præget Danmark på en mere dybtgående måde. Bogen viser, at arkitektkonkurrencer er forløbere for velfærdsstatens fysiske udmøntning med tanker og løsninger, der sætter sig igennem i alle dele af arkitektfagets praksis fra byens plan, landskabs- og havekunst og byggeri til design.

Sansernes Hospital er det arkitektonisk og kunstnerisk smukke hospital, hvor mennesket er i centrum, hvor teknologien er implicit, og hvor lægen vender tilbage til sygesengen. Det er hospitalet der i sin udformning understøtter patientens lægende kræfter, frem for det teknologiske hospital, der undertrykker disse og alene forlader sig på lægelige indgreb. Arkitektur, kunst og musik spiller en stor rolle for den syges immunforsvar og evne til at blive rask. Et stort afsnit viser, hvad vi har bevis for, og et andet opstiller en række modeller til rumanalyse, der skal sikre en arkitektur, der vil og kan andet og mere end en ny standardisering baseret på fænomenologisk evidens. Bogens anledning er Rigshospitalets jubilæum, og viser samspillet mellem arkitektur og lægekunst gennem 250 år.

Halldor Gunnløgsson var aldrig i tvivl: arkitektur er en kunstart. Det fastholdt han gennem hele karrieren også under ungdomsoprøret, der affejede ”kunst” som borgerlig dekadence. Han forsøgte oven købet i at indkredse, hvad han kaldte ”arkitektonisk tænkning” – velvidende, at verbalsproget ikke kan omspænde kunsten eller ”det uhåndgribelige”. Hovedværker er Tårnby- og Fredericia rådhuse, hans eget hus i Rungsted, der blev verdensberømt, Uglegårdsskolen, "Danmarks bedste skole" m.fl. Han var det skarpeste intellekt blandt datidens arkitekter og forkæmper for bygningskunsten, som han mente, at arkitekterne selv havde svigtet. Bogen viser Gunnløgssons omfattende livsværk som sin tids mest vindende deltager i arkitektkonkurrencer, som udøvende arkitekt, lærer og debattør. Hans værker og tænkning har stadig bud til en forvirret tid.

En dansk arkitekturhistorie fortalt gennem arkitektkonkurrencer. Mange af vores fineste værker er resultat af arkitektkonkurrencer, men bogen viser tillige, at velfærdsstatens fysiske udmøntning er skabt af konkurrencer.

Formidabelt værk om en af Danmarks allerstørste arkitekter. Måske den bedste danske akvarelmaler – kun med Arne Jacobsen som sin ligemand.Var Kgl. Bygningsinspektør i Nørrejylland med myriader af vidunderlige huse som Aarhus Teater, Marselisborg, herregårde, posthuse, toldbygninger m.m.I København er han berømt for den store tilbygning til ny Carlsberg Glyptotek og Politigården.

I 1971 var der tre begivenheder, der for alvor satte gang i opgøret med modernismen: Bøgerne BO-miljø (Ingrid Gehl) og Livet mellem husene (Jan Gehl), samt en stort anlagt konkurrence om tæt-lavt boligbyggeri. Budskaberne vandt straks gehør blandt ikke-fagfolk, der med forfærdelse havde oplevet brutale gadegennembrud, nedrivning af hele kvarterer og en gold og afvisende kranspors-arkitektur. Derimod var modtagelsen blandt fagfolk forbeholden. Men ideerne sejrede, bilerne blev fordrevet fra bymidterne, og i en række bebyggelser blev demonstreret større omsorg for mennesker. Det gav en væsentlig bedre by- og boligkvalitet. I bogen Den menneskelige dimension genoptrykkes de originale, banebrydende bøger, og der gøres status over 50 års udvikling. Eksisterende bymidter både i Danmark og ude i verden har taget ved lære af de to grundbøger, hvorimod mange nye bydele – også i Danmark – stadig bygges efter forældede og menneskefjendske principper. Den menneskelige dimension overses fortsat i meget af dagens byggeri.

Arkitekten Karen Zahle er blandt de førende kvindelige arkitekter i sidste halvdel af det 20. århundrede. Hun har karrieren igennem været blandt de første, der spottede et problem, og hun har med et aldrig svigtende engagement kastet sig ud i mulige problemløsninger, om det gjaldt kvindernes stilling i faget, ergonomi, bofællesskaber, energibesparelser og økologi, nye boligformer, design for alle etc. Med sin humørfyldte udadvendthed blev hun en af sin tids bedste ambassadører for en menneskeværdig arkitektur. Hun stiftede i 1967 sammen med Søren Koch en tegnestue, der kom til at forestå mange betydningsfulde udstillinger blandt dem "La femme danoise", Arkitektforeningens 100 års udstilling, 1979/80, "Økologi og arkitektur", 1993. Den største indsats lagde hun på arkitektskolen, ikke mindst som leder af "Boliglaboratoriet", hvor hun sammen med Peder Duelund Mortensen etablerede 1:1 laboratoriet, der i samarbejde med brugere, bygherrer og arkitekter byggede modeller i fuld størrelse for at efterprøve, om alt fungerede. Efter sin afgang fra Arkitektskolen blev hun Akademiets dynamiske præsident, og hun forestod det store koordinationsarbejde i forbindelse med Kunstakademiets 250 års jubilæum i 2004.Bogen indledes med stor artikel af Kim Dirckinck-Holmfeld. Herefter følger udvalgte tekster af Karen Zahle selv, og den afsluttes med en omfattende bibliografi udarbejdet af Anja Lollesgaard.

Fremtidens forstæder er en bog, der sammenfatter de mange forslag og ideer, der fremkom gennem Realdanias ambitiøse arkitektkonkurrencer om seks vidt forskellige danske forstæder. De 29 forslag behandles tværgående i otte temaer af førende specialister. Realdanias initiativ er af vital betydning for en fremtidig bæredygtig udvikling af forstæderne, herunder de udfordringer, som klimaforandringerne stiller. Forstæderne omfatter langt den største del af de moderne byers areal, områder, der er under omstilling til en ny og bæredygtig virkelighed, men hvordan? Det giver Fremtidens forstæderi stribevis af svar på, og den er uundværlig for enhver, der beskæftiger sig med byens og forstadens udfordringer i en global, men bæredygtig verden. Engelsk resumé.