Bøger af Kira Vrist Rønn

Efterretningsvirksomhed er af gode grunde omgærdet af en høj grad af hemmeligholdelse, og det er notorisk vanskeligt at få indsigt i det konkrete arbejde, som efterretningstjenester bedriver. Som denne bog er et eksempel på, er det dog muligt at studere efterretningsvirksomhed fra en række akademiske discipliner uden at have indsigt i hemmeligheden.Bogen søger at samle et fagligt felt under betegnelsen Efterretningsstudier. Dette felt har som primært formål at behandle efterretningsvirksomhed akademisk. Gennem en kritisk, systematisk, upartisk og reflekteret tilgang forsøger forfatterne således at bringe studiet af efterretningsvirksomhed ud i lyset og bidrager dermed til en generel diskussion af efterretningsvirksomhed i demokratiske samfund.Bogen stiller skarpt på spørgsmål som: Hvornår er efterretningsvirksomhed legitim? Hvad er muligheder og begrænsninger for udøvelsen af forskellige former for demokratisk kontrol? Og hvilke dynamikker gør sig gældende i forhold til befolkningens tillid til efterretningsvirksomhed? Bogen kan anvendes som lærebog i uddannelsen og udviklingen af efterretningsmæssige kompetencer i forskellige professioner og som udgangspunkt for nuanceret og informeret offentlig dialog om efterretningsvirksomheders virke.

Opdagelse er fællesnævneren for en stor del af politiets arbejde, og evnen til at opdage udgør kernen af politiets undersøgelsespraksis i særdeleshed af politiets efterforsknings- og efterretningsarbejde.Om at opdage belyser politiets undersøgelsespraksis ud fra forskellige metodologiske, erkendelsesteoretiske og videnskabsfilosofiske perspektiver. Bogen søger at bidrage til refleksion over og diskussion af, hvordan den professionelle opdager foretager skøn og slutninger, der kan danne baggrund for politifaglig handling.Bogens kapitler adresserer spørgsmål som: Hvad er politifagets status? Kan man tale om en profession, et håndværk eller en teknik? Hvad karakteriserer den gode og effektive efterforsker? Hvilken rolle spiller er faring? Hvilke kognitive begrænsninger kan have indflydelse på politiundersøgerens konklusioner? Hvad er spor, og hvordan opdager man disse? Hvordan argumenterer man juridisk? Hvad kendetegner efterforskerens og efterretningsanalytikerens slutninger og argumentation? Hvordan opstilles konkurrerende hypoteser i denne type af undersøgelsesarbejde? Og hvad karakteriserer den bedste forklaring i dette domæne?Antologiens bidrag er skrevet af forskere med tæt tilknytning til politiet i Norden, og den indeholder bidrag fra bl.a. filosofi, vidensantropologi, kognitiv psykologi, retsfilosofi og videnssociologi.