Udvidet returret til d. 31. januar 2024

Bøger af Kirsten Boisen

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Per Schultz Jørgensen, Lone Friis Thing, Claus Sixtus Jensen, mfl.
    297,94 kr.

    Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet er en antologi, der giver et indblik i, hvordan børn, unge og forældre oplever at være i kontakt med sundhedsvæsenet. Samtidig belyser bogen, hvordan det som barn eller ung er at være pårørende til en syg søskende eller forælder.I bogen løftes en række perspektiver frem med det formål at invitere læseren til at reflektere over egne handlinger i praksis.Bogen er disponeret i fire dele. Den første del omhandler sygeplejens og sundhedsvæsenets bevægelser fra fortid til fremtiden. I anden del gives et samfunds- og sociologisk indblik i de rammer, hvorunder børne- og familieliv udspiller sig i dag. Familiens kontakt til sundhedsvæsenet er i fokus i tredje del, herunder fædre og søskendes oplevelser af dette møde. I fjerde del kommer børn og unges egne oplevelser med sundhedsvæsenet til udtryk.Kapitlerne er skrevet af forfattere med specialviden og stor erfaring inden for det pågældende emne.Bogen henvender sig primært til sundhedsprofessionelle, der beskæftiger sig med børn i deres arbejde både i primær- og sekundærsektoren. Ligeledes henvender den sig til studerende inden for de sundhedsfaglige uddannelser. Bogen vil også kunne anvendes af andre faggrupper såsom pædagoger, socialrådgivere og lærere, der har stor kontakt med børn og unge i deres hverdag.

  • af Tine Tjørnhøj-Thomsen, Helle Ploug Hansen, Peter Elsass, mfl.
    440,95 kr.

    Omkring 250.000 danskere har mindst én gang i løbet af deres levetid været i behandling for en kræftsygdom. Flere og flere overlever en kræftsygdom og har et liv efter sygdommen. Kvaliteten af det liv afhænger i høj grad af, hvor gode vi bliver til i et integreret behandlingsperspektiv at opspore, identificere og om nødvendigt forebygge og behandle de enkelte kræftsygdommes senfølger. Som den første af sin art herhjemme præsenterer Kræft – senfølger og rehabilitering den viden, vi har på området. Kapitel for kapitel undersøges sammenhængen mellem en kræftsygdom og livet, efter at behandlingen er afsluttet. Hvordan hjælpes den enkelte bedst videre? Hvilken viden og erfaringer om kræftsygdom og senfølger skal i højere grad medtænkes af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og de øvrige sundhedsprofessionelle, der til hverdag har ansvaret for at behandle de næsten 40.000 danskere, der hvert år for første gang får stillet diagnosen kræft? I bogens første del beskriver en række kræftlæger de store kræftsygdomme. De formidler på baggrund af mange års erfaring med behandling og peger på senfølgerne af de forskellige sygdomme. I bogens anden del formidler en række eksperter inden for forskellige områder den viden, de har om en eller flere senfølger, og hvordan de kan forebygges og behandles. For eksempel viden om, hvad behandlingen konkret kan betyde for kroppens fysiske funktion, for den psykiske tilstand og for det sociale liv. Men også for parforhold, seksualliv og arbejde.I tredje del beskrives fire eksempler på rehabiliteringsforløb, sådan som de forløber i praksis­ – fire øjebliksbilleder fra rehabiliteringens praktiske virkelighed.Kræft – senfølger og rehabilitering henvender sig til sundhedsprofessionelle, der i deres daglige arbejde har fokus på rehabilitering af mennesker med en kræftsygdom, det være sig sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og læger. Bogen kan desuden læses af de mange patienter og deres pårørende, som søger en autoritativ kilde, der kan beskrive og oplyse om senfølger og rehabilitering.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.