Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Kirsten Weber

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - en grundbog
    af Henning Salling Olesen, Per Fibæk Laursen, Kirsten Weber & mfl.
    41,95 kr.

    Hvor man tidligere typisk forbandt professioner med læger, tandlæger, advokater o. lign., har ikke mindst de nye professionsbachelorer fra især social-, sundheds- og uddannelsessektoren været medvirkende til, at begrebet i dag har fået en bredere betydning.At være en profession er imidlertid langt fra en entydig størrelse. Det bygger på én gang på specialiseret viden og på mellemmenneskelige relationer; det er identitetsgivende, men samtidig et typisk lønarbejde underlagt politiske krav om effektivisering og målbare resultater. Og så er det under hastig forandring.Professionalisering - en grundbog sammenfatter den nyeste professionsforskning og henvender sig til studerende på de mellemlange professionsuddannelser.

  • af Kirsten Weber & Randi Andersen
    147,95 kr.

    Hvad enten man arbejder som sygeplejerske, lærer, pædagog eller fysioterapeut, er der tale om et offentligt servicearbejde, som er udspændt imellem tre dimensioner: Arbejdet er et vidensarbejde, baseret på teoretisk viden og på praksisviden. Det er samtidig også et menneskearbejde, som retter sig mod mennesker, hvilket stiller særlige krav om nærvær og engagement. Endelig er arbejdet også et lønarbejde i en offentlig sektor under stadig omstilling.I Profession og praktik viser de to forfattere, hvordan en sådan forståelse af professionernes arbejde kan være med til at berige den praktik, som ikke blot er en del af den formaliserede uddannelse til professionsbachelor, men som også kan opfattes som den læring, der foregår i selve arbejdslivet hele livet.Bogen belyser endvidere, hvordan teoretisk viden og tavs viden i arbejdet spiller sammen i uddannelserne. Endelig diskuterer bogen, hvorvidt den øgede skriftlighed i professionsbacheloruddannelserne fremmer kvaliteten.

  • af Henning Salling Olesen, Per Fibæk Laursen, Kirsten Weber & mfl.
    67,95 kr.

  • - inspirationen fra Oscar Negt
    af John Mortensen, Kurt Aagaard Nielsen, Birger Steen Nielsen, mfl.
    43,95 kr.

    Bogen udkom i anledning af, at den tyske sociologiprofessor Oskar Negt blev udnævnt som æresdoktor ved Roskilde Universitetscenter. Modet til fremtiden rummer en levnedsbeskrivelse og nyoversatte tekster fra Negts egen hånd, en bibliografi over hans bøger og alle publikationer på skandinaviske sprog samt en større samling artikler af danske Negt-kendere.  Forfatterne har opdelt artiklerne i to hovedområder, hvor Negt har haft indflydelse i Danmark. Samfundskritik og erfaring behandles i første del, herunder bl.a. arbejdet som begreb, fagforeningsforskning, medier og offentlighed - i anden del behandles Uddannelseskritik og læreprocesser, herunder bl.a. individuelle og kollektive læreprocesser samt socialisations- og kulturprocesser bag uddannelsespolitikken.  Bogen søger at tage Negts tanker op på ny for at vise, at hans samfundskritik i høj grad aftegner fremtidens temaer; at modet til fremtiden udspringer af kritisk omgang med nutiden.

  • - forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse
    af Birger Steen Nielsen, Kirsten Weber, Vibeke Andersen, mfl.
    43,95 kr.

    Antologien Ude af trit? - forandringer i arbejdslivet og fagforeningsuddannelse sætter spotlight på, hvad de mange forandringer i arbejdslivet betyder for de tillidsvalgte på arbejdspladserne. Er kollektiv interessevaretagelse i sin nuværende form tidssvarende?  I de senere år er der sket skred i lønmodtagernes holdninger til arbejde, til uddannelse og til at være aktiv i organisationer. Det giver nye udfordringer for fagbevægelsen i forhold til, hvad der skal være de nye politikfelter og hvordan en kollektiv interessevaretagelse kan se ud.  Fagbevægelsen selv ser uddannelse som et vigtigt redskab til at kvalificere de tillidsvalgte til at håndtere aktuelle udfordringer. I artiklerne giver forfatterne et kritisk blik på den nuværende fagforeningsuddannelse. Artiklerne diskuterer, hvad der skal til for at undgå, at fagbevægelsen og dens uddannelse kommer ud af trit - med medlemmerne og med udfordringerne på arbejdspladserne.  Antologien er den anden udgivelse i en serie fra forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering ved Erhvervs- og Voksenuddannelsesgruppen på Roskilde Universitetscenter.

  • - Livshistoriske perspektiver på læring og uddannelse
    af Linda Andersen, Betina Dybbroe, Kirsten Weber, mfl.
    127,95 kr.

    Denne bog præsenterer fem livshistoriske optikker på læring og uddannelse. Artiklerne viser, hvordan bestemte mennesker møder forskellige læringssituationer og uddannelsestilbud. Erfaringen med dette møde bliver en del af deres livshistorie og deres livshistorie påvirker dette møde. Læreprocesser formes af den subjektive side af lærings- og uddannelsesvirkeligheden, af de institutionelle rammer - samt af ydre forhold. "Livshistorieprojektet" ved Roskilde Universitetscenter er et langsigtet forskningsprojekt vedr. belysning af livshistorie og hverdagsliv for voksnes deltagelse i voksenudannelse og for deres læring. Projektet kombinerer en række aktuelle europæiske diskurser vedr. betydningen af arbejde, køn, voksendom og læring med et bredt empirisk felt og er hovedsagelig finansieret af Forskningsrådenes tværfaglige program Velfærdsforskning.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.