Bøger af Kristian Hvidt

En fortælling om Europa med fokus på alle de spændende historier: krige og hungersnød, giftermål og andre alliancer, fornuft og overtro, myter og intriger. Alt det, der har gjort, at Europa i dag ser ud som det gør – beskrevet med humor, vid og bid.

I 1920 blev Danmark kastet ud i en politisk krise, da kong Christian X afskedigede den radikal-socialdemokratiske regering Zahle. Krisen er gået over i historien som påskekrisen og er fortolket forskelligt i eftertiden. Kristian Hvidt beretter i denne artikel om årene, der ledte op til krisen, og betragter den som fremprovokeret af statsministeren for at standse kongens indblanding i politik. Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

I 1849 kom magtfordelingen i Danmark til at ændre sig markant med indførslen af grundloven og ikke mindst dens paragraf 3, der opdeler statsmagten i den lovgivende, den udøvende og den dømmende. I denne artikel fra 1996 kaster historiker Kristian Hvidt lys over, hvordan forholdet mellem de tre sektorer har ændret sig siden 1849, og han diskuterer, hvilke reformer, der kunne tænkes for at bringe grundloven i overensstemmelse med det moderne folkestyre.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

Bjørnstjerne Bjørnson er ikke blot en af Norges største digtere. Han havde også stor påvirkning på de politiske forhold i Danmark, ikke mindst efter tabet af Sønderjylland i 1864. I denne artikel fra 1965 fokuserer historikeren Kristian Hvidt på den unge Bjørnson, der med den såkaldte Signaltale ved Grundtvigs begravelse i 1872 opfordrede til en udsoning med Tyskland og udløste "Signalfejden" om det dansk-tyske forhold.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

Københavns gader er fulde af dekorativ kunst. Man skal blot kigge op ad mange af de ældre femetagers boligblokke. Omkring vinduer, porte og facader er indføjet dekorationer i sandsten eller marmor i alle kunsthistoriens stilarter. Efter ca. 1860 begyndte det store byggeri langs "brogaderne" med femetages boligblokke. Bygherrerne og deres arkitekter ville give blokkens facader særpræg for at få udlejet lejlighederne og tage en højere husleje. I 1870’erne var pynten mest gotik, 1880’erne fyldig barok, efter 1900 i den farverige Skønvirkestil. Fra ca. 1914 kom funkisstilen, funktionalismen, og dermed forsvandt næsten al dekoration fra nye boligbyggerier. "Pynt på gesimsen. Facader på københavnsk etagebyggeri 1860-1920" udkom oprindeligt i 1983.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

I sin egenskab af Folketingets bibliotekar og arkivar var Kristian Hvidt tæt på politikerne og det politiske liv på Christiansborg indtil 1999. Det var urolige årtier, efter at vælgerne ved valget i 1973 havde stemt tre nye partier på yderfløjene ind på Borgen og dermed vanskeliggjort dannelse af et harmonisk flertal i tinget. Uroen omkring regeringsdannelse og lovgivningen på Christiansborg skabte efterhånden også omvendt en udbredt mistillid i befolkningen til folkestyret og politikerne.Derfor skrev Kristian Hvidt i 1994 som uvildig embedsmand denne populære beskrivelse af, hvordan Folketingets bygning og dens beboere; medlemmerne, partierne, husets funktionærer, journalister og eksterne pressionsgrupper, fungerede i daglig politik og under kriser. Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

På den bjergrige Sorento-halvø ligger i en pragtfuld natur det tidligere nonnekloster San Cataldo grundlagt omkring år 900 af benediktinerordenen, opkaldt efter en siciliansk helgen. Klosteret fungerede indtil 1812 og henlå derefter 100 år som en ruin. Men så blev den opkøbt af den danske skønånd, C.J. Wiinstedt, og indrettet til opholdssted for danske kunstnere og videnskabsmænd.Kristian Hvidt fortæller i bogen her fra 1983 om klosteret midt i Amalfi-egnens spændende middelalderhistorie. Desuden om de gamle nu istandsatte klosterbygninger og, efter 1912, om det lille stykke ren danske kultur, der nu i mere end 100 år har levet og endnu lever midt i det italienske bjerglandskab.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

Efter Danmarks nederlag 1864 og Preussens sejr over Frankrig 1870 blev forsvaret af Danmark et brændende indrepolitisk stridspunkt. Bondestanden organiserede sig i partiet Venstre, der fra 1872 fik flertallet i Folketinget. Dets program indeholdt ønsket om en folkevæbning à la Schweiz med støtte i befæstninger ved Store- og Lillebælt. Partiet Højre og dermed Landstingets godsejerflertal ønskede hovedstaden kraftigt befæstet og alt militær koncentreret derom. Og regeringen gennemførte fæstningens opførelse på trods af Venstre.Forsvarssagen blev sammenblandet med striden om Grundloven. Venstre krævede regeringsmagten og modsatte sig Københavns befæstning, men svækkedes ved partiets deling i fraktioner. Den radikale Viggo Hørup skærpede kampen ved sit udråb 1883 om forsvaret: Hvad skal det nytte? Spiren til Det radikale Venstre i 1905 var lagt. "Venstre og Forsvarssagen 1870-1901" udkom oprindeligt i 1971.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

Mange tænker nok, at det først var med bilernes indtog i gaderne, at der blev brug for færdselsregler. Tværtimod, i gamle dage var gader snævrere og snoede, større byers gadenet var indelukket bag porte i bymure. Der var fartgrænser for hestevogne og regler om højretrafik (og hvorfor netop til højre?). Kristian Hvidt bladrer i lovsamlinger fra 1600-tallet og frem og finder bestemmelser om parkering, overhaling, vigepligt og tilhørende strenge strafferegler. "Færdselsreglernes historie" udkom oprindeligt i 1991.Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

Inden pengesedler måske vil forsvinde som betalingsmiddel, er det værd at fastholde synet af de brogede, kostbare og fornemme tryksager, der stadig får dagliglivet til at fungere. Hvor metalmønter før i tiden vejede sin værdi som metal, skulle pengesedler give respekt og værdi ved en kunstfærdig grafisk udformning. Da den danske tikroneseddel i 1976 var mindsket i værdi og sedlen blev degraderet til en messingmønt, skrev Kristian Hvidt et "mindeskrift" om tikronesedlens skiftende udseende som designkunst og som værdimåler gennem tiderne, siden pengesedler blev almindelige efter 1801. De er kulturhistoriske "visitkort" til vigtige sider af dansk kulturhistorie. Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

I tiden mellem 1864 og 1914 udvandrede omkring hver tiende dansker til de oversøiske lande, især USA, og grundlagde små stykker Danmark i det fremmede. I forvejen var pionerer i 1840’erne sejlet over for at grave guld eller grundlægge en business og siden hente venner og familien over. De transatlantiske dampskibsrederier lokkede eventyrlystne om bord. Bogen her (fra 1976) fortæller om denne store folkebevægelse – hvor i Danmark kom de i alt 300.000 udvandrere fra, og hvor på den amerikanske prærie bosatte de sig? Brevene hjem fortæller om skæbner på godt og ondt. I staten Utah dannedes en levende mormonsk menighed fra Danmark. De andre kristne danskere delte sig i to stridende menigheder, grundtvigianere og indre mission.

Udvandringen fra Danmark udgør en del af de unges opbrud fra landbruget – omtrent 300.000 danskere rejste over 50 år til de oversøiske lande – hvad var det for kræfter, der drev dem ud af landet sammenlignet med udvandrere fra Sverige og Norge? Det søges besvaret i Kristian Hvidts doktorafhandling fra 1972. Udvandrerne blev registreret ved afrejsen og udgør dermed et stort talmateriale, der ved databehandling kan analysere emigrationen socialt, geografisk og økonomisk – var det fattigdom, der skubbede, eller var det den amerikanske rigdom, der tiltrak? Fordelt på de danske landsdele ses økonomiske kræfter styre strømmen af udvandrere. Men udvandreragenter for amerikanske jernbaner og dampskibsselskaber førte desuden professionelle kampagner, der lokkede de unge. En stor tilslutning havde mormonernes missionærer i Danmark. Kristian Hvidt (f. 1929) er en dansk historiker, tidligere Folketingets bibliotekar og arkivar. Han har skrevet bøger om dansk historie i 1800- og 1900-tallet med hovedvægt på den politiske og sociale udvikling, blandt andet om oversøisk udvandring og om det danske folkestyres udvikling i bred forstand. Hertil kommer en række biografier over ledende politikere og litterater. I ti år var Kristian Hvidt forstander for Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. I perioden 1962 til 2006 anmeldte han historisk litteratur i Berlingske Tidende. Han er ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen.

Sylvia Pio levede 1878-1938, og på trods af det berømte efternavn – faderen var Louis Pio, grundlægger af Socialdemokratiet og senere skandaliseret flygtning i Amerika – er der næppe mange der kender hende. Det vil ikke være tilfældet efter Kristian Hvidts biografi om denne farverige personlighed, der formåede at sno sig til tops i politiske og kulturelle kredse uanset hvor hun færdedes, i Danmark såvel som i det store udland. Fra en fattig barndom i Chicago over tiden som styrtende rig adelsfrue på Lolland til årene placeret i inderkredsen omkring den russiske revolutions topledere og det danske socialdemokratis formand, statsminister Thorvald Stauning.

Biografien om en af dansk kulturhistories store personligheder, forfatteren og medstifter af Det radikale venstre, Edvard Brandes, udkom første gang i 1987. Bogen giver et nærgående billede af et temperamentsfyldt og begavet menneske set i sammenhæng med hans samtid gennem godt firsindstyve år fra 1847 til 1932. Forsynet med ny efterskrift, der fører perspektivet op til vore dages kulturkamp, hvor Brandes-brødrene stadig er højaktuelle, og til Det radikale venstres 100-år i 2005.

Stéphanie Surrugue Intro - Forelsket i ParisUlla Gjedde Palmgren Pariserne - Jorden rundt i byernes byDan Tschernia Triumfen - Spreckelsens bueAndreas Rude Templerne - Fransk åndsliv spejlet i Pantheon og Sacre CæurKristian Hvidt Planen - Baron Haussmans ParisBo Tao Michaëlis Storhedstiden - En slentretur i musketerernes ParisVagn Lyhne Bogkatedraler - Om Frankrigs NationalbibliotekAase Nørrung Hvilesteder - Parisiske kirkegårdeNiels Lan Doky Musikken - Jazz-spillesteder i ParisHelle Solvang Mesterarkitekten - Jean Nouvel og Grand Pari(s)Peter Brandes Kunstneren - Enkelmandsmuseer i ParisFrits Andersen Parken - Fornemmelse for natur ved Buttes-ChaumontUffe Østergård 1789 - Revolutionens Paris