Bøger af Kristian Kreiner

Dialog og konkurrence: Eksperimenter med nye arkitektkonkurrenceformer dokumenterer og analyserer forløbet af en konkret, meget usædvanlig arkitektkonkurrence. Konkurrenceprocessen var længere og mere kompliceret end normalt. Fx blev usædvanligt mange eksperter og interessenter involveret og tilknyttet undervejs.Men det mest usædvanlige var kravet om, at de konkurrerende arkitektteams skulle fortælle hinanden om deres løsninger og ideer under selve konkurrencen og at de have lov til at bruge denne viden i deres egne forslag. Man må spørge sig selv, hvilken form for konkurrence der opstår under sådanne betingelser! Det giver bogen svar på.Forfatterne beskriver i detaljer, hvad der skete i den konkrete dialogbaserede arkitektkonkurrence, og de analyserer og diskuterer, hvordan man kan forstå den måde, konkurrencen var designet på, hvorfor de involverede aktører valgte at deltage på den måde, som de gjorde, og hvad det var, man sagde til hinanden og lyttede efter i dialogen.Bogen forsøger at belyse, hvad der generelt skal til for at få arkitektkonkurrencer til at fungere i praksis. Der er mange hensyn, som skal tilgodeses, ikke bare i den dialogbaserede form, men generelt for arkitektkonkurrencer. Men tag ikke fejl: Bogen handler også om de store spørgsmål, fxCentrale samfundsmæssige institutionerSociale teknologierProfessionelle identiteter.Arkitektkonkurrencer er et eksempel på de mange organiserede konkurrencer i byggesektoren og samfundet generelt. Forfatterne argumenterer for, at man kan lære noget om disse store spørgsmål ved at få indsigt i og forstå den konkrete praksis i en dialogbaseret arkitektkonkurrence.

Dialog og konkurrence: Eksperimenter med nye arkitektkonkurrenceformer dokumenterer og analyserer forløbet af en konkret, meget usædvanlig arkitektkonkurrence. Konkurrenceprocessen var længere og mere kompliceret end normalt. Fx blev usædvanligt mange eksperter og interessenter involveret og tilknyttet undervejs.Men det mest usædvanlige var kravet om, at de konkurrerende arkitektteams skulle fortælle hinanden om deres løsninger og ideer under selve konkurrencen og at de have lov til at bruge denne viden i deres egne forslag. Man må spørge sig selv, hvilken form for konkurrence der opstår under sådanne betingelser! Det giver bogen svar på.Forfatterne beskriver i detaljer, hvad der skete i den konkrete dialogbaserede arkitektkonkurrence, og de analyserer og diskuterer, hvordan man kan forstå den måde, konkurrencen var designet på, hvorfor de involverede aktører valgte at deltage på den måde, som de gjorde, og hvad det var, man sagde til hinanden og lyttede efter i dialogen.Bogen forsøger at belyse, hvad der generelt skal til for at få arkitektkonkurrencer til at fungere i praksis. Der er mange hensyn, som skal tilgodeses, ikke bare i den dialogbaserede form, men generelt for arkitektkonkurrencer. Men tag ikke fejl: Bogen handler også om de store spørgsmål, fxCentrale samfundsmæssige institutionerSociale teknologierProfessionelle identiteter.Arkitektkonkurrencer er et eksempel på de mange organiserede konkurrencer i byggesektoren og samfundet generelt. Forfatterne argumenterer for, at man kan lære noget om disse store spørgsmål ved at få indsigt i og forstå den konkrete praksis i en dialogbaseret arkitektkonkurrence.

Denne bog beskriver og analyserer tre mindeværdige projekter, som udmærker sig på hver deres måde. De kan på forskellig vis inspirere til og skabe grobund for eksperimenter med byggeriets praksisser og på den måde forhåbentlig skabe andre mindeværdige projekter i fremtiden. Handicaporganisationernes Hus. En usædvanlig form for arkitektkonkurrence gav deltagerne et nyt syn på tilgængelighed. Det motiverede dem til at gøre noget nyt og uprøvet og dermed skabe verdens mest tilgængelige kontorhus. Torvehallerne på Israels Plads. Innovative projekter skal ikke altid tilpasses omgivelserne og dermed udvandes for at blive realistiske. Hvis man insisterer på idéen, har god tid og et vist held, kan det ske, at projektet bliver realistisk, fordi omgivelserne tilpasser sig projektet. M/S Museet for Søfart. Man ved ikke altid, hvad man ønsker sig, før man har set, hvad man kan få. Arkitektkonkurrencer har til formål at skabe kreative fortolkninger af opgaven, men i dette tilfælde blev mål og præferencer et resultat af konkurrencen, ikke en forudsætning for den.

Denne bog beskriver og analyserer tre mindeværdige projekter, som udmærker sig på hver deres måde. De kan på forskellig vis inspirere til og skabe grobund for eksperimenter med byggeriets praksisser og på den måde forhåbentlig skabe andre mindeværdige projekter i fremtiden. Handicaporganisationernes Hus. En usædvanlig form for arkitektkonkurrence gav deltagerne et nyt syn på tilgængelighed. Det motiverede dem til at gøre noget nyt og uprøvet og dermed skabe verdens mest tilgængelige kontorhus.Torvehallerne på Israels Plads. Innovative projekter skal ikke altid tilpasses omgivelserne og dermed udvandes for at blive realistiske. Hvis man insisterer på idéen, har god tid og et vist held, kan det ske, at projektet bliver realistisk, fordi omgivelserne tilpasser sig projektet.M/S Museet for Søfart. Man ved ikke altid, hvad man ønsker sig, før man har set, hvad man kan få. Arkitektkonkurrencer har til formål at skabe kreative fortolkninger af opgaven, men i dette tilfælde blev mål og præferencer et resultat af konkurrencen, ikke en forudsætning for den.

Denne bog beskriver og analyserer tre mindeværdige projekter, som udmærker sig på hver deres måde. De kan på forskellig vis inspirere til og skabe grobund for eksperimenter med byggeriets praksisser og på den måde forhåbentlig skabe andre mindeværdige projekter i fremtiden. Handicaporganisationernes Hus. En usædvanlig form for arkitektkonkurrence gav deltagerne et nyt syn på tilgængelighed. Det motiverede dem til at gøre noget nyt og uprøvet og dermed skabe verdens mest tilgængelige kontorhus.Torvehallerne på Israels Plads. Innovative projekter skal ikke altid tilpasses omgivelserne og dermed udvandes for at blive realistiske. Hvis man insisterer på idéen, har god tid og et vist held, kan det ske, at projektet bliver realistisk, fordi omgivelserne tilpasser sig projektet.M/S Museet for Søfart. Man ved ikke altid, hvad man ønsker sig, før man har set, hvad man kan få. Arkitektkonkurrencer har til formål at skabe kreative fortolkninger af opgaven, men i dette tilfælde blev mål og præferencer et resultat af konkurrencen, ikke en forudsætning for den.

Denne bog beskriver og analyserer tre mindeværdige projekter, som udmærker sig på hver deres måde. De kan på forskellig vis inspirere til og skabe grobund for eksperimenter med byggeriets praksisser og på den måde forhåbentlig skabe andre mindeværdige projekter i fremtiden. Handicaporganisationernes Hus. En usædvanlig form for arkitektkonkurrence gav deltagerne et nyt syn på tilgængelighed. Det motiverede dem til at gøre noget nyt og uprøvet og dermed skabe verdens mest tilgængelige kontorhus.Torvehallerne på Israels Plads. Innovative projekter skal ikke altid tilpasses omgivelserne og dermed udvandes for at blive realistiske. Hvis man insisterer på idéen, har god tid og et vist held, kan det ske, at projektet bliver realistisk, fordi omgivelserne tilpasser sig projektet.M/S Museet for Søfart. Man ved ikke altid, hvad man ønsker sig, før man har set, hvad man kan få. Arkitektkonkurrencer har til formål at skabe kreative fortolkninger af opgaven, men i dette tilfælde blev mål og præferencer et resultat af konkurrencen, ikke en forudsætning for den.

Dialog og konkurrence: Eksperimenter med nye arkitektkonkurrenceformer dokumenterer og analyserer forløbet af en konkret, meget usædvanlig arkitektkonkurrence. Konkurrenceprocessen var længere og mere kompliceret end normalt. Fx blev usædvanligt mange eksperter og interessenter involveret og tilknyttet undervejs.Men det mest usædvanlige var kravet om, at de konkurrerende arkitektteams skulle fortælle hinanden om deres løsninger og ideer under selve konkurrencen og at de have lov til at bruge denne viden i deres egne forslag. Man må spørge sig selv, hvilken form for konkurrence der opstår under sådanne betingelser! Det giver bogen svar på.Forfatterne beskriver i detaljer, hvad der skete i den konkrete dialogbaserede arkitektkonkurrence, og de analyserer og diskuterer, hvordan man kan forstå den måde, konkurrencen var designet på, hvorfor de involverede aktører valgte at deltage på den måde, som de gjorde, og hvad det var, man sagde til hinanden og lyttede efter i dialogen.Bogen forsøger at belyse, hvad der generelt skal til for at få arkitektkonkurrencer til at fungere i praksis. Der er mange hensyn, som skal tilgodeses, ikke bare i den dialogbaserede form, men generelt for arkitektkonkurrencer. Men tag ikke fejl: Bogen handler også om de store spørgsmål, fxCentrale samfundsmæssige institutionerSociale teknologierProfessionelle identiteter.Arkitektkonkurrencer er et eksempel på de mange organiserede konkurrencer i byggesektoren og samfundet generelt. Forfatterne argumenterer for, at man kan lære noget om disse store spørgsmål ved at få indsigt i og forstå den konkrete praksis i en dialogbaseret arkitektkonkurrence.

Dialog og konkurrence: Eksperimenter med nye arkitektkonkurrenceformer dokumenterer og analyserer forløbet af en konkret, meget usædvanlig arkitektkonkurrence. Konkurrenceprocessen var længere og mere kompliceret end normalt. Fx blev usædvanligt mange eksperter og interessenter involveret og tilknyttet undervejs.Men det mest usædvanlige var kravet om, at de konkurrerende arkitektteams skulle fortælle hinanden om deres løsninger og ideer under selve konkurrencen og at de have lov til at bruge denne viden i deres egne forslag. Man må spørge sig selv, hvilken form for konkurrence der opstår under sådanne betingelser! Det giver bogen svar på.Forfatterne beskriver i detaljer, hvad der skete i den konkrete dialogbaserede arkitektkonkurrence, og de analyserer og diskuterer, hvordan man kan forstå den måde, konkurrencen var designet på, hvorfor de involverede aktører valgte at deltage på den måde, som de gjorde, og hvad det var, man sagde til hinanden og lyttede efter i dialogen.Bogen forsøger at belyse, hvad der generelt skal til for at få arkitektkonkurrencer til at fungere i praksis. Der er mange hensyn, som skal tilgodeses, ikke bare i den dialogbaserede form, men generelt for arkitektkonkurrencer. Men tag ikke fejl: Bogen handler også om de store spørgsmål, fxCentrale samfundsmæssige institutionerSociale teknologierProfessionelle identiteter.Arkitektkonkurrencer er et eksempel på de mange organiserede konkurrencer i byggesektoren og samfundet generelt. Forfatterne argumenterer for, at man kan lære noget om disse store spørgsmål ved at få indsigt i og forstå den konkrete praksis i en dialogbaseret arkitektkonkurrence.

Dialog og konkurrence: Eksperimenter med nye arkitektkonkurrenceformer dokumenterer og analyserer forløbet af en konkret, meget usædvanlig arkitektkonkurrence. Konkurrenceprocessen var længere og mere kompliceret end normalt. Fx blev usædvanligt mange eksperter og interessenter involveret og tilknyttet undervejs.Men det mest usædvanlige var kravet om, at de konkurrerende arkitektteams skulle fortælle hinanden om deres løsninger og ideer under selve konkurrencen og at de have lov til at bruge denne viden i deres egne forslag. Man må spørge sig selv, hvilken form for konkurrence der opstår under sådanne betingelser! Det giver bogen svar på.Forfatterne beskriver i detaljer, hvad der skete i den konkrete dialogbaserede arkitektkonkurrence, og de analyserer og diskuterer, hvordan man kan forstå den måde, konkurrencen var designet på, hvorfor de involverede aktører valgte at deltage på den måde, som de gjorde, og hvad det var, man sagde til hinanden og lyttede efter i dialogen.Bogen forsøger at belyse, hvad der generelt skal til for at få arkitektkonkurrencer til at fungere i praksis. Der er mange hensyn, som skal tilgodeses, ikke bare i den dialogbaserede form, men generelt for arkitektkonkurrencer. Men tag ikke fejl: Bogen handler også om de store spørgsmål, fxCentrale samfundsmæssige institutionerSociale teknologierProfessionelle identiteter.Arkitektkonkurrencer er et eksempel på de mange organiserede konkurrencer i byggesektoren og samfundet generelt. Forfatterne argumenterer for, at man kan lære noget om disse store spørgsmål ved at få indsigt i og forstå den konkrete praksis i en dialogbaseret arkitektkonkurrence.

Dialog og konkurrence: Eksperimenter med nye arkitektkonkurrenceformer dokumenterer og analyserer forløbet af en konkret, meget usædvanlig arkitektkonkurrence. Konkurrenceprocessen var længere og mere kompliceret end normalt. Fx blev usædvanligt mange eksperter og interessenter involveret og tilknyttet undervejs.Men det mest usædvanlige var kravet om, at de konkurrerende arkitektteams skulle fortælle hinanden om deres løsninger og ideer under selve konkurrencen og at de have lov til at bruge denne viden i deres egne forslag. Man må spørge sig selv, hvilken form for konkurrence der opstår under sådanne betingelser! Det giver bogen svar på.Forfatterne beskriver i detaljer, hvad der skete i den konkrete dialogbaserede arkitektkonkurrence, og de analyserer og diskuterer, hvordan man kan forstå den måde, konkurrencen var designet på, hvorfor de involverede aktører valgte at deltage på den måde, som de gjorde, og hvad det var, man sagde til hinanden og lyttede efter i dialogen.Bogen forsøger at belyse, hvad der generelt skal til for at få arkitektkonkurrencer til at fungere i praksis. Der er mange hensyn, som skal tilgodeses, ikke bare i den dialogbaserede form, men generelt for arkitektkonkurrencer. Men tag ikke fejl: Bogen handler også om de store spørgsmål, fxCentrale samfundsmæssige institutionerSociale teknologierProfessionelle identiteter.Arkitektkonkurrencer er et eksempel på de mange organiserede konkurrencer i byggesektoren og samfundet generelt. Forfatterne argumenterer for, at man kan lære noget om disse store spørgsmål ved at få indsigt i og forstå den konkrete praksis i en dialogbaseret arkitektkonkurrence.

Det er blevet et både bærende og besnærende kriterium for god ledelse, at lederen leverer de resultater, han eller hun har lovet, skriver Kristian Kreiner i dette korte kampskrift mod målstyring. Han viser det paradoksale i en ledelsesform, som tvinger ledere til at love resultater, der ligger uden for deres kontrol. Mens løfterne bliver mere og mere vidtløftige, må vi fornægte al erfaring og sund fornuft for at redde deres troværdighed.Kristian Kreiner er professor på Institut for Organisation på Copenhagen Business School. Han har skrevet en lang række bøger og artikler om de sociale processer bag organisationer, samarbejde og ledelse.Gyldendal Business Singler er korte og koncentrerede tekster, som du kan læse for hurtigt at sætte dig ind i et emne. Efterfølgende kan man opsøge mere viden, hvis man vil have emnet uddybet.

Dialog og konkurrence: Eksperimenter med nye arkitektkonkurrenceformer dokumenterer og analyserer forløbet af en konkret, meget usædvanlig arkitektkonkurrence. Konkurrenceprocessen var længere og mere kompliceret end normalt. Fx blev usædvanligt mange eksperter og interessenter involveret og tilknyttet undervejs. Men det mest usædvanlige var kravet om, at de konkurrerende arkitektteams skulle fortælle hinanden om deres løsninger og ideer under selve konkurrencen – og at de have lov til at bruge denne viden i deres egne forslag. Man må spørge sig selv, hvilken form for konkurrence der opstår under sådanne betingelser! Det giver bogen svar på. Den beskriver i detaljer, hvad der skete i den konkrete dialogbaserede arkitektkonkurrence, og den analyserer og diskuterer, hvordan man kan forstå den måde, konkurrencen var designet på, hvorfor de involverede aktører valgte at deltage på den måde, som de gjorde, og hvad det var, man sagde til hinanden og lyttede efter i dialogen. Bogen belyser, hvad der generelt skal til for at få arkitektkonkurrencer til at fungere i praksis. Der er mange hensyn, som skal tilgodeses, ikke bare i den dialogbaserede form, men generelt for arkitektkonkurrencer. Men tag ikke fejl: Bogen handler også om de store spørgsmål, fx centrale samfundsmæssige institutioner, sociale teknologier og professionelle identiteter. Arkitektkonkurrencer er et eksempel på de mange organiserede konkurrencer i byggesektoren og samfundet generelt. Bogen argumenterer for, at man kan lære noget om disse store spørgsmål ved at få indsigt i og forstå den konkrete praksis i en dialogbaseret arkitektkonkurrence.