Bøger af Kristine Garde

Denne bog redegør for begrebet retsteologi, der betegner den teologi, der anvendes i retlige og kirkelige sammenhænge. I praksis har retsteologien en vigtig funktion, eftersom den skal befordre, at de teologiske normer inddrages i kirkejuraen i respekt for en folkekirkeordning, der er båret af et evangelisk-luthersk kirkesyn, nemlig forståelsen af kirken som menighedernes fællesskab.Den danske folkekirke er rent administrativt i de enkelte sogn opdelt mellem præsten og et meninghedsråd, og herover bispen, og her sker det ikke sjældent at der opstår tvister i mellem de to førstnævnte instanser. Denne bog muliggør at være på forkant med en række konflikter. Men i betragtning af, at der er hen ved 2.200 tjenestegørende præster i folkekirken, er der talmæssigt set få præstesager, der ender med de strengeste sanktioner som forflyttelse eller afskedigelse. Som gennemgangen af udvalgte sager viser, bestræber tilsynsmyndigheden sig allerede i den tidligste fase sig på at få bilagt konflikter og uoverensstemmelser, så præst og menighedsråd/menighed kan begynde på en frisk.

I bogen kulegraves to omfattende retssager i det tyvende århundrede, hvor en præst droges til ansvar ved domstolene for sin forkyndelse. Mens sognepræst Niels Peter Arboe Rasmussen frifandtes ved Højesterets dom i 1916, dømtes sognepræst Bent Feldbæk Nielsen i 1999 til afsked efter den i 1992 indførte lov om behandling af gejstlige læresager. I begge sager var samspillet eller modspillet mellem teologi og jura i centrum, idet sagernes ydre ramme var de juridiske domstole, om end med gejstlig deltagelse på vitale poster, mens deres indhold var den mulige modstrid mellem den indklagede præsts forkyndelse og folkekirkens lære. Målgruppen er præster, menighedsrådsmedlemmer og generelt folkekirkens administratorer, men også jurister med interesse for folkekirken, både dens lære og de personer, der virker i den, særlig de to præster, som tog deres opfattelse så alvorligt, at de satte deres embede på spil, men også de dommere, juridiske som gejstlige, som fik det uvante hverv at sidde til doms over den måske afvigende forkyndelse.Kristine Garde er født i 1952 og blev cand.theol. 1979, hvorefter hun indtil 1998 virkede som præst i folkekirken, senest som sognepræst i Næstelsø-Mogenstrup pastorat i Sydsjælland. I 1998 tog hun orlov og søgte senere afsked for at drive kirkeretlig og retsteologisk forskning, tildels koncentreret om to store præstesager i dansk praksis, ligesom hun har skrevet flere artikler om emnet. Hun er gift med kriminaldommer og juridisk forfatter Peter Garde.