Bøger af Lars Tønder

Der er ikke længere nogen tvivl. Klimaforandringer, artstab, forsuring af verdenshavene, forurening af drikkevand, ekstremt vejr og udpining af jord er alle videnskabeligt veldokumenterede kriser, der hører til dagens orden i det 21. århundrede. Menneskelige aktiviteter har sat omfattende spor i jordens økosystemer, og er ophav til de igangværende miljø- og klimamæssige kriser. Mennesker er også kreative og ansvarlige for at løse problemerne.Grøn samfundsteori – tanker til en økologisk krisetid er et vigtigt og rettidigt analytisk værk. Bogen introducerer til et bredt udsnit af de vigtigste tænkere, debatter og bevægelser, som beskæftiger sig med de økologiske kriser, og kommer omkring alt fra Haraway, Latour, Shiva og nye tænkere fra det globale syd til økoreligion, regenerativt landbrug, grøn dannelse, klimaaktivisme og meget, meget mere.Er man interesseret i at komme dybere ned i nogle af tidens sværeste dilemmaer, finder man i bogen et indblik i, hvordan førende stemmer inden for samfundsvidenskab, økologisk tænkning og klimaforandringer går til de igangværende kriser. Og inspiration til selv at tænke videre.Bogen er redigeret af Simon Kjær Hansen, Stine Krøijer og Lars Tønder.

Ny kulturteori præsenterer samtidens væsentlige kulturteoretiske strømninger. Bogen kan læses som en bredtfavnende introduktion til aktuel kulturteori. Eller den kan læses som en teoretisk opdateret introduktion til temaer, der er vigtige i den aktuelle kultur. Ny kulturteori er en teoretisk grundbog, men teorierne leverer også inspiration, begreber og redskaber til analyse af aktuelle kulturelle fænomener. Alle bogens 25 kapitler supplerer teorierne med konkrete eksempler. Samlet giver de en omfattende, nuanceret og opdateret viden om nye strømninger og aktuelle temaer på det kulturteoretiske felt.Kultur kan ikke betragtes løsrevet fra andre samfundsmæssige fænomener, og kulturteori er afgørende for at forstå politiske, økonomiske og sociale aspekter af vores samtid. "Kulturteori" præsenteres her som teoridannelser, der kan skabe ny indsigt og refleksion i de dele af humaniora og samfundsvidenskaberne, der er optaget af samtidens kulturproduktion, smal eller bred.Alle kapitlerne er skrevet af eksperter, som har stræbt mod at præsentere de aktuelle begreber, tendenser og diskussioner på en nuanceret og tilgængelig måde. Hvert kapitel ledsages af anbefalinger til videre læsning og er også i den forstand en indgang til videre fordybelse og udforskning.Bogen er redigeret af Birgit Eriksson, professor i kulturstudier ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet og af Bjørn Schiermer, professor i sociologi på Institutt for sosiologi og samfunnsgeografi på Oslo Universitet.

Bogen analyserer vores samfund ramt af epidemien og ser COVID-19 som en forandrende begivenhed og et historisk brud. Bogen sporer de dybereliggende brud og de myriader af tanker og relationer, som COVID-19 har ført med sig og reflekterer over tilstedeværelsen af epidemien i en historisk kontekst.I bogens analyser aner vi nye former for magt og betragtninger om bl.a. krop, køn, by, klima og klasse. I Det epidemiske samfund opfattes samfundet som en tilstand af refleksivitet, hvis forandringspotentialer er igangsat af tilstedeværelsen af virus. Bogens bidrag er skrevet af førende danske forskere og vækker til eftertanke.Bogen er redigeret af Ole B. Jensen, professor på Institut for Arkitektur og Medieteknologi, Aalborg Universitet, og Nikolaj Schultz, ph.d.-stipendiat i sociologi på Københavns Universitet. Begge kendte for deres engagement i at åbne nye mulige tankerum.

Mens klimakrisen raser, kæmper politikere og samfundsaktivister for at skabe et mere bæredygtigt samfund. Udfordringen for dette projekt er ikke kun at finde de rigtige løsninger, men drejer sig også om selve betingelserne for magt. Denne bog stiller skarpt på magtbegrebet i forhold til bæredygtighed og viser, hvordan det er muligt at forstå magt på en ny og mere fyldestgørende måde.Med udgangspunkt i litteraturen om klimakrisen og den antropocæne tidsalder bidrager bogen med en ny analyseramme for studiet af magt. Analyserammen bygger på en kritik af den eksisterende forskning på området, og introducerer i stedet for en ”nymaterialistisk” tilgang baseret på tænkere som Karen Barad, Jane Bennett, Donna Haraway og Bruno Latour. Hovedtanken er, at magt ikke kun er noget mennesker har, men også er noget, der opstår i samspillet mellem det menneskelige og det ikke-menneskelige."Om magt i den antropocæne tidsalder" inddrager eksempler fra både Danmark og udlandet, som alle viser, hvordan den nymaterialistiske tilgang kan omsættes til konkrete samfundsvidenskabelige analyser. Bogen diskuterer også, hvordan nye former for demokrati og borgerinddragelse kan være med til at sikre et bæredygtigt samfund. Bogen afsluttes med en kort ordliste, som forklarer nogle af de allervigtigste begreber og fagtermer inden for studiet af magt og den antropocæne tidsalder.Bogen henvender sig til samfundsfagsstuderende, forskere, aktivister og andre, der er interesseret i klimakrisen og dens betydning for sociale og politiske forhold.Om forfatterenLars Tønder er professor med særlige opgaver ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Han er forfatter til bogen Tolerance: A Sensorial Orientation to Politics og har i de senere år udgivet en række artikler og bogkapitler om demokrati, politisk teori og klimakrisen. Han er leder af to nye forskningsprojekter, der begge er støttet af Danmarks Frie Forskningsråd: ét om politiske normer i den antropocæne tidsalder, og et andet om demokrati, civilsamfund og Danmarks nye klimaborgerting. Han er også med i styregruppen for Centre for Anthropological, Political and Social Theory, der hører hjemme på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.