Bøger af Laura Kieler

This is a reproduction of a book published before 1923. This book may have occasional imperfections such as missing or blurred pages, poor pictures, errant marks, etc. that were either part of the original artifact, or were introduced by the scanning process. We believe this work is culturally important, and despite the imperfections, have elected to bring it back into print as part of our continuing commitment to the preservation of printed works worldwide. We appreciate your understanding of the imperfections in the preservation process, and hope you enjoy this valuable book. ++++ The below data was compiled from various identification fields in the bibliographic record of this title. This data is provided as an additional tool in helping to ensure edition identification: ++++ En Oppositionsmand Laura Kieler Karl Sch�onberg, 1886

This is a reproduction of a book published before 1923. This book may have occasional imperfections such as missing or blurred pages, poor pictures, errant marks, etc. that were either part of the original artifact, or were introduced by the scanning process. We believe this work is culturally important, and despite the imperfections, have elected to bring it back into print as part of our continuing commitment to the preservation of printed works worldwide. We appreciate your understanding of the imperfections in the preservation process, and hope you enjoy this valuable book.

Silhouetter er en roman skrevet af den danske forfatter Laura Kieler og blev udgivet i 1887. Romanen f������lger historien om en ung kvinde ved navn Helene, der bor i en lille by p������ landet. Helene er en smuk og talentfuld kvinde, men hun er ogs������ meget ensom og dr������mmer om at finde k�����rligheden. Hendes liv tager en dramatisk drejning, da hun m������der en ung mand ved navn Axel, som hun forelsker sig i. Men Axel er allerede gift, og Helene bliver snart involveret i en farlig aff�����re med ham. Romanen udforsker temaer som k�����rlighed, moral og samfundets forventninger til kvinder p������ den tid. Silhouetter er en vigtig roman i dansk litteraturhistorie og er stadig l�����st og diskuteret i dag.This scarce antiquarian book is a facsimile reprint of the old original and may contain some imperfections such as library marks and notations. Because we believe this work is culturally important, we have made it available as part of our commitment for protecting, preserving, and promoting the world's literature in affordable, high quality, modern editions, that are true to their original work.

"I dette hus levede altså oberst Harder sit liv. Statelig, høj, smuk, mager, gråsprængt, med stift, stramt halsbind, rank holdning og kortklippet mundskæg, gik han gennem livet, fint barberet hver eneste dag, som det mest levendegjorte reglement og som den ubønhørligste retskaffenhed."Der er intet, oberst Harder foragter mere end sjusk og dovenskab. Han sætter en ære i altid at være præsentabel og iklædt sin uniform, så han er klar til at træde i fædrelandets tjeneste med et øjebliks varsel. Da Treårskrigen bryder ud i 1849, er han da også den første til at sætte kurs mod Sønderjylland for at forsvare landet ved Dybbølskansen. Desværre går krigen slet ikke, som obersten har forventet, og nu begynder en endnu sejere kamp for den ældre oberst; en indre kamp om hans egen selvopfattelse, når han står over for Danmarks nederlag.Bogen udkom første gang i 1912 og tegner et interessant portræt af den klassiske militærmand, der for alt i verden forsøger at holde på formerne, mens det hele krakelerer i hans indre.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"Stakåndet og fuld af spænding stod hun endelig oppe på banken og så ud i verden med store forundrede øjne.Hun trak vejret dybt og vaklede.Han havde indhentet hende og lagde nu armen om hendes liv.Solen og det stærke lys af blåt, skumtoppet hav skar med skarpe knive lige i synet.Hun skyggede for sig med hånden.’Hvor er Sole?’ spurgte hun."Da Gunver sagde ja til Stigs frieri, havde hun endnu ikke set hans herregård, Sole. Hun har hørt, at det er et hus, der har set flere slægter ruinere sig og gå til grunde, men hun har ingen idé om, hvad der venter hende. Da Stig fører hende gennem skoven og klitterne og ind i en fjern afkrog af landskabet, ser hun den oldgamle rundkirke med de grå utilhuggede jættesten. Det ligner mere en fæstning end et hjem, og Gunver frygter, hvordan hendes liv kommer til at se ud i den mørke bygning sammen med en ægtemand, der forguder den, langt mere end han gør hende."Sole. En historie om et gammelt hus" udkom første gang i 1907.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

Kurt Wernerode vender hjem til sin barndomsby, Hamborg, da han er blevet student. Mens han har været væk, er hele verden vendt på hovedet.Napoleonskrigene hærger Europa, og han kan dårligt nok genkende sin kære by. De folk, som han husker som glade, er nu fattige, triste og altid sultne. Det bliver ikke nemt for den unge mand at skabe sig en tilværelse i en by, hvor de fleste indbyggere ønsker sig langt væk. Da han render ind i en gammel bekendt, begynder det hele imidlertid at ændre sig."Narren og vejrhanen. Historien om en belejret stad" er en velskrevet roman, der tegner et rammende og levende billede af Hamborg og byens folk under Napoleonskrigene. Bogen udkom første gang i 1914.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

Novellerne i "Et knippe aks" fra 1918 tager os blandt andet med til Frankrig lige efter Krimkrigen, hvor en ung soldat bliver udfordret til at se spøgelserne i øjnene natten inden han skal slås til ridder. Vi er også med til at fejre jul i Stockholm på gammeldags manér og i USA ved startskuddet til Første Verdenskrig.Novellerne er skrevet over en periode på 50 år, fra 1868-1918, og giver et spændende indblik i Laura Kielers imponerende og alsidige forfatterskab.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"’Se der, Borris! Men se der, Borris! Den arbejder er, Pokker ta’ mig, ikke tabt bag en vogn!’Der kom en jublende klang i Eskilds røst. Valdemar vendte sig om og så til sin forbavselse, at arbejderen ganske vist havde stukket det forhadte flag ud, men at han havde anbragt det forkert, så den røde stribe var øverst.’Og se der! Se der! Der er flere endnu! Ved du, hvad det betyder, Borris, når et flag er forkert? Det betyder oprør, mytteri, eller at en fare er under opsejling. Forstår du det?’"I starten af det tyvende århundrede er indbyggerne i den sønderjyske by Haderslev tvunget til at hejse det tyske flag, selvom de føler sig danske helt ind til benet. Rundt omkring begynder der imidlertid at ulme et oprør mod det tyske herredømme. Ingen føler det mere end Karen og Borris, der hver dag mærker hadet til det tyske flag vokse sig større, indtil det en dag ikke længere kan holdes skjult."Karen Jürgens til Egtved" tager os med til Sønderjylland i starten af det tyvende århundrede og viser os, hvordan de jævne sønderjyder oplevede tiden, efter Danmark havde tabt deres landsdel til tyskerne. Bogen udkom første gang i 1903.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"Hører du, Erin? Det er havet, som slår op mod stranden. – Hvert bølgeslag nynner for mig et kvad om vort folk og vort lands historie. Århundrede efter århundrede har det hav kvædet den samme kraftige sang mod vor kyst gennem mere end tusinde år, mens slægt afløste slægt, og al tid, al tid – er det ikke herligt, Erin?"Erin har aldrig følt sig hjemme i kongeriget Insula Regia eller noget andet sted i verden. Selvom han er femte led i tronfølgen, er han ikke knyttet til hverken kongeriget eller kongehuset. Da kongen og kronprinsen i nabolandet Kronland dør kort efter hinanden, bliver Erin mod al forventning pludselig konge i det rige, som Insula Regia i århundreder har ligget i strid med. Første verdenskrig bryder ud, og nu er han som kong Erin af Kronland tvunget til at kæmpe imod sit fødeland og den familie, han deler blod med. Det er først nu, da båndet til hans fædreland må kappes over, at Erin forstår, hvor stærkt det faktisk var."Kong Erin" udkom første gang i 1915, da første verdenskrig allerede havde bragt mange konger og fyrster i den ulykkelige situation at måtte kæmpe for det land, de regerede, mod det land, de følte var deres fædreland.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

Erna er opvokset på Frederiksberg uendeligt langt fra det Sønderjylland, som hele Danmark endnu begræder tabet af. De to sønderjyder, Henning og Per, gør et enormt indtryk på den unge pige, der ser dem som modige og standhaftige udelukkende fordi de bor i det tabte grænseland.Da første verdenskrig bryder ud, står Ernas to venner imidlertid over for samme svære valg: Skal de flygte fra den tyske militærtjeneste, som de er forpligtet til, fordi Sønderjylland nu er en del af Tyskland, eller skal de træde i tysk tjeneste og arbejde indefra med at sabotere den tyske krigsmaskine?"Hvor vejene skilles" er en spændende skildring af det valg, som utallige unge sønderjyske mænd befandt sig i, da første verdenskrig brød ud, og de mod deres vilje blev påkrævet at træde i militærtjeneste for det land, de så som besættelsesmagt. Bogen udkom første gang i 1918.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"Herredsfogden stod i den åbne dør, høj, hærdebred og kraftig som i gamle dage, men med et forunderligt ængsteligt og beklemt udtryk i sit åbne, kække, solbrændte ansigt, et udtryk, som slet ikke passede for det ansigt.’Lad os tales ved om to år, Gorm. De to år er gået, og her er jeg! Skal jeg tage mine ord i mig igen eller ikke?’"Lige inden Volmers bryllup med den unge smukke Melitta drager hans ven godsejer Faber af sted på en udlandsrejse. Faber lægger ikke skjul på, at han tror, at Volmers tilbedelse af sin forlovede kan ende galt, og da han to år senere vender tilbage, viser det sig, at han har fået ret. Alle på Skovbohus bøjer sig for fruens vilje, og glider den mindste skygge over hendes smukke ansigt, er hendes mand klar til at ofre alt for at få smilet frem igen.Helt fra første møde mellem Faber og Melitta er fronterne tegnet skarpt op. Melitta har ikke mange gode ord at sige om sin mand, og det vender straks Faber imod hende. Men hvordan kan han få Volmer til at sige fra over for en kvinde, som han stadig betragter som en ufejlbarlig gudinde?Laura Kielers roman "Familien på Skovbohus" tegner en række spændende psykologiske portrætter og skildrer samtidig dynamikken i et ægteskab og et venskab med mesterlig præcision. Bogen udkom første gang i 1909.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"’Danmark er slet ikke beredt på krig,’ sagde Lesser.’Det er Sverige – Norge heller ikke for den sags skyld, – endnu mindre – gud hjælpe os!’ udbrød grossereren, idet han i stor iver rodede om i sine bukselommer og løb op og ned ad gulvet. ’Og der skal mange måneder til – mindst, for at vi kan komme nogenlunde på krigsfod. Ja – er det ikke også asensagtigt? Asensagtigt!"Både i Danmark og Tyskland kan man allerede i 1863 mærke, at der blæser nye vinde. Ingen danskere er imidlertid indstillet på, at krigen snart kan bryde ud. Man er jo stadig ved at slikke sårene fra treårskrigen, der sluttede for godt et årti siden. "Han faldt ved Helgoland" følger en række mennesker i Danmark, Tyskland og på skibet Hroar, der sejler ned langs Jyllands vestkyst. Alle vil de før eller siden blive blandet ind i krigen i 1864, der for alvor spidser til ved slaget ved Helgoland, hvor én af dem vil miste livet.Bogen udkom første gang i 1894.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"(Nat kl. 2.) Tante! Det er et forfærdeligt vejr. Vi burde visselig være blevet liggende. Det rusker og river i tovværket, og Orions maskine stønner, som om den hvert øjeblik ville sprænge. Den arbejder tungt, vandet slår ind til os, lamperne i salonen er gået ud, og rundt uden om os brøler og bruser Østersøen, mens den plasker hen over dækket og leger med Orion, som var den en høvlspån."Everil er kun 19 år, da hun går om bord på skibet Orion, der skal føre hende fra Stockholm og helt til København. Den unge pige har aldrig været væk fra Sverige og aner ikke, hvad der venter hende i Danmark udover en plads på Kunstakademiet. Gennem Everils breve til sin tante følger vi hendes færd ned langs Sveriges fredfyldte kyster til den pulserende København, hvor intet er, som Everil har forventet. De mennesker, hun møder i hovedstaden, kommer til at forme og udfordre hende som kvinde såvel som kunstner.Bogen udkom første gang i 1876.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

Karen og hendes fætter Valdemar har altid haft et godt øje til hinanden, og på egnen er folk ikke i tvivl om, at de en dag ender med at gifte sig. De kommer trods alt begge fra store, rige gårde og er af gammel sønderjysk slægt.Da familien skal fejre, at høsten er overstået, beslutter Valdemar sig endelig for at fortælle Karen om sine følelser. Uheldigvis er den unge pige netop den dag løbet lige i armene på en ung tysker, der kyssede hende på munden. Selvom hun protesterede, som hun jo burde, kan hun ikke få ham ud af hovedet igen. Karen er fortvivlet. Den sidste, en sønderjysk pige bør forelske sig i, er en tysker."Dit folk skal være mit folk" udkom første gang i 1903.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"Ibsen i København!Jeg kender ingen større modsætninger end Ibsen og København. Jeg ved knapt nogen af Europas hovedstæder – Paris, Wien måske undtagen –, i hvilken Henrik Ibsens skikkelse ifølge naturens orden må stå så isoleret for sig, så ejendommelig fremmed, afstikkende som i København.De spørger: hvorfor? Ganske simpelt hen, fordi han er en fuldblods nordmand."Laura Kieler tegner silhuetter af en lang række af sin samtids store litterære stjerner, som hun i mange tilfælde kendte personligt. Hun fortæller om Henrik Ibsen, som hun i årevis havde et kontroversielt forhold til, om Bjørnstjerne Bjørnsons oplevelser i Peterskirken i Rom samt om Louise Michaeli og Camilla Collett.Bogen udkom første gang i 1887.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"Denne officer overbragte et brev fra prins Friederich Carl til kronprinsen af Prøjsen. Det indeholdt en bøn om, at den sidste ville trænge frem mod Østrigernes højre flanke, medens den første angreb dem i fronten. Dette brevs lykkelige overlevering beredte østrigerne nederlaget ved Sadowa."Laura Kieler skitserer en række små scener og historier fra 1870’ernes Europa. Vi kommer med til Königgrätz under Den Prøjsisk-østrigske Krig i 1866 og hører med, når de vigtigste beslutninger skal træffes bag fronten. Vi oplever, hvordan man fejrede jul i Sverige på god gammeldags manér. Noget så stilfærdigt som et gammelt dansk posthus’ kælder besøger vi også, for selv her kan Laura Kieler opstille en ejendommelig lille scene, der som alle hendes historier er spændende og finurligt fortalt. Bogen udkom første gang i 1875.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

Da Robert kommer hjem fra Italien, har han tillært sig nogle uheldige vaner. Han har ikke bare lært, hvordan man forfører unge kvinder, han har også lært at gøre det helt uden skrupler.Nu begynder rygterne at gå om, at Robert har udset sig et offer i sin mors unge selskabsdame, Elisabeth, der som forældreløs ikke kan tillade sig at sætte en fod forkert i livet. Holder Roberts mor op med at bryde sig om hende, vil hun ikke længere være velkommen i huset. Problemet er imidlertid, at Roberts mor kun ser sin søns gode sider, og al den sladder, der florerer om ham, preller af på hende. Hvordan skal Elisabeth navigere udenom Roberts antastelser og stadig bevare hans mors gunst?"Mænd af ære" er en spændende og humoristisk skildring af victorianske værdier og dobbeltmoral blandt det bedre borgerskab. Bogen udkom første gang i 1890.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"Nær St. Hans i 1796 skinnede midsommersolen ind i et tømret kammer på gården Hauge i Tune Sogn i Smålenenes Amt.Krøniken beretter, at ’en ung mand med brede skuldre, bredt bryst, lysebrunt hår og et mildt åsyn vandrede op og ned ad gulvet.’Hans Nilsen Hauge dikterede, mens hans ældre broder, lensmanden, sad ved fyrrebordet og skrev.Pennen fløj hen over papiret. Der var så stille, man hørte kun gåsefjerens kradsen, Hans Nilsen Hauges tunge skridt, kobjælderne udenfor og jæternes kavken."Lægmandsprædikanten Hans Nilsen Hauge (1771-1824) var en revolutionerende kraft i den norske religiøse vækkelse i slutningen af 1700-tallet og de første årtier af 1800-tallet. Laura Kieler beretter om hans kamp for at udbrede kristendommen til den norske almue i et sprog, de forstod, og med budskaber, de kunne relatere til. Vi lærer om den store mands egen religiøse vækkelse og det kald, der fulgte i dens kølvand, og om hans usædvanlige evne til at inspirere andre til at følge i hans fodspor og udbrede det kristne budskab videre og videre i det norske land."En oppositionsmand" er en spændende biografisk roman, der udkom første gang i 1886.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"Det løb ham koldt ned ad ryggen.Ret foran forstavnen af hans båd, der flød i den glinsende, svagt skælvende vandskorpe et lig med en krone på hovedet.’Men hvad er dog det? Hvad er dog det?’ udbrød han helt ude af sig selv, og tænderne klaprede i hans mund af skræk. Det er jo kong Erik, som blev halshugget på Slien! Plovpenning! Plovpenning!’ råbte han."Hvem kastede den første sten?, spørger Laura Kieler i sin historiske roman om en af danmarkshistoriens mest blodige fejder. Bogen tager os tilbage til 1200-tallet, hvor dronning Margrethe den første og hendes unge søn Erik den 5. af Pommern kæmpede imod Erik 1. Abelsen om herredømmet over Sønderjylland. Historien er levende fortalt og tager os med ind i de inderste tanker hos de menige soldater og op til selveste kongefamilien. Bogen udkom første gang i 1906.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"Kære brødre og søstre i Herren! Våger og beder, så I ikke blive ledt ud i fristelse. Fristelsen er forfærdelig. Fristelsen er rædsel. Som et rovdyr slår den ned på det menneske, der sover, borer kløerne i hans kød, drikker hans hjerteblod, - han værger for sig, - han kan ikke, - Satan er der. Dyrebare medforløste, hører I – Satanas!""I en lysengels skikkelse" fortæller om et dramatisk kapitel af Norges historie, da pietismen for alvor fik fat i byen Kristiania og vendte borgerne imod alle, der ikke var kristne på præcis den måde, de prædikede. Vi følger de enkelte bysbørns forsøg på at leve op til de strenge krav, som også indebar at straffe dem, der kom til at træde forkert. Bogen giver et uhyggeligt indblik i 1850’erne og 1860’erne i Kristiania og er samtidig en skildring af den fanatisme, der kan skabes grobund for i ethvert samfund og til enhver tid, hvis man lader den."I en lysengels skikkelse" udkom første gang i 1892.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"Norsk Finmarken er et glimt af ynde, en efterklang af elegisk poesi, som af en vilkårlig hånd er kastet op mod ishavets kyster, og er bleven liggende der, gemt og – forglemt.Lad os skynde os did op, medens det endnu er sommer; thi Ultima Thules sommer er det korrekteste billede på menneskelivet, den er stakket og kort. Den ligner liljen, som blomstrer i dag og i morgen kastes i ovnen."Langt oppe i det nordligste Thule lever André et tilbagetrukket liv begravet i bøger. Da han for seks år siden giftede sig med Aina, var det med forventning om, at den vilde og livlige pige skulle komme til at elske ham, og at de kunne leve deres stille liv sammen som to sjæle, der er vokset sammen.Da Aina fortæller ham, at hun aldrig har elsket ham, og at hun heller ikke elsker deres søn, bryder hans verden sammen. Hans kone er træt af at sidde stille. Hendes nomadenatur river i hende, og al hans kærlighed er ikke nok til at få hende til at blive. Andrés drøm om et lykkeligt familieliv går itu, og inden længe kastes hele egnen ud i en historisk hungersnød, der truer befolkningens eksistens."André fra Kautokejno" er en spændende fortælling fra det nordligste Thule i midten af 1800-tallet. Bogen er baseret på virkelige hændelser og på historiske skikkelser, som forfatteren selv har mødt eller fået fortalt om fra sine forældre. Bogen udkom første gang i 1879.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

"’Bed frøken de la Motte om at komme ind!’ bød priorinden i en sådan tone, at hun lige så gerne kunne have sagt: ’Før delinkventen ind!’Et par minutter efter gjorde tante Lisbeth sin entré – forpustet, svedig, tårerne løbende ned ad kinderne af latter, og med hatten svingende i hånden: en lille, vilter spurv midt iblandt en flok adstadige traner.Tante Lisbeth så sig om; hun følte, hun var dømt."Margarite får for første gang lov til at besøge sin tante Lisbeth i det kloster, som den gamle dame har boet i i mange år. Hun regner med at finde en støvet og kedelig nonne, men tante Lisbeth viser sig at være fuld af skøre indfald og en livsenergi, som Margarite aldrig har set hverken inden for eller uden for klostrets tunge mure. Prøver nogen at irettesætte den skøre dame, truer hun altid med at sige det til sin broder amtmanden, men Margarite ved godt, at der er grænser for, hvad hendes far kan gøre. For er tante Lisbeth i klostret, fordi hun er nonne, eller fordi hun er skør?"Min broder amtmanden" fra 1882 er en smuk og levende skildring af en helt usædvanlig dame og hendes liv i et norsk kloster i sidste halvdel af 1800-tallet.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

Silhouetter er en roman skrevet af den danske forfatter Laura Kieler og udgivet i 1887. Romanen f¿¿¿¿¿¿lger historien om en ung kvinde ved navn Ingeborg, der er fanget i et ulykkeligt ¿¿¿¿¿gteskab med en ¿¿¿¿¿ldre mand. Ingeborg er en f¿¿¿¿¿¿lsom og dyb person, og hun k¿¿¿¿¿mper for at finde mening og lykke i sit liv. Romanen udforsker temaer som k¿¿¿¿¿rlighed, ¿¿¿¿¿gteskab, kvindeundertrykkelse og kunstnerisk skabelse. Silhouetter er kendt for sin poetiske og f¿¿¿¿¿¿lelsesladede stil og betragtes som en af ¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿¿Kieler's mest betydningsfulde v¿¿¿¿¿rker. Romanen er et vigtigt bidrag til den danske litteratur og er stadig relevant i dag.This scarce antiquarian book is a facsimile reprint of the old original and may contain some imperfections such as library marks and notations. Because we believe this work is culturally important, we have made it available as part of our commitment for protecting, preserving, and promoting the world's literature in affordable, high quality, modern editions, that are true to their original work.

Sten Stensen og hans unge kone kører hastigt i timevis over heden for at nå deres nyerhvervede hjem, Stensbo i Sønderjylland. Det er et håbefuldt ægtepar, der ser en lys fremtid for sig på den fine gård, som ikke desto mindre befinder sig midt i det grænseland, der allerede har oplevet så store stridigheder og kampe i 1848. Imidlertid har skæbnen uventede prøvelser i vente for det unge par, for kampen om Sønderjylland er langt fra slut.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

Forfatteren Laura Kieler, der var meget engageret i den sønderjyske sag i slutning af 1800-tallet, fortæller i denne samling en række historier fra egnen. Fortællingerne har hun selv hørt fra pålidelige mænd og kvinder i Sønderjylland i årene efter krigen i 1864, og til sammen giver de et levende billede af hverdagslivet og folkesjælen i grænseregionen efter den skæbnesvangre krig.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.

Da Lavrekas’ mor på sit dødsleje beder ham tage sig af hans lillebror, må han opgive drømmen om at leve som digter og i stedet arbejde hårdt som købmand for at tjene penge, som lillebroren Paavo bagefter kan ødsle bort. Paavo får opbygget en strålende karriere som kunstner, men hans succes er bygget på Lavrekas’ slid og opofrelser.Da et af Lavrekas’ fragtskibe ladet med kostbart gods forliser, kommer det frem, at han har investeret andres penge i den sørgelige affære. Nu rejses der anklager imod ham, og han får brug for Paavos hjælp. Men kan den pålidelige storebror regne med lillebroren, når nu han har allermest brug for ham?"Lavrekas Horhoinen" er en spændende fortælling fra det nordligste Lapland, der skildrer laplændernes traditionelle, men hårde liv, som forfatteren selv fik det beskrevet af sine mange bekendte fra Lapland. Romanen betragtes af mange som Laura Kielers hovedværk.Laura Kieler (1849-1932) var en dansk-norsk forfatter, der både var kendt for sit forfatterskab, som ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter og for at være inspiration til to kvindeskikkelser i Henrik Ibsens skuespil. Henrik Ibsens skildringer af Laura Kieler var ikke flatterende, men udstillede i stedet aspekter af hendes liv, som hun ikke ønskede, at offentligheden skulle se. Uagtet Henrik Ibsens fremstillinger af hende og blandt andre Georg Brandes’ hårde kritik huskes Laura Kieler som en dygtig forfatter og en handlekraftig og viljestærk kvinde, der formåede at hæve sig over den uretfærdighed, verden igen og igen bød hende. Laura Kieler blev læst af mange, og hun fik som en af de få gennembrudskvinder en betydelig indkomst af sit forfatterskab. Sammen med forfatterkollegaerne Jenny Blicher-Clausen og Johanne Schjørring redigerede hun et festskrift, der udkom i 1895 i anledning af Kvindernes Udstilling samme år.