Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Engang fik børnene tæsk af lærerne i skolen. I dag er det omvendt. Det er i hvert fald det indtryk, Liv får, da hun starter i sit første pædagogjob i en børnehaveklasse på en skole på Amager. Liv bor sammen med kæresten Dan. Han er vild med at se Deadline, gå til Lindy Hop og ikke mindst tanken om snart at få børn. Alt det er Liv ikke så vild med. På skolen får Liv hurtigt problemer med den 6-årige dreng Ludvig, der terroriserer undervisningen og Liv. En dag bliver Liv så frustreret, at hun stikker ham en lussing. Herfra eskalerer det, også det med parforholdet, for til en sommerfest i oktober dukker en flot lærer op som gerne vil vise hende fysiklokalet. Fødedygtig, der er Laura Ringos første roman til voksne, er en folkeskoleroman om vold, ustyrlige børn, magtesløse lærere og om at have en skruk kæreste, hvis børn man ikke har lyst til at føde.
I foråret 2019 vender Petra tilbage som lærer på Nyord Højskole, ti år efter hun selv var elev på skolens skrivelinje. Da Petra var elev, blev hun undervist af Frank Storm Kristensen, en anerkendt forfatter, der opfordrede eleverne til at være vilde og modige, når de skrev, røg pibe i timerne og var virkelig dårlig til at bruge kopimaskinen. Dengang syntes Petra, han var en hård underviser, der stillede irriterende spørgsmål. Men ret fuckable. Da hun vender tilbage som skrivelærer, er Frank blevet forstander. Han har afskaffet højskolesang på Nyord og erklæret Grundtvig død. Men det er han ikke blevet mindre fuckable af.Petra vil egentlig helst være forfatter, men efter hendes første bog udkom, har hun mistet skrivegejsten. Det er noget rod. Det er også noget rod, at den nye, store digterstjerne Frej Thorvaldsen er blevet ansat på højskolen, for han kan sagtens skrive – og vinde priser.Romanen Grundtvig er død af forfatteren Laura Ringo er en sort komedie om magt, begær og uindfriede ambitioner i en højskoleboble langt fra virkeligheden.
Kom bag om personerne fra DR's sexede ungdomsserie SALSA. I denne bogserie kan du læse mere om Uma, Victoria og de andre fra SALSA-universet. Følg med i deres liv og historie, inden vi møder dem i tv-serien. Det handler om venskaber, usikkerhed, liderlighed og ikke mindst sex - som både kan være akavet og dejligt, kompliceret og grænseoverskridende, men for det meste er skønt, sjovt og ufarligt, bare man gør det på sin egen måde.I denne bog følger vi Uma, som går i 2. g. Hendes mor er død, hendes far er flyttet til Sverige, og hun bor alene med sin storesøster Vic i et hus i Valby, hvor de lever af thaicubes og frysepizzaer. Uma er sammen med forskellige fyre, der dog sjældent tilfredsstiller hende lige så meget som hendes elektriske tandbørste.Uma bruger meget tid hos sin bedste veninde Andrea og hendes trygge kernefamilie. Men en dag får Andrea nok, og Uma må finde ud af, hvem hun er uden sin barndomsven.Umas bog er en roman om venskabskriser og både gode og skuffende sexoplevelser.
Kom bag om personerne fra DR's sexede ungdomsserie SALSA. I denne bogserie kan du læse mere om Uma, Victoria og de andre fra SALSA-universet. Følg med i deres liv og historie, inden vi møder dem i tv-serien. Det handler om venskaber, usikkerhed, liderlighed og ikke mindst sex - som både kan være akavet og dejligt, kompliceret og grænseoverskridende, men for det meste er skønt, sjovt og ufarligt, bare man gør det på sin egen måde.I denne bog følger vi Kaya. Hun kæmper med sin krop, som gør hende liderlig, selvom hun ikke føler sig klar til sex. Kaya er lige blevet student og burde nyde livet særligt intenst. Hun kan bare slet ikke følge med de andre piger i vennegruppen, der flytter hjemmefra, har sex, får kærester og jobs. Det er, som om alting bare er sværere for hende.KAYAS BOG er en roman om at lære sin krop at kende, og at man kan løse mange problemer, hvis man har gode venner omkring sig.
Vægten af et hjerte er en genfortælling af Købmanden i Venedig. Romanen beholder samme nerve og intimitet, som der er at finde i Shakespeares skuespil, men formidlet til et nyt, ungt publikum med en moderne sprogtone og storyline.Vægten af et hjerte er en del af Shakespeare genfortalt-serien, der vil modernisere de klassiske skuespil og genfortælle dem til et ungt publikum. Andre forfattere i serien er Kim Fupz Aakeson, Sarah Engell, Mads Ananda Lodahl og Zakiya Ajmi.
En ung kvinde vågner en tidlig morgen på Sorgenfri Station. Hun kan ikke huske noget som helst af, hvad der skete aftenen inden. Langsomt forsøger hun at optrevle aftenens begivenheder.Dromedaren er en samling noveller, der alle handler om én bestemt fest i kulturhuset DROMEDAREN, et sted i en forstad til København. Noveller kredser om tilstanden i begyndelsen af 20'erne, livet efter gymnasiet, hvor man på den ene side skal være voksen og samtidig stadig huske at nyde sin ungdom. Hvor man skal have styr på livet, men har alt andet, fordi man enten lider af angst, ikke er kommet i gang med en uddannelse, ved en fejl blev gravid og mor, eller bare leder efter kærligheden. Novellerne er skrevet af Martha Flyvholm Tode, Zakiya Ajmi, Mads Ananda Lodahl, Glenn Bech, Cecilie Grønlund, Saynab Farah Dahir, Stine Askov og Laura Ringo.
Jeg tilstår, at jeg er fuld af spørgsmål. Jeg tilstår, at jeg tit tænker på, hvordan hans kæreste ser ud, og hvordan deres fælles lejlighed ser ud. Jeg tænker på, om han er flyttet fra hende, fordi de har et dårligt sexliv. Jeg tilstår, at jeg nogle gange tror, at han har lyst til at røre ved mig, når vi ligger sammen i sengen. Jeg tilstår, at jeg vil begæres. Karla har altid gjort, hvad der blev forventet af hende. Det var for eksempel ikke rigtigt hendes idé, at hun skulle studere journalistik i Odense. Mens Karla tuller alene rundt i sin nye hjemby og øver sig på at gøre alt det, som hendes mor har sagt, hun IKKE skal gøre, møder hun Viktor. Viktor bytter rundt på inseminere og insinuere, og Viktor er impulsiv og upålidelig. Men måske er det derfor, Karla godt kan lide ham? Og måske er det okay, hvis man slet ikke gider være journalist alligevel?
Kom bag om personerne fra DR's sexede ungdomsserie SALSA. I denne bogserie kan du læse mere om Uma, Vic, Kaya, Vigga og de andre fra SALSA-universet. Følg med i deres liv og historie, inden vi møder dem i tv-serien. Det handler om venskaber, usikkerhed, liderlighed og ikke mindst sex - som både kan være akavet og dejligt, kompliceret og grænseoverskridende, men for det meste er skønt, sjovt og ufarligt, bare man gør det på sin egen måde.På Langelands Efterskole møder Vigga Kat, men det er først, da de starter i gymnasiet, at de indleder et forhold. De har det begge svært med ord. Kat vil ikke bruge ordet kærester, og Vigga vil ikke bruge ordet lesbisk. Og så møder hun Rasmus, som også er sød. Det gør det ikke mindre forvirrende.
Mennesker har brug for mennesker, var der engang en skolelæge, der sagde i en ungdomsserie, som Pil og jeg så sammen. Jeg har ikke brug for mennesker, jeg har kun brug for Pil. Pil og Mia er studerende og bor sammen i Pils lejlighed. De sover i samme seng uden at gå i seng med hinanden og har udviklet en kollektiv spiseforstyrrelse. Da de har boet sammen i et år beslutter de sig for at holde fest og fejre papirbryllup. Men som aftenen skrider frem, viser det sig, at der måske alligevel ikke er så meget at fejre. En humoristisk og alvorlig bog om venskaber.
Årgang 2024 er en serie kortromaner for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en kortroman hver, alle med samme tema, nemlig FORVANDLING.Stemmerne kommer tættere på. Døren til vores værelse bliver sparket op. To af lærerne står med koste, som de slår mod gulvet, og råber: ”Uno, Uno, Uno!”Ansigterne er gemt bag elefanthuer. Ronja og jeg ved, hvad vi skal. Vi har hele tiden vidst, det ville ske. Bare ikke hvornår. Vores tasker ligger klar i skabene. På under 10 minutter skal vi stå klar på gårdspladsen, ellers er vi allerede dumpet.Der er natløb på efterskolen. Uno. Det afholdes hver eneste år, og det er berygtet blandt eleverne. For ingenting er, som det plejer til Uno. Man skal spille med helt nye regler. Og ingen er den sammen efter at have deltaget i UNO.Hvem når i mål først? Og til hvilken pris?
Kom bag om personerne fra DR's sexede ungdomsserie SALSA. I denne bogserie kan du læse mere om Uma, Vic, Kaya, Vigga og de andre fra SALSA-universet. Følg med i deres liv og historie, inden vi møder dem i tv-serien. Det handler om venskaber, usikkerhed, liderlighed og ikke mindst sex - som både kan være akavet og dejligt, kompliceret og grænseoverskridende, men for det meste er skønt, sjovt og ufarligt, bare man gør det på sin egen måde.Vic er gået i stå. Hun er droppet ud af gymnasiet på grund af angst og bruger nu det meste af tiden på at ligge i sin seng og se fjernsyn. Hun ved ikke, om hun er kærester med Lauge længere, og vil samtidig have styr på sin angst. Det giver mange udfordringer og vejen til et bedre liv er kringlet.
Forlaget People’s og sexshoppen Peech er gået sammen om at udgive to novellesamlinger, bestående af i alt 23 noveller, som viser, at den erotiske litteratur er mere rummelig, end vi måske forestiller os, og at erotiske fantasier ikke lader sig begrænse af køn, etnicitet eller faste forestillinger om, hvad begrebet sex egentlig rummer. Bidragsyderne er både kendte forfattere og kunstnere samt følgere på Peechs og People’s sociale medier, som har taget imod vores udfordring om at indsende deres bud på en erotisk tekst. Samlingerne er en udforskning af begærets væsen – såvel som dets skyggesider – og forhåbentlig kan mange spejle sig i novellerne, lade sig pirre af opfindsomheden og få udvidet deres horisont. Vi møder mennesker forklædt som dyr, cykelentusiaster i lycra og en kvinde, som får sit begær opfyldt i og af naturen; vi kommer på besøg i Berlins natklubber, hos parret, der afstraffer enhver forsømmelse af indkøb, og endelig oplever vi, hvordan erotisk spænding også kan foregå i selve sproget. Peech er både en sexshop og en oplysningsplatform, der med fokus på sexpositivisme, frigørelse og nydelse inviterer til samtaler om sundhed og velvære. I 2019 åbnede Peech sin online sexshop med det formål at nuancere opfattelsen og det eksisterende billede af sexlegetøj. Siden har Peech åbnet to fysiske butikker – en på Nørrebro i København og en i Aarhus.Bidragsyderne i bind 1 er: Anne Sofie Boelsmand • Bryn R. Frederiksmose • Cecilie Bødker • Ida Marie Hede • Laura Ringo • David Jørgensen • Molly Mørch • Niels Henning Krag Jensby • Sofie Diemer • Stine Greve • Tomas Lagermand Lundme
Årgang 2024 er en serie kortromaner for de 13-16 årige. Fem kendte forfattere har skrevet en kortroman hver, alle med samme tema, nemlig FORVANDLING.Årgang 2024 - Forvandling: Frisk luftStemmerne kommer tættere på. Døren til vores værelse bliver sparket op. To af lærerne står med koste, som de slår mod gulvet, og råber: ”Uno, Uno, Uno!”Ansigterne er gemt bag elefanthuer. Ronja og jeg ved, hvad vi skal. Vi har hele tiden vidst, det ville ske. Bare ikke hvornår. Vores tasker ligger klar i skabene. På under 10 minutter skal vi stå klar på gårdspladsen, ellers er vi allerede dumpet.Der er natløb på efterskolen. Uno. Det afholdes hver eneste år, og det er berygtet blandt eleverne. For ingenting er, som det plejer til Uno. Man skal spille med helt nye regler. Og ingen er den sammen efter at have deltaget i UNO.Hvem når i mål først? Og til hvilken pris?
Alle har et problem, man skal bare finde ud af, hvad det er. Det er Ryan Madsens slogan, hvilket har gjort ham til en af de største rygestopkonsulenter i Kolding. Ryan selv har ikke bare et, men flere problemer. Dansk Tobakskompagni har startet et nyt rygestopkursus og smidt en stor pose penge efter marketing, og Ryan har også fået en overengageret virksomhedspraktikant, der mener, at alle problemer kan løses med kagebagning og rebranding. RYGERKLUBBEN er for dig, der er vild med Italiensk for begyndere og tv-serien TAXA.RYGERKLUBBEN er skrevet og produceret som en del af Gyldendals digitale mesterlinje.
En enkelt misforståelse kan ændre alt. Det sker for to bedste venner efter en fastelavnsfest på gymnasiet, hvor den ene er klædt ud som smølf, den anden som Pippi.Onduleret er et stille drama om venskab og grænser, der overskrides. Pressen skriver:"[...] illustrationerne støtter godt op om historien og får den rigtig fint frem. [...] Laura Ringos sprog er bare altid stærkt. Fint, sårbart og storladent på samme tid. [...] Virkelig flot sproglig nerve at finde her!"- bookeater.dk
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.