Bøger af Laust Høgedahl

Den såkaldt danske model på det offentlige område er de senere år blevet udfordret. Den danske model indebærer, at arbejdsmarkedets parter, dvs. lønmodtagere og arbejdsgivere, forhandler kollektive overenskomster og løser konflikter uden statslig indblanding. Modellen virker imidlertid bedre på det private end på det offentlige område. Denne bog analyserer nogle af de store udfordringer, der opstår, når et forhandlings- og konfliktløsningssystem flyttes fra den private til den offentlige sektor.For eksempel spiller den offentlige mening en stor rolle, allerede når en risiko for en arbejdskonflikt er under opsejling. Forligsinstitutionens rolle og funktion er også meget anderledes på det offentlige område. Det samme gælder for lovindgreb som afslutning på en arbejdskonflikt. I en nordisk sammenhæng er der flere eksempler på, at der er lavet tilpasninger på forhandlingsmodeller på det offentlige område. Sverige har eksempelvis en mere uafhængig statslig arbejdsgiverorganisering, og i Norge er det et uafhængigt lønråd, der udarbejder udkastet til lovteksten efter et lovindgreb. På den baggrund præsenterer bogen også en række forslag til mulige justeringer og tilpasninger af den danske model på det offentlige område.Om forfatterenLaust Høgedahl, ph.d., er lektor i arbejdsmarkedsrelationer ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet tilknyttet forskningsgruppen Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA). Han forsker og underviser i arbejdsmarkedets regulering og organisering.

Arbejdsmarkedsregulering indeholder for første gang samlede fremstillinger af det danske arbejdsmarkeds måde at blive reguleret på – både historisk og aktuelt – og hvordan og hvorfor regulering og magt hænger sammen. Mere konkret indeholder bogen: En præsentation og ajourført introduktion til ”Den danske model”, den særlige måde at regulere arbejdsmarkedet på ved hjælp af arbejdsmarkedets parter og staten. En beskrivelse og analyse af de væsentligste aktører og deres strategier, samspil og mulige sendrægtighed eller forandringsiver. Især fagbevægelsens situation og partssystemets problemer tildeles opmærksomhed. Kritiske analyser af, hvordan ændringer på arbejdsmarkedet fanges op fagligt og politisk. Det gælder på den ene side aftale- og samarbejdssystem og på den anden f.eks. arbejdsmiljøindsatsen. Forklaringer på, hvordan aktørhandlinger og institutioner hænger sammen, og hvorfor det undertiden kan være svært for arbejdsmarkedets parter og staten at finde løsninger på opståede problemer. Perspektiverendediskussioner af, hvad ydre pres og indre krav sætter af fornyelsesproblemer for arbejdsmarkedsreguleringen, men også af, hvor betydningsfuld partsregulering vil være i fremtiden.Det er ikke en ukritisk lovsang til ”Den danske model”, men analyser af grundtræk, pres, problemer og problemløsninger i arbejdsmarkedsreguleringen. DNA ´et i dansk aktørsamspil og regulering er søgt indkredset og vurderet.

Langt de fleste danskere oplever tryghed i deres arbejdsliv, men der er også grupper, som føler sig utrygge.Denne bog præsenterer resultaterne af en omfattende tryghedsundersøgelse på det danske arbejdsmarked. Den bygger på et repræsentativt udsnit af befolkningen i den erhvervsaktive alder og undersøger oplevelsen af tryghed og forskellige former for tryghed.Undersøgelsen skelner mellem tryghed i arbejdet og på jobbet, tryghed i ansættelsen, tryghed i at kunne finde andet arbejde og tryghed i indkomsten. Trygheden – eller mangel på samme – i arbejdslivet har konsekvenser for vores trivsel. Generelt set har trygge i arbejdslivet højere arbejdsglæde og mindre risiko for stress.Bogen henvender sig til studerende, forskere og alle med interesse for udviklingen på arbejdsmarkedet.Undersøgelsen, som er finansieret af TrygFonden, er den første af en række undersøgelser af tryghed i arbejdslivet og skal efter planen gentages hvert andet år. Bag undersøgelserne står professor Thomas Bredgaard (f. 1972), lektor Laust Høgedahl (f. 1983), lektor Mads Peter Klindt (f. 1976) og lektor Stine Rasmussen (f. 1981) fra Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA), Aalborg Universitet.