Bøger af Le Berthélaine

Uddrag fra »At overleve undergang – en mosaik af eksistensens stemninger« Del II: Hos familien Petrovanovic Kap. 1 Et anseeligt dyr stormer gennem gangen i retning af entrédøren; en person træder ind uden at tilkendegive sig: konfrontation. Den tildækkede trækker en halo af vintermørke med ind. Gør ikke det! Under den kuttelignende kappe vanker mulmet. Ingen kender mørkets hulrum. … Spythinden glinser læbe og hjørnetand, smører rovdyret. En berømt digter skrev: »Blut ist ein ganz besonderer Saft«. Det er spyt også. Det kan fråde. Menneskets næsefløje har muskulatur. Det kan bevæge. Dette fletværk er dog langt mere udviklet på dyr af hundeslægten; og snuden er helt fremme og bevæger sig, snuser, korte sug – der stimulerer ´nervus olfactorius´, lugtenerven. Kap. 2 Det er lørdag, og efter en dejlig frokost blunder jeg på langs, mens Joachim og Olga leger på værelserne. Grum er glam. Vi skal bygge snemænd. Det er vor aftale. Jeg ligger præcist som yndet, lun og levende; jeg elsker at være mig. Et tilpas ryk og overkroppen er let løftet, som møblet foreskriver; nakken henover den ekstra pude og man er i den syvende krystalsfære. Det er triveligt. En sagte himmel harmonerer fyldige snefnug uden for karnapruderne. Jeg garanterer for, at Olga fra sit værelse også betragter farven hvid … hvid, hvid … et synkende verdensalt. Det sner i himle, sner i baggårde, i børneværelser og »theca cranii«. Det dæmmer sig op i børn, der engang skal være voksne. Ingen ved, om de i udvokset størrelse nogensinde vil finde tid og afslappet to- nus til igen at forbinde magien af barn, fylde og krystal. Barnlig er glæde; glædelig er barnet. Kap. 3 & 6 Elvira placerer det sidste service og forsvinder tilbage ud i køkkenet – hun er en violin i et orkester af mange. Kokken dirigerer. … Elvira stryger energisk duge og andet stofligt tilbehør – så overkroppen duver bevægelsen, svinger brættets fulde længde. Hun læner sig ind i gerningen og er smuk, som kun en stuepige i funktion kan være. Hun forener krop, sind og gerning – i et nu. Fortsætter uden sideblikke. Intet knæk. … … … Det er november. Den måned vinteren trækker i slud og mørke. Elvira gør sig farlig som et hundyr, men inderst inde er hun mild som en moder. „Smæld!“ Dugen vender luften, og hun bemægtiger sig øjeblikket og halvdelen af rummet – breder og bølger og dufter rent, hvidt og stivet. … Jeg stavrer tekoppen til underlæben. Hvad formår et hanvæsen mod så kraftfuld en skønhedspol? Modstand lig nul. Tiltrækning.

Poetisk Parloir - Årbog 2012. Det forgangne år var præget af høj hast og heftig debat, husker du … Fattig-CarinaFranks Jensens kåde julefrokostUtøya X-faktorKøbenhavns BetalingsringDet arabiske forårOg diskussionen om …Homo-vielseForhud17. Etage på Bella SkyTvangsægteskaberUdkantsdanmarkADHDFå nyt perspektiv herpå, tjek en Poetisk Parloir - ordet er udfordret!- verden af i dag -I gamle dage, når man havde noget på hjertet, fandt man sin jerntunge skrivemaskine frem og skrev et debatindlæg til avisen – sort på hvidt, stod man ved sit ord. I dag er tiden en anden, præget af samspillet mellem det virtuelle og det fysisk-håndgribelige rum, og i denne »Gesamt-wirklichkeit« har Le Berthélaine skabt sin personlige og helt nye genre: Poetisk Parloir. Poetisk Parloir knytter an til de gammelkendte avisgenrer såsom debatindlæg, kommentar og kronik, og dens emne er verdens aktuelle tilstand og verserende debat.'Parloir' kommer af det franske 'parler', at tale, og 'parloir' betegner fra gammel tid en særlig talestue i klostre, fængsler og på kostskoler, hvor besøg fandt sted – her kunne to ellers separate universer mødes. I en Poetisk Parloir træffer seer og læser således sammen med Le Berthélaines univers.En poetisk Parloir er i høj grad en sproglig forsiring, der udkrystalliserer det smukke ved det danske sprog, holder det i hævd og samtidig fornyer det.Den ny genre udspiller sig i den præsente 'Gesamt-wirklichkeit', og for at afspejle denne udgør Parloir-rummet en helhed af digitaliseret Youtube Broadcast, QR-tags og traditionel bogform. I dette helhedsrum kan seer og læser gestalte sig selv som verden af i dag, – der karakteriseres ved den kontinuerlige frie flux mellem den virtuelle og fysisk-gammelkendte virkelighed. Ifølge Poetens overbevisning er det danske landskab fuld af "strukturer", som besidder en almengyldighed, der transcenderer tid og sted – det være sig litterære, kunstneriske, tekniske, geografiske mm.. Disse opsøger han og re-artikulerer dem i perspektiv af nutiden. Hans ærinde er ikke at moralisere, men at udvide horisonten, således at hiin enkelte selv kan betænke situationen og sin-egen-mit valg, der influerer på vort samfund af i dag.Poetens ord, akt og ærinde er derved nærmere det - at bevidstgøre.

Siden Cro-Magnon tidens hule-morgen har mennesket malet og udsmykket med farveopløsninger - i en fortløbende fornyelse, udkrystalliserende hver tids materialer, teknik og ånd. I dag regerer pixlen: tidens og fremtidens forventelige kunstneriske atomare enhed."Kunstmaleriet i den digitale tidsalders æra" sonderer - i et idefilosofisk perspektiv - terrænet mellem det virtuelle og det traditionelle fysiske kunstmaleri anno post-MM. FænomenologiI dag er virkeligheden og hermed også kunstbilledet, udfriet fra sin materielle udstansning. Bundet til pixlen forbliver billedet nu engang, den bagvedliggende ensformige kvadrant.Nogle mennesker skælver ved tanken om spøgelser, mens andre søger sanseligt velvære i gyset. Med pixlen forholder det sig ligeså, det er forskelligt: Æsteten vil gå langt alt for ikke at møde den, etikeren er indifferent mens idéfilosoffen udspænder sit net.Vi skal ikke frygte og bæve, vi skal konfrontere pixlen. Den skal bevidstgøres, og hvis ikke, så vil den som undertrykt og fortrængt enhed inokulere en falsk frihed i kunsten. Kun i bevidstgørelsen kan den fortsatte revolte - og videre revolte i frihed - forløbe.

Poetisk Parloir – Årbog 2013I et afsæt af vor danske kulturarv – dens æstetik og etik – tag perspektiv på nutidens debat og problematik.Om året der gik, husker du ...Da Bubber gik hånd i hånd med homo? - og blev truet.Da "abortturisme" sendrægtigt trak ud.Da jødiske forældre blev advaret om at sende deres børn i skole på Nørrebro.Da kulturministeren dødede seks kirker.Da statsmagten greb ind i lærerkonflikten (og gjorde undervisning til kødkonserves og læreren til slagteriarbejder).Men skal undervisning og dannelse i Danmark ske på akkord? Er det ordets oplivende og frie vej?"Nej," siger jeg, "bevar friheden i det danske samfund!"Gymnasieskolen fik også sine drag: med ét hug indførtes tidsregistrering af lektor og adjunkt, der nu skal stemple ind og ud som et drog, hvem man nærede mistillid til."Tak uskæbne," siger jeg, "bevar tilliden i det danske samfund!"Men går vi på akkord og fabrikerer børn og unge som IKEA-moduler – nok billige og gangbare varer, så dog sjældent erhvervet med henblik på et helt liv – da risikerer vi at miste det særegne danske: evnen til frit at tænke selv, at tænke ud af boxen."Tingsliggørelse, aldrig," siger jeg, "bevar åndsfriheden i det danske samfund!"Men dirigentstokken af i dag er en totakter, en mekanik-motor der roterer to mislyde: kontrol og tidstyranni. - Dens snæversyn er økonomi. Men pukker og stikker stokken sin dødetakt og monotoni for længe - svunget af en ubegavet modulsjæl - og blind følger blind ud af samlebåndets mani, da vågne Holger og dansken til kamp og dåd mod den indre fjende - registrerings og kontrolmennesket.Alt for længe og uantastet er dette umenneske og dets uvæsen diffunderet ud i folk, land og fæ ... i år direkte ind i kernen af Danmark, vor uddannelse og dannelse.Denne samfundsderoute tilskynder mig til at re-artikulere en stor ener i dansk maleri, Jens Søndergaard (1895-1957). Se således hundred år tilbage i tid, æstetik og etik i perspektiv af nutiden.I 1916 gik Søndergaard på Kunstakademiet i København og sad pænt i rækken af fremtidige modul-kunstnere, men den frie ildsjæl gjorde oprør, og efter blot tre måneder forlod han skolen og helligede sig det ubundne, umiddelbare kunstneriske udtryk. - Slå op i årbogen og besku dansk ekspressionisme, det er en eksplosiv farvepragt, der sprænger rammer. Le Berthélaine

Poetisk Parloir - Årbog 2012. Det forgangne år var præget af høj hast og heftig debat, husker du …Fattig-CarinaFranks Jensens kåde julefrokostUtøyaX-faktorKøbenhavns BetalingsringDet arabiske forårOg diskussionen om …Homo-vielseForhud17. Etage på Bella SkyTvangsægteskaberUdkantsdanmarkADHDFå nyt perspektiv herpå, tjek en Poetisk Parloir - ordet er udfordret!- verden af i dag -I gamle dage, når man havde noget på hjertet, fandt man sin jerntunge skrivemaskine frem og skrev et debatindlæg til avisen – sort på hvidt, stod man ved sit ord. I dag er tiden en anden, præget af samspillet mellem det virtuelle og det fysisk-håndgribelige rum, og i denne »Gesamt-wirklichkeit« har Le Berthélaine skabt sin personlige og helt nye genre: Poetisk Parloir.Poetisk Parloir knytter an til de gammelkendte avisgenrer såsom debatindlæg, kommentar og kronik, og dens emne er verdens aktuelle tilstand og verserende debat.'Parloir' kommer af det franske 'parler', at tale, og 'parloir' betegner fra gammel tid en særlig talestue i klostre, fængsler og på kostskoler, hvor besøg fandt sted – her kunne to ellers separate universer mødes.I en Poetisk Parloir træffer seer og læser således sammen med Le Berthélaines univers.En poetisk Parloir er i høj grad en sproglig forsiring, der udkrystalliserer det smukke ved det danske sprog, holder det i hævd og samtidig fornyer det.Den ny genre udspiller sig i den præsente 'Gesamt-wirklichkeit', og for at afspejle denne udgør Parloir-rummet en helhed af digitaliseret Youtube Broadcast, QR-tags og traditionel bogform. I dette helhedsrum kan seer og læser gestalte sig selv som verden af i dag, – der karakteriseres ved den kontinuerlige frie flux mellem den virtuelle og fysisk-gammelkendte virkelighed.Ifølge Poetens overbevisning er det danske landskab fuld af "strukturer", som besidder en almengyldighed, der transcenderer tid og sted – det være sig litterære, kunstneriske, tekniske, geografiske mm.. Disse opsøger han og re-artikulerer dem i perspektiv af nutiden.Hans ærinde er ikke at moralisere, men at udvide horisonten, således at hiin enkelte selv kan betænke situationen og sin-egen-mit valg, der influerer på vort samfund af i dag.Poetens ord, akt og ærinde er derved nærmere det - at bevidstgøre.

- Since the cave mornings of Cro-Magnon man has painted and decorated with colour solutions- In the Digital Age it will be natural - even compelling - to question the traditional painting, its status and legitimacy. - Has the traditional physical painting become a mere thing of the past, an antique, a relic or an artifact from the archives of art history?- In millenniums art has rebelled; shaking of every reductive determination, spoken appraisal and valuation - disobedient and rebellious - striding for freedom; thus it has achieved our highest esteem. - Today art turns to its absolute emancipation: it releases itself from materialism and catapulted out into virtual reality the picture will at the same time become ubiquitous and non-existent: in the Digital Age the picture does not even have to exist!... Perishability, is it bygone? - Thus, Yesterday is passé; the 21th century poses: a new world has sought us out and it doesn’t backtrack, it boasts itself in an unknown brash semiotic: gigabytes, GUI and GIF, can you Google it? IT is today to be; or bail out.- The magic words of our time are clipart, download, edutainment, freeware, hotspot, hyperlink, net-etiquette, screendump, webhotel … and remember WYSIWYG isn’t always trustworthy. The world anno post-MM is a hip hypertext: to be or not to be down loaded… that is the question. - In the Digital Era everything is digitised and infused by virtuality - everything is constituted by; everything is this diffusion. Therefore, in the Digital Era it is expected that digitisation and virtualization will penetrate art, and vice versa that art will digitise itself.- >>The Work of Art in the Digital Age

Poetisk Parloir – Årbog 2013I et afsæt af vor danske kulturarv – dens æstetik og etik – tag perspektiv på nutidens debat og problematik.Om året der gik, husker du ...Da Bubber gik hånd i hånd med homo? - og blev truet.Da "abortturisme" sendrægtigt trak ud.Da jødiske forældre blev advaret om at sende deres børn i skole på Nørrebro.Da kulturministeren dødede seks kirker.Da statsmagten greb ind i lærerkonflikten (og gjorde undervisning til kødkonserves og læreren til slagteriarbejder).Men skal undervisning og dannelse i Danmark ske på akkord? Er det ordets oplivende og frie vej?"Nej," siger jeg, "bevar friheden i det danske samfund!"Gymnasieskolen fik også sine drag: med ét hug indførtes tidsregistrering af lektor og adjunkt, der nu skal stemple ind og ud som et drog, hvem man nærede mistillid til."Tak uskæbne," siger jeg, "bevar tilliden i det danske samfund!"Men går vi på akkord og fabrikerer børn og unge som IKEA-moduler – nok billige og gangbare varer, så dog sjældent erhvervet med henblik på et helt liv – da risikerer vi at miste det særegne danske: evnen til frit at tænke selv, at tænke ud af boxen."Tingsliggørelse, aldrig," siger jeg, "bevar åndsfriheden i det danske samfund!"Men dirigentstokken af i dag er en totakter, en mekanik-motor der roterer to mislyde: kontrol og tidstyranni. - Dens snæversyn er økonomi.Men pukker og stikker stokken sin dødetakt og monotoni for længe - svunget af en ubegavet modulsjæl - og blind følger blind ud af samlebåndets mani, da vågne Holger og dansken til kamp og dåd mod den indre fjende - registrerings og kontrolmennesket.Alt for længe og uantastet er dette umenneske og dets uvæsen diffunderet ud i folk, land og fæ ... i år direkte ind i kernen af Danmark, vor uddannelse og dannelse.Denne samfundsderoute tilskynder mig til at re-artikulere en stor ener i dansk maleri, Jens Søndergaard (1895-1957). Se således hundred år tilbage i tid, æstetik og etik i perspektiv af nutiden.I 1916 gik Søndergaard på Kunstakademiet i København og sad pænt i rækken af fremtidige modul-kunstnere, men den frie ildsjæl gjorde oprør, og efter blot tre måneder forlod han skolen og helligede sig det ubundne, umiddelbare kunstneriske udtryk. - Slå op i årbogen og besku dansk ekspressionisme, det er en eksplosiv farvepragt, der sprænger rammer.Le Berthélaine