Bøger af Leif Becker Jensen

Leif Becker Jensens klassiker Indføring i tekstanalyse giver en grundlæggende introduktion til, hvordan man analyserer tekster. En central pointe i bogen er, at der ikke findes én grydeklar metode til tekstanalyse, men at måden, man analyserer tekster på, til syvende og sidst er bestemt af de spørgsmål man stiller til teksten. Bogen gennemgår en lang række begreber, der kan bruges som værktøjer både i tekstanalysen og i fremlæggelsen af den. Denne udgivelse er en udvidet og revideret version af den første og populære udgave fra 1997.

Fra patos til logos er en indføring i videnskabelig retorik, dvs. normerne for at skrive videnskabeligt. Bogen giver bl.a. svar på disse spørgsmål:Hvorfor skal der være en problemformulering først, og hvad skal man bruge teorier og metoder til?Hvad er god videnskabelig argumentation?Og hvor personligt må sproget være?Bogen er ikke primært en opskrift på, hvordan man skriver, men prøver at gå bag om sproget og forklare hvorfor, dvs. begrunde de ofte indforståede normer for den videnskabelige genre. Leif Becker Jensens centrale pointe er, at hele den videnskabelige arbejdsproces er retorisk bestemt, dvs. at det til syvende og sidst drejer sig om at overbevise en videnskabelig offentlighed, f.eks. lærer og censor eller et forskerfællesskab, om at man har ret i sine påstande ved at følge bestemte normer for argumentation.Videnskab og videnskabelig retorik er med andre ord to sider af samme sag, og derfor gives først et bud på hvad videnskab er, og hvilke problemer retorikken skal løse.Herefter gennemgås først de elementer, der indgår i den videnskabelige undersøgelse, og derefter - med udgangspunkt i Toulmins argumentationsmodel - de faste normer der skal opfyldes for at en argumentation er videnskabelig.Til sidst diskuteres de frie normer, dvs. de normer der ikke har noget med videnskabelighed at gøre, men som først og fremmest er et spørgsmål om akademisk sprogkultur.Bogen henvender sig primært til studerende på universiteter og andre højere læreanstalter, men kan også læses af andre, der godt vil have sat ord på den ofte tavse viden, som bestemmer kravene til den videnskabelige genre.

Gennem de seneste årtier har kommunikationsmedarbejdere og sprogkonsulenter gjort en stor indsats for at forbedre sprog og tekster i en lang række organisationer. Alligevel har de færreste organisationer fået sat sprogarbejdet i system, og der findes stadig masser af eksempler på uheldige tekster der undergraver organisationernes troværdighed, får salget til at dale og kunderne til at ringe. I denne bog får du masser af tips og tricks til at professionalisere sprogarbejdet.Bogen giver indsigt i de praktiske og teoretiske overvejelser der skal til for at gennemføre sproglige forandringer i både private og offentlige organisationer. Du får konkrete råd til hvordan du analyserer kommunikationskulturen og teksterne, hvordan du undersøger modtagernes opfattelse af teksterne, og hvordan du knytter sprogarbejdets målsætninger til forretningen. Du får også eksempler på hvordan organisationer har løst de forskellige udfordringer der ofte er forbundet med arbejdet: Hvordan motiverer du ledere og medarbejdere, hvilke sproglige anbefalinger passer til situationen, og hvordan måler du effekten af arbejdet?Godt sprog i organisationer er en grundbog i sprogarbejde for sproglige rådgivere og kommunikationsmedarbejdere og for studerende der læser fx kommunikation, dansk, journalistik, retorik eller sproglig rådgivning.

Leif Becker Jensens klassiker Indføring i tekstanalyse giver en grundlæggende introduktion til, hvordan man analyserer tekster. En central pointe i bogen er, at der ikke findes én grydeklar metode til tekstanalyse, men at måden, man analyserer tekster på er bestemt af de spørgsmål, man stiller til teksten.Bogen gennemgår en lang række begreber, der kan bruges som værktøjer både i tekstanalysen og i fremlæggelsen af den. Denne udgivelse er en udvidet og revideret version af den første og populære udgave fra 1997.

I bogens første halvdel beskrives den faglige formidlers problemer blandt andet ud fra en model af læserens vidensunivers: Hvad er viden, hvilke kvaliteter har viden for modtageren, hvordan tilegner vi os viden, og hvad er relationerne mellem sprog, viden og erkendelser?I bogens anden halvdel beskrives problemerne ud fra formidlerens perspektiv, og endelig diskuteres i bogens sidste kapitel den faglige formidlers mange selvforståelser og samfundsbestemte roller.

Sproget i de elektroniske medier har fokus på, hvad der er et godt og virkningsfuldt sprog. Bogen indledes af kapitler om sproget, henholdsvis den basale grammatik og det journalistiske sprog. Herefter følger kapitler om sproget på de forskellige digitale platforme: radio, tv, internet og i det tværmediale felt, herunder i de sociale medier. Bogens sidste del sætter fokus på metatekster, dvs. de mange teksttyper, der ikke i sig selv er journalistiske, men derimod handler om journalistikken.  Bogen er blevet til i et samarbejde mellem landets tre journalistuddannelser; Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Center for Journalistik på Syddansk Universitet og journalistuddannelsen på Roskilde Universitet samt Danmarks Radio. Bogen er skrevet til de studerende på landets journalist- og kommunikationsuddannelser, der lige nu forbereder sig på et professionelt liv i en udfordrende, kompleks, men især mulighedsrig medievirkelighed.

På patientens præmisser handler om, hvordan man bliver bedre til at lave skriftligt informationsmateriale til patienterne.Information og viden er nødvendig for, at patienter kan forstå deres sygdom og dens behandling, og det er også forudsætningen for, at de kan træffe egne begrundede valg om egen behandling. Leif Becker Jensen tager bl.a. følgende emner op: - Hvordan planlægger man information? - Hvilke barrierer skal overvindes? - Hvordan skriver man klart og forståeligt? - Hvordan disponerer man sin tekst? - Hvordan laver man et overskueligt layout? - Hvilke konflikter ligger der i patientinformationen? På patientens præmisser er en revideret og udvidet udgave af 1. udgaven, som blev udgivet af Det Etiske Råd i 1991.

Nyhedsmedierne fungerer i dag som en selvstændig samfundsinstitution med stor indflydelse på samfundets dagsorden. Med denne stigende indflydelse og efter skandalesager som Se & Hør-sagen mødes nyhedsmedierne også med øget skepsis fra politikere og befolkning. Kan man stole på de informationer, som nyhedsmedierne bringer og på de arbejdsmetoder som journalister anvender? At nyhedsmedierne opfattes som troværdige er en forudsætning for, at nyhedsmedierne bliver læst, set eller lyttet til, og en forudsætning for, at nyhedsmedierne kan opretholde deres institutionelle særstatus som den fjerde statsmagt. Af samme grund er troværdighed et centralt begreb i nyhedsmediernes selvforståelse, men også et begreb, der lader sig definere og undersøge på en lang række forskellige måder. Troværdig journalistik. Et spørgsmål om etik og nøjagtighed introducerer et nyt teoretisk begreb til den del af troværdighedsforskningen, der fokuserer på nyhedsmedier og journalistik; begrebet institutionel troværdighed, der retter sig mod to dimensioner; de journalistiske arbejdsmetoders og nyhedsmediernes indhold. Samlet set skal både de journalistiske arbejdsmetoder og resultatet af dem, nyhedsmediernes indhold, leve op til en række kriterier, før nyhedsmedierne som samfundsinstitution kan opretholde troværdigheden. Gennem en række grundige analyser fokuserer bogen derfor på journalisters forhold til presseetik, på nøjagtigheden af de nyheder, som nyhedsmedierne producerer, på den journalistiske vinkling på tværs af medieplatforme og på det journalistiske sprog. Afslutningsvis diskuterer bogen nyhedsmediernes mulighed for at øge deres troværdighed ved at være mere transparente omkring for eksempel de journalistiske arbejdsmetoder samt spørgsmål om fejl og rettelser.

Når vi taler sammen, oplever vi ofte at vi taler forbi hinanden, misforstår hinanden, eller at modparten har en helt anden opfattelse af den fælles beslutning vi troede vi var enige om. Andre gange oplever vi at dét der startede som en saglig diskussion, udvikler sig til en indædt magtkamp på ord – uden at vi rigtig kan forklare hvorfor.

Denne bog henvender sig til alle, der ønsker at formidle deres fag til en større offentlighed i form af en lærebog, en populærvidenskabelig artikel eller noget helt tredje. Et af populariseringens største problemer er balancen mellem fagligheden og den sp

Arbejdet med værdier, identitet og image tjener til at profilere virksomheden såvel eksternt som internt i forhold til medarbejderne. Den klassiske opsplitning mellem intern og ekstern profilering - hvor man fx kommunikerer på én måde internt til medarbejderne og på en helt anden måde eksternt til offentligheden - står for fald. Dermed bliver alle medarbejdere og ikke kun informations- eller kommunikationsafdelingen ansvarlige for og "medejere" af virksomhedens kommunikation. Medarbejderne skal kunne kommunikere på vegne af virksomheden, og de skal vide, hvad virksomheden står for. Med alle medarbejderne som kommunikatører er det derfor helt afgørende, at ledelsen sikrer sig, at de forståelser, som virksomheden kan identificere som sine, også er dem, medarbejderne sender ud. At fortælle hvem virksomheden er, og hvilke værdier den har, er derfor en af de vigtigste interne og eksterne opgaver, ledelsen i en virksomhed har i dag. Denne bog sætter fokus på såvel kultur og identitet som sprog og formidling i arbejdet med at implementere identiteter og værdier. Bogen indeholder 14 artikler skrevet af såvel teoretikere som praktikere og dokumenterer konferencen Kommunikation og formidling - et Corporate perspektiv afholdt i maj 2002.