Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Teksterne i denne antologi giver læseren et indtryk af, hvordan det kan se ud, når LGBT-personer selv skriver om forholdet mellem kirke og homoseksualitet/køn. Under titlen "Vi er også kirken – skitse til en regnbueteori" skriver syv teologer/præster med et fælles ønske om at vise, at de – selv om de ikke altid bliver hørt, indimellem bliver bedt om at være stille og ofte bliver talt om som nogle, der står og venter på at blive lukket ind i kirken – faktisk allerede er kirken.Flere af bidragsyderne har deltaget i kampen for først en kirkelig velsignelse af registreret partnerskab og sidenhen vielse af par af samme køn. Det har til tider været hårdt og nedslidende for dem, der gik forrest, og derfor var det en stor forløsning for dem og mange andre, da kampen blev vundet. Nogle udfordringer var dermed væk, men som teksterne afspejler, står andre stadig tilbage i dag.Med antologiens overskrift "Vi er også kirken" insisterer forfatterne på en plads og en stemme i kirken.Teksterne i antologien "Vi er også kirken" er skrevet af Anne-Birgitte Zoëga, Viggo Julsgaard Jensen, Irene Larsen, Lene Sjørup, Carina Wøhlk, Ib Bjørn Lauritsen og Mia Rahr Jacobsen.
I 60’ernes kom mange nye grupper ind på universiteterne. Her fortælles om, hvordan de nye studerende håndterede mødet med patriarkalsk tradition. Bid i æblet kan forstås med udråbstegn! – og uden. Så bid dog i det æble! Men også: Her er et æble med bid i. Med 60’ernes uddannelsesboom kom mange nye grupper ind på universiteterne. Bid i æblet. Feministiske præster 1968+50 fortæller om, hvordan vi som nye studerende med større eller mindre held håndterede et mono-maskulint fakultet og en lang patriarkalsk tradition. I 1967 var der kun 20 kvindelige præster i folkekirken. Da vi blev præster, gik vi ind i nogle strukturelle og liturgiske former, som det kun langsomt lykkedes at få blødt op. I dag kan kirkespil, liturgisk dans, meditativ andagt, menighedsdeltagelse forekomme selvfølgelige – undtagen når der skal udformes ny, vejledende liturgi! Vi fortæller kirkehistorie med bogen og udstikker nye rammer både for en “anti-teologi” og en “sansernes teologi”. Ikke underligt, at flere af os har lagt vægt på studiet af kristen mystisk tradition og kristne mystikere.
Da Chiles militærdiktator, Augusto Pinochet, i 1990 gik af som præsident efter at have holdt landet i et jerngreb i 18 år, begyndte overgangen til demokrati. Denne bog tegner det teologiske landskab i Chile, som det så ud på dette tidspunkt – med sigtelinjer både frem og tilbage i tiden. Teologi og gudsbilleder er centrale begreber, der undersøges i forhold til nationalisme, køn, diktatur og modstand. Det gudsbillede, Pinochet gjorde brug af, modstilles den fattige del af den chilenske befolknings forestillinger om Gud. Baggrunden for denne sammenligning er forfatterens nærstudier af Pinochets offentlige diskurser og interviews med 300 kvinder fra slumbyerne omkring Santiago de Chile. Disse kvinder fortæller om deres egne gudsbilleder og om de sociale forhold, de lever under, og der tegner sig et billede af tre former for teologi: befrielses- og feministisk teologi og pentekostalisme (pinsebevægelsen). Disse tre former holdes i bogen op imod Pinochets nationalistiske teologi.Fordi forfatterens undersøgelser fandt sted netop ved overgangen til demokrati, står spørgsmålet om forsoning centralt. Pinochets interessante transformation fra diktator til offer danner baggrund for en diskussion om, hvorvidt teologiske forsoningsparadigmer kan bidrage til at standse konflikterne i »en nation af fjender«. Idet det viser sig, at teologiske diskurser om forsoning indgår i selve konflikterne, hævder forfatteren, at forsoning som teologisk begreb snarere bør afløses af det mere brugbare ord konfliktløsning.Lene Sjørup, cand.theol. og ph.d. Hun har med bøgerne Du er gudinden og Enhed med Altet. Om kvinders religiøse erfaringer sat den feministiske teologi på dagsordenen i Danmark. Hun har i en årrække fulgt Vatikanets politiske engagement i FN’s og EU’s familie- og sundhedspolitik. På det seneste har hun, bl.a. som redaktør af antologien Vendepunkter. Religion mellem konflikt og forsoning, arbejdet med konfliktløsning.Se interview med Lene Sjørup i TV2/Fyn, 22. maj 2009: tv2fyn.dkForlagets emneord: Religion og teologi - Feminisme - Gudsbegreb - Kirkepolitik - Kønsstudier - Modstandskamp - Nationalisme - Diktaturer - Etik og moral - Kirken - Kvinder - Lidelse - Seksualitet - Tro - Sydamerika - Chile - 20. årh. - Dansk
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.