Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Lis Lyngbjerg

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - til dig, der er træt af at sove dårligt
    af Lis Lyngbjerg
    227,95 kr.

    Ligger du og roterer hver aften, før du langt om længe falder søvn? Eller vågner du med et pling klokken 3.33, hvorefter tankerne begynder at køre rundt? Bare rolig. Du kan komme til at sove godt igen. I Søvnkuren giver Lis Lyngbjerg, specialist i ledelse og stress, viden og redskaber, så du kan begynde at løse dit søvnproblem − allerede i dag. I bogen medvirker søvnlægen, søvn­profes­so­ren, stresslægen, motionsspecia­listen, diætisten, psykologen og sexologen. Find ud af, hvordan du kan styre søvnen med ro og regel­mæssig­hed, med lys og mørke, hvordan du håndterer over­belastning, stress og hvordan du kan bruge motion og kost. Hører du til dem, der er plaget af tankemylder, får du konkrete øvelser og gode råd til at finde stopknappen. Denne nye og gennemreviderede udgave indeholder blandt andet Lis Lyngbjergs erfaringer med og anbefalinger til at bruge søvn til at fore­bygge stress-relaterede sygemeldinger.

  • - Lad ikke arbejdspresset knække dig
    af Lis Lyngbjerg
    227,95 - 287,95 kr.

    Ledertrivsel i travlhed giver lederen og lederens leder let forståelig viden om og praktiske redskaber til at håndtere lederlivet uden stress, så de kan varetage lederopgaven på en sund måde og forebygge stress. Stress er et udtryk for, at den samlede mængde af krav igennem alt for lang tid bliver for store i forhold til vores individuelle ressourcer på arbejdspladsen, i familielivet og i det personlige liv. Vores krop skal være vores medspiller og ikke vores modspiller. Hvis vi arbejder på en måde, hvor vi overforbruger vores egne ressourcer, nedbryder vi vores evne til at koncentrere os, træffe beslutninger og tænke klart. Vi mister vores rummelighed, og vores forståelse over for andre kan blive til kynisme, irritabilitet og aggression. Det bliver vores omgivelser påvirket af. Og kerneopgaven bliver løst dårligere. En række cases og interviews med ledere og lederes leder opsamler viden og konkrete gode råd set fra to perspektiver. Løsninger, gode råd og praktiske anvisninger kan anvendes af lederen eller bruges til at hjælpe en lederkollega eller underordnet leder bedst muligt. Bogen beskriver også, hvad der sker i kroppen og hjernen, når overbelastning og stress melder sig, og den falder i tre dele: · Grøn zone er kapitler målrettet det almindelige lederliv, hvor der godt nok er udfordringer, travlt eller kræves en del, men hvor lederen har så mange ressourcer i form af evner, viden, uddannelse, søvn, motion, kost, familie, venner eller lignende, at tingene balancerer fint. · Gul zone handler om de perioder, hvor der er højsæson, store udfordringer eller langvarige projekter, som begynder at slide på kroppen. Det er i gul zone, man typisk mister evnen til at prioritere eller hæve sig op i helikopterperspektivet. · Rød zone handler om de alvorlige situationer, som enten kommer pludseligt og voldsomt, eller hvor der har været så mange udfordringer i så lang tid, at kroppen er ved at sætte ud. Henvender sig til engagerede og ambitiøse topledere, leder for ledere, afdelingsledere, teamledere og projektledere, der gerne vil præstere, have ansvar og udfordringer. Men som typisk oplever høje krav, højt tempo, stort arbejdspres, grænseløse opgaver og arbejdstid, uklare roller og kropslige reaktioner som koncentrationsbesvær og søvnproblemer. Med bogen følger en licens til Stressbarometer® ”Finanskrisen har haft en virkelig stor betydning. Det har givet et massivt pres på arbejdspladserne, og mange har måske puttet sig, fordi de ikke ville være den næste i rækken til fyringsrunden.[…] Folk kan ikke nå at vænne sig til de nye strukturer og systemer, før de bliver ændret igen. Det er, som om enhver topleder med respekt for sig selv skal ændre en hel masse med det samme. Det gør folk utrygge, og det har ikke den ønskede effekt.” - Citat af overlæge Bo Netterstrøm fra bogen

  • - En ny arbejdsmodel
    af Lis Lyngbjerg
    178,95 kr.

    Travlhed og udfordringer er godt, men bliver det til stress, falder effektiviteten. Den, der gerne vil yde sit bedste, skal lige som idrætsfolk holde en fornuftig balance mellem træning og restitution - mellem præstation og afslapning. Effektiv uden stress er skrevet til ledere, der gerne vil tage det første skridt til at forebygge stress hos sig selv og hos medarbejderne. Bogens faglige elementer kommer især fra Giorgio Grossi, cand.psych, ph.d., Karolinska Institutet i Stockholm, Bo Netterstrøm, overlæge. dr.med., Hillerød Sygehus og forfatter og foredragsholder Henrik Krogh. De praktiske erfaringer er hentet fra blandt andre Danfoss og Novo Nordisk IT, som for alvor har sat seriøs stressforebyggelse på programmet. Opdateret udgave med ny forskning og anbefalinger om stress-sygemeldinger.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.