Bøger af Lisanne Wilken

Pierre Bourdieu blev en af de mest betydningsfulde sociologer i det 20. århundrede. Hans begreber om habitus, kapital, symbolsk vold og felt inspirerer fortsat forskere og studerende inden for en lang række forskellige fag og hanssamfundskritiske værker er stadig udgangspunkt for vigtige diskussioner om globalisering, social ulighed, marginalisering og kønsforhold.Bourdieu for begyndere giver en kort introduktion til Pierre Bourdieus forfatterskab. Bogen forklarer Bourdieus vigtigste analytiske begreber og giver anvisninger på, hvordan man selv kommer i gang med at læse hans egne tekster.

Selv om socialkonstruktivismen stadig mødes af kritik fra flere sider, er de dage talte, hvor socialkonstruktivismen kunne siges at indtage en marginal position i samfundsvidenskaberne. Den socialkonstruktivistiske diskussion har imidlertid overvejende fundet sted på et overordnet videnskabsteoretisk niveau. Udgangspunktet for denne antologi er, at der i brug for i højere grad at diskutere, hvilken forskel socialkonstruktivismen gør i den konkrete analyse. Med udgangspunkt i dette spørgsmål anlægges der i antologien et analysestrategisk perspektiv på socialkonstruktivismen.Bogen præsenterer en række forskellige analysestrategier, sådan som de udfoldes i de vigtigste forfatterskaber inden for traditionen. Bogen udgør dermed et inspirerende katalog over socialkonstruktivismens omsætning til konkrete strategier for forskning, der har relevans både for studerende og forskere.Socialkonstruktivistiske analysestrategier omfatter både de bindestregssociologier, der udgør det oprindelige grundlag for socialkonstruktivismen (videnssociologien, hverdagssociologien, kultursociologien), den aktuelle institutionalisme (institutionel historie, spilanalyse og rolleanalyse) og den mere felt- og praksisorienterede tradition (aktør-netværks analyse, feltanalyse og narratologi).Bogen er produceret sideløbende med bogen Poststrukturalistiske analysestrategier, også udgivet på forlaget Roskilde Universitetsforlag.

Klassiske og moderne antropologiske tænkere er en indføring i den særlige tænkning, som antropologien har fostret. Antropologien voksede ud af en stigende interesse for at forstå den globale mangfoldighed i slutningen af det 19. århundrede, hvor hele verden var kendt og opmålt. Samtidig vidste man stadig meget lidt om, hvordan enkeltsamfund hang sammen. Det blev der rådet bod på gennem det etnografiske feltarbejde, der opstod som en ny videnskabelig metode. Det direkte møde med andre former for samfundsliv og måder at ræsonnere på lagde grunden til en særegen antropologisk tænkestil, der udfolder sig mellem konkrete detaljer og generelle begreber. I bogen præsenteres centrale antropologers arbejder gennem intellektuelle portrætter af Franz Boas, Marcel Mauss, Knud Rasmussen, Margaret Mead, Claude Lévi-Strauss, Gregory Bateson, Mary Douglas, Talal Asad, Marilyn Strathern, Bruno Latour, Anna Tsing og mange flere.Klassiske og moderne antropologiske tænkere er skrevet af antropologer fra danske, norske og islandske universiteter og er redigeret af professor emeritus Kirsten Hastrup.Bogens opbygning er enkel: Tænkerne er kronologisk ordnet efter deres fødselsår. Fødselsåret forklarer naturligvis ikke tænkningen, men det er tydeligt, at hver enkelt tænker afspejler sin tid; lige så tydeligt er det, at afspejlingen hverken er mekanisk eller uniform, og at begreber kan trække lange spor i historien. Det, der forbinder kapitlerne med hinanden, er afsættet i konkrete samfund. Bogen viser således at “klassisk” og “moderne” ikke er entydigt tidslige kategorier. Specifikke feltarbejder finder sted på bestemte tider, men de kan omsættes i mangfoldige senere læsninger. Bogen er relevant for læsere inden for alle samfundsvidenskabelige studier såvel som inden for humanistiske studier, som ønsker at forstå og udfordres på begreber som kultur, natur, globalisering, slægtskab, udveksling og meget mere.Et kortfattet overblik, der introducerer hvert kapitel, en fyldig litteraturliste og et omfattende navne- og emneregister gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab for litteratursøgning.

Kultur er et centralt begreb – ikke mindst i den offentlige debat, hvor forskellige kulturer ofte synes at støde sammen: Kulturen blandt de ansatte på plejehjemmet forarger de pårørende. Ungdomskulturen bekymrer forældre og lærere. De fremmede kulturer siges at true vores danske identitet. Kultur findes på alle samfundsniveauer, og vi indgår alle i mange forskellige kulturelle fællesskaber.   Men hvad er kultur i det hele taget? Er det noget, man besidder eller ejer? Er kultur det, man gør eller det, man tænker? Eller er kultur noget, man taler om eller fremanalyserer, altså en afspejling af italesættelsen af kultur? Kulturvidenskaben giver en række redskaber til at besvare sådanne spørgsmål, og sætter dermed både vores egen og de andres kultur i et klarere lys.   Kultur og forståelse er en grundbog i kulturvidenskab. Bogens første store kapitel giver en bred introduktion til, hvad kulturvidenskab overhovedet er. Derefter gennemgås den antropologiske analysemetode i et fyldigt kapitel om feltarbejde og fortolkning. Som afslutning gives fire konkrete ekstempler på analyse af henholdsvis backpackerkulturen, gæsters opførsel, politiets verdensforståelse og de blindes måde at se verden på. Bogen er desuden udstyret med både et person- og emneleksikon, der gør det lettere for læseren at orientere sig og få overblik over kulturvidenskaben.   Kultur og forståelse er en grundbog til de pædagogiske uddannelser, sygeplejeuddannelsen og de sociale højskoler. Den vil desuden kunne bruges på andre uddannelser, hvor mødet mellem mennesker er i centrum.   Benedicta Pécseli er lektor på Gladsaxeseminariet og forfatter til og redaktør af flere lærebøger inden for det pædagogiske felt. Bidragyderne til antologien er Lisanne Wilken, Lars Kjærholm, Christina Anderskov, Louise Hausgaard, Lars Holmberg og Pia Lundberg.

Artikel fra temp - Tidsskrift for Historie nr. 26 udgivet juni 2023.