Markedets billigste bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger af Lisbeth Aaskov Falch

Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Ingrid Poulsen, Alexander von Oettingen, Mari Holen, mfl.
    123,95 kr.

    Selv om ”pissedårlig sygepleje” ikke er et gængs sundhedsfagligt begreb, så er det et vigtigt begreb, da det skærper bevidstheden om, hvad der skal til for at opnå den gode sygepleje. Det har velmenende idealer og mål for sundhedssektoren ikke kunnet gøre.Pissedårlig sygepleje er således en kommentar til den aktuelle debat om sundhed og sygepleje.Forfatterne folder sig ud med humor og skarpe pointer i et frit og læsevenligt sprog, der samtidig tager læseren med rundt om debegreber, som danner klangbund for tidens drøftelser om sygepleje og sundhedspolitik.Læs Pissedårlig sygepleje, og bliv motiveret til at gøre sygeplejen bedre sammen med dine kollegaer.

  • - Grundbog i sygepleje
    af Bjarne Bruun Jensen, Betina Dybbroe, Mette Hartlev, mfl.
    439,95 kr.

    Patient er en grundbog i sygepleje. Bogen er en introduktion til det at være patient, men beskriver også samspillet mellem patient, sygeplejerske og de pårørende. Målet er, at sygeplejestuderende får et godt grundlag for at yde sygepleje med forståelse for patienten og dennes perspektiv. Bogen er målrettet til professionsbachelorniveau, især i forhold til emneudvalg, niveau, formelle krav og læringsudbytte på det første studieår. Men bogen kan passende bruges i hele grunduddannelsen, bl.a. som reference i opgaver og til opslag om specifikke emner. Patient er en del af serie på tre grundbøger, hvor der samlet er fokus på, at den studerende understøttes i en kritisk, analytisk tilgang til stoffet, og at den studerende får indsigt i de sammenhænge, hvor sygepleje læres og udøves. I bogen er trykt en individuel e-nøgle, der giver adgang til i-bogsversionen. I-bogen rummer videoer, quiz og andet ekstramateriale. Alle kapitler i bogen er fagfælledømt af eksperter med specialviden.

  • - Grundbog i teori og praksis
    af Benjamin Olivares Bøgeskov & Lisbeth Aaskov Falch
    328,95 kr.

    ETIK I SYGEPLEJEN - grundbog i teori og praksisSygeplejeprofessionen er baseret på etiske værdier, såsom omsorg, respekt, ansvar, værdighed og integritet. Med denne bog skærpes sygeplejestuderendes bevidsthed og refleksion over de mange etiske spørgsmål inden for sygeplejeprofessionen, som knytter sig til vigtigt sygeplejefaglige værdier og principper.Etik i sygepleje giver et teoretisk fundament, hvorfra den studerende kan udøve refleksion om etiske dilemmaer, og den giver konkrete nedslag i komplekse problemstillinger i klinikken. Bogen er velegnet til studiebrug og er bygget op, så den er relevant fra 1. til 7. semester på sygeplejeuddannelsen.Del 1: ”Etik i teori” udgør den grundlæggende viden om begrebet etik, etiske dilemmaer og etisk refleksion. Del 1 vil kunne læses og genlæses gennem hele uddannelsen.Del 2: ”Etik i praksis” har fokus på kultursammenstød, gerontofobi, paternalisme, forråelse, der er bl.a. kapitler om at tilhøre en profession og om inddragelse af patient, borger og pårørende, om prioritering i sundhedsvæsenet og om etik ved projektarbejde med fokus på afsluttende bachelorprojekt.Bogen henvender sig primært til sygeplejestuderende, men vil også kunne bruges på efter- og videreuddannelse for sygeplejersker, fx sundhedsfaglige diplommoduler, ligesom at andre sundhedsprofessionelle også kan finde den relevant.

  • af Britta Hørdam, Kirsten Lomborg, Eva Just, mfl.
    314,94 - 400,95 kr.

    Dette er en grundbog til sygeplejestuderende, både i den teoretiske og kliniske undervisning. Bogen udfordrer på flere niveauer til refleksion og nytænkning. Sygeplejestuderende og sygeplejersker skal være omstillingsparate, og de skal kende sundhedsvæsenets nyeste udfordringer for at kunne navigere refleksivt og handle professionelt. De enkelte kapitler er bl.a. forsynet med øvelser, ligesom læringsfokus står centralt i bogen.Bogen dækker en bred vifte af emner såsom klinisk beslutningstagen, sammenhængende patientforløb og teknologi, og i 2. udgave er bogen udvidet med nye kapitler om bl.a. multisygdom og polyfarmaci samt evidensbaseret forebyggelse af visse kroniske sygdomme.Den er skrevet af eksperter, og den bygger på en god kombination af ekspertviden, klinisk erfaring og forskningsmæssig indsigt. Målet er at beskrive, hvordan sundhedsvæsenet aktuelt forandrer sig, og hvad disse forandringer betyder for de studerendes læringsprocesser.Bogen er desuden også relevant for færdiguddannede sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle, som ønsker en opdateret viden om det danske sundhedsvæsen. Det er også oplagt at bruge bogen på diplomniveau og til kortere kursusforløb og efter- og videreuddannelse.

  • - Sygeplejersker viser vejen
    af Dorthe Boe Danbjørg & Lisbeth Aaskov Falch
    260,95 - 288,95 kr.

    Sundhedsvæsenet lider!Trods utallige forsøg, reformer og ambitioner har vi stadig ikke fundet nøglen til et velfungerende sundhedsvæsen. Ældre medicinske patienter, der ikke passer ind, teknologier, der fremmedgør, og patientforløb, der mangler sammenhæng, er blot nogle af de udfordringer, som præger sundhedsvæsnet. Dertil kommer den komplekse demografiske udvikling, multisygdomme, ulighed i sundhed, patient- og pårørendeinddragelse og altomvæltende pandemier.Sundhedsudfordringerne er ikke nye, men løsningerne kan godt være det. Der er brug for nye vidensformer og realistiske løsninger, der peger ind i fremtiden.I denne antologi tager en række sygeplejersker med forskningsbaggrund derfor udfordringen op, og sammen kommer de med bud på, hvordan vi skaber Et sundhedsvæsen for fremtiden.Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for sundhedsvæsenets nutid og fremtid, herunder studerende på sundhedsfaglige uddannelser, ledere, tillidsvalgte og politikere.

  • af Sanne Angel, Dorthe Nielsen, Helle Schnor, mfl.
    314,94 kr.

    Sygeplejersker i den primære sundhedssektor skal i stigende grad kunne håndtere, pleje og behandle borgere med vanskelige sundhedsfaglige problemstillinger. Det sker fordi flere og flere borgere behandles i eget hjem eller på institutioner uden for sygehusene. Samtidig er sygeplejen inden for den primære sundhedssektor kendetegnet ved, at samarbejdet mellem sektorer og institutioner er under konstant forandring. På den måde opstår nye samarbejdsflader mellem institutioner og andre aktører, hvilket stiller store krav til sygeplejerskernes forståelse af de rammer, de arbejder indenfor. I bogen får du en indføring i de rammer, vilkår og udfordringer, som knytter sig til feltet vedrørende sygepleje i den primære sundhedssektor. Bogen bidrager med perspektiver til at opnå dybere forståelse og refleksion over den komplekse virkelighed, som sygeplejersker i det nære sundhedsvæsen må agere i. Gennem de 18 kapitler i bogen diskuteres, problematiseres og udfordres forståelser af, hvilken viden og hvilke kompetencer og færdigheder der er behov for hos sygeplejersker i det primære sundhedsvæsen.Borgernær sygepleje. Viden og kompetencer i det nære sundhedsvæsen er især målrettet til sygeplejersker, der tager specialuddannelse i borgernær sygepleje, men henvender sig også til sygeplejestuderende og andre sundhedsprofessionelle med interesse for den borgernære sygepleje.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.