Bøger af Lisbeth Smedegaard Andersen

Bibelen er skrevet af mænd og for mænd, og ingen har fundet det påfaldende, at de skrev kvinderne ud af historien, når der ikke var brug for dem. Man behøver bare at tænke på de lange slægtstavler med opregning af navne på fædre, der avler sønner, men hvor mødrene og døtrene kun glimtvis har fået plads.Kvinderne i Bibelen skildres sjældent i deres egen ret. Men de har jo været der, selvom deres skæbne og deres historie er blevet glemt – eller fortiet. I disse år er der gryende interesse for de bibelske kvinder. Vi har behov for at lære dem at kende og give dem deres historie tilbage.Vigtige bibelske kvinder er selvfølgelig Eva og Maria, og disse to gives god plads i bogen. Der er naturligvis også plads til andre og mere oversete kvinder som eksempelvis Rakel, Sara og Hagar fra Det Gamle Testamente. Kvinderne i Bibelen indtager mange roller. Moderrollen er vigtig, men nogle er også trofaste koner eller lidenskabeligt elskende figurer. Selv prostituerede har plads ved Jesu side.Den anerkendte teolog, salmedigter og kunsthistoriker Lisbeth Smedegaard Andersen trækker i denne banebrydende bog de væsentligste kvindeskikkelser i Det Gamle og Det Nye Testamente frem i lyset. Forfatteren fortæller om de begivenheder og fortællinger, som kvinderne indgår i, så man forstår deres rolle. Bogen er levende skrevet og kronologisk opbygget, og løbende inddrages ældre og nyere billedkunst for at perspektivere til skiftende tiders fortolkninger af de bibelske kvinder.Lisbeth Smedegaard Andersen, født 1934,er en populær og anerkendt teolog, salmedigter og kunsthistoriker. Hendes forfatterskab tæller bøger som Det begyndte med Jomfru Sørensen. Kvindeskæbner gennem 200 år (2012) Huset med de mange boliger. Ny dansk kirkekunst (2013), Gådefuld bør man være. Vilhelm Hammershøi og inspirationen fra Søren Kierkegaard (2019) og senest Troens almanak 2022.

At læse kunst med Søren KierkegaardTeologen Lisbeth Smedegaard Andersen gjorde som kunsthistoriestuderende i 1980’erne en opdagelse. På Aarhus Kunstmuseum fangede et maleri af den da lidt glemte Vilhelm Hammershøi (1864-1916) hendes opmærksomhed. “Dobbeltportræt af kunstneren og hans hustru” mindede hende om noget. Måske var det det gådefulde.Om Hammershøi selv ved vi ikke så meget. I sin egen tid var han lidt af en ener – mest inspireret af udenlandske kunstnere om end højt respekteret for sit formidable talent. Myten om den ensomme og melankolske kunstner har – helt op i vor egen tid – indflydelse på forståelsen af hans værk. Hans muse og model, hustruen Ida, optræder på billederne ofte bortvendt fra beskueren og optaget af stilfærdige sysler.Hammershøi er for længst blevet genopdaget og betragtes som en kunstner af fineste kaliber også internationalt set. Men der er en tendens til at forstå ham som en formens mester med fokus på rum, arkitektoniske detaljer, lys og toner.Hvad Lisbeth Smedegaard Andersen derimod har stærkt på fornemmelsen, er, atHammershøi må have ikke bare læst Kierkegaard, men også brugt digterfilosoffensom en tematisk inspiration – i hvert fald i sine portrætter. Ida er andet og mere endblot et motiv – hun indtager og bebor de nøgne rum.Med hende kan man sige, at Hammershøi betoner en etisk og ikke blot æstetisk tilværelsesforståelse. Kierkegaard kan pludselig lukke Hammershøi op modsamtidige debatter, man ellers ikke har associeret kunstneren med, fx spørgsmålet om ægteskab, som af Georg Brandes og andre kulturradikale blev afskrevet som ramme om egentlig kærlighed. Noget kan tyde på, at Hammershøis stilfærdige replik til dette synspunkt havde kierkegaardsk tyngde.GÅDEFULD BØR MAN VÆRE præsenterer originale billedlæsninger i krydsfeltet mellem kunsthistorie og filosofi. For den uindviede læser er bogen en tilgængelig og levende biografi med nedslag i kunstnerens liv og værk.Om forfatterenLisbeth Smedegaard Andersen, født 1934, er teolog og kunsthistoriker, salmedigter og forfatter af bl.a. SKRÆDDEREN og DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN.

Umiddelbart stod det ikke skrevet i kortene, at Johanne Henriette Valentine Danneskiold-Samsøe, født Kaas, (1776-1843) skulle ende med at gøre sig bemærket i danmarkshistorien. Hun blev født ind i en børnerig adelig familie i København. Henriettes far var en oplysningens mand, så ganske usædvanligt – efter tidens forhold – modtog hans mange døtre en grundig uddannelse af huslæreren Peder Deichmann, der skulle komme til at stå den voksne Henriette ganske nær.Vi er på den tid, hvor Kamma Rahbek og andre førende salonværtinder inviterer til dyrkelse af filosofi, litteratur og musik i deres oplyste stuer. Henriette forelsker sig i den unge greve på Gisselfeld, og de to indgår noget så usædvanligt som et kærlighedsbaseret ægteskab. Henriette holder af det enkle landliv, men bliver i kraft af sit milde, men begavede og indsigtsfulde væsen en skattet værtinde for tidens førende digtere som bl.a. H.C. Andersen og Grundtvig.I 1823 har hun den store sorg at miste sin elskede mand – den virksomme greve. Tilbage står hun med seks børn og må hente yderligere støtte i sin husven Deichmann – den fremsynede lærer, som tidligt indprentede hende, at man er forpligtet til at bruge sin gode forstand. Nabogodset Holmegaard havde hendes mand tidligere erhvervet, men han havde aldrig fundet den rette måde at udnytte dets moser på. Det gør hans snarrådige kone derimod! Moserne kan udnyttes til tørv, som kan brænde – ideen om at opbygge et glasværk var opstået.I 1825 grundlægger Henriette Holmegaard Glasværk på fremsynet vis: et helt lille samfund med skoler, sunde boliger og marketenderi omkring de store bygninger, hvor man begyndte at fremstille flasker og husholdningsglas og fine krystalglas. Henriette bliver intet mindre end en af Danmarks første kvindelige erhvervsledere!Det gisselfeldske kløverblad henviser til Henriette og hendes nærmeste to søstre, men antyder også treenigheden mellem ægteparret og huslæreren. Lisbeth Smedegaard Andersen bygger bogen på en omfangsrig brevveksling mellem Henriette og Deichmann. Med sans for et følsomt, men handlekraftigt kvindesind og udblik til de store begivenheder og strømninger i tiden tegner forfatteren et indlevet portræt af en usædvanlig kvinde.Om forfatterenLisbeth Smedegaard Andersen, født 1934, er teolog, kunsthistoriker, salmedigter og forfatter. Som lille pige fik hun af sin mormor, der var gift med en af glaspusterne på Holmegaard Glasværk, fortalt historien om

Kunsthistoriker, præst og forfatter Lisbeth Smedegaard Andersen viser og diskuterer i HUSET MED DE MANGE BOLIGER kirkekunsten efter årtusindskiftet. Gennem fortolkninger af cirka 30 eksemplariske kirkeudsmykninger belyses den mangfoldighed af kunstneriske udtryk, der bevæger kunsten i kirken i dag. Samtidig diskuteres sammenhængen mellem kunstens selvforståelse, udtryk og bidrag til teologien, ligesom samtidens betydning for både kunst og kristendom behandles.HUSET MED DE MANGE BOLIGER gennemgår mange af disse allernyeste kirkeudsmykninger – fra en altertavle i landets mindste kirke til en kongeport i en af vore store domkirker. Der vises eksempler på glasmosaikker og -malerier, på skulpturer og malede alterbilleder, på store totaludsmykninger og beskedne andagtsbilleder. Samtidig lægges der undervejs op til, at læseren selv gør sig nogle overvejelser over de væsentlige spørgsmål: Hvad skal kunst i kirkerne? Skal den være forkyndende eller neutral, figurativ eller abstrakt? Hvordan er forholdet mellem tradition og fornyelse?HUSET MED DE MANGE BOLIGER giver en bred introduktion til feltet og dets kunstnere, ligesom der bliver lejlighed til at nyde både helheder og detaljer i det kunstneriske udtryk gennem en lang række smukke farvebilleder. Gennem sine nærlæsninger af værkerne åbner Lisbeth Smedegaard Andersen på forbilledlig vis for den særegne samhørighed, kunst og kirke kan have – og det skisma mellem de to, som ofte (også) er i spil.

”Historien skrives af sejrherren” lyder et gammelt ord. Oftest med vægt på ”sejr”. Det med ”-herren” er jo underforstået! I DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN giver Lisbeth Smedegaard Andersen imidlertid denne traditionelle historieskrivning et vægtigt modspil, når hun lader slægtens kvinder danne prisme for en forståelse af, hvordan Danmark udviklede sig i 1800- og 1900-tallet. Jomfru Sørensen blev glasfrue på Holmegaard og udgør det ene startpunkt i en slægt, hvis anden rod udgår fra det nordjyske, hvor Ane Marie Jespersdatter fødte otte ”uægte” børn og blev forankringspunkt for en ny begyndelse i slægten. Gennem brug af breve, dokumenter, kirkebøger og kvindelitteratur viser Lisbeth Smedegaard Andersen originalt det underspor, som kvindernes Danmarkshistorie udgør, og følger tråden frem til Anden Verdenskrig. Samtidig følger man den uhyre ømme afsked, som forfatteren tager med sin demente mor. Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1937) er kunsthistoriker, teolog og salmedigter, og har skrevet en række bøger om kunst og historie, blandt andet den indtagende ”Skrædderen – en historie om 1800-tallet” (2011).

For Lisbeth Smedegaard Andersen er troen ikke kommet som en pludselig åbenbaring. Den har altid været der, men ikke på samme måde. Vi formes af de relationer, vi indgår i, og de begivenheder, vi bliver udsat for. På samme måde påvirkes troen af det, man læser, hører og oplever, og den vokser gennem fortællinger og samtaler med andre mennesker. Ligesom poesien har også troen rødder i evnen til at se hinsides det synlige og ane det større, der ligger bag ved det liv, enhver af os har fået betroet, og som hver dag kalder på undren og ærefrygt."Kristendommen ifølge ..." er en serie af bøger, der åbner troens univers. En række kunstnere, kendinge og kulturpersonligheder giver deres bud på, hvordan troen og det kristne budskab har formet deres tilværelse. De sætter ord på den erfarede og levede tro, kampene og forsoningen.Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1934) er tidligere sognepræst, forfatter og salmedigter. Hun er repræsenteret med salmer i Den Danske Salmebog, i Højskolesangbogen og i flere salmebogstillæg og andre samlinger, ligesom hun har skrevet tekst til et oratorium, en passion og flere kantater.

De ni læsninger er de senere år indført i mange danske kirker, som en del af forberedelsen til julen. Sprækker i virkeligheden - salmer til de ni læsningerindeholder ti nyskrevne salmer, som forholder sig til de ni bibeltekster. Salmerne er skrevet af præst og salmedigter Lisbeth Smedegaard Andersen med musik af komponisten Ib Nørholm.Sædvanligvis foregår fremførelsen af læsningerne på den måde, at præsten eller medlemmer af menigheden læser op, hvorefter der synges en salme eller en korsats mellem de enkelte læsninger. De ti salmer, som Sprækker i virkeligheden indeholder, er tænkt som et reflekterende svar på den forkyndelse, der lyder i teksterne.

Målet med en god prædiken er dels at forkynde de hellige skrifter, dels at nå ud til tilhørerne. Det er altså ikke nok, at præsten taler – budskabet skal også høres og trænge ind.Lisbeth Smedegaard Andersen gennemgår i denne bog prædikenforberedelsen og de spørgsmål, man må stille til teksten for at få stoffet til at samle sig. Hun er inspireret af nyere amerikansk homiletik, og hun gennemgår blandt andet prædikener af Søren Kierkegaard, P.G. Lindhardt og Johannes Møllehave.”Ordet der høres” udkom første gang i 1996.Lisbeth Smedegaard Andersen (f. 1934) er tidligere sognepræst, forfatter og salmedigter. Hun er repræsenteret med salmer i Den Danske Salmebog, i Højskolesangbogen og i flere salmebogstillæg og andre samlinger, ligesom hun har skrevet tekst til et oratorium, en passion og flere kantater.

Bibelen er gjort af den slags ord, der bliver stående. Dens fortællinger har formet vores samfund, vores sprog, vores måder at tænke på – og vores kunst. Men gælder inspirationen også den anden vej? Kan kunsten berige bibelteksten? I allerhøjeste grad. I denne bog udvælger Lisbeth Smedegaard Andersen mere end 80 centrale bibeltekster og parrer dem med værker fra den danske kunstskat. Tekstudvalget er lavet kronologisk efter den rækkefølge, de præsenteres i i Bibelen, sådan at læseren får en fornemmelse af sammenhængene i Bibelens store historie – fra de berømte ord om altings skabelse, over dommere, konger og harmdirrende profeter til Jesu lignelser og visionen for en nyskabt jord. Resultatet er en enestående rute gennem to centrale dele af den danske kulturarv: bibelfortællingen og kunsten, hvor ord og billeder belyser hinanden gensidigt. Samlingen af kunstværker har fokus på nyere og helt aktuel samtidskunst. Dermed får værker af kunstnere som Kirsten Klein, Anna Syberg, Kaspar Bonnén og John Kørner lov at tale sammen med bibelhistorien.Bibelen i ord og billeder er en moderne kunstbibel, der samler de største fortællinger med den store danske kunst og viser, at den helt særlige kraft, der strømmer fra Bibelen, bliver ved at være aktuel.

Vi formes af de relationer, vi indgår i, og de begivenheder, vi bliver udsat for, og på samme måde påvirkes troen af det, vi læser, hører og oplever, ligesom den vokser gennem fortællinger og samtaler med andre mennesker. Som det er tilfældet med poesien har også troen rødder i evnen til at se hinsides det synlige og ane det større, der ligger bag ved det liv, enhver af os har fået betroet, og som hver dag kalder på undren og ærefrygt.

I 2016 havde Sorgenfri Kirke 50 års jubilæum. I den anledning udgiver menighedsrådet denne bog om kirkens tilblivelse, Sorgenfri Sogn og livet i og omkring kirken i de mange år. I bogens første del fortælles om kirkesagen og byggeriet, Sorgenfri Sogns historie og arkitekturhistorie samt de første 25 år af kirkens liv. I anden del skildrer sognepræst Søren Hermansen sine 25 år i Sorgenfri Kirke med en gennemgang af kirke og sognegård samt de største begivenheder i kirkens liv og de mange forskelligartede aktiviteter, der udfolder sig sammen med og for menigheden. Organist Peter Navarro-Alonso fortæller om kirkens rige musikliv igennem årene med koncerter og kor samt om kirkens instrumenter – de to flygler og orglet. Sorgenfri Kirkes kunst – Jens Urups glasmosaik vinduer, Bjørn Nørgaards rejsealter og Arne Haugen Sørensens alterbillede beskrives og analyseres af pastor emeritus og kunsthistoriker Lisbeth Smedegaard Andersen, og Mette Hjort skriver om sit møde med rejsealtret og dets overrækkelse til kirken.

”Skrædderen” er en helt ny måde at fortælle historie på. Med afsæt i sin oldefar Ulrich Ipsens (f. 1823) lille erindringsbog fortæller forfatteren om 1800-tallet med fokus på håndværk, kunst, åndshistorie, teologi, industrialisering og intellektuelle fejder. Blandingen af det personlige afsæt og de store perspektiver giver, sammen med den litterære stil og de smukke malerier, bogen en unik karakter. Ifølge med Ulrich Ipsen møder man en lang række personer og temaer, der spillede en afgørende rolle i datiden. Ipsens opvækst i Haderslev er naturligt afsæt for diskussionen af de slesvigske krige, hans skrædderhåndværk åbner for modens udvikling og industrialiseringens udfordring af det klassiske hånd-værk, hans barndomsven Heinrich Hansen, der optages på Kunstakademiet, bliver døren til kunstens verden og de kampe, der bølger fra Guldalderen til Symbolismen, Ipsens ældste søn, Knud Ipsen, foranlediger et omfattende indblik i tidens teologiske og intellektuelle diskussioner, ligesom Georg Brandes og Herman Bang spiller centrale roller i kredsen omkring Knud Ipsen. Således er det den lille historie og den store Historie, der forenes i ”Skrædderen” og gør den til undertitlens ”En historie om 1800-tallet”. "Præsten Lisbeth Smedegaard Andersen excellerer med en effektiv genresammenblanding i den læseværdige bog "Skrædderen" om 1800-tallet." Kristeligt Dagblad "Historien om Lisbeth Smedegaard Andersens oldefar, Ulrik Ipsen, er samtidig blevet et imponerende værk om dansk kulturhistorie i det 19. århundrede (..) Med et af vor tids yndlingsord: Det er stort." ***** Jyllands-Posten

Umiddelbart stod det ikke skrevet i kortene, at Johanne Henriette Valentine Danneskiold-Samsøe, født Kaas, (1776-1843) skulle få en plads i danmarkshistorien som grundlægger af en af landets første industrivirksomheder: Holmegaard Glasværk.Henriette blev født ind i en adelig københavnerfamilie, der var præget af oplysningstidens tanker om fornuft og fremskridt. Gennem sin huslærer, Peder Deichmann, modtog hun en for piger usædvanlig alsidig undervisning, og de to kom til at stå hinanden nær og opretholdt en omfattende brevveksling indtil hans død i 1816. Disse breve giver et historisk tilbageblik på Danmark i de turbulente årtier under Napoleonskrigene med Slaget på Reden, Københavns bombardement og statsbankerotten.Henriette gifter sig af kærlighed med den unge lensgreve på Gisselfeld, C.C.S. Danneskiold-Samsøe, og sammen får de det forfaldne Gisselfeld bragt på fode og gør borgen til et gæstfrit hjem. I 1823 dør den fremsynede greve pludseligt og efterlader Henriette alene med seks børn. Midt i sorgen vender handlekraften tilbage; planerne om at grundlægge et glasværk ved herregården Holmegaard tager form.Lisbeth Smedegaard Andersen er teolog, kunsthistoriker, salmedigter og forfatter. "Bedste Grevinde" afrunder forfatterens trilogi, tidligere er "Skrædderen" og "Det begyndte med Jomfru Sørensen" udkommet, om menneskeskæbner gennem de seneste 200 år.

Historien skrives af sejrherren lyder et gammelt ord. Oftest med vægt på sejr. Det med -herren er jo underforstået! Men i Det begyndte med Jomfru Sørensen giver Lisbeth Smedegaard Andersen den traditionelle historieskrivning et vægtigt modspil, når hun lader slægtens kvinder vise, hvordan Danmark udviklede sig i 1800- og 1900-tallet.Det begyndte med Jomfru Sørensen trækker tråde. Tråde mellem mennesker, tråde gennem historien. I begyndelsen af 1800-tallet forlod Jomfru Sørensen sit barndomsland i marsken og blev gift med en glasmester på Holmegaard. Samtidig levede Ane Marie Jespersdatter det meste af sit liv nordenfjords, hvor hun fik otte mere eller mindre uægte børn. I tidens fylde flettedes trådene sammen, og to familier blev til én.Slægtens kvinder og tidens kvinder - forfattere, kunstnere, meningsdannere - mødes i denne bog, så man får fortalt danmarkshistorie og kvindehistorie af både høj og lav. Ved hjælp af breve, debatter, litteratur og kunst fra hele perioden viser Lisbeth Smedegaard Andersen, hvad kvinder var gjort af, stod model til og kæmpede for gennem to århundreder.Det begynder med Jomfru Sørensen, og det ender med forfatterens mor, som gjorde næsten hele 1900-tallet med. Det begyndte med Jomfru Sørensen er en personlig, varm, smuk og indsigtsfuld historie om kvindeskæbner gennem 200 år.Danmark, kvinder, kvindehistorie, kvindeliv, familiehistorie, 1800-1899, 1900-1999

I 1823 kommer en dreng til verden i en skrædderfamilie i Haderslev. Ulrik Ipsen har derfor taget det meste af et århundrede med, da han sent i livet skriver en lille erindringsbog. Denne erindringsbog bliver mere end 100 år senere afsæt for hans oldebarns bog “Skrædderen - en historie om 1800-tallet ”.Som barn af sin tid oplæres Ulrik Ipsen i faderens håndværk og etablerer sig som skrædder. Læretiden udstås i hjembyen, hvor de slesvigske krige er under opsejling. Siden møder han et Europa under forvandling, da han drager på valsen. Og endelig åbner verden sig for ham, da han slår sig ned som skræddermester i København og bliver en del af borgerskabet. Her forenes håndværk og kunst, teologiske slagsmål og intellektuelle fejder, hverdagsliv og dramatiske øjeblikke.“Skrædderen” giver med afsæt i Ulrik Ipsens liv og skæbne et billede af et århundrede, hvor det Danmark, vi kender i dag, tog sin begyndelse.Ulrik Ipsen (f. 1823), kulturhistorie, København, 1800-1899

Lisbeth Smedegaard Andersen foretager en række læsninger i Det Gamle og Det Nye Testamente ud fra et bestemt tema: Guds ansigt, Guds åsyn.