Bøger af Lise Busk-Jensen

Bindet dækker perioden fra 1870 til 1920 og tager sin begyndelse med det, som Georg Brandes kaldte "det moderne gennembrud" i litteraturen. Et vigtigt kendetegn var det samfundspolitiske aspekt, som Brandes havde været med til at vække yngre danske forfatteres opmærksomhed for. I.P. Jacobsen indvarslede naturalismen og den unge Holger Drachmann, Amalie Skram og Henrik Pontoppidan var blandt de forfattere, som "satte problemer under debat" i deres noveller og romaner. Kønsmoral og kvinder rolle i samfundet var et af 1880ernes brændende temaer, som skilte vandene i "konservative" og "progressive" synspunkter. Psykologisk og stilistisk skiller Herman Bangs forfatterskab sig ud fra den øvrige 80'er-litteratur, ligesom han rendyrker en journalistik, som ikke før er set i Danmark. I 1890'erne meldte en ny generation sig på scenen, og den satte en mere indadrettet dagsorden, som er blevet kaldt "det sjælelige gennembrud" eller "symbolisme". Toneangivende repræsentanter var den unge Johannes Jørgensen, Sophus Claussen, Viggo Stuckenberg og Helge Rode. Menneskelivets groteske sider udstilles med sort humor af Gustav Wied, mens mange kvindelige forfattere debuterer i disse år og i langt højere grad end tidligere tilfører kvindelige erfaringer, f.eks. Agnes Henningsen og Karin Michaëlis. Ligeledes får den danske provins sine særlige talerør i litteraturen med det, der er blevet kaldt "det folkelige gennembrud": forfattere som Jeppe Aakjær, Marie Bregendahl og Johan Skjoldborg. Martin Andersen Nexø og Johannes V. Jensen er to højdepunkter i 1900-tallets første par årtier. De åbner verden ud mod dels en proletarisk tolkning, dels en storladen evolutionistisk tilværelsesforståelse.

Litteraturhistorikeren Lise Busk-Jensens pionerværk beskriver, hvordan skrivende kvinder i 1800-tallet forsøgte at kæmpe sig til en plads i en mandsdomineret bogverden. Værket omhandler hele periodens danske kvindelitteratur, i alt 76 forfatterskaber, og perspektiverer til samtidige europæiske forfatterskaber. Lise Busk-Jensen viser, hvordan forfatterinderne bl.a. bidrog til at videreudvikle udviklingsromanen ved at skildre deres heltinders konfliktfyldte udviklingsforløb som hustruer og mødre, selverhvervende og oprørske kvinder og deres drømme og frigørelse og selvrealisering.Første bind overflyver perioden generelt. Andet bind præsenterer og analyserer 76 danske forfatterskaber; tredje bind indeholder forfatterkatalog og bibliografi. Værket er illustreret.***** " ... et stykke skelsættende grundforskning." Jakob Levinsen, Jyllands-Posten

"Kvinder i litteraturhistorien" handler om, hvordan kvindelige forfattere er blevet behandlet i litteraturforskningen gennem historien. Mange af tidens kvindelige forfattere er gået i glemmebogen, fordi de litterater, der har skrevet litteraturhistorien, alle var mænd, som i høj grad udelod kvinderne. I denne artikel fra 1984 beskriver Lise Busk-Jensen netop dette problem og argumenterer for, at der må oparbejdes en omfattende kvindelitteraturhistorie, før kvinderne kan flettes ind i den traditionelle, mandsdominerede litteraturhistorie.Lise Busk-Jensen (f. 1944) er dr.phil i litteraturvidenskab og forsker i 1800-tallets europæiske kvindelitteratur og feministisk teori. Foruden egne forskningsartikler og bøger har hun bidraget til adskillige samleværker og antologier om litteraturhistorie, og i 2019 forsvarede hun sin doktordisputats med det omfangsrige og særdeles ambitiøse værk “Romantikkens forfatterinder 1-3”. I perioden 1981-2005 var Busk-Jensen en del af redaktionen af tidsskriftet K&K - Kultur & Klasse.

Artiklen “Slags, køn og Campion. Jane Campions 'The Piano' og guvernanteromanen” er oprindeligt udgivet som en del af antologien “Læserens åndedrag. En antologi om den læsende digter og den digtende læser” (red. Isak Winkel Holm) fra 1996. Artiklen omhandler det man i litteraturforskningen kan kalde for genreproblemet. Det er med andre ord en undersøgelse af genrebegrebet i forskellige kontekster: genrens betydning for litteraturforskeren, genre som litterær model for forfatteren og genre som forventningshorisont for læseren. Med udgangspunkt i feministisk teori og gennem en læsning af Jane Campions film “The Piano” fra 1993 undersøger Busk-Jensen dels genrebetegnelsens begrænsninger og dels genren som et mulighedsrum.Lise Busk-Jensen (f. 1944) er dr.phil i litteraturvidenskab og forsker i 1800-tallets europæiske kvindelitteratur og feministisk teori. Foruden egne forskningsartikler og bøger har hun bidraget til adskillige samleværker og antologier om litteraturhistorie, og i 2019 forsvarede hun sin doktordisputats med det omfangsrige og særdeles ambitiøse værk “Romantikkens forfatterinder 1-3”. I perioden 1981-2005 var Busk-Jensen en del af redaktionen af tidsskriftet K&K - Kultur & Klasse.

Bogen emne er Mathilde Fibigers roman Clara Raphael, som analyseres socialhistorisk og socialpsykologisk og i forhold til kvindebevidstheden i det kapitalistiske samfunds etableringsfase i Danmark. En række af periodens forfatterskaber inddrages også som baggrund for Fibigers effektfulde romandebut: H.C. Andersen, Chr. Winther, Søren Kierkegaard, P.M. Møller, Paludan-Müller og Th. Gyllembourg.