Bøger af Lotte Thrane

Denne bog om stumfilmstjernen, performeren, billedkunstneren, skribenten og mytologen Asta Nielsen (1881-1972) kaster nye blikke på Danmarks store verdensstjerne og den tid hun var del af – 1910’ ernes førkrigstid i Østrig-Ungarn, anarkistmiljøer knyttet til den tidlige ekspressionisme i Berlin, Weimarrepublikkens avantgarde kultur med die neue Frau, tiden efter 1933 i Tyskland, hvor hun sammen med venner skabte sig et eksil på øen Hiddensee, foruden efterkrigstiden og 1950’erne i Danmark.Asta Nielsen har betydning og indskriver sig alle disse steder– flere steder endda som dagsordensætter. Hun vender tilbage til Danmark i 1937 efter at have kritiseret Hitler offentligt. I Danmark håber hun at kunne fortsætte karrieren som skuespiller og instruktør, men forgæves. Hun får hverken roller, opgaver eller biografbevillinger. Betegnelsen ”tyskertøs” klæber til hende, godt hjulpet af smædekampagner orkestreret af tegneren Hans Bendix m.fl. Asta Nielsen dør først i 1972, og selvom hun selv fremstiller de sidste 35 år af hendes liv i Danmark som en tid i total glemsel, er det en sandhed med mange modifikationer; hun både skrev (memoirer, noveller, artikler),blandede sig og gav interview, udstillede sin kunst, og giftede sig som 89-årig under stor pressebevågenhed. Mytologiseringen af hende fortsatte faktisk i Danmark, omend med mindre overskrifter end i Tyskland, og hun var selv med til at vedligeholde den, bl.a. med sine meget selektive erindringsbøger, men også ved sin fremtræden i offentligheden fra allerførste færd, hvor det for eksempel lykkedes for hende livet igennem at hemmeligholde detaljer i den tidlige karriere, herunder hvem der var far til datteren Jesta. Relationerne til de fire mænd, hun enten var gift med eller levede i længevarende forhold med, er også tidligere kun beskrevet i begrænset omfang.

Børnebogsforfatteren, globetrotteren, feministen Estrid Ott (1900-67) er en af det 20. århundredes mest banebrydende danske kvindeskikkelser. Hun debuterede på Gyldendal som 17-årig, blev som ung journalist sendt på jorden rundt-rejse af en stor dansk avis, og hendes bøger om stærke piger har fungeret som undergrundslitteratur for mindst tre generationer af unge kvinder. Estrid Ott er også foregangskvinde med sin solidariske holdning til de mindste. Udgangspunktet er forbløffende antiautoritært. Hun skrev kritisk om samfund, kønsroller, skole og opdragelse, og et opgør med overdreven beskyttelse af børn går som en rød tråd gennem hendes værk. Forfatterskabet er snævert forbundet med periodens idéstrømninger. Med afsæt i den tidlige kulturradikalisme og spejderbevægelsen ligger det pludselig snublende tæt på heroisme og fascisme i 1930’erne, før det munder ud i en hyldest til verdensborgeren i 1950’erne og 60’erne. I denne kulturhistoriske biografi bliver Estrid Otts eventyrlige liv og store forfatterskab nærlæst og ført ajour af Lotte Thrane, der tidligere er blevet hædret med Dansk Forfatterforenings faglitterære pris for Tusmørkemesteren. Vildfugl og verdensborger er illustreret med mere end 100 fotografier, tegninger og sjældne bogomslag; meget af det er i privateje og aldrig vist før.

Lili Araújo (født Jørgensen) tog som 18-årig på malerskole i Paris, giftede sig med sin lærer, brød med sin familie og flyttede til Brasilien, hvor hun i 1955 blev enke. Derefter tog hun sit liv og sit eftermæle i egen hånd og blev – som ukendt dansk kvinde – hovedperson i et stykke international kunst- og kulturhistorie. I sin mere end 50 år lange enkestand etablerede hun, inspireret af den europæiske salonkultur, et mødested i barokbyen Ouro Preto, hvor kunstnere og regimemodstandere fra hele Latinamerika – navne som Pablo Neruda, Vinicius de Moraes, Tom Jobim, Roberto Burle Marx, Clarice Lispector og den amerikanske lyriker Elizabeth Bishop – samt europæere som Sartre, de Beauvoir, Mario Praz og Leonor Fini samledes, diskuterede, arbejdede og læste op. I Lili Araújos salon blev der leget og eksperimenteret med samtalens form, men også med det kunstneriske udtryk. Med relationer. Med identitet. Med køn – og med seksualitet. Balladen om Dona Lili illustrerer, hvordan kunst, politik og aktivisme, ikke mindst under militærregimet 1964-85, kunne smelte sammen i en by i Brasiliens højland, og hvordan danske Lili Araújos salon derfor tiltrak en bred vifte af mennesker fra forskellige dele af verden og med vidt forskellige kulturelle baggrunde. Med brug af nyligt fundne kilder afdækker Lotte Thrane Lili Araújos usædvanlige liv, men også hendes forsøg på at redigere sin rolle i begivenhederne og derved forme sit eftermæle. Balladen om Dona Lili er derfor også tænkt som en nøgle, der lidt efter lidt, og ikke helt godvilligt, lukker os ind og giver os adgang til et stykke dansk-brasiliansk kulturhistorie. Den bliver samtidig en beretning om en kvindes forståelse af magtens betydning i historiefortællingen, og om hvordan hun forsøgte at sikre, at hendes eget narrativ blev bevaret. Som transnational kvindehistorie.LOTTE THRANE er forfatter og litteraturforsker, mag.art. og dr.phil. i nordisk litteratur, men med en baggrund som billedkunstner og rejsende kulturjournalist. Det kunst-, kultur- og personalhistoriske har, gerne med et feministisk perspektiv, været en gennemgående linje i hendes forfatterskab. Udover talrige artikler og antologibidrag har hun udgivet otte bøger, heriblandt den prisbelønnede disputats Tusmørkemesteren. Ti kapitler om Lorenz Frølich og hans tid (2008) og senest Maske og menneske. Asta Nielsen og hendes tid (2019), der blev nomineret som Årets Historiske Bog.