Bøger af Mai-Britt Herløv Petersen

Hvilke måder bør - og kan - anvendes til at frembringe viden, der lever op til videnskabelige krav? Der findes et omfattende udvalg af kvalitative og kvantitative undersøgelsesmetoder, men hvornår er det mest hensigtsmæssigt at bruge de specifikke metoder? De svar, og mange andre svar på metodespørgsmål, giver 24 forskere og undervisere ved højere læreanstalter i denne bog. Forfatterne introducerer hvilke tilgange, hvornår og hvordan samfundsvidenskabelige metoder kan bruges, når studerende skal skrive projekt, eller når praktikere skal undersøge et konkret problem på arbejdspladsen. Valg der skaber viden er primært skrevet til studerende på mellemlange-, diplom- og bacheloruddannelser. Bogen indeholder 21 kapitler og er rig på eksempler. Der er præsentation af de dominerende videnskabsteoretiske skoler inden for samfundsvidenskaberne, og der introduceres til anvendelse af teori. Læseren guides igennem projektfaserne startende med problemformuleringen. Herefter gennemgås en lang række metoder til dataindsamling og analyse. Bogen afsluttes med et kapitel om etiske og praktiske problemstillinger, som studerende møder ved videnproduktion i en uddannelse.

Formelle ledere kan ikke tage ansvar for hver eneste handling i en kompleks organisation. Derfor ender det ofte med, at andre medarbejdere styrer projekter, organiserer samarbejder eller leder processer. Mere eller mindre systematisk bliver ledelse hver dag distribueret ud til medarbejderne – både i offentlige og private organisationer. Distribueret ledelse foregår overalt i organisationen, hvor der er brug for, at medarbejdere på forskellige niveauer træffer beslutninger og medvirker til den organisatoriske udvikling. Men hvad er formålet med distribueret ledelse? Hvilken kvalitet og effekt opnår organisationer, der benytter sig af ledelsesformen? Og hvilken betydning har det for læring og udvikling både i organisatorisk sammenhæng og for den enkelte medarbejder? Distribueret ledelse giver dig værktøjerne til at arbejde mere bevidst med denne form for ledelse. Bogen er den første på dansk, der giver et overblik over den internationale forskning om distribueret ledelse. På baggrund af denne forskning forklarer bogen, hvad distribueret ledelse er, og hvordan det praktiseres i en række organisationer. Feedback og feedforwarder nøglebegreber i distribueret ledelse, fordi ledelse bliver en tovejskommunikation mellem alle, der distribuerer og løser opgaver. Feedback fra ledelsen til medarbejderne og fra medarbejderne til ledelsen er et væsentligt værktøj til at dele viden om, hvad der fungerer godt, og hvad der kræver forandringer. Den distribuerende leder slipper ikke for ansvaret ved at lade andre løse opgaverne. Lederen skal stadig have grundig indsigt i, hvad der sker i organisationen for at kunne træffe de rigtige beslutninger om organisationens overordnede mål og strategi.

På enhver skole og uddannelsesinstitution bør alle ledelsesmæssige beslutninger altid følges op af spørgsmålet: ”Hvordan vil dette fremme elevernes og de studerendes læring?”.Pædagogisk ledelse er afgørende for, at eleverne og de studerende rykker sig rent fagligt. I bogen defineres pædagogisk ledelse som faglig ledelse af elevers og studerendes læring, men også som faglig ledelse af medarbejdernes læring og kompetenceudvikling. Undervisernes faglige kompetenceudvikling er afgørende for elevers og studerendes læring, eftersom undervisernes engagement, faglige læring og lærer-elev-relationen er den allervigtigste enkelte faktor af betydning for læring og trivsel. Bogen bygger på to principper: 1) Princippet om læring i centrum, hvilket kræver pædagogisk ledelse som faglig ledelse og 2) princippet om distribueret ledelse, hvilket betyder pædagogisk ledelse som en to-vejs-kommunikation, der finder sted overalt i organisationen.Pædagogisk ledelse er kernen i den ledelsesmæssige opgaveløsning på enhver skole eller uddannelsesinstitution, der har elevernes og de studerendes læring i centrum. Derudover indbefatter den ledelsesmæssige opgaveløsning strategisk ledelse, administrativ ledelse og personaleledelse. Den pædagogiske ledelsesopgave skal derfor primært rettes mod elevernes læring og resultater, og den skal bygge på forskningsevidens, didaktiske metoder og praksisevidens, der kan give viden om elevernes læringsresultater.Udover gode råd til lederen introducerer bogen:•praksistrekanten – en model for ledelse af pædagogisk praksis på tre niveauer•en firefeltsmodel, der kan rammesætte et inkluderende læringsmiljø•modeller for faglig udvikling•en skabelon for feedbackgivning og coaching samt særlige spilleregler for at indgå i sådanne samtaler•de ledelsesmæssige udfordringer i forbindelse med ledelse af tværprofessionelle medarbejdere•indsatsteorimodellen, der kan anvendes af skolens forskellige team i forbindelse med mindre udviklingsprojekter•effektevalueringsmodellen, der fokuserer på effekten af en given indsats•videnskabsteoriens ABC, en videnskabsteoretisk model til forståelse af viden og videnstilblivelse til brug for kritisk stillingtagen til forskning og litteratur om pædagogisk ledelse.Pædagogisk ledelse er faglig ledelse henvender sig til skoleledere og ledere af uddannelsesinstitutioner, studerende på diplomuddannelser og kompetenceudviklende kurser, ledere af afdelinger, teams, projekter og koordinatorer samt lærere og undervisere på læreruddannelserne, efter- og videreuddannelse af både lærere og pædagoger samt diplomuddannelser i skoleledelse.

Pædagogisk ledelse er faglig ledelse handler om ledelse af læring, via synlig pædagogisk ledelse. Pædagogisk ledelse er afgørende for, at eleverne og de studerende rykker sig rent fagligt. I bogen defineres pædagogisk ledelse som faglig ledelse af elevers og studerendes læring, men også som faglig ledelse af medarbejdernes læring og kompetenceudvikling. Undervisernes faglige kompetenceudvikling er afgørende for elevers og studerendes læring, eftersom undervisernes engagement, faglige læring og lærer-elev-relationen er den allervigtigste enkelte faktor af betydning for læring og trivsel. Bogen bygger på to principper: 1) Princippet om læring i centrum, hvilket kræver pædagogisk ledelse som faglig ledelse og 2) princippet om distribueret ledelse, hvilket betyder pædagogisk ledelse som en to-vejs-kommunikation, der finder sted overalt i organisationen. Pædagogisk ledelse er altså kernen i den ledelsesmæssige opgaveløsning på enhver skole eller uddannelsesinstitution, der har elevernes og de studerendes læring i centrum. Derudover indbefatter den ledelsesmæssige opgaveløsning strategisk ledelse, administrativ ledelse og personaleledelse. Den pædagogiske ledelsesopgave skal derfor primært rettes mod elevernes læring og resultater, og den skal bygge på forskningsevidens, didaktiske metoder og praksisevidens, der kan give viden om elevernes læringsresultater. Udover gode råd til lederen introducerer bogen:· praksistrekanten – en model for ledelse af pædagogisk praksis på tre niveauer· en firefeltsmodel, der kan rammesætte et inkluderende læringsmiljø· modeller for faglig udvikling · en skabelon for feedbackgivning og coaching samt særlige spilleregler for at indgå i sådanne samtaler· de ledelsesmæssige udfordringer i forbindelse med ledelse af tværprofessionelle medarbejdere · indsatsteorimodellen, der kan anvendes af skolens forskellige team i forbindelse med mindre udviklingsprojekter· effektevalueringsmodellen, der fokuserer på effekten af en given indsats· videnskabsteoriens ABC, en videnskabsteoretisk model til forståelse af viden og videnstilblivelse til brug for kritisk stillingtagen til forskning og litteratur om pædagogisk ledelse. Bogen henvender sig til skoleledere og ledere af uddannelsesinstitutioner, studerende på diplomuddannelser og kompetenceudviklende kurser, ledere af afdelinger, teams, projekter og koordinatorer samt lærere og undervisere på læreruddannelserne, efter- og videreuddannelse af både lærere og pædagoger samt diplomuddannelser i skoleledelse.

Denne bog indeholder en række kapitler om det at bedrive faglig ledelse i et dagtilbud og om, hvordan lederen kan håndtere nogle af de opgaver og dilemmaer, som de fleste dagtilbudsledere genkender fra hverdagen. Mange dagtilbudsledere vil fx nikke genkendende til den daglige udfordring med at finde balancen mellem at være tæt nok på til at have indsigt i kvaliteten af den daglige pædagogiske praksis og samtidig langt nok væk til at kigge på den med nysgerrige øjne. Bogen er inddelt i tre hovedafsnit: 'Ledelse af kvalitet og forandring i dagtilbud', 'Faglig ledelse af dagtilbud' og 'Ledelse af brugere og omverdenen på dagtilbudsområdet'. Hvert hovedområde peger på nogle af de udfordringer, som lederne af daginstitutionerne står over for. Kapitlerne er bygget op, så de både præsenterer viden fra praksis i dagtilbud via cases baseret på interviews med daginstitutionsledere og viden og teori fra forskning på ledelsesområdet. Derudover præsenteres der i forbindelse med hvert kapitel et relevant praksisnært ledelsesværktøj, der relaterer sig til det enkelte kapitels problemstilling, og som den pædagogiske leder kan bruge i egen praksis. Bogen indeholder følgende kapitler: Del I: Ledelse af kvalitet og forandring i dagtilbudData og dokumentation af kvalitetsarbejdet i dagtilbudLedelse af kultur, værdier og visionerLedelse af forandringsprocesser i dagtilbud Del II: Faglig ledelse af dagtilbudFaglig ledelse af professionelle læringsfællesskaber og evalueringskulturNår der ledes med udgangspunkt i åbne døreDigital udvikling i dagtilbud Del III: Ledelse af brugere og omverdenen på dagtilbudsområdetDen åbne daginstitution og forholdet til brugere og omverdenenForældresamarbejde i et ledelsesperspektiv

Mellemledelse er en særlig organisatorisk og ledelsesmæssig dimension, som i det seneste årti synes at have fået øget opmærksomhed hos såvel ledelsesforskere som den kommunale praksis - hos politikere, forvaltninger og i dagtilbud og skoler. Mellemlederen befinder sig i en kompleks position og har ikke altid en tydelig plads i autoritets- og beslutningshierarkiet. Som betegnelsen antyder, befinder mellemlederen sig mellem positioner, som han/hun skal forholde sig til. Mellemlederen har kontakten til og administrationen af medarbejderne i den daglige praksis og er samtidig leverandør af kvalitetsmålinger og diverse driftsredegørelser opad til den øverste ledelse. Med andre ord skal mellemlederen agere i mellemrummet mellem fagligheden og driftsledelse og står i et særligt pres mellem krav oppefra og behov nedefra. Mellemledelse i skole og dagtilbud præsenterer otte kapitler, der på hver sin måde har rettet et særligt fokus på det at være mellemleder. Der gives ikke en færdig opskrift på, hvad mellemledelse er og bør være. I stedet tilbyder de enkelte kapitler en variation af forskellige positioner og perspektiver på emnet, der lægger op til at revidere og udvikle fænomenet mellemledelse. Det er håbet, at kapitlerne vil give dig som mellemleder inspiration til at reflektere over nye spørgsmål, som også kan diskuteres med din ledelsesgruppe og dine medarbejdere. Bogen retter sig mod mellemledere i folkeskole og dagtilbud samt studerende på uddannelser, der beskæftiger sig med ledelse.Omtale af bogen 'Bogens force er som nævnt de mange tilgange … Jeg havde fornøjelse af bogen, og det vil andre sikkert også have.' - Anmeldelse i Plenunm 'En vigtig bog, der viser den komplekse position, som mellemlederen står i. Det er ikke en manual, men de forskellige vinkler på ledelse kan skabe forståelse og refleksioner både for den enkelte leder og hele ledelsesgruppen.' - Dansk bibliotekscenter

Denne nummer af tidsskriftet "Ledelse i Morgen" indeholder følgende artikler:Dataarbejde som led i en bæredygtig forbedringsstrategiAf Anne Krøger og Karen Schmidt PoulsenI denne artikel beskrives det strategiske arbejde med data i kollaborative fællesskaber i skoler og dagtilbud i Horsens Kommune. Dataarbejdet er et gennemgående element i udviklingen af de fagprofessionelles kompetencer og praksis og gør, at alle arbejder sammen om at styrke elevernes læring og trivsel. Artiklen ser derudover nærmere på, hvad det er vigtigt at være opmærksom på i dataarbejdet, og hvordan data bliver en naturlig del af det daglige arbejde.Redskaber til datainformeret læringsledelse til kvalitetsudvikling i dagtilbudAf Mai-Britt Herløv PetersenDenne artikel sætter fokus på, hvordan man via analyse og refleksion over indsamlet data kan arbejde systematisk med at udvikle den pædagogiske praksis i dagtilbud. I artiklen beskrives forskellige metoder til dataindsamling, og forfatteren præsenterer en model for, hvordan man kan arbejde med en datainformeret læringssamtale med analyse af data og på baggrund heraf udarbejde en handleplan til at styrke kvalitetsudviklingen.Data vi værdsætter – om brug af data i skoleledelseAf Lise Ammitzbøll la Cour og Helle BjergDenne artikel beskriver, hvordan ledelsesteamet fra en skole på Frederiksberg har anvendt data i ledelsespraksissen til at blive klogere på de udfordringer, skolen stod i. Ledelsen har identificeret skolens største udfordringer og har på baggrund af dette tegnet et systematisk billede af de igangværende indsatser, set på, hvor der var behov for nye indsatser, og arbejdet med at skærpe den strategiske retning, den ønsker at bevæge skolen i.At lære at mestre livet: Er det også relevant på videregående uddannelser?Af Susanne Østergaard Olsen og Mette Risgaard OlsenDenne artikel giver et indblik i nogle af de første erfaringer fra et projekt på Erhvervsakademi Aarhus omkring et konkret undervisningsforløb, der har haft til henblik at fremme de studerendes dannelse og karakteregenskaber. Ideen har været at undersøge, om man ved at arbejde med de studerendes personlige dannelse og karakteregenskaber kan booste potentialet hos de studerende og derigennem ruste dem til det arbejdsmarked, de skal fungere i efter endt uddannelse.Anmeldelse af ViljestyrkeAf Grethe Andersen

Dette nummer af tidsskriftet 'Ledelse i Morgen' indeholder følgende artikler: Distribueret ledelse har en betydningAf Alma HarrisDenne artikel er et uddrag af den internationalt anerkendte forfatter og uddannelsesekspert Alma Harris’ kommende bog. Artiklen beskriver, hvordan distribueret ledelse er den ”sociale lim”, når det kommer til at udnytte uddannelsesstedets samlede professionelle ekspertise i et forsøg på at skabe bedre elevpræstationer og -resultater og fastholde dem. Distribueret ledelse: Svaret på øget kompleksitet og arbejdsbelastning?Af Kim Martin NielsenDenne artikel udfolder ideen bag delegeret og distribueret ledelse – hvad er det, hvorfor skal vi arbejde med det, og hvordan ser det ud i praksis? Derudover kommer artiklen med et bud på, hvilke forudsætninger arbejdet med distribueret ledelse kræver, samt hvilke faldgruber man bør være opmærksom på i det konkrete arbejde i praksis.Investeringen i ressourcepersoner i folkeskolen kræver mere ledelseAf Katja Munch ThorsenDenne artikel beskriver, hvordan man på mange skoler har investeret massivt i forskellige former for specialistviden i form af ressourcepersoner. Men mange steder får skolerne ikke nok ud af investeringen, fordi ressourcepersonernes arbejde ikke bliver ledet på en måde, hvor den organisationsudvikling, ressourcepersonerne har potentialet til at bidrage til, faktisk sker. Vejen frem er en mere bevidst og vedholdende ledelse af ressourcepersonernes arbejde.Ledelse og styring af kvalitetsarbejdet i dagtilbudAf Mai-Britt Herløv PetersenDenne artikel har fokus på lederens rolle i forhold til at omsætte strategiske beslutninger til effektfulde resultater. Siden indførelsen af de pædagogiske læreplaner i 2004 har der for alvor været fokus på kvalitetsudvikling af dagtilbud.Artiklen beskriver de styrings- og ledelsesmæssige krav, der stilles til kvalitetsudvikling i dagtilbud, og giver bud på, hvad kvalitet er, samt hvordan personalet oplever arbejdet med de udstukne krav.

Dette nummer af tidsskriftet "Skolen i Morgen" indeholder følgende artikler:Resultatbaseret styring og dialogorienteret skoleledelseAf Mai-Britt Herløv PetersenEt af skolereformens mål er, at eleverne skal blive så dygtige, de kan. To af redskaber til at nå dette mål er højnelse af det faglige niveau og af elevernes trivsel. Målingen af elevernes performance bliver således for alvor central, når vi skal følge progressionen mod dette mål. Denne artikel argumenterer for, at en resultatbaseret styring må følges med en dialogorienteret ledelse, hvis skolens ledelse vil skabe de bedste betingelser for at fremme elevernes læringsudbytte og trivsel.Resultatmål er og stress: Er der en sammenhæng?Af Peter Dahler-LarsenDenne artikel formidler centrale pointer fra ny forskning i sammenhængen mellem resultatmålinger og stress. En væsentlig pointe i denne sammenhæng er, at resultatmålinger kan være med til at øge medarbejdernes krav til sig selv og egen formåen. Artiklen slår derfor til at lyd for, at ledelsen hjælper til at prioritere og stabilisere de vigtigste resultatkrav til medarbejderne frem for at udskifte eller ændre kravene for ofte.Skoleledelse med effektAf Lonni HallArtiklen her giver et overblik over centrale strømninger i den internationale skoleledelsesforskning og ser nærmere på, hvordan det kommer til udtryk i den danske kontekst. Artiklen præsenterer og diskuterer den instruerende, den transformative og den distributive ledelse, og her er inspiration at hente i en tid med skolereform og fokus på læringsudbytte.Når målstyring ender som et selvmålAf Poul Aarøe PedersenSpænder målstyringen i sig selv ben for udviklingen af folkeskolen? Læs dette indspark, og døm selv.