Bøger af Mai Heide Ottosen

Børn, unge og forældres møde med sundhedsvæsenet er en antologi, der giver et indblik i, hvordan børn, unge og forældre oplever at være i kontakt med sundhedsvæsenet. Samtidig belyser bogen, hvordan det som barn eller ung er at være pårørende til en syg søskende eller forælder.I bogen løftes en række perspektiver frem med det formål at invitere læseren til at reflektere over egne handlinger i praksis.Bogen er disponeret i fire dele. Den første del omhandler sygeplejens og sundhedsvæsenets bevægelser fra fortid til fremtiden. I anden del gives et samfunds- og sociologisk indblik i de rammer, hvorunder børne- og familieliv udspiller sig i dag. Familiens kontakt til sundhedsvæsenet er i fokus i tredje del, herunder fædre og søskendes oplevelser af dette møde. I fjerde del kommer børn og unges egne oplevelser med sundhedsvæsenet til udtryk.Kapitlerne er skrevet af forfattere med specialviden og stor erfaring inden for det pågældende emne.Bogen henvender sig primært til sundhedsprofessionelle, der beskæftiger sig med børn i deres arbejde både i primær- og sekundærsektoren. Ligeledes henvender den sig til studerende inden for de sundhedsfaglige uddannelser. Bogen vil også kunne anvendes af andre faggrupper såsom pædagoger, socialrådgivere og lærere, der har stor kontakt med børn og unge i deres hverdag.

Mange skilsmisseforældre vælger i dag en deleordning, hvor børnene bor omtrent lige meget hos hver af forældrene. Det er en stor beslutning, som ofte er forbundet med spekulationer: Hvordan griber vi det an? Kan vi tilbyde vores barn at pendle mellem to hjem? Risikerer vi at gøre vores barn rodløst og forvirret? 　 Delebørn klæder fagpersoner på til bedre at forstå de dilemmaer og udfordringer, som delebørn og deres forældre kan stå i. Bogen kan anvendes som værktøj af fagpersoner, som har brug for at rådgive eller intervenere. Og forældre får en kærkommen hjælp til at tage stilling til, hvilken samværsordning der er bedst for deres barn, og hvordan den kan organiseres.

4. reviderede udgave af denne klassiker.   Sociologi – en grundbog til et fag har i mange år været et centralt værk i dansk sociologi og samfundsvidenskab. Bogen er en bred indføring i sociologiens teoretiske og empiriske univers og rummer bidrag af førende kræfter på tværs af landet.   Denne nye udgave er gennemrevideret og opdateret med den nyeste viden på området. Kapitlerne om social klasse og social ulighed, økonomi, produktion og arbejde, familie og kultur er nyskrevne. Desuden er der tilføjet et nyt kapitel om byens sociologi.     Bidragydere:   Hans Thor Andersen (AAU) John Andersen (RUC) Flemming Balvig (KU) Anders Blok (KU) Connie Carøe Christiansen (KU og RUC) Peter Gundelach (KU) Erik Jørgen Hansen (DPU) Hanne Foss Hansen (KU) Bjørn Evald Holstein (KU) Lars Bo Kaspersen (GBS) Anker Brink Lund (SDU) Flemming Mikkelsen (AU) Nils Mortensen (AU) Niels Møller (DTU) Henning Salling Olesen (RUC) Mai Heide Ottesen (SFI) Inge Kyger Pedersen (KU) Annick Prieur (AAU) Ole Riis (AU)     Sociologi - en grundbog til et fag kan også fås som e-bog. Klik her.

Sociologiens problemer – en grundbog leverer en pædagogisk indføring i sociologien og samfundets mest betydningsfulde problemfelter.Hvert kapitel tager fat i en central sociologisk problematik og udfolder herfra et overblik over de mest betydningsfulde teoriskoler og begreber, de definerende historiske og aktuelle udviklinger på området og de mest skelsættende empiriske studier og indsigter. Alt sammen med afsæt i danske samfundserfaringer og med udblik til den øvrige, globale verden. Bogen giver derfor anledning til at åbne vores forståelse af samfundet og dets problemer og udfordringer på nye og sociologisk kvalificerede måder.Mens der på dansk findes en række bøger, der introducerer til centrale sociologiske teorier og metoder, sætter denne grundbog sociologiens problemer i centrum såvel teoretisk som empirisk.Bogens bidragsydere udgøres af en vifte af kompetente sociologiske forskere fra hele landets universiteter og forskningsmiljøer. Bogen er redigeret af lektor i sociologi Anders Blok og af lektor i politisk sociologi Carsten Bagge Laustsen.

Forældres drab på børn er et sjældent fænomen, men vi bliver rystede, når vi hører om sådanne hændelser i medierne: Hvordan kan forældre, der burde elske og beskytte deres børn, begå en så forfærdelig handling? Og hvad sker der med de overlevende børn, som mister begge forældre, fordi den ene bliver fængslet efter at have dræbt den anden forælder? I Danmark er der begrænset viden om, hvorfor forældre slår deres børn ihjel, og der findes ingen viden om, hvilke implikationer partnerdrab har for de overlevende børn. Fravær af systematisk viden og en sproglig fattigdom om fænomenet ’drab i familien’ hæmmer vores mulighed for at forstå, hvad der ligger bag disse drab. Det er dermed også svært at drøfte, hvordan man kan forebygge, at børn bliver direkte eller indirekte ofre for drab.DRAB I FAMILIEN er den første samlede undersøgelse, der kortlægger, kategoriserer og skaber systematisk viden om disse sager. Den viser, at drab i familien er et differentieret fænomen. Der er dermed også forskelligartede greb at tage fat i, hvis vi fremover skal undgå at sådanne hændelser finder sted. Bogen anlægger en sociologisk tilgang og er baseret på analyser af 171 sager, der blev efterforsket som drab, i perioden 1986-2018.

Mange skilsmisseforældre vælger i dag deleordning, der indebærer, at børnene bor omtrent lige meget hos hver af forældrene. Det er en stor beslutning, som for mange forældre er forbundet med spekulationer over, om de kan tilbyde barnet at pendle mellem to hjem. Risikerer man at gøre barnet rodløst og forvirret? Kan et barn virkelig have to hjem? Er deleordninger i virkeligheden et kæmpe socialt eksperiment, som man ikke kender konsekvenserne af?Bogens hovedbudskab er, at børn normalt ikke tager skade af at leve i en deleordning, selv om det kan være besværligt for dem. Bogen udpeger en række risiko- og beskyttelsesfaktorer, der kan gøre ordningen mere eller mindre belastende. Ud fra konkrete cases illustrerer bogen, hvilke praktiske konsekvenser, det har for børnene i dagligdagen.Bogen vil således klæde fagpersoner på til bedre at forstå de dilemmaer og udfordringer, som delebørn og deres forældre kan stå i, og den kan dermed være et værktøj, når fagpersonerne har brug for at rådgive eller intervenere. Håbet er, at den også vil finde vej til dem, der på et oplyst grundlag skal tage stilling til, hvilken samværsordning, der er bedst for deres barn.

Fraværet af systematisk viden reducerer disse hændelser til ‘uforklarlige familietragedier’og forhindrer os også i at tale om, hvordan man kan forebyggedrab i familien. I forhold til andre sociale problemer er drab i familien ganskevist et sjældent fænomen, men ethvert meningsløst dødsfald rejser spørgsmåletom, hvad vi kan gøre for at undgå, at det sker.Denne bog formidler resultaterne fra et forskningsprojekt, hvis formål harværet at tilvejebringe mere fyldestgørende viden om, hvorfor børn bliver direkteeller indirekte ofre for et drab i familien. Det empiriske grundlag er 171danske drabssager, som fandt sted i perioden 1986-2018. Kildegrundlaget har iflertallet af sagerne været politiets sagsakter eller andre relevante myndighedsakter,mens en mindre del af drabssagerne alene har været funderet på mediernesomtaler.