Bøger af Mai Misfeldt

AKA HØEGH har sit helt særegne udtryk inden for grønlandsk og nordisk kunst – dybt forankret i Grønlands vældige natur og dramatiske sagnverden. Hun fastholder sit fokus på almenmenneskelige følelser og naturens ukrænkelighed i en tid med store samfundsmæssige omvæltninger. Hun skildrer mytiske landskaber, drømme og fremtidsvisioner i lyset af global opvarmning. Hun arbejder med vidt forskellige udtryk og materialer – fra pensel og akvarelblok til skulpturer i granit, fra stålnålens rids i zinken til malerier og store udsmykningsarbejder. Hun har udsmykket Folketingets Grønlandsværelse, udhugget en skulpturgruppe ved Rigshospitalet og illustreret Prins Henriks digtsamling Blå mærker i sjælen … blandt meget andet. AKA HØEGH indfanger Grønlands sjæl og deler den gavmildt med beskueren. Bogen om AKA HØEGH er gennemillustreret med et bredt udvalg af kunstnerens værker. Med sit store format, smukke og luftige grafiske design, lækre papir og høje kvalitet i tryk og bogbind er det en unik gavebog for alle, der interesserer sig for kunst og Grønland! Mai Misfeldt, cand.mag. i litteratur og kunsthistorie, er forfatter og billedredaktør.

Mai Misfeldt fortæller om sine barndomsoplevelser i Grønland.Mai Misfeldt (f. 1965) er uddannet cand.mag. i dansk og kunsthistorie og har i en lang periode arbejdet som anmelder for blandt andet Kristeligt Dagblad, Berlingske Tidende og Information. Mai Misfeldt holder jævnligt foredrag for blandt andet Folkeuniversitetet og er endvidere tilknyttet Forfatterskolen for Børnelitteratur som underviser.Tolv kapitler om at være barn i Grønland, skrevet af Naja Marie Aidt, Julie Berthelsen, Jessie Kleemann, Anne Knudsen, Henrik Littauer, Rasmus Lyberth, Mai Misfeldt, Iben Mondrup, Emile Hertling Péronard, Minik Rosing, Kaare Sørensen og Elisabeth Toubro.En række mennesker, der alle har tilbragt hele eller dele af deres barndom i Grønland, beskriver nogle af deres tidligste erindringer fra det store land. Bogen er en slags mosaik, hvor hver del kan stå alene, men tilsammen danner delene et billede af Grønland set med barneøjne.

AKA HØEGH has her very own style of expression within Greenlandic and Nordic art – deeply rooted in the vast landscape and dramatic world of myths and legends that is Greenland. She focuses on everyday feelings and the sanctity of nature in a time of major societal changes. She depicts mythical landscapes, dreams and futuristic visions in the light of global warming. She thinks big while staying humble: We only get to borrow the Earth, we’re all just guests in this life. Aka Høegh works with a wide range of styles and media – from brushwork and watercolours to granite sculptures, from etching a steel needle into zinc to paintings and the decoration of entire buildings. She has influenced and inspired Greenland’s art scene more than any other artist, and her art has travelled far and wide beyond the country’s borders. MAI MISFELDT is a press officer at Nordatlantens Brygge in Copenhagen. She has a joint degree in Danish and History of Art and is a former art and literature critic for Kristeligt Dagblad and Berlingske Tidende. She was a member of the Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur from 2018-21 (the Danish Art Council’s Literature funding body). Mai Misfeldt spent part of her childhood in Greenland, and Greenlandic art and literature hold a special interest for her.

NB! Grønlandsk udgave af kunstbog om Aka Høegh Assortuussutigineqarsinnaanngilaq Aka Høegh nunatsinni eqqumiitsuliortunut pingaarnerpaanut ilaammat – nunatta killeqarfii pitarlugit ilisimaneqarlunilu nuannarineqaqaluni. Ukiuni qulikkaani periutsit assigiinngitsorpassuit atorlugit suliaminik alutornarluinnartunik pisuunnguutissittuarsimavaatigut – misileraajuarluni namminivillu periutsiminik ilisarnaateqarluni, nunatta pinngortitaanut oqaluttuatoqaatitsinnullu atassutilinnik. Inuttut misigissutsit nalinginnaasut pinngortitallu innarligassaanngitsuunera qitiutillugit sammisarisimavai, nunarsuatta kissatsikkiartornera tusartalinngikkallaratsiguli.

Udgivet af Det danske Proust-selskab.Hvem er det "jeg", vi møder i "På sporet af den tabte tid"? Hvad er forholdet mellem forfatterens jeg og værkets? Og hvad er forholdet mellem værkets mange jeg'er: mellem det fortalte og det fortællende jeg, mellem det søvnløse jeg og det madeleinekagespisende? Forholdet mellem liv og værk, mellem værkets mange jeg'er, er temaet for dette nummer af Proust-bulletinen, hvor vi på den ene side stiller skarpt på værkets jeg-fortæller, og på den anden side stiller spørgsmålet om forholdet mellem værk og biografi.