Bøger af Margit Warburg

Civilreligion er udtryk for en religiøs legitimering af nationen. Det sker gennem myter, ritualer, kultsteder, tekster og symboler, som er specielle ved at de refererer til nationen og landet som noget, der har en særlig guddommelig bevågenhed. Når Dronning Margrethe afslutter sin nytårstale med ordene ”Gud bevare Danmark”, så er det et eksempel på en civilreligiøs forbøn for Danmark. Dronningens nytårstale og myten om det gudgivne Dannebrog fra forsideillustrationen er kun to blandt mange eksempler på civilreligion i Danmark. Ligesom det gælder for religion i almindelighed, er meget af dansk civilreligion bundet op på særlige mærkedage som nytårsaften og Sankt Hans. Men dansk civilreligion viser sig også i hverdagen, i symboler, i mindesmærker, i kulturbærende institutioner, i politik og blandt danskere i udlandet. Civilreligion i Danmark er den første samlede fremstilling af en rig variation af eksempler på civilreligion i Danmark. Bidragene er skrevet af danske forskere, som har arbejdet med dansk civilreligion med både dens konkrete forskelligheder og dens almene fællestræk.

"Der er al mulig grund til at hilse det foreliggende forskningsprojekt velkommen. Det er befriende med en forskning, der rent faktisk tager menigmand og dennes meninger alvorligt."Povl Götke, Kristeligt DagbladFor en udlænding er det svært at skelne en dansker fra en nordmand eller en svensker. Alligevel er de fleste danskere enige om, at det er noget særligt at være dansk. I hjertet af Danmark indkredser hvad "det danske" er. Bogen viser, at danskere deler nogle særlige tankegange og måder at møde, forstå og handle i verden på. Deres mentale mønstre er udviklet over en lang periode og er tæt sammenvævet med de institutioner, der præger de fleste danskere. Det er i familien, skolen, civilsamfundet og velfærdssamfundets mange fælles institutioner, man bliver socialiseret til at være dansker. Som fælles udgangspunkt har danskerne også de naturgivne ydrer rammer om et land højt mod nord og en fælles tradition omkring religion og nation. Disse forudsætninger melder sig hele tiden, uden at danskerne altid er bevidste om det. Bogen bygger på en lang række interviews med mange forskellige danskere om deres syn på livet, børn, familie, arbejde, fritid, frihed, fællesskab, lighed, tro, engagement m.m. Det samlede billede er broget og mangfoldigt. Og umiskendeligt dansk. Peter Gundelach er professor i sociologi. Hans Raun Iversen er lektor i praktisk teologi. Margit Warburg er professor i religionssociologi. Alle Københavns Universitet. Bidrag af Mehmet Ü. Necef, Carl Pedersen og Rashmi Singla.

Tal på det troende DanmarkI Tørre tal om troen sætter religionsforskere for første gang tal på tro i Danmark. Bogen bringer fakta ind i en politisk følelsesladet debat.Vi har brug for reel viden i form af tørre tal om religioners udbredelse og vækst i Danmark. Ellers kommer politikere og andre meningsdannere nemt ud at svømme med løsrevne påstående og uholdbare konklusioner om befolkningens religiøse profil. Det mener Margit Warburg, professor i religionsvidenskab på Københavns Universitet. Derfor står hun som den ene af to redaktører bag bogen Tørre tal om troen, hvor religionsforskere fra hele landet sætter tal på det troende Danmark. En opgave, der hidtil har været svær at gennemføre, fordi der i Danmark ikke findes noget centralt trosregister. Med Tørre tal om troen tager en række religionsforskere, en lektor i demografi og en professor i migrationsstudier imidlertid udfordringen op.

I anledning af junigrundlovens 175-års jubilæum undersøger bogen Religion og grundlov de historiske og forfatningsretlige rammer for religion, der stadig er aktuelle i politik og medier, i folkekirke og trossamfund samt i lovgivning og ved domstolene. Religion og grundlov er produktet af et tværfagligt videnskabeligt arbejde, der undersøger religion og grundlov i sine forfatningsretlige, historiske, religionsvidenskabelige og teologiske sammenhænge. Den præsenterer, kommenterer og diskuterer centrale begreber, overvejelser og udfordringer om religion, som de kommer til udtryk i væsentlige forfatningsretlige kilder. Resultatet er en grundig faglig diskussion af, hvordan ret og religion i Danmark har formet hinanden, hvor historisk indsigt forbindes med aktuelle juridiske og religionsvidenskabelige perspektiver. Forhåbningen er, at læseren får en dybere forståelse af de komplekse interaktioner mellem religion, ret og samfund.Bogen giver først en grundig introduktion til religion ved Den Grundlovgivende Rigsforsamling, hvorefter 12 selvstændige kapitler undersøger de historiske kilder, deres betydning og deres tolkning i lys af nutidige udfordringer, ikke mindst kildernes indflydelse på nutidig lovgivning og retspraksis.Endelig består bogen af et nyoptryk af de historiske retskilder, der især har påvirket dansk religionsret. Det drejer sig om de væsentligste debatter om religion på Den Grundlovgivende Rigsforsamling, men også uddrag fra den Westfalske Fred, Anordningen for Jøderne fra 1814 og senere debatter om religion i Rigsdagstidende fra 1860’erne.Bogen er udarbejdet i samarbejde med studerende ved København Universitet, der som led i deres undervisning aktivt deltog som medforskere i udvalg af kilderne og diskussion af udfordringerne, og bogen er på den måde også et resultat af undervisningsbaseret forskning.

Verden af i dag er globaliseret. Kapital, varer, ideer og menneskerbevæger sig i stigende omfang på tværs af hidtidige grænser. I dag erdet ikke mindst den elektroniske informations- ogkommunikationsteknologi, som har accelereret globaliseringen.Allerede i 2017 nåede vi op på, at over halvdelen afverdens befolkning havde personlig adgang til internettet.Religion har været en del af globaliseringen allerede meget tidligt.Kristen, muslimsk og buddhistisk mission har i århundreder været envæsentlig drivkraft i globaliseringens kulturmøder ogkulturforandringer. I dag bringer globaliseringens nærvær i tid og rumreligion tættere ind på livet af befolkningerne. Deres reaktioner, enten de er positive eller negative, understreger endnu en gang, at religioner en central del af tilværelsen for størstedelen af verdens befolkning. Det gælder også for dem, der ikke bekender sig til nogen religion.Bogens bidrag repræsenterer en stor spændvidde i emner, steder ogkronologi, fra global tænkning i det gamle Rom over muligheden ellerumuligheden af en globalt gældende religionskritik til moderne lokalekultur- og religionskampe, som også er globalt virkende. Forfatterne,som alle kommer fra Religionsvidenskab ved Institut for Tværkulturelleog Regionale Studier på Københavns Universitet, har bragt deres brede og meget forskelligartede viden ind i et samspil om at belyse religion ien globaliseret verden.

Gudstro er et nøgleemne, når det gælder om at forstå, hvor danskernes religiøsitet er på vej hen i det 21. århundrede.Danskernes gudstro er blevet mere synlig og mangfoldig. Forfatterne til denne antologi sætter i en række artikler en sonde ned i hovednerven på den religion, der i det 21. århundredes Danmark igen er kommet på dagsordenen. Bogen belyser gudstroens former og indhold empirisk og perspektiverer dem teoretisk. Undervejs behandles alt fra præsten til ateisten, fra de unge muslimer til tidens nyåndelige og fra elever i folkeskolen til den almindelige danske medieforbruger. For studerende og forskere, der ved seminarier og universiteter beskæftiger sig med danskernes nutids-religion, vil bogen være et must. Men også den voksende skare af lægfolk, der gerne vil vide mere om de religiøse sider af livet og verdenen, vil i denne tværfaglige belysning af danskernes religion og gudstro finde værdifuld oplysning.Gudstro i Danmark udspringer af Københavns Universitets forskningsprojekt Religion i det 21. århundrede, men er skrevet sådan, at alle med interesse for emnet kan være med.

Civilreligion er udtryk for en religiøs legitimering af nationen. Det sker gennem myter, ritualer, kultsteder, tekster og symboler, som er specielle ved at de refererer til nationen og landet som noget, der har en særlig guddommelig bevågenhed. Når Dronning Margrethe afslutter sin nytårstale med ordene ”Gud bevare Danmark”, så er det et eksempel på en civilreligiøs forbøn for Danmark.Dronningens nytårstale og myten om det gudgivne Dannebrog fra forsideillustrationen er kun to blandt mange eksempler på civilreligion i Danmark. Ligesom det gælder for religion i almindelighed, er meget af dansk civilreligion bundet op på særlige mørkedage som nytårsaften og Sankt Hans. Men dansk civilreligion viser sig også i hverdagen, i symboler, i mindesmørker, i kulturbærende institutioner, i politik og blandt danskere i udlandet.Civilreligion i Danmark er den første samlede fremstilling af en rig variation af eksempler på civilreligion i Danmark. Bidragene er skrevet af danske forskere, som har arbejdet med dansk civilreligion med både dens konkrete forskelligheder og dens almene fællestræk.

De seneste ca. ti år har værdier og værdikamp været på dagsordenen i dansk politik og i offentligheden. Men spørgsmålet er, om danskernes værdier faktisk har ændret sig som følge af den øgede opmærksomhed, eller om de er, hvad de altid har været.I denne bog undersøger en række forskere forskellige områder af det danske samfund og tager pulsen på udviklingen i danskernes værdier de seneste tre årtier. Der sættes fokus på så forskellige områder som familie, arbejdsmarked, tillid til institutioner, politisk ståsted, religion, forholdet mellem land og by, miljø samt værdier blandt udlandsdanskere.Udviklingen i danskernes værdier er skrevet af førende forskere på de forskellige områder og giver en enestående indsigt i det mentale Danmark de seneste 30 år. Peter Gundelach er professor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Globalization is a predominant theme in contemporary educational and political circles. Research on globalization has become a political priority because the world has become a 'single place' where local events may have worldwide political, economic and military consequences are ignored - although recent waves of violences seem to be religiously fuelled. New Religions and Globalization argues that studying new religions in a globalization perspective offers theoretical and methodological advantages for the general study of religion and the general study of globalization. Religions are often cosmopolitan and universal in their overall message, yet they may also be utterly immersed in local interactions. Whether approached as a reflection of world economy and power dynamics, new possibilities of communication and cultural exchange in the light of mass media and technology, or increased cultural plurality in the wake of migration, the concept of globalization challenges the academic study of religion to renew its theoretical and methodological reflection.