Bøger af Maria Appel Nissen

Professionelle i velfærdsstaten præsenterer de teorier og begreber, der er relevante for at forstå den rolle, socialrådgivere, sygeplejersker, lærere og pædagoger spiller i velfærdsstaten og den offentlige sektor, og de vilkår, disse professionelle arbejder under. Der sættes fokus på følgende temaer: · Velfærdsstaten og de professionelle · Styringen af de professionelle i velfærdsstaten · De professionelle og deres opgaver · Det tværprofessionelle samarbejde · Magtforholdet mellem professionel og borger · Ledelse af de professionelle Bogen er skrevet som undervisningsbog, og teorier og begreber er illustreret med praktiske eksempler. Hvert kapitel er også suppleret med en række arbejdsspørgsmål, som kan anvendes i undervisningen. Bogen henvender sig til professionsbachelor- og masterstuderende samt til studerende på diplomuddannelserne inden for det sociale, sundhedsfaglige og pædagogiske område.

Teorier om samfundet og det sociale liv er nødvendige for at kunne forstå og forholde sig professionelt til socialt arbejde. "Sociologi i socialrådgivning og socialt arbejde" beskriver en række sociologiske teorier, som indfanger og sætter fokus på socialt arbejde, og viser, hvordan sociologien dels kan give en mere nuanceret forståelse af det sociale arbejdet muligheder og udfordringer. Hvert kapitel er suppleret med en række arbejdsspørgsmål, som kan bruges i undervisningen.Bogen henvender sig til professionsbachelor- og masterstuderende, som har en interesse i sociologi og socialt arbejde, herunder særligt studerende på socialrådgiveruddannelsen, ligesom bogen kan bruges på diplomuddannelser inden for det pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige område.

Bogen tilbyder en model for, hvordan socialarbejderen kan konstruere helhedssyn, der tager højde for samspillet mellem sociale problemer, perspektiver og handlinger i konkrete kontekster, hvor integration, magt og refleksion spiller en central rolle.Bogen henvender sig til studerende på de sociale grunduddannelser, diplom- og masteruddannelser og den sociale kandidatuddannelse.

Det sociale arbejde i Danmark påvirkes i stigende grad af globale perspektiver og forandringer. Når økonomiske, politiske og sociale forandringer andre steder forandrer menneskers livsvilkår, kan forandringerne vise sig som sociale problemer hos os. Det kan blandt andet ske, når der opstår finansielle kriser, eller der træffes politiske beslutninger, der har betydning for menneskers livsvilkår i form af arbejdsløshed, fattigdom, bekymringer og psykiske belastninger. Eller når sociale og politiske konflikter bevirker, at mennesker flygter til Danmark, hvor deres situation eller tilstedeværelse kan blive anskuet som et socialt problem. Eller når politikker, teknologier og nye former for viden fra andre steder i verden opfanges, anvendes og bliver til lokale løsningsstrategier hos os.Med blik for sammenhængen mellem teori og praksis præsenterer forfatterne en række konkrete eksempler på det sociale arbejde inden for tre overordnede temaer:- Socialrådgivernes kompetencer- Det sociale arbejde i samfundet- Synet på sociale problemer.Bogen henvender sig til studerende på de sociale grunduddannelser, diplom- og masteruddannelser og den sociale kandidatuddannelse.

Velfærdspolitiske ideer om det produktive menneske er en stærk drivkraft i udviklingen af menneskesyn. Dette kommer til udtryk i en forventning om, at hjælp til mennesker i sårbare positioner skal føre til selvforsørgelse - eller til at de kan klare sig selv ved at realisere egne ressourcer, netværk og potentialer for forandring. Hvad betyder det for socialt arbejde? Går noget tabt? Kommer nogen i klemme?Forfatterne viser, at der findes menneskesyn, som i dag har trange kår, men som er vigtige, fordi de kan nuancere og udvide vores forestillinger om, hvad det vil sige at være et produktivt menneske. Det viser de med eksempler fra socialt arbejdes praksis - beskæftigelsesområdet, psykiatri- og handicapområdet, børne-, familie- og ungeområdet samt det boligsociale område. Bogen giver nye perspektiver på udviklingen af velfærd og socialt arbejde og bidrager til refleksion over og diskussion om, hvordan vi betragter og behandler mennesker, der befinder sig i udsatte, sårbare eller vanskelige positioner.

Socialt arbejde er præget af problemer, som ikke har en umiddelbart indlysende løsning. Derfor er arbejdet ofte vanskeligt og præget af dilemmaer og paradokser. Ved at analysere nogle af kerneproblematikkerne i det sociale arbejde viser denne bog, hvordan socialt arbejde kan anvendes til at skabe frugtbare forandringer i praksis.Forfatterne viser, hvordan magt kan indgå konstruktivt i arbejdet med mennesker og være en kilde til forandring. De forklarer og illustrerer med eksempler, hvordan det er muligt at ændre indgroede traditioner ved at iværksætte bevidste forandringer, og hvordan det, der umiddelbart kan virke som gennemtvingelse af nye krav til brugerne kan ende med at bidrage til gensidig opbygning af magt for både socialrådgivere og brugere. Det gennemgående tema er: ´Uden magt - ingen forandring. Uden empati - ingen rummelighed´.

Professionel omsorg er en uomgængelig del af arbejdet med børns og familiers sociale problemer, behov og livssituationer. Men den overses let i den daglige sagsbehandling og fortravlede praksis.Plads til omsorg i socialt arbejde med børn og familier giver en grundlæggende forståelse for, hvad omsorg er og bør være i socialt arbejde. Med konkrete eksempler skærper forfatterne blikket for, hvordan den er indlejret i afgørende aspekter af arbejdet:• i den solidariske autoritet over for børn og familier• i bæredygtige relationer med børn og familier• i arbejdspladsens følelsesmæssige omsorgskultur• i timingen af og stedet for indsatser• i den overordnede ramme for arbejdet: politisk styring og samfundsøkonomi• i den kollegiale fælles refleksion og handling.Bogen giver et fagligt sprog for omsorgen, som gør det muligt for studerende og praktikere at få øje på, forholde sig til og drøfte omsorgen i den daglige socialfaglige praksis.

Den, der begiver sig ud i verden for at udføre socialt arbejde, må ud fra en grundlæggende faglig viden kunne formulere sin egen rolle. Desuden må hun have et kendskab til samfundet og institutionerne. Dette er en forudsætning for at kunne forme et arbejde, der kan kaldes deres, dvs. et arbejde, hvor en særlig faglig rolle kan komme til udfoldelse. Rollen får man ikke automatisk. Den skal formuleres og formes inden for rammerne af den sociale sammenhæng, hvor det sociale arbejde udføres. Maria Appel Nissen præsenterer i denne bog en sociologisk refleksionsteori for socialt arbejde. Det særlige ved teorien er, at den sammentænker teori og praksis på en måde, der åbner for nye horisonter i socialt arbejde. Horisonter skal her forstås som måder at iagttage det sociale arbejde på. Horisont betyder egentlig afgrænsning, og tanken er, at grænsen mellem, hvad der ses og ikke ses, kan forskydes eller ændres, så man ser noget nyt.

Denne bog henvender sig til studerende og forskere, som er interesseret i at få inspiration til egne systemteoretisk informerede analyser. Bogens kapitler demonstrerer, hvor varieret systemteorien i traditionen fra Niklas Luhmann kan bringes i spil, ligesom de viser nogle af teoriens analytiske muligheder. De første tre kapitler diskuterer metodiske og analysestrategiske emner med relevans for empirisk forskning og projektskrivning. De øvrige kapitler præsenterer udvalgte systemteoretiske analytikker, som de dernæst bringer i anvendelse. Empirisk rækker artiklerne fra landbrug over statsdannelse til det sociale område; teoretisk rækker artiklerne fra diskussioner af funktionel metode over semantiske analyser til en diskussion af systemteori som en parodi. Når systemteorien vedblivende kan fascinere, hænger det sammen med dens uafsluttede karakter. Snarere end et klart afgrænset værktøj er den et omfattende tilbud om analysestrategier, begreber, beskrivelser og problemstillinger, som man som analytiker kan lade sig inspirere af. Empiriske analyser i et systemteoretisk perspektiv er derfor også som regel en kombination af anvendelse og tilegnelse af teorien. Man tilegner sig (også) teorien ved at bruge den. Den plasticitet er på en gang en styrke og en udfordring. Det er en styrke, fordi den giver en følsomhed for de empiriske meningssammenhænge, man vil analysere der er tale om et meget rigt iagttagelsesapparat med mange muligheder. Det er samtidig en udfordring i kraft af righoldigheden: Det kan være vanskeligt at sige præcis, hvordan en given analyse skal udfoldes, netop fordi de mest frugtbare teoretiske greb afgøres i kontakten med empirien. Denne bog afskaffer ikke den skitserede udfordring en afskaffelse ville betyde en automatiseret, dogmatiseret systemteori uden følsomhed for det analyserede materiale. Til gengæld viser og diskuterer den nogle strategier for, hvordan man kan anvende systemteoretisk inspirerede begreber og problemstillinger på et empirisk materiale.