Bøger af Maria Helleberg

Om Lady Emma Hamilton (ca. 1765-1815) der blev født i England i fattige kår, men blev gift med den engelske ambassadør i Napoli og blev en af tidens berømteste kvinder. Senere blev hun søhelten Lord Nelsons elskerinde.

Thaïs er kendt fra historiske kildeskrifter som den græske hetære der satte ild til persernes berømte palads, Persepolis. I romanen fortæller Maria Helleberg den forrygende historie om Thaïs’ liv, fra hun som ung pige er i lære som hetære i Athen, til hun som aldrende "dronningemoder" ser tilbage på sit dramatiske liv.Thaïs fra Athen er det sidste øjenvidne til den historiske udviklingsproces, der førte fra det klassiske Grækenlands små bystater til hellenismens "globalisering". Til skriveren Menandros fortæller hun om sit kærlighedsforhold til soldaten Ptolemaios, der endte som konge af Ægypten, og om sit møde med den makedonske drengekonge, Alexandros den Store, som erobrede verden.Under nedskrivningen af Thaïs’ erindringer bliver en anden verden til for eunukken Menandros. Fortroligheden med hetæren, der ligesom han selv er udgrænset af den officielle historie, forvandler ham og sender ham ind i den menneskelige verden, han hidtil kun har været tilskuer til.

Om Martha Johansen (1861-1929), Marie Krøyer (1867-1940) og Anna Ancher (1859-1935), deres indbyrdes forhold og færden i det kunstneriske miljø i Skagen.

Engang havde Lisbeth en far. Han er væk. Hendes mor er væk. Og Lisbeth er alene i den faldefærdige hytte i skoven, hvor regnen siler ned.Hun må ikke huske, har hendes mor formanet hende. For det kan være farligt, når landsbyen er ude efter hekse, og Lisbeths mor kan hele sår og helbrede sygdomme. Hun er farlig. Hun er nok en heks. Lisbeth skal passe ilden, så den ikke går ud. Præsten, som finder Lisbeth, tager hende med sig og passer på hende Han finder Lisbeths mor. Mændene i byen er efter hende. Og de søger alle ly hos den adelige fru Inger på den hvide herregård, hun kan beskytte dem. Men fru Inger har sine egne problemer, hun er gammel, hun er alene, hun er sær og hun har en grisk familie, der bare venter på, at hun skal dø, så de kan arve hende.Familien kommer på besøg. De venter på at Inger skal dø. Med sig har de landets berømteste heksejæger, så Lisbeth må flygte sammen med præsten, køkkendrengen Bartel, sin mor og den lokale bøddel, som hendes mor kender. Men Bartel bliver fanget af de onde, uoplyste mænd – hans mor er også heks, siger de. De tror på den berømte heksejæger med de mange succeser.Den lille gruppe tager sammen med landsbypræsten til København for at opspore Bartel, for heksejægeren har solgt ham til børnehjemmet dér, og her slipper ingen ud. Lykkes det dem at befri Bartel og kan de slippe væk fra heksejægeren?

Danmarkshistorien er fuld af fortællinger om store mænd og deres begivenheder. Men den er knap så fuld af de store kvinder, deres kampe, deres bedrifter, trængsler, ofre, sejre og nederlag.Men de findes, kvinderne, der kæmpede for bedre vilkår, stemmeret, ligestilling, indflydel- se; kvinder, der kæmpede for at blive hørt, at vise, hvem de var og hvad de kunne.De fleste kvinder portrætteret i denne bog klarede sig, om end med ryggen mod muren. Hvis den ene skulder brækkede, bar de på den anden. De offergjorde ikke sig selv, når det ikke lykkedes for dem. Eller når de lykkedes med noget helt andet, end de havde forventet.Deres udgangspunkt var kønsbestemt. Op gennem århundrederne forsøgte de at sætte de- res præg på institutioner, tankegang, politik. Man kan spejle sig i dem, og måske undre sig. Hvorfra fik de styrken og modet? Er de forbilleder eller uopnåelige? Hvad var de oppe imod?Den allerfarligste barriere for kvinder er troen på, at kvinder er ens. Alle kvinder. At man kan slutte fra sin egen kone (eller mor), hvordan alle andre kvinder tænker og fungerer i enhver situation. Stereotypiseringen lægger gift ud.Men her er så en række portrætter, der viser kvinderne råt for usødet, så man selv kan se, at de først og fremmest var personer, der bare med fuld ret og rimelighed havde brug for at få samme muligheder, samme rettigheder og samme pligter, som den anden halvdel af samfundet.Og de fleste gjorde en forskel og forandrede deres samtid og deres eftertid.LEKTØRUDTALELSE"Maria Helleberg har her skrevet en bog, der kan bruges med forskellige mål for øje. Bogen kan bruges som et opslagsværk, hvori der kan findes oplysninger om en lang række danske kvinder, eller bogen kan læses som en rejse op igennem danmarkshistorien fortalt med kvinderne i centrum.... der har været med at skabe det land og det samfund med rettigheder og goder, som vi alle uanset køn nyder godt af i dag."- Lektør: Rikke Bruun Bogen indeholder portrætter af Dronning Dagmar, Margrethe I, Mor Sigbrit, Ellen Marsvin, Leonora Christine, Juliane Marie, Charlotte Dorothea Biehl, Charlotte Schimmelmann, Thomasine Gyllembourg, Madam Man- gor, Johanne Luise Heiberg, Nathalie Zahle, Mathilde Fibiger, Mathilde Bajer, Emma Gad, Anna Ancher, Nina Bang, Agnes Henningsen, Andrea Brochmann, Betty Nansen, Thit Jensen, Asta Nielsen, Lis Jacobsen, Karen Blixen, Bodil Koch, Inger Merete Nordentoft, Lis Groes, Lise Nørgaard, Tove Ditlevsen, rødstrømperne, Elsa Gress, forretningskvinderne, Margrethe II, plattedamerne, Ritt Bjerregaard, Jytte Abildstrøm, Pia Kjærsgaard, Mimi Jakobsen, Helle Thorning-Schmidt og Anja Andersen.

”Nu er hun på toppen. Her har hun det bedst … Der har været skyer og rimfrost det seneste døgn under opstigningen, men nu trænger solen igennem og bader den storslåede udsigt i det klareste lys fra en isblå himmel. Efter at have vandret i fire døgn er det en mærkelig fornemmelse ikke at kunne komme længere. Ikke opad, kun ned. Nu ligger kraterkanten fra den gamle vulkan, som i tidernes morgen skabte Kilimanjaro, som en ring, så langt øjet rækker. Dette bjerg er Afrikas vielsesring, en kolossal stræben efter himlen, en top af sten dækket af hvid sne på det sorte kontinent. Hun har drømt om Kilimanjaro i årtier.” 38-årige Jo Beckmann lever et fantastisk og uforpligtende singleliv. Mænd begærer den rødhårede skønhed, kollegerne på Rigshospitalet respekterer hendes dygtighed og vagterne som akutlæge i København giver masser af spænding og udfordringer. Jo er unbeatable …… indtil hun mærker knuden i sit højre bryst.Den ondsindede, uretfærdige sygdom vender op og ned på Jos verden. Og da hendes bedste veninde samtidig bliver myrdet, må hun tage kampen op med både sig selv, kræften og en ukendt gerningsmand.Liv eller død er første bind i en krimiserie om akutlægen Jo Beckmann.krimi, kvinder, brystkræft, Danmark, 2010-2019

Frankrig behersker det meste af det europæiske kontinent, og fredsaftalen i juli 1807 i Tilsit mellem Napoleon og den russiske zar forstærker englændernes frygt for, at den danske flåde falder i franske hænder. De beslutter derfor at foretage et præventivt angreb på Sjælland og København for at få flåden udleveret. Således begyndte Københavns bombardement med kanoner og raketter den 2. september 1807 uden hensyn til byens indbyggere. Den danske modstand var minimal, og de engelske styrker kunne da allerede i oktober udskibe sig med hele Danmarks flåde som krigsbytte. Ludvig Dane er faderens yndlingssøn – ikke moderens. Derfor angler han efter at udføre gerninger, der kan gøre ham fortjent til moderen, Karen Danes, kærlighed. Ludvig bliver succesrig handelsmand i København, gifter sig med moderens valg, Henriette, men hans kærlighed og begær er intenst rettet mod broderen Troels’ kone, Marie-Louise. Københavns bombardement og de menneskelige omkostninger modner dog Ludvig, og han får blik for sin kones fine menneskelige egenskaber. Sammen opretter de et børnehjem for forældreløse børn. Men nye mysterier truer slægten. Bombardement - Slægten 18 er et selvstændigt bind i den historiske romanserie Slægten om familien Dane gennem tusind års danmarkshistorie.

Den historiske scene er Slaget på Reden den 2. april 1801, hvor den engelske flåde under admiralerne Parker og Nelson angreb den danske forsvarslinje af flådebatterier og blokskibe ud for København. Englænderne så Danmark-Norges medlemskab af Det væbnede neutralitetsforbund samt Napoleons fremmarch på det europæiske kontinent som en stor trussel mod deres sikkerhed og herredømme til søs. For at bevare denne position besluttede den engelske regering at angribe København og dermed tvinge Danmark til at trække sig ud af Neutralitetsforbundet. Karen Danes søn Troels er på langfart – først om bord på et slaveskib fra Guldkysten til Vestindien. Fangerne gør oprør, men Troels reddes. Efter nogle år i Indien og Vestindien er han på vej hjem til Danmark. Hans skib opbringes af englænderne, og han føres til London. Den engelske flåde er under udrustning, og i 1801 sætter den kurs mod København med Troels om bord. Uforvarende deltager han i Slaget på Reden, men slipper helskindet fra det. Senere – som korrespondent for englænderne i Slaget ved Trafalgar i 1805 – såres han alvorligt. Mørke skygger truer Dane-familien.

Kolding Krøniken er et skønlitterært værk der spejler de sidste 100 år i Kolding – og verden.Kolding Krøniken er skrevet af: Simon Fruelund, Pablo Llambías, Maria Helleberg, Merete Pryds Helle, Lars Frost, Thorstein Thomsen, Louis Jensen, Gretelise Holm, Jeppe Brixvold, Mette Winge og Marianne Gade på Kolding Bibliotek i perioden august 2008 – juni 2009.

I en verden, som bygger på udnyttelse, står Johanne Louise Heiberg fast. Hun er født i en dysfunktionel familie, hvor misbrug af enhver art florerer. Men i gøgereden vokser en svane op, og ikke alene er svanen smuk, dens vinger er stærke, og den er modig. Johanne Luise Heibergs vej fra bund til top er grusommere end nogen anden historie fra Guldalderen. Ét er hun sikker på som kvinde, kunstner, hustru: Retten til at undgå udbytning står over stemmeretten. Demokrati begynder med kroppen. Og munden er den vej, undertrykkelsen trænger ind. Munden er den port, hvorigennem renselsen kommer: replikkerne. Hendes liv er en konstruktion, men den smukkest tænkelige. 

Den 18. maj 1993 opstod der voldsomme skyderier på Nørrebro i København efter folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen. Under gadekampe begyndte politiet for første gang i fredstid at skyde mod demonstranter, i alt 113 pistolskud blev affyret, og 11 demonstranter efterfølgende behandlet for skudsår. Robert er en af dem, der uforvarende kommer i skudlinjen, da han tilfældigvis er på vej hjem.Robert er en yngre mand med en uhyggelig baggrund. Hans forældre er døde i en trafikulykke, og han har ingen andre slægtninge. Da han møder den smukke sangerinde Therese, tegner hans liv sig lyst og lykkeligt, men skæbnen vil, at han igen drives ud i isolation og meningsløshed. Indtil han en dag får besked om, at han har arvet en formue fra en ukendt moster. Hun efterlader en samling notater om familiens historie i flere generationer, der blandt andet går tilbage til herregården Daneborg på Fyn. Robert får hermed chancen for at finde sig selv igen – og drive fortiden ud af sit liv, for at det kan få mening ...Hermed afsluttes SLÆGTEN med en ny begyndelse.

Vores opfattelse af kærlighed bygger på historien. En lang række kærlighedspar har i tidens løb spillet en stor rolle for dannelsen af den myte, som vi i dag bygger vores kærlighedsopfattelse på. Kærlighedshistorierne fungerer som en slags forbilleder eller skabeloner for os i dag. Maria Helleberg tager os med på en hæsblæsende og underholdende tur tilbage i tiden og giver undervejs sin personlige fortolkning af en række kærlighedshistorier fra Saxos sagn over guldalderen og frem til moderne tid.Undervejs hører vi blandt andet om Signe og Hagbard, Liden Kirsten og Buris, Elsebe Gyldenstjerne og Stygge Krumpen, Marie Grubbe og Søren Møller, Caroline Mathilde og Struensee, Juliane Marie Ottesen og Nicolai Abildgaard, Regine Olsen og Søren Kierkegaard, Grevinde Danner og Frederik den Syvende, Elvira Madigan og Sixten Sparre, Gerda Wegener og Lili Elbe, Helle Virkner og Jens Otto Krag, Tove Ditlevsen og Victor Andreasen.Vi har alle lært af personerne i denne bog. Kærligheden findes og blomstrer – og falmer måske.

Baggrunden for handlingen i bind 18 er Københavns bombardement i september 1807. Hovedpersonen fra familien Dane er Ludvig, bror til patrioten, Troels, i bind 17, og også søn af mor Karen fra bind 16. Belejringen og bombningen af København var et resultat af et krav fra britisk side om overgivelse af Danmarks flåde til briterne, der frygtede, at kronprins Frederik (konge 1808-1839 som Frederik 6.) ville overgive flåden til franskmændene mod Storbritannien. Bombardementet begyndte den 2.september kl. halv otte om aftenen og varede flere dage, indtil indbyggernes modstandskraft syntes at ebbe ud. Ludvig Dane, gift med Henriette, er godsejer og samtidig helt igennem en kølig og beregnende finansmand. Fra at have begyndt sin karriere stille og småkedeligt i det københavnske finansmiljø, er han blevet udspekuleret, kold og kynisk. Han kommer i tjenste i Udenrigsministeriet og udøver sin gerning side om side med ministeriets direktør. Ludvig bekymrer sig aldrig om idealer og etik. Alt er et spørgsmål om at få aftaler i hus og profitmaksimering. Traumatiske oplevelser i forbindelse med bombardementet modner Ludvig, og det kriseramte ægteskab med Henriette reetablereres.

"København 1806. I et palæ i Norgesgade (nu Bredgade) tårner problemerne sig op om Kronprinsens finansminister Ernst Schimmelmann. Den offensive neutralitetspolitik, som Schimmelmann selv har været hovedmanden bag, har tirret englænderne, og de diplomatiske forhandlinger er gået i hårdknude. Samtidig er udbyttet af Schimmelmanns sukkerrørsplantager på De Vestindiske Øer mildt sagt elendigt. Han mistænker svindel og har kaldt sin forvalter og slavefoged hjem fra øerne, så han kan forklare sig. Og som om det ikke skulle være nok, finder han en morgen et drivvådt lig lænet mod sin hoveddør. Det ligner en uvenlig hilsen. Men hvad er dog motivet? Politimand Evensen tilkaldes og begynder sin opklaring. Snart dukker andre lig op i Kongens København. Et net af forbrydelser kommer til syne, som alle har deres udspring på De Vestindiske Øer.Men den værste ulykke er stadig i vente, da Lord Nelson stævner ned gennem Øresund. ’Druknehuset’ er Maria Helleberg, når hun er bedst. En roman, der myldrer af liv, og som indirekte tegner et portræt af afslutningen på Danmarks storhedstid: Slavehandlen ophører, Søherredømmet forsvinder, Sverige må afstås til Sverige og riget går bankerot. Og midt i det enorme sammenbrud sidder Ernst Schimmelmann. Lydbogen er indlæst af Karsten Pharao."

Johanne – af de fleste kaldet Jo – er på vej frem i livet uden nogen sinde at se sig tilbage eller til siderne. Mænd begærer hende, kollegerne på Rigshospitalet respekterer hende, veninderne kigger misundeligt i hendes retning, og selv er hun heller ikke i tvivl: Hendes liv er perfekt. Hun er perfekt.Dette selvbillede splintrer, da en lille knude i Jos ene bryst udfordrer hendes selvudråbte usårlighed. Den effektive akutlæges professionelle overblik er væk, og da Jos bedste veninde samtidig myrdes, må hun pludselig konfrontere alle de følelser, hun altid har foragtet – tvivl, angst og afhængighed. Et sted derude findes en gerningsmand, der muligvis også har sigtekornet rettet mod hende, og i hendes egen krop findes en måske endnu farligere fjende.Liv eller død er første bind i en krimiserie om akutlægen Johanne Beckmann. Rasmus Dahlberg har tidligere skrevet en række historiske fagbøger og er medforfatter til spændingsserien PLAN B. Maria Helleberg er en af Danmarks mest populære historiefortællere med et stort skønlitterært forfatterskab bag sig.

Efter Struensees henrettelse i 1772 regeres Danmark af kupmagerne: enkedronning Juliane Marie, hendes søn, arveprins Frederik, og kabinetssekretæren Ove Høegh-Guldberg. I 1784 begår den 16-årige kronprins Frederik – Christian den 7.s søn med Caroline Mathilde – et modkup, der vælter dette triumvirat. Tiden herefter præges af reformer. I 1788 underskriver statsrådet landboreformerne, som resulterer i stavnsbåndets ophævelse, der besegles ved nedlæggelse af grundstenen til Frihedsstøtten i 1792. De to overlevende fra branden på Daneborg i 1771 er den purunge Karen Dane og hendes far Frederik. Karen kæmper med sin sorg og sit savn af faderen, der for det meste opholder sig i København. Det bliver derfor hende, der må styre genopbygningen af godset. Bøndernes hårde vilkår har hun set på nært hold, og hun er ikke i tvivl: De skal være frie! Karen er en ensom og særpræget pige, og undervejs må hun slås med kærlighedslivet – en dyb hemmelighed følger hende i årevis. Men ukueligt fortsætter Karen sin seje kamp for sin egen og sine bønders frigørelse.

Stor historisk roman fra Maria Helleberg om en af de mest utrolige skæbner i det danske kongehus. Dagmar vokser op i et demokrati, men må som kejserinde af Rusland finde fodfæste i et ældgammelt, enevældigt monarki i et dybt forarmet land. Hun søger politisk indflydelse, men må bøje sig for systemet. Og for det faktum, at hun forbliver en dansker i Rusland. I et sælsomt ægteskab – med broderen til den mand, hun forelskede sig i.      Rusland går ind i en dødsspiral under hendes søn, Nikolaj den Anden. Revolutionen bryder ud, og Dagmar tilbringer – under revolution og borgerkrig – to år i husarrest på Krim, inden hun vender tilbage til Danmark, hvor hun tilbringer resten af sine dage. ”Maria Helleberg formår at skildre miljø og personer, så alt synes at vokse lyslevende op for vore øjne og hjerner.”- Inge Holm Knudsen, Fyns Stiftstidende  

Den historiske scene er Slaget på Reden den 2. april 1801, hvor den engelske flåde under admiralerne Parker og Nelson angreb den danske forsvarslinje af flådebatterier og blokskibe ud for København. Englænderne så Danmark-Norges medlemskab af Det væbnede neutralitetsforbund samt Napoleons fremmarch på det europæiske kontinent som en stor trussel mod deres sikkerhed og herredømme til søs. For at bevare denne position besluttede den engelske regering at angribe København og dermed tvinge Danmark til at trække sig ud af Neutralitetsforbundet. Karen Danes søn Troels er på langfart – først om bord på et slaveskib fra Guldkysten til Vestindien. Fangerne gør oprør, men Troels reddes. Efter nogle år i Indien og Vestindien er han på vej hjem til Danmark. Hans skib opbringes af englænderne, og han føres til London. Den engelske flåde er under udrustning, og i 1801 sætter den kurs mod København med Troels om bord. Uforvarende deltager han i Slaget på Reden, men slipper helskindet fra det. Senere – som korrespondent for englænderne i Slaget ved Trafalgar i 1805 – såres han alvorligt. Mørke skygger truer Dane-familien.

For første gang fortælles Kamma Rahbeks liv i romanform. Med sin fabelagtige indlevelsesevne giver Maria Helleberg et portræt af en stålsat, følsom og intellektuel kvinde som går sine egne veje og bliver en del af helt unikt stykke Danmarkshistorie.Pressen skriver:»En fin og følsom skildring af dansk guldalders Kamma, der, skønt hun intet efterlod sig, lyser i kredsen af tidens berømtheder.« ***** – Anne Chaplin Hansen, Jyllands-Posten »Selvfølgelig skal Maria Helleberg som vores fremmeste historiske romanforfatter i almindelighed og guldalderromanforfatter i særdeleshed skrive en roman om Kamma Rahbek … og selvfølgelig har hun skrevet en glimrende, med mellemrum decideret glitrende roman om Kamma Rahbek.« – Lars Bukdahl, Weekendavisen»Maria Helleberg har tegnet et stærkt kvindeportræt af en usentimental og praktisk kvinde i kunstens verden.« **** – Lene Alsing, Jyske Vestkysten»Den sætter gevaldig kulør på en guldaldertid, hvor ydre tab blev opvejet af indre storhed.« **** – Marianne Koch, Fyens Stiftstidende»Hellebergs mestergreb er, at hun i et fængende og tidløst sprog skildrer Kammas livshistorie.« **** – Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet»Bakkehusets Kamma i et helstøbt portræt … Med mere end 20 historiske romaner bag sig har Maria Helleberg opøvet en sikker evne til at variere stil og udtryksform i forhold til sin hovedperson.« – Vibeke Blaksten, Kristeligt Dagblad»Hun burde skrive sine erindringer. Hun burde skrive, hvordan det var at leve som kvinde. Det nåede Kamma Rahbek desværre ikke, men gennem Maria Hellebergs levende portræt er hun kommet til sin ret.« **** – Maria Groes Eldh, Dagbladenes Bureau**** – Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende

Knud er syv år gammel, da hans forældre, kong Erik Egode og dronning Bodil, i 1103 dør under en pilgrimsrejse til Det Hellige Land. Knud opfostres hos stormanden Skjalm Hvide i Fjenneslev, og imens indtager hans farbror, Niels, tronen til stor fortrydelse for Knuds halvbror, Harald Kesja, der har styret riget i sin fars fravær. Det er langt fra ufarligt at være kongesøn, hvorfor Knud sendes til Sachsen, hvor han grundlægger et livslangt venskab med den senere tyske kejser, Lothar. Men Knud kaldes hjem til Danmark af kong Niels, der indsætter ham som grænsejarl i Slesvig. Han gifter sig med Ingeborg, der er fyrstedatter fra Rusland, og befæster sin position som rigets mand mod syd. Men selv om landet ånder ro under den bagstræberiske kong Niels, lurer intrigerne og magtkampene i hvert hjørne af de nedslidte kongsgårde. Knuds to halvbrødre, Harald Kesja og dennes lillebror, Erik Emune, er lige så uberegnelige som kong Niels’ efterhånden voksne søn, Magnus Stærke. Knuds kone, Ingeborg, har som den eneste gennemskuet, hvor faren kommer fra, men hendes mand lytter ikke til hende, og det ender med at kaste det danske rige ud i en over 20 år lang borgerkrig. KNUD LAVARD er historien om kongesønnen, der var sin tids mest oplagte og kvalificerede kongsemne, men skulle ende med at finde sin plads i danmarkshistorien som far til den søn, han aldrig fik at se: Valdemar den Store.