Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Udover at være en af samtidens mest læste og elskede forfattere var Morten Korch også en usædvanligt engageret og kærlig far for sine seks børn.På baggrund af dagbøger og efterladte papirer giver bogen "Du må ikke græde far" et indblik i den folkekære forfatters familieliv, som det udspillede sig i årene 1899-1912. Her optræder både faderkærlighed og –glæde, men også de bekymringer, som uundgåeligt følger med engagementet i familiens liv.I samarbejde med sønnen Morten A. Korch, som indtil sin død i 2012 fungerede som faderens forlægger, giver Maria Rytter et indblik i, hvad det betød at være far i Danmark i starten af det tyvende århundrede.
Det er ikke alle forfattere, der får genrer eller stemninger opkaldt efter sig, men 'det Morten Korchske' skaber for mange billeder på nethinden af idyllisk landsbyliv og menneskelige dramaer. Morten Korch var en af det tyvende århundredes mest læste forfattere, og hans eget liv var ikke ren idyl. Via efterladte dagbøger og private papirer tegner historiker Maria Rytter et fascinerende portræt af Morten Korch, hans opvækst og vej imod forfattergerningen, hans temperament og hans kvinder. Selvom forfatteren ikke selv betegner bogen som en biografi, så efterlader den læseren med et langt mere nuanceret billede af Danmarks mest læste og mest forkætrede forfatter.
Bydelen Vollsmose i Odense rummer en kulturrigdom og mangfoldighed uden lige. I denne bog fortælles 22 livshistorier fra områdets ældre, som er vokset op så forskellige steder som Tyrkiet, Bosnien, Danmark, Vietnam, Jordan, Libanon, Somalien og den kurdiske del af Tyrkiet. Men deres veje mødes i Vollsmose. Livshistorierne rummer både adskillelsens længsel og krigens sorg, men også glæden ved familien, naturen og livet. Bogen er skrevet for at give en forståelse for de ældres baggrund, som er nødvendig inden for ældreplejen, for at personalet kan give den rette omsorg og pleje. Men de skæbner som udfoldes i beretningerne er vedkommende og interessante for enhver.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.