Bøger af Maria Simonsen

I to dage og to nætter festede nordjyderne, da Aalborg Universitetscenter åbnede dørene i august 1974. Efter mere end et årtis tovtrækkeri, lobbyarbejde og debatter for og imod fik nordjyske unge endelig mulighed for at tage en universitetsuddannelse lokalt. Aalborg skulle være andet og mere end tung industri. Regionen skulle udvikles, de ulige muligheder for uddannelse udjævnes, og egnens virksomheder involveres. Aalborg Universitet fylder 50 år i 2024. Det har skabt sig en plads blandt de danske universiteter trods sparekrav og kampe om forskningsret, autonomi og geografi. Universitetet hverken skulle eller ville være et traditionelt universitet og brød stivnede strukturer op med tværfaglighed og projektorienteret arbejde for at bidrage til udvikling og vidensdeling. Nationalt og internationalt. Mens tekniske uddannelser har domineret, kan studerende i dag også uddanne sig inden for jura, medicin, arkitektur og humaniora. 80.000 studerende er siden 1974 gået ud ad universitetets døre med et eksamensbevis i hånden, og nu kommer de ikke længere kun fra nærområdet. At bygge et universitet er historien om Aalborg Universitet fra de første debatter til i dag, hvor landets nordligste universitet nok er blevet et ’rigtigt’ universitet, men stadig ser det hele lidt fra oven.

Boghistorie i Skandinavien præsenterer temaer fra mere end 500 års boghistorie og spænder fra oversættelser i 1500-tallet over børnelitteratur i 1700-tallet til nutidens forskningsinfrastruktur.Boghistorie i Skandinavien viser boghistorien som et levende forskningsfelt, der kan åbne for nye muligheder i arbejdet med bøger, litteratur og tekster på tværs af tidsperioder og nationale kontekster. Bogens bidrag er skrevet på de skandinaviske sprog og et enkelt på engelsk.

En videnskabsmand sagde engang, at Salmonsens Konversationsleksikon gjorde de fleste andre bøger overflødige. Det hævdede forlaget i hvert fald i sit salgsmateriale i 1893. Og encyklopædierne solgte hurtigere, end de kunne skrives. Viden blev mere folkelig, da det nu var økonomisk muligt – og lidt trendy – at pynte stuen med et opslagsværk i 20-30 bind. Man kom ikke bare fra et hjem med klaver, men også fra et hjem med leksikon. De franske, engelske og tyske opslagsværker kunne sættes i kælderen, for Danmark havde fået sit eget. Encyklopædiernes historie er fortællingen om generationers adgang til viden og national identitet og kan stadig få folk op i det røde felt.Følg Maria Simonsen, historiker ved Aalborg Universitet, når hun gennemgår danskernes jagt på viden – fra A til Å.