Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Dansk litteraturs historie bind 5 skildrer litteraturen fra 1960 til 2000. Læs bl.a. om hvordan litteraturen pendler mellem modernisme og realisme, eksperiment og traditionsfornyelse.
Dette nummer af tidsskriftet Spring byder på seks artikler om digteren Thorkild Bjørnvig i anledning af hans 100-årsdag. Desuden kan man læse om Henrik Pontoppidans Lykke-Per både som roman og film, Kim Leines Kalak, om dansk hygge, samt om to centrale tidsskrifter omkring det moderne gennembrud.
INDHOLDForordAnne Middelboe Christensen6 sider om 250 års anmelderiLilian Munk RösingForbrugervejledning eller kritisk refleksion?Erik SvendsenLitteraturkritik – en truet artMathilde Walther ClarkAnmelderiets 11 fejlskudKristian HimmelstrupAgurketidJohn Chr. JørgensenHabilitetsproblemetJohannes RiisNogle tendenser i dagbladskritikkenPeter NielsenAf en pragmatikers bekendelserPeter Urban-HalleOm litteraturkritikkens tilstand i TysklandMikkel Bruun ZangenbergOm en endnu kommende kritikerskoleTre synspunkter på Promenaden:Martin Glaz SerupLemmingeparametretMai MisfeldtHeldigvis kan du (og jeg) læse benhård og følsom poesi såvel som både impressionistisk og teoretisk kritik af samme på PromenadenKamilla LöfströmNoter vedr. en litterær offentlighedEfterdønninger af en fejde:Ib MichaelNotatLars BukdahlIrriteret parentes om en parentetisk irriterende fejde3 digteGoethe – Andersen – Brown
Frihed og kriseVi er i dag, som det er blevet fremhævet i mange sammenhænge, indlejret i en større krop af katastrofer end måske nogensinde før. Kriserne står i kø, coronakrise, klimakrise, biodiversitetskrise, flygtningekrise, finanskrise, krig i Europa... I dette nummer af Spring retter vi spotlyset mod krisebegrebet, men det i en mere udvidet betydning, idet det ikke kun skal handle om nogle af de nævnte kriser, men også om kriser på forskellige andre eksistentielle og mentalpsykologiske niveauer. Tæt forbundet med krisebegrebet står spørgsmålet om frihed. Spørgsmålet er, i hvor høj grad og hvorvidt vi overhovedet har et frit valg i forhold til at navigere i og finde mulige udveje af kriserne, ikke mindst i forhold til de overordnede geopolitiske verdensordener. Graden af frihed spiller ind, når det kommer til de valg, vi som mennesker ønsker at tage i forhold til (stor)politiske kriser, men netop også de mere personlige eksistentielle valg når det gælder køn, seksualitet, religion, moderskab, uddannelse, arbejde osv. Det altoverskyggende samfundsmæssige fokus på økonomisk frihed synes imidlertid at have kørt frihedens andre værdier ud på et sidespor og sat menneskets værdighed på spil. Hvad sker der, når vores frihed bliver indskrænket? Og hvad er det, der sætter grænserne for vores frihed? Og hvordan spiller det ind i samtidens litteratur? Det er blot nogle få af den lange række af undrende spørgsmål, man kan stille, når det gælder komplicerede størrelser som frihed og krise, og som bliver forsøgt besvaret og nuanceret i artiklerne til dette nummer af Spring. INDHOLDForordErik SvendsenFrihed – det bedste guld?Torsten Bøgh ThomsenVi har brug for arkadien, når virkeligheden er Rom.Pastoralens relevans i klimakrisetider.Duncan Wieses TityrusJohanne Gormsen SchmidtPå indersiden af frihedskampen.Om Rasmus Nikolajsens Måske sjælenAnita MaškováFra underkastet antagonist til grænseopløsende helt.Om graviditetsfigurens forvandlinger i feministisk tænkning – og moderkroppen som politisk domæne og kunstnerisk materiale hos Kirsten JustesenCamilla SchwartzHow to make a quilt.Tilvalg og fravalg af moderskab i samtidslitteraturenPeter Stein LarsenRadikal frihed og oprør i Klaus HøecksSorte sonetter og Lone Aburas’ Den sorte bogChristian Steentofte Andersen”Fra 1. maj til mig først”.Københavns gentrificering og sociale kriser i Lone Aburas’ FøtexsøenJacob BøggildDen mærkværdige institution kaldet litteratur. Tanker om den kunstneriske frihed,der tages i et digt af Madame NielsenLilian Munk RösingIntertekstuel krisehåndtering.Om Harald Voetmanns Amduat. En iltmaskine og H.C. Andersens Quarantaine-DagbogErik Skyum-NielsenForankring og drøm om forandring.Tre romaner af Merete Pryds Helle
INDHOLDSophie Wennerscheid Fra kippers til skvalderkålsbøf.Madkultur i forandring og ny stedsbevidsthed iMalte Tellerups Markløs og Hedeselskabet Erik Svendsen ’graviditetsånden en tidsel af røgt, et vanvid’.Refleksioner over Olga Ravns Mit arbejde ogTine Høegs SultMichael Kallesøe Schmidt og Svend Skriver Det kolde øjes poetik. Om Kim Leines Valdemarsdag Camilla Schwartz The world ends with Miss Marple and Fanny Fiske. Spinsterdetektiven som temporal drag Jacob Bøggild Always crashing in the same car. Om paratekst, intertekstualitet, fiktionalitet, uhygge og auratab i Madame Nielsens The Monster Claus Elholm Andersen Asta la vista Gimmicken og Tine Høegs Tour de Chambre Lotte Thyrring Andersen Fugle, virkelighed og digtninghos Wallace Stevens og Jørgen Gustava Brandt Martin Rohr Gregersen Alt skal med.Om Klaus Høecks poetiske bæreposer Jan Rosiek Aage Henriksen Bo Hakon Jørgensen Om Aage Henriksen. “Metoden, der ikke måtte være en metode” Jørgen Haugan Aage Henriksens banebrydende læsning af Henrik Ibsen
I dette nummer af Spring kan du læse om Malte Tellerups Markløs og Hedeselskabet, Olga Ravns Mit arbejde, Tine Høegs Sult og Tour de Chambre, Kim Leines Valdemarsdag, om spinsterdetektiverne Miss Marple og Fanny Fiske, Madame Nielsens The Monster, og om fugle hos Wallace Stevens og Jørgen Gustava Brandt, samt om Klaus Høecks poetiske bæreposer – og endelig et lille tema om litteraturprofessor Aage Henriksen.Skrevet af Sophie Wennerscheid • Erik Svendsen • Michael KallesøeSchmidt & Svend Skriver • Camilla Schwartz • Jacob Bøggild• Claus Elholm Andersen • Lotte Thyrring Andersen • Martin Rohr Gregersen • Jan Rosiek • Bo Hakon Jørgensen • Jørgen Haugan
Frihed og kriseVi er i dag, som det er blevet fremhævet i mange sammenhænge, indlejret i en større krop af katastrofer end måske nogensinde før. Kriserne står i kø, coronakrise, klimakrise, biodiversitetskrise, flygtningekrise, finanskrise, krig i Europa... I dette nummer af Spring retter vi spotlyset mod krisebegrebet, men det i en mere udvidet betydning, idet det ikke kun skal handle om nogle af de nævnte kriser, men også om kriser på forskellige andre eksistentielle og mentalpsykologiske niveauer. Tæt forbundet med krisebegrebet står spørgsmålet om frihed. Spørgsmålet er, i hvor høj grad og hvorvidt vi overhovedet har et frit valg i forhold til at navigere i og finde mulige udveje af kriserne, ikke mindst i forhold til de overordnede geopolitiske verdensordener. Graden af frihed spiller ind, når det kommer til de valg, vi som mennesker ønsker at tage i forhold til (stor)politiske kriser, men netop også de mere personlige eksistentielle valg når det gælder køn, seksualitet, religion, moderskab, uddannelse, arbejde osv. Det altoverskyggende samfundsmæssige fokus på økonomisk frihed synes imidlertid at have kørt frihedens andre værdier ud på et sidespor og sat menneskets værdighed på spil. Hvad sker der, når vores frihed bliver indskrænket? Og hvad er det, der sætter grænserne for vores frihed? Og hvordan spiller det ind i samtidens litteratur? Det er blot nogle få af den lange række af undrende spørgsmål, man kan stille, når det gælder komplicerede størrelser som frihed og krise, og som bliver forsøgt besvaret og nuanceret i artiklerne til dette nummer af Spring.Med bidrag af Torsten Bøgh Thomsen • Johanne Gormsen Schmidt • Erik Svendsen • Anita Mašková • Camilla Schwartz • Peter SteinLarsen • Christian Steentofte Andersen • Jacob Bøggild • LilianMunk Rösing • Erik Skyum-Nielsen
Denne bog handler om en betydelig – og mangetydig – digter; man skal ikke føle sig sikker, når man udtaler sig om Pia Juuls forfatterskab, og derfor er det også i god overensstemmelse med forfatterskabet, at bogen kaster lys på det fra så mange vinkler. Hele 26 bidrag indeholder den, som tilsammen danner et passende kalejdoskop. Ved sin død i 2020 efterlod Pia Juul sig et stort og suverænt forfatterskab ganske uden lige, der blev afbrudt midt i processen. Med denne bog har vi ønsket ikke blot at mindes hendes person, men desuden og ikke mindst ved hjælp af mange gode kræfter at krydse igennem forfatterskabet – på langs og på tværs – for at inspirere nutidige og fremtidige læsere til at gå om bord i bøgerne og læse eller genlæse dem med nye øjne – eller simpelt hen læse dem for første, men ikke sidste gang. INDHOLDIndledningaf Marianne Barlyng og Asger SchnackSangaf Peter LaugesenJeg skulle dø, men jeg skulle leveom Pia Juuls stemmeaf Lilian Munk RösingVerden af i gårom levende og lukket og i brand måskeaf Marianne Stidsen”Det er bare at strække / benet ud med foden / forrest”om Forgjortaf Louise MønsterTilfældets strukturom Skadenaf Susanne KempJuulerup Færgeby after darkom En død mands nys: 4 topmøderaf Lars BukdahlPia Juuls mystiske dramatikaf Anne Middelboe ChristensenHvorfor betyder ordene ingenting når følelsen gørom sagde jeg, siger jegaf Marie Silkebergdije yo, digo yoEn lille historie rundt om en oversættelseaf Thomas BobergMænd trætter mig. Men det er den eneste slags mennesker jeg kan lideom køn i Pia Juuls forfatterskabaf Camillia Schwartz og Jon Helt HaarderFordi vi ikke har osom Mit forfærdelige ansigt og Dengang med hundenaf Hans Ulrik RosengaardUdkast til adresse i fuldt flor(under opsejling)af Marianne LarsenVed Jammerbugten jamrer manPia Juuls børne- og ungdomslitteraturaf Anna Karlskov SkyggebjergMidt i det helelidt om Pia Juuls poetikaf Morten SøndergaardSprængfarlige traumer og sprængte genrerom Helt i skovenaf Peter Stein LarsenMordet på Hallandaf Merete Pryds HelleMediet og mindetom Radioteateret, vi sender: KOBLENZaf Dan RinggaardKameraets pupilFotografen Lærke Posselts essay om sit møde med forfatteren Pia Juul og om Pia Juuls møde med fotografen Marianne Engbergaf Lærke PosseltAf sted, til stedeaf Naja Marie AidtAlle mine hængslerPia Juuls danske traditionsdialogaf Erik Skyum-NielsenOversætterens anmærkningFem noter om forholdet mellem oversættelse og skrift hos Pia Juulaf Solveig DaugaardIntet er ufortaltaf Niels FrankSpringende punkterom Avuncular – onkelagtige teksteraf Anne-Marie MaiNår citatets kunst bliver til romankunstom Let gang og lidt tilaf Lilian Munk Rösing”Drømmen er død”om vrede, sorg og længsel i Forbiaf Julie Sten-KnudsenStammende fra stjernerneom asterisken i Pia Juuls forfatterskabaf Elisabeth Friis
NDHOLDNicklas Freisleben Lund, Mathies Græsborg Aarhus, Johanne Gormsen Schmidt, Anne-Marie Mai, Camilla Schwartz, Lars Handesten & Jon Helt HarderPandemiens museOm den danske coronadigtning, 2020-2021Erik SvendsenKender du typen? – nu også som litteraturOm Kristian Bang Foss’ roman Frank vender hjemKaren Fjordside PontoppidanHvad er (god) litteratur?Om den komplekse økokritiske æstetik i Theis Ørntofts roman SolarErik Skyum-Nielsen & Anne-Marie MaiEn levende traditionYngre forfatteres livtag med den danske sangskat i den nye udgave af Højskolesangbogen Troels Hughes HansenUdviskede grænserEn økokritisk læsning af Solvej Balles ”§ 1”Camilla SchwartzGiftig maskulinitet, sprængt reparation og klasserejseOm Carl Frode Tillers Begyndelser og Glenn Bechs FarskibetJohn Chr. JørgensenRif versus TomAsger SchnackHELLE HELLEAage JørgensenFinn Stein Larsen – indvielser, mønstre, modellerJon Helt HaarderJeghusetEn slags anmeldelse af Søren Ulrik Thomsens Store Kongensgade 23Sune AukenGenremærkater og genrebrug i Søren Ulrik Thomsens forfatterskabErik Skyum-NielsenEt markant forandret forfatterskabJubilæumsrefleksioner over Søren Ulrik Thomsens praksis og poetikSvend SkriverHårnålens betydningHermeneutiske refleksioner overSøren Ulrik Thomsens En hårnål klemt inde bag paneletLotte ThraneLidenskab og videnskabOm Lorenz Frølichs kamp med farverne
Et portræt af Pia Tafdrups forfatterskabPia Tafdrup hører til blandt Danmarks allerstørste digtere. Gennem mere end 40 år har hun været en af dansk poesis mest hædrede og markante stemmer, sideløbende med at hun har udfoldet sig som essayist, romanforfatter og dramatiker. Denne bog er det første forsøg på at favne og forstå forfatterskabet i hele dets bredde og dybde, mens det endnu er i rivende udvikling. Fra debuten i 1981 til det nylige fembindsværk om menneskets sanser, afsluttet i 2022, tager bogens 17 bidragydere læseren med på en kronologisk rejse gennem Tafdrups mangfoldighed af ’poetiske partiturer’. MED BIDRAG AFNeal Ashley Conrad ThingEva PohlJacob BøggildAnne Middelboe ChristensenAnker GemzøeTine BachMarianne BarlyngHans Ulrik RosengaardRasmus Schultz LorensenMichael Kallesøe SchmidtEmilie DybdalJohanne Gormsen SchmidtErik Skyum-NielsenAnne-Marie MaiIda Theilgaard og Tobias SkiverenErik SvendsenPeter Stein Larsen
Forgjorthedstilstanden handler om en betydelig – og mangetydig – digter; man skal ikke føle sig sikker, når man udtaler sig om Pia Juuls forfatterskab, og derfor er det også i god overensstemmelse med forfatterskabet, at bogen kaster lys på det fra så mange vinkler. Ved sin død i 2020 efterlod Pia Juul sig et stort og suverænt forfatterskab ganske uden lige, der blev afbrudt midt i processen.Med hele 26 bidrag skrevet af forfatterkolleger og akademikere, kommer bogen hele forfatterskabet rundt og danner tilsammen et passende kalejdoskop. Med denne bog har vi ønsket ikke blot at mindes hendes person, men desuden og ikke mindst ved hjælp af mange gode kræfter at krydse igennem forfatterskabet – på langs og på tværs – for at inspirere nutidige og fremtidige læsere til at gå om bord i bøgerne og læse eller genlæse dem med nye øjne – eller simpelt hen læse dem for første, men ikke sidste gang.
Klimakrisen er et af de globalt set mest påtrængende eksistentielle såvel som politiske problemer verden står overfor lige nu. Men er ’the tipping point’ nået, så der er tale om et point of no return? Hvordan navigere i det uundgåelige, så skaderne bliver minimeret så meget som muligt? Eller med et paradoks: Hvordan gøre det umulige, så det mulige kan ske? Det rejser en række spørgsmål af etisk, politisk og ideologisk karakter, som også finder vej til dele af litteraturen. Der er nemlig i de senere år vokset et bredt og nuanceret felt af litteratur frem, lyrik såvel som prosa, som på forskellige måder og i forskellige grader reflekterer klimakrisen, tematisk såvel som æstetisk. Klimakrisen kan i disse værker anskues som en på samme tid poetisk og politisk strategi.Inden for litteraturkritikken får det konsekvenser i forhold til, hvordan man læser litteratur, og den såkaldte økokritik er allerede noget, der har delt vandene og som udspalter sig i forskellige retninger. Med denne bog forsøger vi at nærme os nogle af disse problemstillinger og deres implikationer. Genstandsfeltet er primært en række samtidsværker; men tematikken sonderes tillige i tidligere tiders litteratur.Solen er ligeglad stiller skarpt på klimalitteratur specifikt, og spørger samtidig til kunstens potentielle rolle i forhold til den tid vi lever i, idet forholdet mellem kunst, litteratur og politik debatteres på et mere principieltniveau.
I dette nummer af Spring kan du læse om Corona-digtning, Theis Ørntoft, Kristian Bang Foss, Højskolesangbogen, Solvej Balle, Rifbjerg versus Tom Kristensen, Carl Frode Tiller & Glenn Bech, Helle Helle, Finn Stein Larsen, minitema om Søren Ulrik Thomsen og Lorentz Frølich.
Artiklerne i dette nummer af Spring er fælles om at tage afsæt i konkrete begivenheder i året 1920. Via disse forskellige begivenheder bredes perspektivet i teksterne ud, og på denne måde fungerer den enkelte begivenhed som et nøglehul, gennem hvilket man kigger ind i et større landskab med generelle pointer om forfatterskabet, perioden og så videre. Selvom alle bidragene har udgangspunkt i et bestemt tidsrum i en afgrænset, dansk litteratur- og kulturhistorisk kontekst, spreder emnerne sig i mange retninger. Emnerne rækker eksempelvis fra de plakater, der blev produceret op til afstemningerne om grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland, over indflydelsen af Sigmund Freuds psykoanalytiske teorier og Jacob Paludans Amerika-kritik til en gennemgang af årets bestsellere.
Spring nr. 42 har temaet Lille menneske, hvad nu? – og undersøger en række samtidslitterære værkers forskellige syn på det moderne menneske og dets position i vores epoke, som – til afløsning af det ca.12.000-årige i geologisk henseende holocæne – er blevet kaldt det antropocæne, hvor mennesket anskues som den planetskabende faktor med en række heraf følgende implikationer. Disse problematikker figurer i værkerne ikke kun som ydre, men lige så meget indre menneskelige kriser, der udmønter sig i diverse adfærdsmønstre og narrativer. Vi spørger til, hvorvidt der er tale om litterære kæntrings- eller måske også rednings(dis)kurser, og hvad vi som mennesker kan gøre? Lille menneske, hva’ nu?Læs blandt andet om Theis Ørntoft, Kristina Stotz, Kirsten Hammann, Christina Hagen, Pejk Malinowski, Henrik Pontoppidan, P.L. Møller Madame Nielsen, Cli-Fi og konkurrencekulturen.
INDHOLD Forord Lotte Thrane DIVAKULT OG BILLEDSULT Asta Nielsens skjulte efterliv i et antikvariat i det indre København Peter Stein Larsen VAGN STEENS POETISKE EKSPERIMENTARIUM 1960ernes vidtfavnende og oversete avantgardist Camilla Schwartz PETER PAN PÅ ALL INCLUSIVE Voksenfobisk faderfængsel i Martin Kongstads Fryser jeg og Christiana Hagens Boyfrind Anita Mašková MARIE GRUBBE: EN LITTERÆR GENGANGER Gengangerens betydning for forholdet mellem forfatteren og helten Svend Skriver EN DANSKSINDET EUROPÆER Tre analytiske nedslag i Jens Baggesens Labyrinten Hans Ulrik Rosengaard FLYTTET UDSIGELSE OG FLYTTET REFLEKSIV UDSIGELSE med særligt henblik på tekstanalytisk praksis Mikkel Andersen VERDEN FORSTÅS MED KROPPEN En samtale med Pablo Llambías om præcision i skrivekunstundervisningens tekster Jacob Ølgaard Nyboe ROMAN, UROMAN, NYROMAN Genresignatur hos Svend Åge Madsen Christian Steentofte Andersen” JAG SKRIVER TILL ER FRÅN EN ANNAN VÄRLD” Unaturlig modstandsæstetik i Andrzej Tichýs Kairos Daniel Möller “JEG ER MIN DRONNINGS SKYGGE VÆRD AT BEGRÆDES” Tidligmoderne svensk hundegravpoesi
INDHOLD Forord Mikkel Bruun ZangenbergKernefamilien som fantom eller som normFamiliemønstre i den skandinaviske, litterære senmodernitet, med fokus på Yahya Hassan, Lone Aburas, Lars Frost og Pablo Llambías Torben Jelsbak & Hans Ulrik Rosengaard Fadermordog andre æstetiske overlevelsesstrategier hos Kim Leine, Yahya Hassan og Asta Olivia Nordenhof Jens Kramshøj Flinker Den satans familie – den satans konkurrence Ideologikritiske analyser af familien i dansk samtidslitteratur Erik Svendsen Familiebilleder, sociologi og ny dansk prosa Hans Ulrik Rosengaard Privacy og selvbeskrivelseInger Christensen ”Sort vind” (1960) Erik Skyum-NielsenBittersød eros sat i systemEn læsning af Inger Christensens digt ”Sort vind” (1960) Lars Handesten99% litteraturMod en ny litteraturhistorieskrivning Jacob Ølgaard NyboeMadsen og det matematisk sublime Erik Skyum-NielsenSkamløshed og skyld hos Bent Vinn Nielsen
INDHOLDForordTimothy Morton Kritisk tænkning Introduktion til Den økologiske tankeTorsten Bøgh Thomsen Flydende noiagratinApokalypseæstetik i Theis Ørntofts Digte 2014Jens Kramshøj Flinker Økolitteratur og økokritik i en apokalyptisk verdenCamilla Zuleger Præludium til en undergang Apokalypsen i Lars Skinnebachs Øvelser og rituelle teksterLilian Munk Rösing Bye, Bye Bambi (mennesket er det underlige væsen som ønsker at dvæle i en døende verden)Tobias Skiveren & Martin Gregersen Spørgsmålet om teknikken og naturen Et økokritisk blik på nyere filmiske naturkatastrofebillederIsak Winkel Holm Et hvidkalket, gudsforladt lys Inger Christensens alfabet og katastrofenPeter Stein Larsen Fire generationer i samtidens apokalyptiske lyrik Marianne Larsen, Thomas Boberg, Ursula Andkjær Olsen og Theis ØrntoftMia Bang Nedergaard Alting flyderEt apokalyptisk blik på Merete Pryds Helles roman VandpestRené Rasmussen Afslutningen ex-isterer Om apokalypser og Peter Laugesens 64Niklas Ilsted Smith Fremad mod barndomshjemmets fred En undersøgelse af undergangsmotivet hos Ernst Jünger og Thorkild BjørnvigJacob Bøggild Nature is saturn’s churchLars von Triers Melancholia
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.