Bøger af Marianne Horsdal

Vores tilværelse præges af de fortællinger, vi er omgivet af. Fortællinger har betydning for identitet, for fællesskaber og ikke mindst for muligheden af at skabe mening og sammenhæng i tilværelsen. Fortællinger gør det både muligt at forstå fortiden, forhandle mening og integrere forandringer.Livsfortællinger er en særlig genre, som spiller en rolle for menneskers identitet, og som finder anvendelse i forskellige former for pædagogisk og socialt arbejde.Baggrund for bogenEvnen til at lytte til andre og skabe et godt fortællemiljø er af afgørende betydning i mange professionelle sammenhænge. Vi har behov for andre perspektiver på tilværelsen en vores eget. Fortællinger gør det muligt at leve sig ind i og dele andre menneskers oplevelser og erfaringer.Bogens indholdFortællingernes dimensioner og forudsætninger, kulturelle, kropslige og kognitive beskrives. Fortællinger anskues både som et fænomen, hvis form og indhold kan analyseres, og som en kommunikativ handling, når fortællinger skabes og udveksles imellem mennesker.Der er lagt særlig vægt på udviklingen af fortælleevner og på betydningen af at blive en god fortæller.Hvem kan have glæde af at læse bogen?Tilværelsens fortællinger – tilegnelse og anvendelse er en grundbog for alle, der ønsker at arbejde med fortællinger. Den henvender sig til pædagoger og lærere, til sundhedsfagligt personale og til studerende, der ønsker viden om narrative metoder. Dvs. at anvendelsesmulighederne strækker fra introduktion af fortællelege i børnehaven til narrativ medicin.Om forfatterenMarianne Horsdal er professor dr. phil. i Uddannelsesforskning på Institut for Kulturvidenskab på SDU. Hun har arbejdet med fortællinger og livsfortællinger i mere end 25 år og anses for en af de førende internationale specialister inden for narrativ forskning. Hun har skrevet en lang række bøger og artikler om emnet, bl.a. Danmark – mit fædreland (1991), Livets fortællinger (1999), Vilje og Vilkår (2000), At lære, at huske, at være (2008) og Telling Lives (2012), som er Marianne Horsdals disputats.

Hvilke betydninger har de livshistoriske fortællinger i vores tilværelse? Hvilken betydning har de for vores identitet, selvopfattelse, tilværelsestolkning og vores opfattelse af andre? Hvordan lærer børn at fortælle? Hvordan er forholdet mellem den enkeltes livshistorie og de kulturelle fortællinger? Hvordan kan man bruge livshistorier i pædagogiske, forskningsmæssige og terapeutiske sammenhænge? Hvad karakteriserer den livshistoriske fortælling som narrativ genre, og hvorfor er livshistorier så aktuelle netop i dag? LIVETS FORTÆLLINGER - en bog om livshistorier og identitet handler om, hvordan vi gennem fortællinger skaber mening og sammenhæng i tilværelsen. Forskningslektor, mag.art. Marianne Horsdal er ansat ved Center for Kulturstudier, Syddansk Universitet, Odense. Hun har arbejdet med livshistorier i ti år og udgivet samlingerne DANMARK MIT FÆDRELAND (Borgen 1991) og HALVFEMSERFORTÆLLINGER (Borgen 1998). Teoriudviklingen og analysemetoderne i LIVETS FORTÆLLINGER er en del af et større forskningsprojekt om identitet, folkeoplysning og demokrati. Marianne Horsdal er endvidere faglig leder af et nordisk forskningsprojekt om folkeoplysningens arenaer som basis for demokratiske læringsprocesser.

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt.Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den.Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen.Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land.”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

Der er dele af et lands historie, som kun lader sig skildre gennem de enkelte menneskers fortællinger. Et lands folkesjæl og dens udvikling er noget, der bedst bliver beskrevet af de jævne mennesker, deres personlige minder og oplevelser i det land, de lever i. ”Danmark – mit fædreland” består af en række fortællinger fra danskere i alle aldre. Bogen, der er fra 1991, maler et spændende billede af landets udvikling gennem det tyvende århundrede set gennem vidt forskellige menneskers øjne.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emeritus ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

Marianne Horsdal har som professor ved SDU i mere end 30 år forsket i livsfortællinger. Nu har hun skrevet sin egen. Hendes fortællinger, der er en let fiktionalisering af hendes eget familie- og ungdomsliv, er en fascinerende-broget historie om et liv, der næsten er for kulørt til at være sandt.Stedet er trekanten mellem, Kerteminde, Staures hoved og Fyns hoved. Hun voksede op som datter af en herregårdsskytte og ”Filla” og var selv ung studerende, dengang ”senkapitalismen” buldrede derudaf med voldsomme forandringer. Dem oplevede hun en del af, men en meget stor del af fortællingernes dramatik fortælles gennem ”Gogo”, broren, der levede hele sit korte liv på kanten og endte med at falde ud over den.Ved siden af de unge, Marianne og Gogo, tegner bogen ikke mindst et portræt af herregårdsskytten, hendes far, en dybt anakronistisk (og derfor morsom) gammel Hug-af. Udover de mange familietrakasserier giver Marianne Horsdal et glimrende indblik i de regler, der var gældende i de feudale hierarkier. Men de smukke landskaber, og ”Danmarks bedste jagt ” i Hjerringe indrammer bogen.Det er følsomt at famle i fortiden for at finde det sted, hvortil man er bundet og knyttet, siger Marianne Horsdal. Hendes barndom og ungdom var gennemstrømmet af en feudal romantisk, som for længst er borte med blæsten. Som en Scarlet O’Hara af Hindsholm – uden land.”Sproget er så sanseligt og rigt, at man kan gro blomster i det, sprogblomster. Feudale fortællinger er lige så smukke som deres titel.” skriver Knud Romer, der både har læst og inspireret forfatteren.

Der er dele af et lands historie, som kun lader sig skildre gennem de enkelte menneskers fortællinger. Et lands folkesjæl og dens udvikling er noget, der bedst bliver beskrevet af de jævne mennesker, deres personlige minder og oplevelser i det land, de lever i. "Danmark – mit fædreland" består af en række fortællinger fra danskere i alle aldre. Bogen, der er fra 1991, maler et spændende billede af landets udvikling gennem det tyvende århundrede set gennem vidt forskellige menneskers øjne.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emeritus ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

"Oplevelsen af os selv skyldes ikke vores faktiske anatomiske udformning, men langt snarere den betydning den er blevet tillagt i løbet af vores opvækst, og som vi selv tillægger den. Oplevelsen af os selv, oplevelsen af hvem vi er, hvad vi kan, vil og tør, er afgørende for den måde vi udformer vores liv på eller lader livet forme sig for os på. Og det er afgørende for vores måde at omgås andre mennesker på. Det er afgørende for vores kærlighedsrelationer, hvordan vi oplever os selv."Der har i mange årtier været diskussion blandt psykologer og kulturforskere om, hvordan kønsrollerne opstår, hvor fastlagte de er, og i hvor høj grad de skyldes henholdsvis biologi og kultur. Marianne Horsdals bog fra 1982 forsøger at nuancere emnet ved blandt andet at spørge, hvad de fastlagte kønsrolle har af konsekvenser for både samfundet og den enkelte.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emerita ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

""I dag er vi hele tiden nødt til at reflektere og tage beslutninger", siger en af fortællerne i denne bog. Friheden til at vælge ser ud til at være et vilkår for mennesker her ved årtusindskiftet. Så fremstår livet som et individuelt projekt, der helst skal lykkes for os, snarere end som en fælles skæbne.For at kunne vælge må vi vide, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen. "Der er aldrig nogen fremtid uden en fortid", siger en anden af fortællerne. Spørgsmålet om hvem vi er, om vores identitet, må besvares ud fra forståelsen af det liv, vi har levet. Hvilke veje er vi gået for at komme derhen, hvor vi er nu, hvilke livserfaringer har vi gjort os?""Halvfemserfortællinger" består af brudstykker af forskellige menneskers livshistorie og deres overvejelser om netop den del af deres liv, de har haft lyst til at fortælle om. Til sammen danner fortællingerne en spændende mosaik over danskernes tilgang til livet, samfundet, dem selv og hinanden i slutningen af det tyvende århundrede.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emeritus ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

""I dag er vi hele tiden nødt til at reflektere og tage beslutninger", siger en af fortællerne i denne bog. Friheden til at vælge ser ud til at være et vilkår for mennesker her ved årtusindskiftet. Så fremstår livet som et individuelt projekt, der helst skal lykkes for os, snarere end som en fælles skæbne.For at kunne vælge må vi vide, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen. "Der er aldrig nogen fremtid uden en fortid", siger en anden af fortællerne. Spørgsmålet om hvem vi er, om vores identitet, må besvares ud fra forståelsen af det liv, vi har levet. Hvilke veje er vi gået for at komme derhen, hvor vi er nu, hvilke livserfaringer har vi gjort os?""Halvfemserfortællinger" består af brudstykker af forskellige menneskers livshistorie og deres overvejelser om netop den del af deres liv, de har haft lyst til at fortælle om. Til sammen danner fortællingerne en spændende mosaik over danskernes tilgang til livet, samfundet, dem selv og hinanden i slutningen af det tyvende århundrede.Marianne Horsdal (f. 1946) er en dansk forfatter og kulturforsker. Hun er professor emeritus ved Syddansk Universitet og står bag en række bogudgivelser om livshistorier, historiefortælling, kultur og identitet.

Her er der fokus på menneskers kognitive og følelsesmæssige udvikling i sociale samspil. Udviklingen af hukommelsen er helt central for læring og identitet. Vores evne til at rejse mentalt i fortid og fremtid og til at dele vores erfaringer, erindringer og forestillinger med hinanden udvikles ikke bare af sig selv, men i de mellemmenneskelige relationer. At lære, at huske, at være - gensyn med fortællingen kombinerer neuropsykologi og socialpsykologi og giver hermed et aktuelt og solidt fundament for en dybere pædagogisk forståelse af relationer, læring og identitet.Marianne Horsdal er forfatter til bl.a. bestselleren "Livets Fortællinger, en bog om livshistorier og identitet" og "Vilje og Vilkår, Identitet, Læring og demokrati".Forfatteren er ansat ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier, Syddansk Universitet og har udgivet en lang række artikler og bøger om livsfortællinger, identitet og læring.